Vrads Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vrads Sogn et sogn i Silkeborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Vrads Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bryrup Sogn og Vinding Sogn

  • 15?? Søren Bruun
  • 1552 Andreas Pedersen Throgelstrup
  • 1595 Andreas Pedersen
  • 1621 Anders Nielsen Sveistrup
  • 1654 Poul Nielsen Brandt (Brandtzonius)
  • 1683 Johannes Clausen Trænovius
  • 1692 Mourits Christensen Meier (Mojer)
  • 1739 Søren Christophersen Giessing
  • 1743 Hans Lambert Henriksen Holm
  • 1747 Anders Hansen Klein
  • 1754 Jens Melchiorsen Holst
  • 1785 Jochum Steen Henriksen Monrad
  • 1793 Laurits Meyer
  • 1822 Herman Frederik Petersen
  • 1828 Hans Peter Engelbreth
  • 1837 Peter Andreas Frederik Theilade
  • 1844 Adolph Winther
  • 1853 Børge Quist Westesen
  • 1864 Frederik Peter Christian Moth

Følgende beskrivelse af Vrads Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vrads Sogn, Anneks til Vinding i Tyrsting Hrd., omgives af dette (det andet Anneks Bryrup), N.-Snede og Ejstrup Sogne, Ringkjøbing Amt (Hammerum Hrd.) samt Tem Sogn, fra hvilket det skilles ved Salten Aa. Kirken, mod Ø., ligger 2 Mil S. S. V. for Silkeborg. De højtliggende, mod Ø. bakkede, mod V. helt jævne Jorder ere i det hele skarpsandede, hist og her noget muldblandede, men omtr. 1/3 af Arealet er uopdyrket Hede, navnlig i den vestl. Del, som er meget ringe bebygget. Henved 1/5 er dækket af Skov og Plantage (Snabegaard Sk., en Del af Langbjærg og Gludsted Plantager, alle hørende til Palsgaard Skovdistr., samt en Del af den private Store-Hjøllund Plantage). Mod S. Ø. ligge de smaa Søer Ræv Sø, 10 Td. Ld., Kalgaard Sø, 15 Td. Ld., Langsø, 20 Td. Ld., Kongsø, 5 Td. Ld., og en Del af Taarup Sø, 25 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 12,300 Td. Ld., hvoraf 1701 besaaede (deraf med Rug 580, Byg 112, Havre 748, Boghvede 85, Bælgsæd 17, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 23, Grøntf. 9, Kartofler 116, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 2094, Høslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 39, Hegn 20, Skov 2745, ubevokset 376, Moser 138, Kær og Fælleder 171, Heder 3963, Flyvesand m. v. 274, Veje og Byggegrunde 184, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 131 Heste, 550 Stkr. Hornkv. (deraf 322 Køer), 892 Faar, 345 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskvldshrtk. 1895: 81 Td.; 22 Selvejergde. med 44, 75 Huse med 22 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 523 (1801: 202, 1840: 260, 1860: 391, 1890: 496), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 391 af Jordbr., 17 af Gartneri, 28 af Industri, 9 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vrads med Kirke, Skole og Markedsplads; Taarup; Bredlund (Store- og Lille B., den sidste spredte Gde. og Huse). Hjøllund (St.- og Lille-H.), Huse, med Skole og Skovbetjentbolig (den tidligere Lille Hjøllund Kro, ved Landevejen). Andsø, Huse; Kolpensig, Skovfogedbolig i Gludsted Plantage; Kjærshoved, Gde. og Huse, med Privatskole. Enkelte Gaarde: Tyklund, Lykkensprøve, Snabegaard, Skovopsynsmandsbolig, Godrum, Favrholt, Vipskovgd., Knob, Andsøgd. med Vandmølle.

Vrads S., een Sognekommune med Vinding og det andet Anneks, hører under Tyrsting-Vrads Hrdr.’s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue og Brædstrup Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 183. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere af raa Granit; under Vestgavlen findes Sokkel med Skraakant og tilhugne Hjørnekvadre, hvilket tyder paa, at der her har staaet en i romansk Tid opf. Kirke, der senere er bleven for største Delen tilintetgjort og genopført med delvis Anvendelse af det gamle Materiale. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra 1654 med Fr. III’s Navnetræk og Lindenovernes, Høgernes og Rosenkrantzernes Vaabener. Kalken er 1754 skænket af Christen og Rasmus Langballe, Alterstagerne 1653 af Kirstine Munk. Døbefontens Kumme, af Kalksten, er dekoreret dels omtr. 1350, dels i Renæssancestil; Foden, af rødlig Kamp, er fra Renæssancetiden. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.

I Sognet laa fordum en Hovedgaard Sillerup (1525: Solderup), der 1489 ejedes af Henrik Persen Prip.

Snabegaard Skov blev anlagt af Staten 1808 paa en fra Snabegaard (1489: Snagegaard) overdragen Parcel, 325 Td. Ld. — Hjøllund Plantage blev indkøbt af Grev Brockenhuus-Schack 1877, nu udvidet til 1826 Td. Ld., hvoraf dog endnu 1/4 ikke er beplantet.

I en Mose ved Taarup er der en kredsrund Jordhøjning med flad Top; mulig har der staaet en Borg. — I Sognet er der fundet Saml. af Jærnslakker som Vidnesbyrd om Jærnudsmeltning i ældre Tid.


Eksterne Link