Vistoft Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 15. jul 2018, 11:59 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Vistoft Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Mols Herred (Randers Amt). I sognet ligger Vistoft kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Søren Franche
  • 15?? Søren Nielsen
  • 15?? Søren Bigum
  • 1564 Søren Jonasen (Jonæsen)
  • 1608 Søren Jensen
  • 1647 Christen Christensen Bagger
  • 1674 Laurits Lauritsen Aagaard
  • 1689 Søren Jensen Aagaard
  • 1723 Hans Mouritsen Meyer
  • 1740 Erik Gjørup Pedersen Begtrup
  • 1786 Jørgen Nicolai Kragballe
  • 1812 Christian Henne
  • 1819 Heino Gottlob Melchior Hammer
  • 1849 Svend Rosing
  • 1860 Julius Christian August Schwartz
  • 1876 Peter Emil Blume

Følgende beskrivelse af Vistoft Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vistoft Sogn omgives af Tved, Knebel og Agri Sogne, Æbeltoft Vig, Helgenæs Sogn og Begtrup Vig. Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil V. for Æbeltoft. De højtliggende, især i den nordl. Del bakkede Jorder (Mols Bjærge; Trehøje, 404 F., 127 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels sandmuldede, sandede, skarpsandede og stenede. Mod N. Ø. Bogens Sø, omtr. 20 Td. Ld.

Fladeindholdet 1896: 4122 Td. Ld., hvoraf 1526 besaaede (deraf med Hvede 56, Rug 425, Byg 295, Havre 521, Boghvede 8, Spergel 11, Frøavl 20, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 9, Kartofler 80, andre Rodfrugter 69), Afgræsning 1057, Høslæt, Brak, Eng m. m. 518, Have 18, Skov 196, ubevokset 12, Moser 57, Kær og Fælleder 56, Heder 511, Stenmarker m. v. 61, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 326 Heste, 839 Stkr. Hornkvæg (deraf 523 Køer), 1492 Faar, 441 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 200 Td.; 61 Selvejergde. med 185, 79 Huse med 15 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 776 (1801: 522, 1840: 645, 1860: 720, 1890: 818), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 497 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 126 af Industri, 32 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vistoft (1443 og 55: Westhofft, 1464: Vesstoft, 1476: Wetztoffth) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1884), Fællesmejeri og Telefonst.; Strands med Skole, Forsamlingshus (opf. 1900), Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 207,031 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 10,095 Kr., Antal af Konti 355) og Telefonst.; Begtrup (1320: Becketorp) med Forsamlingshus (opf. 1900); Fuglsø (1320: Fuglæsiø) med Kro; Viderup (1203: Weddethorp); Bogens; Toggerbo. Særbæk, Ladeplads med Anlægsbro for Dampskibe (ved Brohovedet 13 F.), ved Begtrup Vig. Klokkerholm, Gd., med Strandkontrollørstation. Lægerholmgaarde. Bogensholm, Gd. Rødegaard.

Vistoft S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 332. Lægd. Kirken tilhører til Dels Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Vistnok i 15. Aarh. nedbrødes Vestmuren, og Skibet forlængedes mod V. Over den nye Vestgavl opførtes et Klokketaarn, aabent mod V. (senere tilmuret), med Pyramidetag; samtidig tilføjedes Vaabenhuset, af store røde Mursten. Kirken har fladt Loft, undt. Koret, hvis Hvælving er fra 16.-17. Aarh. Altertavle i Renæssancestil, skænket 1666 af Præsten Christen Christensen og Hustru, med et Maleri (Christus velsigner Menigheden) af Pastorinde N. Jensen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1627 med smukt udsk. Dør. Præstestol fra 1666. Et af Stolestaderne har Aarst. 1681. I Korvæggen Ligsten over Provst Søren Jonsen, † 1608, og Hustru, og over Herredsfoged Anders Pedersen, † 1666. — Paa Kirkegaarden et Lighus, opf. 1894.

Bogensholm var forhen en Hovedgaard, der 1420 ejedes af Johs. Slet, hvorefter den tilhørte Aarhus Bispestol, der 1491 lod den indværge med Lovhævd. Ved Reformat. kom den til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Mourids Stygge, hvis Søstersønner Hans og Iver Dyre med deres Svoger Jørgen Kruse 1627 solgte B. til Fru Ellen Rostrup, der straks skænkede den til sin Datterdatter Jfr. Abel Gertsdatter Bryske, † ugift; 1662 ejedes den (12 Td. H.) af Erik Hardenberg Gyldenstierne, hvis Fader Henrik G. dog 1669 solgte den til Knud Bille til Skjerrildgd., som straks efter mageskiftede den til Predbjørn Gyldenstierne til Møllerup 1669; derefter ejedes den af hans Søn Knud G. († 1682), dennes Datter Hilleborg G., g. m. Oberstlieutn. Chr. Trolle, deres Søn Kmhr. Knud T., hvis Enke, født Restorff, efterlod den til sin Broderdatter Margr. Elisab. Restorff og hendes Ægtefælle Major Peder Lassen v. Post til Holmegd., der 1790 solgte sin Arvepart til Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz, som 1797 solgte B. (12 og 50 Td. H.) for 10,000 Rd. til Claus Gaardsted. Nuværende Ejer er Rasmus Skjøt. — B. har oprindl. ligget Ø. for den nuv. Gaard i den flade Eng. Voldstedet spores endnu som en svag Forhøjning, omtr. 100 F. i Gnmst., omgiven af en Grav (eller maaske snarere 3 mindre Forhøjninger, indbyrdes adskilte ved Grave og omgivne af en fælles Grav). Der er før oppløjet Mursten her.

I Strands var tidligere en Hovedgaard, der 1420-58 tilhørte Knud Slet og 1490 kom til Aarhus Bispestol. — I Vistoft ligger Rødegaard, oprindelig kun en Bolig med Gods til, der opførtes af Bodil Pedersdatter, Enke efter Herredsfoged Anders Pedersen, i Slutn. af 17. Aarh. og gik over til Svigersønnen Provst Laur. Aagaard, hvis Enke omtr. 1730 solgte den til Forvalter Chr. Hasselbalch († 1759), hvorefter den ved Aukt. 1760 solgtes til J. E. Hauch, † barnløs 1782, og snart efter adsplittedes Godset. En mulig Levning af Gaarden er et lille Stykke gml. Mur (af utilhuggen Kamp og Mursten) i Kirkegaardsdiget og en Mængde Murstensbrokker, der findes paa den af Landevejen gennemskaarne Karlshøj.

Paa høj, jævn Flade ved Vistoft ligge de to fredlyste Brunhøje (18 F. høje); paa Toppen af meget høje Bakker ved Viderup ligge de fredlyste 3 anselige Trehøje, — Paa Begtrup og Viderup Jorder har der været hellige Kilder.

Et Vedtægts- og et Grandebrev for Vistoft By, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 1 flg.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vistoft_Sogn&oldid=8904"