Vildbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vildbjerg Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Vildbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Timring Sogn og fra 1818 med Nøvling Sogn

  • 15?? Peder Wildbierg
  • 1582 Thomas Pedersen
  • 1661 Jens Thomsen
  • 1663 Thomas Jensen Hee
  • 1690 Laurits Bertramsen From
  • 1724 Niels Jacobsen Barth el. Berth
  • 1734 Christen Nicolai Poulsen Spend
  • 1753 Lorents Lorentsen Helt
  • 1764 Christian Christiansen Schouboe
  • 1776 Hans Jacob Erreboe Lauritsen Lillelund
  • 1784 Frederik Christian de Lautrup
  • 1809 Christian Michael Rottbøll Friis
  • 1811 Adam Frederik de Linde
  • 1833 Hans Jacob Glud
  • 1843 Jens Søren Langhoff
  • 1857 Niels August Wernberg
  • 1865 Christian Frederik Koch
  • 1873 Christian Peter Seidelin Krag
  • 1878 Edvard Mogens Nyeborg


Følgende beskrivelse af Vildbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vilbjærg Sogn omgives af Annekset Nøvling, Sinding, Ørre og Avlum Sogne samt Ulvborg Hrd. (Vinding og Timring S.). Kirken, noget østl., ligger 2 3/4 Mil S. S. Ø. for Holstebro. De højtliggende, i den vestl. Del noget bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere for en Del gode, sand- og lermuldede, nogle Steder sandede; en Del Eng og Mose. I Sognet ligger den af Hedeselskabet ejede Røddinglund Plantage, 318 Td. Ld., anlagt 1889. Gennem Sognet gaar Holstebro-Herning Banen.

Fladeindholdet 1896: 6287 Td. Ld. (i Matr. 2918 opført i Ulvborg Hrd.), hvoraf 1879 besaaede (deraf med Rug 511, Byg 256, Havre 731, Boghvede 13, Bælgsæd 4, Spergel 18, Blandsæd til Modenhed 92, Grøntf. 81, Kartofler 117, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1759, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1320, Have 40, Skov 76, ubevokset 650, Moser 130, Kær og Fælleder 206, Hegn 4, Heder m. m. 109, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 337 Heste, 1171 Stkr. Hornkv. (deraf 709 Køer), 1257 Faar, 506 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 85 Td.; 20 Selvejergde. med 46, 138 Huse med 38 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1012 (1801: 193, 1840: 344, 1860: 499, 1890: 910), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 619 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 123 af Industri, 46 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Vilbjærg (1340: Wilbyergh) med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1893), Forsamlingshus (opf. 1902), Lægebolig, Mølle, Andelsmejeri, Kro og Jærnbanestation; Rødding med Skole; Røddinglund, Gd. med Plantørbolig; Odsbjærg, Gd.; Tusing, Gd.; Bjerregde.; Ejsingkjær, Gd.; Helleskov, Gde.; Stentoft, Gd.; Pugdal, Gde.; Burgde. med Fattiggaard for V.-Nøvling-Timring (opf. 1871, Plads for 24 Lemmer); Merrild, Gde.; Tranholm Huse.

Vilbjærg S., een Sognekommune med Annekset Nøvling og Timring Sogn i Ulvborg Hrd., hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 59. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken (i Præsteberetn. 1638: „af de gamle kaldet sancti Gaig hoffuet“) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel med Profil og Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), med udhuggede Overliggere, Syddøren, tillige med Halvsøjler, ere bevarede. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Særlig interessant er den firkantede Aabning ind til Koret, vistnok enestaaende i Landet, med Halvsøjler ind til Skibet; de gaa foroven over i et Par af svære Rundstave begrænsede halvrunde Buer; i det ene Felt et Relief (en Mand i Kamp med et Dyr); ogsaa Overliggerstenene ind mod Koret ere prydede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munkesten. Altertavle i Barokstil med et nyt Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.

Ved Merrild har der ifl. Præsteindberetn. 1638 ligget et Voldsted, Skavlkjær, med Grave og Volde om.

Ved Røddinglund er der fredlyst 2, i Røddinglund Plantage 11 Gravhøje.


Link