Viborg Sortebrødre Søndre Sogn
Viborg Sortebrødre Sogn (Søndre Sogn) et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Sortebrødre Kirke. I en periode fra 1726 og frem til 2004 kaldtes sognet Søndre Sogn og kirken Søndre Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Viborg Sortebrødre Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
For historisk beskrivelse af sogne området se under historie afsnit i Viborg Købstad
Søndersogns Kirke, mod S. i Byen ved St. Mikkelsgade og Sortebrødre Kirkestræde, paa en ophøjet Plads, den tidligere Kirkegaard, var fra først af Kirke for Sortebrødreklosteret (se Vib. Hist.) og blev 23/2 1529 skænket Byen til Sognekirke. Den hidrører fra 2. Fjerdedel af 13. Aarh. og vilde have været et karakteristisk Eksempel paa en Bygning fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvis den ikke var bleven saa forvansket ved senere Ombygninger. Den ældste Del, Skib og Kor, er af røde Munkesten i Munkeskifte med sortglaserede og røde Teglsten i Indfatningen om Vinduerne (dog er der flere Steder udv. i Murene forneden tilhugne Granitkvadre). Koret fik Lys gennem høje, smalle, endnu delvis bevarede Vinduer med let Tilspidsning i Buen og til Dels sammenstillede 3 og 3 (det midterste lidt højere); særlig smukt fremtræde disse Vinduer paa den flade Altervæg mod Ø., hvor de ere anbragte i de 3 midterste af de 5, ved flade Halvsøjler adskilte Blindingsfag, i hvilke Muren her er inddelt (Anordningen er dog forstyrret ved, at Gavltrekanten er erstattet med et skraat Tegltag, og ved Anbringelsen af 2 Støttepiller). Vestgavlen havde Kamtakker og en smuk Blindingsdekoration, hvoraf betydelige Rester endnu findes. Fra Kirkens ældste Tid hidrører vistnok ogsaa et Sideskib mod S., af røde Munkesten, med Spor af Munkegangens spidsbuede Aabninger. I Slutn. af Middelalderen (Ursin siger dog 1576 og 1577) tilføjedes mod N. to større Tilbygninger, af røde Munkesten i Munkesk. og med Mønstermuring, af hvilke den østl. er ældst, og op til Skibets Nordside mod V. opførtes 1634 et „Benhus“, der ifl. en i Muren indsat Indskrift er bekostet af Christen Hjarbek og Hustru. Et Spir paa Kirkens Vestende opførtes 1605, men brændte 1615 tillige med Kirkens Overdel, hvorefter der 1696-1701 opførtes et omtr. 36 Al. højt Taarn, der 1702 fik et 34 Al. højt Spir. Det berettes, at Christen Erichsen, Præst her fra 1679 til sin Død 1711, lagde Grundstenen til Taarnet, og at han lod Kirken udbedre og smykke paa egen Bekostning; herom minder en udv. i sydl. Kormur indsat romansk Vinduesmonolith, hvorpaa er indhugget: C E S og A O F (ɔ: Chr. Erichsen og Hustru Anna Ostenfeldt) og 1697. Omtr. samtidig med dette Taarn er vistnok en Tilbygning mod S. ved Sideskibets Vestende, hvori en Vindeltrappe. I den store Ildebrand 1726 (se S. 581) brændte Kirken, og ved kgl. Res. af 1726 bestemtes, at den skulde nedlægges, hvilket dog afværgedes ved Menighedens Bestræbelser (3/6 1552 var der ogsaa udgaaet Ordre om, at Kirken skulde nedbrydes), og den genopbyggedes under Ledelse af Stallknecht (se under Domkirken), saa at den alt 25/6 1728 kunde indvies. Men Restaurationen, hvorved den oprindl. Stil vistnok stærkt forvanskedes, var kun maadelig, og den har derfor ofte maattet repareres, saaledes mellem 1750 og 1760, 1771, 1835-36 (bl. a. Taarnet, paa hvis Fløj stod 1835) og 1853 samt 1876, da Taarnet, med Pyramidetag, erstattedes af et nyt med blindingsprydede Kamgavle og hvælvet Underrum (Arkitekt: H. B. Storck); Adgangen til Klokkerne er ad forannævnte Vindeltrappe.
Kirken er nu en treskibet Bygning med Midtskib og to lavere Sideskibe, Kor, af Midtskibets Bredde, og Taarn mod V. Uden Taarnet er Kirken indv. 70 Al. lang, Skibet er 27, uden Sideskibene 14 Al. bredt. Midtskibet har 3 spidsbuede Krydshvælvinger, Koret 1 tilsvarende og 1 (længst mod Ø.) af Træ. Det nordl. Sideskib, som dannes af de to, ved en Døraabning forbundne Tilbygninger, har to uensartede, det sydl. Sideskib to halve Hvælvinger og længst mod Ø., hvor et Rum er afskildret til Præsteværelse, en hel Krydshvælving. Adgangen til Kirken er gennem Tilbygningen ved det sydl. Sideskibs Vestende, men der paatænkes nu at omdanne Taarnets Underrum til Vaabenhus. Pladsen bag Alteret er aflukket ved et Panelrækværk (med Malerier af Evangelisterne og Moses og Aron), og her ere Skriftestol og Varmeapparat (det sidste skal flyttes til en i nyere Tid opf. Halvtagsbygn. ved Østenden af nordl. Sideskib). Prægtig gotisk Passionsaltertavle fra omtr. 1520 (restaur. 1886-87 af Magn. Petersen), med forgyldt Billedskærerarbejde i Midtfeltet og Malerier paa Sidefløjene; den er et nederlandsk Arbejde, 1728 foræret til Kirken af Fr. IV; den stod vistnok før i Slotskirken paa Kbh.’s Slot (se Fr. Beckett, Altert., S. 159 flg. og T. LXII-LXIX). Prædikestolen, med forgyldt og malet Billedskærerarbejde, har Fr. IV’s og Chr. VI’s Navnetræk. Trædøbefonten, fra 1730, har et gmlt. Messingdøbefad. Orgelet, i Kirkens Vestende, er fra 1887, tegn. af H. B. Storck. I Midtskibet hænger et Maleri fra 1736 (Christus paa Korset med Maria og Johs.), i sydl. Sideskib et Krucifiks fra 1674, efter Sigende fra den nedbrudte Nørresogns Kirke. I Koret hænger en stor Malmlysekrone fra 1729, i hvert af Sideskibene to mindre (to med Aarst., 1732 og 1736). Paa Stolestadernes Døre og Panelerne langs Kirkemuren er der malet religiøse, symbolske Billeder (omtr. 200) samt Christus og 22 bibelske Personer, alt dog uden Kunstværd, fra omtr. 1730; paa et af dem er Kirken afbildet. Ved Alteret ligger en Ligsten over Borgmester Morten Hegelund, † 1574, og Hustru, og foran flere af Kirkens Døre hele eller itubrudte næsten helt udslidte Ligsten (deribl. en over Else Graae, † 1726). Under en stor Del af Kirken er der nogle og tyve murede Gravkældere, der dog ere tømte 1836, 1856 og 1884-85, idet Ligene ere nedsænkede paa Kirkegaarden (nogle Kisteplader opbevares i Kirken).
Pladsen omkring Kirken, der ikke er benyttet til Kirkegaard siden 1808, da den nye Kirkegaard indviedes, blev nedlagt og beplantet 1847. I det sydøstl. Hjørne af Pladsen er en lille Høj, hvorfra der er god Udsigt over Søndersø med Omgivelser.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i Kapitaler 4243 Kr., i Jorder 106,418 □ Al. (Lejeindtægt 1899: 343 Kr.) og i Legater 3628 Kr.
