Viborg Domsogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Viborg Domsogn et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Viborg Domkirke og Gråbrødre Klosterkirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Viborg Domsogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

For historisk beskrivelse af sogne området se under historie afsnit i Viborg Købstad

Vor Frue eller St. Marie Kirke, mod Ø. i Byen paa en fri Plads, er Danmarks anseligste Granitkirke. Tidligere har der maaske staaet en Trækirke her. Grunden til Stenkirken blev lagt ved 1130 af Bisp Eskil (dræbt 1132), og Bisp Niels († 1191) skal have fuldendt den ved 1169. Den var opf. af omhyggeligt tilhugne Granitkvadre — dog var der ogsaa anvendt rhinlandsk Tuf, i Kortaarnenes øvre Partier og Triforiernes Blindinger, samt Al, i Kryptens Indervæg (til Rundingens Murvæk) og til en Alterniche i Vestvæggen, og Fraadsten, i Kryptens Hvælvinger og Kortaarnene — og ligesom Lund og Ribe Domkirker, om end med mindre rigt udformede Enkeltheder end disse, i ren romansk Stil som en treskibet Basilika. Mod V. begrænsedes Sideskibene af to firkantede Taarne, mellem hvilke Midtskibets Gavlside kun traadte et Par Al. frem. Dernæst var der et Tværskib mellem Skibet og Koret, hvilket havde halvrund Apsis, og endelig var der — hvad der særlig adskilte Kirken fra Ribes og Lunds — paa Overgangen mellem Højkoret og Apsis to mindre, firkantede Trappetaarne. Fra en overhvælvet Forhal mellem de vestl. Taarne førte en rundbuet Dør ind i Midtskibet, der utvivlsomt fra Beg. havde Bjælkeloft, og som ved rundbuede, paa firkantede Piller hvilende Arkader aabnede sig ind til de med ribbeløse Krydshvælvinger dækkede Sideskibe. Over Arkaderne var der i Højkirken Triforier og over dem atter smaa, rundbuede Vinduer, der gav Højkirken Lys foroven. Maaske have Højkoret og Korsarmene ogsaa været overhvælvede. Der var Halvkuppelhvælving i Apsis, den mest udformede Del af Kirken; den havde udvendig et maskeret Stokv., der ved Halvsøjler inddeltes i 3 hele og 2 halve, rundbuede Blindingsfag, hvoraf de 3 hele midterste vare forsynede med Vinduer, og ovenover et aabent Søjlegalleri. I Hjørnerne mellem Korsarmene og Højkoret var der to smaa Kapeller. Under Højkor og Apsis var der en treskibet Krypt, hvortil Nedgange fra Korsarmene, med 12 Hvælvinger, hvilende paa 10 Halvpiller og 6 runde Piller, hvoraf de to midterstes Søjleskafter af rød Porfyr, de øvrige af Granit, alle med tærningeformede Kapitæler med afrundede Hjørner. Over Korset har Kirken sikkert haft en Tagrytter. Endelig var der til forskellige Tider i Middelalderen blevet tilbygget 3 Kapeller, nemlig ved sydl. Sideskib St. Annas Kapel, hvis Halvtag støttede sig til Korsfløjen, og Vor Frues Kapel (fra omtr. 1400), der laa lige V. for St. Annas, samt ved nordl. Sideskib, støttende sig til Korsfløjen, St. Kjelds (fra 13. Aarh.).

Den første uheldige Forandring fandt sikkert Sted ved Ildebranden 17/6 1501. Vestgavlene med Taarnene (undt. sydl. Taarns nederste Del) og Apsis’ øverste Del med Galleriet ødelagdes helt, og kun Krypten blev urørt. Kirken blev dog snart, ved Bisp Niels Friis’ Bestræbelser, genopf., med Anvendelse af Mursten, i sen-gotisk Stil, og vistnok efter en halv Snes Aar kunde Gudstjenesten atter optages. Højkirkens Vestgavl var nu rykket tilbage fil Taarnenes Linie, disse vare blevne bredere og havde faaet slanke, firsidede Spir, bag Triforierne var der opf. en Mur for at støtte Højkirkens Vægge, og langs dennes Ydervæg og Taget var der indrettet en Vægtergang med Brystværn; samtidig fik Midtskibet Krydshvælvinger. Atter led Kirken meget ved Branden 16/5 1567; især ødelagdes Taarnspirene og Taget, Klokkerne smeltede, og Korsgavlene beskadigedes. Restaurationen tog Tid (1578 tillodes det at nedbryde St. Hans Kloster og Kirke og at anvende Stenene til Domkirken og Domhuset), og da man ikke havde Midler nok til Istandsættelsen, tog Brøstfældigheden til. I 1694 bleve ved en Restauration af det Indre Væggene, især i Hovedskibet, som vare bemalede med adelige Vaaben, overkalkede; men allerede 1724 klagedes atter over Kirkens Brøstfældighed. Endelig gjorde Branden 25/6 1726 det næsten helt af med Kirken, idet kun Murene og nogle Rester af Hvælvingerne bleve staaende. Den blev vel genopført i Løbet af 4 Aar (indviet 25/6 1730); men Arbejdet, der lededes af Klaus Stallknecht fra Altona, som havde paataget sig det for en meget ringe Sum (han byggede paa Domkirken, Sortebrødrekirken, Bispegaarden, Raadhuset og en Fløj af Hospitalet for i alt 36,000 Rd.!), var baade smagløst og slet udført. De gamle, brøstfældige Mure bibeholdtes, de tomme Rum lukkedes med kalkpudset Bræddeværk eller udfyldtes med Mursand, ildskørnede Sten osv., Triforierne tilmuredes, der opførtes udsvejfede Gavle, og Taarnene lik grimme, blytækte Kalotter („Kaffekandelaag“); endelig blev Krypten lukket og benyttet til Gravkælder med Aflukker mellem Søjlerne. Der maatte stadig gribes til nye Reparationer; saaledes 1772-74, da en stor Mængde af Kirkens Ligsten ødelagdes og Gravene forstyrredes, 1796-98 (under Krigen 1807-14 benyttedes Kirken en Tid til Kornmagasin!), og fra 1828, da Krypten restaureredes og Ligene optoges af den, til 1835, da et Konventhus ved Korets Sydside nedbrødes. Men alle Restaurationerne gik mere ud paa at dække over Brøstfældigheden end paa egentlig at afhjælpe den, og i 1850’erne var man paa det rene med, at der maatte tages anderledes alvorlig fat. En af Arkitekt N. S. Nebelong fortagen Undersøgelse 1859 og flg. Aar førte til det Resultat, at største Delen af Ydermurene maatte nedtages til Grunden, og hans Plan til en Restauration gik ud paa at fremdrage det oprindelige, hvor det fandtes, og erstatte det manglende i Overensstemmelse hermed. Undersøgelserne, ved hvilke man efterhaanden ved Kalkpudsets Fjernelse fik Øjet op for den oprindelige Stil, fortsattes, og da Kirkens Hvælvinger begyndte at aabne sig, og Kirken derfor maatte lukkes Aug. 1862, stemte „det særlige Kirkesyn“ (Høyen, Herholdt) sammen med Nebelong for, at Kirken helt skulde ombygges. Stiftsprovst Welding var bl. de ivrigste for Genopførelsen; Rigsdagen bevilgede ved Lov af 19/1 1863 400,000 Kr. til Vib., Maribo og Kalundborg Kirkers Restauration, hvilken Sum for Vib. Vedk. senere suppleredes dels ved nye Bevillinger, dels ved omtr. 100,000 Kr., der indkom ved privat Subskription over hele Landet. I Slutn. af 1863 begyndte den fuldstændige Nedrivning (det manglede dog ikke paa manende Røster, saaledes 1865 fra Worsaae, om i det mindste til Dels at bevare Midtskibets Mure), saa at kun Krypten og den nederste Del af Koret blev staaende, og 8/4 1864 begyndte Opførelsen med Nedlæggelsen af den første Sten i den sydl. Korsfløj. Arbejdet lededes af Nebelong († 1871), der havde givet Tegningen, derefter af J. Tholle († 1871) og saa af H. B. Storck. Den nye Kirke indviedes 10/9 1876. Det gamle Stænderhus, der laa tæt N. for Kirken, var blevet nedrevet 1871.

Den nye Kirke, hvis Mure ere dels af rød, mangefarvet Granit fra Jylland, dels af graa, ensfarvet Granit fra Uddevalla (Korsfløjene), Kernen af Mursten, staar nu væsentlig i den ovenfor skildrede, oprindelige Skikkelse, dog uden de i Middelalderen tilføjede 3 Kapeller samt Konventhuset. Ved den strengt gennemførte Stil og det ensartede Materiale gør Bygningen et særdeles harmonisk Indtryk. Dens udv. Længde er 111, Bredden i Skibet 36, i Korset 49 Al.; den indv. Længde med Forhallen er 105, uden den 95 1/2 Al., Bredden noget over 31 Al., deraf Midtskibet 14, Sideskibene omtr. 6 Al. (det nordl. lidt smallere); til Tagryggen er der 35, til Vesttaarnenes Spir 67 1/2, til Kortaarnenes Spir 43, til Spiret over Korset 53 1/2 Al.; til Midtskibets Loft er der omtr. 26 Al. Over Apsis’ nederste Stokv., der er inddelt som ovenfor omtalt, ses det aabne Søjlegalleri med 10 Søjler; Rundingens Mur afsluttes af en rundbuet Frise, der fortsættes om hele Kirken; i Højde med Søjlernes Kapitæler i nederste Stokv. sidde to udhugne Menneskehoveder og nederst paa hver Side af det midterste Vindue ned til Krypten en udhugget Løve (se Ursin, S. 105). Paa Vestsiden af det nordl. Vesttaarn er indmuret en Sten med en Lindorm og et mindre Dyr underneden. Over sydl. Indgang til Langhuset, som en Tid har været Hovedindgang, sidder en gammel Tympanon med en Christusfigur (funden i den vestl. Brandmur om Domkirkens Kirkegaard), over nordl. Indgang ogsaa en gammel Tympanon med to modvendte Løver (fra den nedbrudte Graabrødrekirke), over Hovedindgangen i Vestgavlen en ny Tympanon med Korsfigur m. m. Den nordl. og sydl. Indgang have hver 4 Søjler ved Siderne, den vestl. 6. Kirken er overalt tækket med Bly. Gennem den med fladt Træloft dækkede Forhal mellem Vesttaarnene kommer man ind i Hovedskibet, hvis Gulv er af brændte, røde Fliser, og som har fladt, kasseteret Træloft, hvis Felter ere prydede med Malerier med Motiver fra St. Michaelis Kirke i Hildesheim, udførte af F. C. Lund, efter Udkast af Storck (i de 7 store Midtfelter: Moses og David, Marias Bebudelse, Maria og Elisabeth, Christi Fødsel, Christus i Templet, Christi Daab, de 4 store Profeter; i Sidefelterne: de 12 smaa Profeter). Hver af Midtskibets Sidemure bæres af 6 firkantede, med Rundbuer forenede Piller, der atter bære 6 lavere Piller, som ogsaa forenes med Rundbuer, mellem hvilke de smukke Triforier sidde; over disse findes tæt oppe under Loftet paa hver Side 7 Vinduer, der sammen med et stort Vindue i Vestgavlen oplyse Hovedskibet. Sideskibene, med ribbeløse Krydshvælvinger (9 3/4 Al. over Gulvet) oplyses hvert af 6 lignende Vinduer, hver af Korsarmene af to store, tvedelte Vinduer og Højkoret af 4 smaa, højtsiddende Vinduer (2 i hver Side). Over Korsets Midte hæver sig en Kuppel, der bæres af 4, med Rundbuer forenede Halvpiller. Korsarmene og Koret, til hvilket en Stentrappe (10 Trin) fører op, have ribbeløse Krydshvælvinger, Apsis Halvkuppelhvælving. Baade Kuplen (de 12 Apostle) og Apsis’ Halvkuppel (Christus paa sin Herligheds Trone i Regnbueglorien og omgiven af Evangelistmærkerne — Motivet fra Skibby Kirke. Horns Hrd.) ere prydede med Kalkmalerier, udf. af F. C. Lund efter Udkast af Storck, ligesom ogsaa Højkorets Hvælving og Sidemure, Korsarmene og Sideskibenes Hvælvinger have malede Dekorationer. Disse Kalkmalerier ere dog allerede til Dels ødelagte, og Joak. Skovgaard er 1899 begyndt at male Prøver paa nye, og det er Meningen at udstrække disse Dekorationer til hele Kirken. Paa begge Sider af Kortrappen er Nedgang til Krypten. Den er 4 Al. under Kirkens Gulv, 22 Al. lang, 13 1/2 Al. bred og 6 1/2 Al. høj; i Vestvæggen er der en Alterniche, og paa hver Side to smaa firkantede, hvælvede Rum, svarende til de ligeledes hvælvede Smaakapeller ovenover i Hjørnerne mellem Korsarmene og Højkoret. I det sydl. Rum skal St. Kjelds Kilde have været. Krypten, hvori holdes Skriftemaal, har Lys fra 7 smaa Vinduer, der sidde lige ved Jorden i Kor og Apsis. Det nordl. Kapel ved Koret indeholder Præsteværelse (til hvilket er Adgang ad en udvendig Stentrappe), i ældre Tid kaldet „Brevkamret“, idet der her stod en Del adelige og gejstlige Brevkister (ødelagte 1726). Ad Vindeltrapper i Kortaarnene er der Adgang (nu lukket) til det aabne Søjlegalleri paa Apsis.

Alteret, som staar paa sin oprindl. Plads, i Apsis, er af forgyldt Metal (Motiv fra Sal Kirke ved Skive), efter Tegn. af Storck udf. af Prof. C. Peters (det gl. Alterbillede fra 1730, den korsfæstede, af H. Krock, hænger nu i nordl. Kapel ved Koret; Figurer fra Alterrammen staa paa det sydl. Triforiegalleri). Døbefonten, i Midtskibet ved nordl. Korsarm, er af Granit. Prædikestolen, af Bremer-Sandsten, bæres af 3 polerede Granitsøjler, der hvile paa liggende Granitløver (modell. af H. Bissen). Det meget store Orgel, over Forhallen paa begge Sider af det store Gavlvindue, er bygget af Køhne. I øvrigt er næsten alt Inventariet nyt, og alt, Korstole (de gml. Kannikestole brændte 1726), Stolestader, Døre osv., ere dygtige Arbejder i romansk Stil. Kun faa ældre Ting ere bevarede, deribl. den foran Opgangen til Koret opstillede, 4 1/2 Al. høje, syvarmede Lysestage („Lyskloven“), hvilende paa 3 Bronceløver og med en paa Stangen fastgjort Bogstol; den er efter en Indskrift forfærdiget i Lübeck 1494 og skænket Kirken af Kanniken Peder Povlsen; efter Branden 1726 blev den restaur. 1730 af Kaspar König fra Danzig (se Tegn. af æld. n. Ark. 1. Saml. 2. R. Pl. 7). I Midtskibet hænger et middelalderligt Krucifiks, i sydl. Korsarm 3 Helgenfigurer fra Karup Kirke (skænkede af Past. Rasmussen, Finderup), i hver af Korsarmene en stor Messinglysekrone, begge med Indskr.: Peter Jessen, Dorothea Chatrine Ostenfeldt og Aarst. 1781. Kirken har desuden 7 andre Lysekroner.

Af de mange Begravelser, til Dels i særskilte Kapeller, Epitafier og Ligsten, der tidligere fandtes i Kirken, var der kun bevaret forholdsvis faa indtil Ombygningen, og der er endnu færre efter den. Under Forhallen er der 1869 indrettet en Gravhvælving (8 Krydshvælvinger, hvilende paa 3 Midtpiller), hvortil der gennem en gammel Smedejærnsdør er Nedgang ad en Granitvindeltrappe i det sydl. Vesttaarn; selve Gravhvælvingen lukkes ogsaa af en gml. Smedejærnsdør. Her staa 8 Kister (før i den 1663 indrettede „Sehestedske Begravelse“ mellem Vesttaarnene, hvor nu Forhallen er) med Lig af Malte Sehested til Rydhave, † 1661, og hans 2. Hustru Margr. Reedtz, † 1697, Fr. Sehested, † 1726, og hans to Hustruer Else Margr. Rothkirk, † 1704, og Sophie Birg. Sehested, † 1755, Iver Nic. Sehested, † 1753, og Hustru Abel Margr. Schwaneveide, † 1734, samt Oberstlieutn. Jens Sehested til Rydhave, † 1773 (stor Granitkiste, bekostet 1796 af Datteren Birg.). Fra denne Gravhvælving er der Indgang til et andet hvælvet Gravrum under nordl. Vesttaarn, hvori 3 Kister (før i Vor Frue Kapel, se S. 583, senest kaldet det Jessenske Kapel; det havde 4, paa en Midtpille hvilende Hvælvinger), der indeholde Ligene af Rektor P. Jessen, † 1780, og Hustru Dorothea Cathr., f. Ostenfeldt, † 1798, samt efter Sigende Fru Gertrud Hofman til Sørbygd.; i Sidevæggene to Mindetavler over ovenn. Jessen og Hustru og over Rektor Jens Ostenfeldt, † 1744, og Hustru. Nederst i nordl. Vesttaarn er der et 1665 indrettet hvælvet Gravrum, der lukkes med en smuk Smedejærnsdør, hvorpaa to adelige Vaabenskjolde, Aarst. 1665 og Navnene Hans Juel, Elisab. Krag, Kjeld Krag og Sophie Krabbe; her staa 5 Kister med Lig af Kjeld Krag til Trudsholm, † 1673, og Hustru Sophie Krabbe, † 1693, Hans Juul til Staarupgd., † 1697, og Hustru Elisab. Krag, samt Ritm. Iver Krag til Trudsholm, falden ved Malmø 1677. I det lille Kapel (tidligere Sakristi) mellem Koret og sydl. Korsarm, før kaldet „Præstekapel“, „Provstens Skriftekammer“ eller „Vandals Kapel“, staa 4 Kister med Lig af Generalmajor Gregers Daa, falden ved Gadebusch 1712, og Hustru Jeanne Marie Rüse, † s. A. (to smukt restaur. Metalkister) samt af Vald. Daa til Borreby, † 1691, og Major Chr. Kruses Datter Joh. Marie, † 1713 (to læderbetrukne, messingbeslaaede Kister).

Af hist. berømte Personer, der ere blevne begr. i Kirken, nævnes først og fremmest flg. Endnu inden Kirken var færdig, jordedes her Domprovsten i Vib., Kjeld, † 1150, kanoniseret 1188, skrinlagt 1189; det 3 F. lange Helgenskrin af Træ med forgyldte Messingbeslag og Dragehoveder og med Lænker til Ophængning blev ødelagt ved Branden 1726 (et af Dragehovederne findes dog i Nationalmus.; se Henry Petersen, St. Kjelds Helgenskrin, i Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 110 flg., og Nord. Ugebl. f. kat. Kristne 36. Aarg. S. 548 flg. og 891 flg.). Erik Glipping blev efter Mordet 1286 begr. i Koret foran Højalteret, i en dobbelt Kiste af Bly og Træ, der nedsattes i en muret Grav; 1708 blev Graven, paa hvilken der 1638 var lagt en ny Træramme, aabnet, og ved Branden 1726 ødelagdes den næsten helt; 1863 blev Bunden af den murede Grav genfunden paa Foranledn. af Fr. VII; en Indskriftsten i Korgulvet betegner Stedet. I et lille Rum i Døraabningen til sydl. Kapel ved Koret opbevares nogle ved Undersøgelserne fundne Sager: Rester af Blykisten, Læderstykker, Stenen fra Kongens Signetring, et Stykke af hans Sølv-Hostieæske osv. (se Aarb. f. n. Oldk. 1873 S. 263 flg.). I sydl. Kapel hænger en Hjælm, et Bryst- og Rygpanser og et afbrudt Sværd, som man før mente havde tilhørt Kongen; men de ere bevislig flere Aarh. yngre. Den tidligere Antagelse, at der i kat. Tid og helt op til 1630 er blevet holdt Sjælemesser i Krypten for den myrdede Konge under Navn af „Vaadesang“, er i alt Fald for den protestantiske Tids Vedk. urigtig (vistnok misforstaaet Tydning af „Ottesang“, jydsk „Wuthesang“; se A. Heise, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 380 flg.). At Svend Grathe har været begravet i Kirken, er ogsaa urigtigt (se under Torning Sogn, Lysgaard Hrd.). Den fra Vald. Sejr kendte Bisp Gunner († 1251) var jordet foran Alteret i St. Kjelds Kapel, Kansleren Niels Kaas, † 1594, ved den øverste Pille paa Midtskibets nordl. Side, og Bisp Hans Vandal, † 1641, i ovenn. „Vandals Kapel“; ogsaa Bisp Henr. Gerner, † 1700, var jordet i Kirken; men disse Grave, foruden mange andre, ere nu forsvundne.

Af Ligsten og Epitafier, flere dog stærkt slidte og beskadigede, ere flg. bevarede. I sydl. Korsarms Gulv: Ligsten over Bisp Niels Glob, † 1498 (anselig Sten med Billede i fuld Ornat; oprindl. i nordl. Korsarm; se Løffler, Gravst. Pl. XXX), over Lektor Petrus Johs. Høg, † 1603, og Hustru, over Apoteker Dan. Friedenreich, † 1706, og Hustru, over Morten Sørensen Hegelund, samt Stenplader fra to Epitafier, et over Kjeld Krabbe, † 1612 (bekostet af Enken Christence Juel), og et over Borgmester Cl. Christensen, † 1671. I Væggen i sydlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Kantor Niels Friis, † 1557, og Hustru (med begges Billeder; afbild. hos Heise, Dipl. Vib., Pl. IV), over Bisp Peder Villadsen, † 1673, over Bisp Peder Thøgersen, † 1594, over Præst Vilhelm Paludan, † 1634, og Hustru, og over Bisp Søren Glud, † 1693, og Hustru. Paa Muren ved Opgangen i det sydl. Vesttaarn hænger et anseligt Epitafium over ovenn. Malte Sehested og Hustru Margr. Reedtz samt Fr. Sehested og hans to Hustruer, med Billeder af de to første (istandsat 1753 og 1876). Ved Siderne af Opgangen ere indmurede to Ligsten begge fra 1566, den ene over Anna Martini, Lektor Niels Sørensen Juls Hustru, den anden ulæselig. I Væggen i det nordlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Graabrødreguardianen Johs. Kanuti, † 1506, med Billede (afbild. hos Heise, Dipl. Pl. III), over Præst Andr. Skøte, † 1594 (begge have før ligget i Graabrødrekirken), over Bisp Kjeld Juel, † 1571, og Hustru, over Dr. med. og Apoteker Joh. Stabel, † 1738, Apoteker Ludolf Kappel, og deres Hustru Margr. Kirst. Jelling, † 1770, og en Sten vistnok over Lektor Foss’ Hustru Maren, † 1588 (stærkt slidt). I samme Væg en Granitsten, med en Dommedagsfremstilling, fra den senere Middelalder. — I Kryptens Gulv en romansk Ligsten med Korsstav, funden i Kæret ved Borgevold; i Rummet under sydl. Kapel ved Koret opbevares en fragm. romansk Ligsten og en fragm. Ligsten over Mette Sørensdatter Hegelund, i Rummet under nordl. Kapel en mandslang Granitkiste fra den tidligere Middelalder, funden 1863 stykkevis i Korets Sidemure (se Aarb. f. n. Oldk. 1873 S. 271, hvor den er afbild.). — Paa Pillerne i Kirken hænge oliemalede Portrætter af Bisperne Henr. Gerner (skænket af Dronn. Louise), Joh. Trellund, † 1735, Andr. Wøldike, † 1770, Chr. M. Rottbøl, † 1780, P. Jakobsen Tetens, † 1805, Jens Bloch, † 1830, N. E. Øllgaard, † 1863, og O. C. Laub, † 1882. — I nordl. Kapel ved Koret hænger en Tavle, bl. a. med Fortegn. over Præsterne i Graabrødrekirken fra Reformationen af.

Ad en Granitvindeltrappe i sydl. Vesttaarn er Opgang til Orgelet og Triforiegallerierne; Trætrapper føre videre op til Klokkerne, af hvilke der i hvert af Vesttaarnene er to (i alt Fald 3 af disse ere omstøbte 1730 af Kaspar König); i Spiret over Korset er en lille, 1897 af Præst Rasmussen, Finderup, skænket Klokke. Kirken har faaet Varmeapparat 1888 (under nordl. Korsarm).

Kirken har i kat. Tid haft et stort Antal Altere, hvoribl. det ovenn. St. Kjelds, Helligtrefoldighedsalter (i Helligaandskapellet), Vor Frue Alter, Helligkors Alter (i Helligkorskap.), Alle Helgens Alter, St. Mortens Alter, St. Hans Baptiste Alter og St. Botulphi Alter. Desuden havde den foruden St. Kjelds Helgenskrin en usædvanlig Mængde Relikvier, saaledes af St. Villads, noget af Vor Frues Haar og Klæder, et Stykke af de 5 Brød, noget af de 11,000 Jomfruer, noget af de 10,000 Riddere m. m. (se Ursin S. 119 flg.), hvad der ogsaa i høj Grad bidrog til Kirkens Anseelse.

Kirken var før omgiven af Kirkegaarden, som mod V. var lukket med en Mur, der gik fra Raadhuset mod N. til Hjørnestedet (se Resens Tegn., S. 5 79). I Muren var en 1584 bygget Gennemkørselsport; en da anbragt Indskriftsten blev 1749 flyttet til den indv. Side af Muren, og der blev ved Porten sat en ny Sten med Aarst. 1749; 1801 blev Muren nedbrudt, og Kirkegaarden planeredes 1811. Indskriftstenene bevares nu i Rummet under sydl. Kapel i Koret, hvor der ligesom i nordl. Rum ligger en Del Brudstykker af romanske Søjler. N. og Ø. for Kirken laa i kat. Tid Kannikernes Boliger.

Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Sognepræst til Asmild-Tapdrup Sogne. Kirken ejede Okt. 1900 i Kapitaler 20,846 Kr. og i Jorder omtr. 40 Td. Ld. (Lejeafgift 1899: 1150 Kr.) samt Skavngaard Landgilde (af 17 Bøndergaarde i Rinds Sogn, 200-225 Kr. aarl.) og Læsø Landgilde (fast Pengeafgift: 196 Kr.). Dens Gæld var 19,766 Kr.

Litt.: N. Høyen, i Danske Mindesmærker I S. 35 flg. — M. R. Ursin, Stiftsst. Vib. S. 104 flg. — J. B. Løffler, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 69 flg. - A. Heise, Dipl. Vib. - Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 589 flg. — C. Gullev, Bidr. til V. Domkirkes Reparationshist., i Saml. til j. Hist. III S. 284 flg.


Link