Vestervig Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vestervig Sogn, et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Vestervig Kirke, samt det nu forsvundne Vestervig Kloster

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra ca 1571 fælles med Agger Sogn

  • 1550 Clemens . . .
  • 1550 Anders Christensen
  • 1555 Bertel Pedersen
  • 1568 Mikkel Nielsen
  • 1571 Hans . . .
  • 1588 Knud Bertelsen
  • 1601 Christen Poulsen Resen
  • 1641 Niels Andersen Schytte
  • 1675 Christen Nielsen Schytte
  • 1691 Mogens Poulsen Østergaard
  • 1696 Peder Henriksen Goische
  • 1722 Anders Westenhoff Albertsen Winding
  • 1759 Jens Philip Andersen Winding
  • 1799 Peter Christian Bendix
  • 1834 Peter Laurits Bering Ingerslev
  • 1842 Michael Frederik Blichfeldt
  • 1848 Carl Ludvig Poulsen
  • 1863 Jacob Frederik Ingerslev
  • 1876 Andreas Christian Riis-Lowzon

Kapellan (hjælpepræster)

  • 1743 Jens Olsen Oxenbøll
  • 1752 Jens Jensen Halse
  • 1759 Jens Philip Andersen Winding
  • 1768 Johan Nicolai Winding
  • 1772 Diderik Severin Olsen Krefting
  • 1781 Peder Jensen Overgaard
  • 1785 Hans Pedersen Brorson


Følgende beskrivelse af Vestervig Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vestervig Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Agger, Limfjorden (Nissum Bredning), Gjettrup, Ydby og Hurup Sogne samt Hassing Herred (Grurup, Bedsted, Ørum og Lodbjærg Sogne), paa hvis Grænse Flade Sø med Ørum Sø ligger. Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil S. V. for Thisted. De bølgeformede, højtliggende (højeste Punkt 258 F., 81 M.), kun mod N. V. lave og jævne Jorder ere væsentlig muldlerede med gult Ler til Underlag. I Sognet Statsplantagen Lindahlsminde. Fra Kirken udgaa Landeveje til Thisted, Agger, Næssund og Oddesund.

Fladeindholdet 1896: 8297 Td. Ld., hvoraf 3125 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 501, Byg 574, Havre 1554, Bælgsæd 5, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 183, Grøntf. 25, Kartofler 143, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 2372, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1640, Haver 33, Moser 29, Kær og Fælleder 186, Hegn 5, Heder 683, Stenmarker 26, Veje og Byggegr. 160, Vandareal m. m. 37 Td. Kreaturhold 1898: 512 Heste, 2884 Stkr. Hornkv. (deraf 1093 Køer), 2124 Faar, 910 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 537 Td.; 124 Selvejergaarde med 461, 251 Huse med 76 Td. Hrtk. og 138 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2314 (1801: 1029, 1840: 1602, 1860: 2078, 1880: 2371), boede i 493 Gaarde og Huse; Erhverv: 129 levede af immat. Virksomhed, 1325 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 426 af Industri, 147 af Handel, 59 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 68 vare under Fattigv.

I Sognet Vestervig Kirke og i Nærheden Præstegd. og Skole (Lindahlsminde østre Sk.). S. for Kirken Vestervig By — 1890: 31 Huse og 206 Indb. (1801: 59, 1860: 123) — med Ting- og Arresthus (Tinghuset er opf. omtr. 1835 og bestaar af et grundmuret Hus i to Stokv., indeholdende bl. a. Retssal, Arkiv og Bolig for Arrestforvareren; Arresthuset, hvis to Fløje ere opf. i 1860’erne og 1873, har Plads for 12 Arrestanter), Herredsfogedbolig, Amtssygehus (opf. 1853, 18 Senge), Apotek, Distriktslæge, teknisk Skole, privat Skole, Hassing-Refs Herreders Sparekasse (opr. 8/8 1871; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 416,360 Kr., Rentefoden 3 3/5-4 pCt., Reservefonden 17,167 Kr., Antal af Konti 998), Landbosparekassen for Thy (opr. 9/5 1886; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 474,192 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 6369 Kr., Antal af Konti 702), Gæstgiveri, Haandværkerforening, Købmandsforretninger, flere Haandværkere, Teglværk, Andelsmejeri, Mølle, Bageri m. m., Telegraf- og Statstelefonstation og Postkontor samt Sessionssted for Lægd. 219-20 og 223-42. Desuden Byerne: Oxenbøl med Ladepladsen Krik — 1/2 1890: 79 Huse og 359 Indb. (1801: 86, 1860: 297) — med Skole (Lindahlsminde vestre Sk.), Kro, Mølle og Pakhus; Vesterby; Taabel med Skole, Farveri og Gaarhus Mølle (desuden Taabeldrag, Huse); Handrup; Trankjær med Skole (Foghsminde); Villerup; Tygstrup; Randrup med Skole (Sventhesminde); Staversbøl. Hovedgaarden Vestervig-Nedergaard har 26 Td. (6 5/8 uprivilegeret) Hrtk., 234 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Hovedgaarden Vestervig-Overgaard har 13 1/2 Td. Hrtk. Gaarden Bubbel: 16 1/4 Td. Hrtk., 305 1/2 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Sejersbøl, 2 Gde. (hver 7 1/2 Td. Hrtk.), Nørbo (10 Td. Hrtk.), Vejlegd. (11 1/2 Hrtk.), Kjærgd. (10 3/8 Td. Hrtk.), Teglgd., Roddenbjærg, Gde. Spolum, Gde., Adbølgde., Gramstrupgde. med Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 60 Lemmer; tillige Asyl), Ulstedgde., Skaarupgde., Astrup, Gde., Toppenbjærg, Gd., m. m.

Vestervig S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 234. Lægd. Kirken tilhører Breinholts og N. Stockholms Arvinger.

Den anselige Kirke, der har udgjort den nordl. Fløj af Vestervig Kloster (se ndfr.), bestaar af et treskibet Langhus, dækket af eet Tegltag, med halvrund Korafslutn. og et Taarn mod V. (udv. Længde i alt omtr. 146 F., Bredden 64 F.). Den før Midten af 12. Aarh. opf. Kirke har været en anselig, treskibet Basilika i Korsform, opf. af hugne Granitkvadre med Højkor, der havde Apsis (maaske have ogsaa Korsfløjene haft en saadan); Midtskibet og Sideskibene havde Bjælkeloft og særskilte Tage. Men i Slutn. af Middelalderen (Beg. af 16. Aarh.) er den undergaaet betydelige Forandringer, hvorved hele dens Karakter hensynsløst udslettedes. Den vestl. Del blev nedbrudt, og der opførtes midt for Midtskibet et anseligt Taarn, forneden af Granit, foroven af Mursten, og med hvælvet Underrum, Sideskibene ombyggedes, Korsfløjene, hvoraf den sydl. vistnok har været sammenbygget med Klosterets østl. Fløj, og Højkoret fjærnedes, og saavel Midtskib som Sideskibe fik Krydshvælvinger (3 i Midtskib, 40 1/2 F. høje, 1 i Korset og 7 i hvert af Sideskibene, 18 1/2 F. høje). Højkirkens Vinduer tilmuredes, Sideskibene fik spidsbuede Vinduer, og de tre Skibe dækkedes af eet fælles Tag. Taarnet har et stort, spidsbuet Vindue mod V. Som Erstatning for Højkoret opførtes en overhvælvet Tilbygning i sen-gotisk Stil, af Mursten, ligesom hele den østl. Gavlmur. Saaledes omtr. stod Kirken hele den nyere Tid (ved en Herregaarden overgaaet Brand 1703 angrebes vel ogsaa Kirken, men væsentlig kun Taget og Taarnets øverste Del led noget; paa den sydl. Mur ses tydelige Spor af Branden), indtil man 1839-40 nedbrød den østl. Tilbygning, der i lang Tid havde været adskilt fra Kirken ved en Bræddevæg og benyttet som Lade. Bueaabningen, der oprindl. havde forbundet Midtskibet med Højkoret, tilmuredes, og der blev i Stedet opført et lille femsidet Sakristi. Dette nedbrødes 1874, og der opførtes i Højde med den tidligere Aabning en halvrund Apsis med rundbuede Vinduer (efter Tegn. af Løffler). Midtskibets Sidemure ere væsentlig de oprindelige. De bæres af 4 svære, afvekslende runde og firkantede Granitpiller paa hver Side, mellem hvilke 5 Rundbuer fore ind til Sideskibene; ligeledes ere Korsets 4 Hovedpiller, mellem hvilke der er Spidsbuer, bevarede. Udv. paa Sydmuren sidder fra den sydl. Portal en Tympanon med Christus, omgiven af en mandelformet Glorie, der bæres af to Engle, alt i Relief. De to vestlige Hvælvinger i det nordlige Sideskib have været indrettede til Vaabenhus; Indgangen er fra N. Taarnets Underrum har tidligere indeholdt Kister med Lig af den Moldrupske Familie, for hvem der tillige har været indrettet Begravelse i det sydl. Sideskibs østl. Hvælving (nu ere Kisterne nedsatte under Taarngulvet). Udskaaren og malet Altertavle og Prædikestol fra 18. Aarh., den første bekostet 1740 af Oberst Moldrup. Romansk Granitdøbefont. I Skibet en smuk Lysekrone, skænket 1679 af Joch. Irgens’ Enke. I den østl. Væg er indsat en Ligsten over Ridder Niels Strangesen, † 1424, og Hustru Ingeborg Dosenrode, † 1440. Længe hed det, at Stenen laa over Niels Ebbesen (se Hist. Tidsskr. 5. R. V S. 456). Blandt nogle i den nyeste Tid undersøgte Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 44) fra 16. Aarh. var der to kæmpende Ryttere og en ulæselig Indskrift, som Traditionen vilde vide, skulde være Niels Ebbesen og Grev Gert, samt den førstes Navn. I den østlige Kirkevæg sidder ligedes en Ligsten over Peder Friis og Hustru Christine Nielsdatter, begge † 1483. Desuden er der i 1876 opsat i Kirken 4 middelalderlige Ligsten, hvoribl. en over Kanniken Atto med Indskrift og Aarst. 1217, den ældste daterede Ligsten, man kender i Landet (se Løffler, Gravst., Pl. I, II, III, VIII og XXVII, og Tegn. af æ. n. Arkit., 2. S. 2. R. Pl. 7). I Kirkegulvet ligger en Ligsten over Provst Christen Poulsen Resen, † 1641, og Epitafium over Præsten Peder Goische, † 1723, og hans to Hustruer. Begge Klokkerne ere fra den senere Middelalder, den mindre uden Indskrift, den største støbt 1513. Paa Taarnets Vestmur sidder en Granitsten delt i 4 Felter med 4 udhuggede Mandehoveder, „Vestervigs Vartegn“, (Om Kirken se N. Høyen i Ann. f. n. Oldk. 1840-41 S. 96 flg., og Løffler, Aarb. f. n. Oldk. 1876, S. 1 flg., og Uds. o. Danm. Kirkeb. S. 80 flg.).

Paa Kirkegaarden findes Liden Kirstens Grav, en 10 F. 10 T. lang og 19 T. bred Kampesten, paa hvilken der er udhugget to over hinanden stillede Stave, som foroven ende i Kors; langs Stenens Sider løber et Baand, hvori en nu næsten ulæselig latinsk Indskrift. Med begge Ender hviler Stenen paa retvinklede Bæresten. Gravmælet er fra 2. Halvdel af 12. Aarh. Ved en af J. B. Løffler 1875 foretagen Undersøgelse fandtes under Stenen to Grave, satte af raat tilhuggen Kamp med særskilt Plads til Hovederne og med Dæksten, og i Gravene to velbevarede Skeletter, et mandligt og et kvindeligt. Undersøgelsen viste tillige, at Gravene før havde været aabnede (de aabnedes 1610 af Lensmanden Jørgen Lunge). Efter Traditionen skulle de gemme Ligene af de i Folkevisen omtalte elskende, Vald. I’s Søster og Prins Buris. Af den Graven vedk. Litt. nævnes Løffler, Vestervig Kirke og Liden K. Grav, i Aarb. f. n. Oldk. 1876 S. 1 flg., og smstds. 1879 S. 229 flg., C. Paludan-Müller, smstds. 1878 S. 304 flg. og 1879 S. 358 flg., P. C. Kierkegaard, Mere om Røsten fra en gml. Grav, Aalborg 1879, og S. Larsen, Endnu en Gang „Liden Kirsten og Prins Buris“, i Aarb. f. n. Oldk. 1897 S. 247 flg., hvori han vil bevise, at de to Personer ere Vald. I’s Søsterdatter Kirstine Stigsdatter og Dronn. Sophies Halvbroder Burislejf Sverkersøn, medens han tyder Indskriften saaledes: „En forskellig Gravkiste indeslutter her en Søster tillige med en Broder, et saa inderlig forbundet Par, at disse højfornemme Personer hvile i en og samme Gravhøj“. — I Kirkegaardsmuren sidder en Tympanon, med et Kors og Alfa og Omega, fra St. Thøgers Kirke (se ndfr.).

Omtr. 350 Al. N. V. for Kirken har Sognekirken i den katolske Tid, St. Thøgers Kirke, staaet, en i sin Form vistnok enestaaende Bygning i Danmark. Den var opf. i 12. Aarh. af Granitkvadre i Form af et græsk Kors (hver Fløj 90 F.) og havde over Midtpartiet et spirdækt Taarn, der bares af 4 Piller. Efter Reformationen blev den nedlagt, vistnok 1547, da Klosterkirken var bleven Sognekirke; maaske er da en Del af Materialet brugt til Timgaard, Ringkj. Amt; men 1614 stod endnu store Rester af Murene, hvis Sten Knud Gyldenstierne da fik Ordre til at sælge; imidlertid stod Kampestensmurene endnu 1752 i en Højde af 4 F., hvis Sten man da anvendte til Opførelsen af „Stenhuset“ paa Vestervig Herregaard (se ndfr.). Foruden den ovennævnte Tympanon findes i Vestervig Kirke en Søjlefod fra en Portal (se Løffler, Aarb. f. nord. Oldk. 1876 S. 8 og 35, og Uds. over Danmarks Kirkeb. S. 152). Den store Kirkegaard („nedre Kirkegd.“) vedblev man imidlertid at benytte, og i Slutn. af 1860’erne blev den planeret og istandsat. I dens østl. Ende ses endnu St. Thøgers Kilde, en lille, af Sokkelsten fra Kirken omsat Brønd. — Ogsaa i Randrup, hvor Sagnet lader St. Thøger lande, har der været en St. Thøgers Kilde, hvorved endnu 1746 stod et til denne Helgens Ære rejst Trækors (med Indskriften: „Det er for ingen Overtro — Men til et varigt Minde — St. Thøgers Kors i dette Bo — Som I nu her kan finde“; endnu i Beg. af 19. Aarh. var Korset til, og 1850 saas Kilden endnu). Ved Kappelgaarde har der været en tredje St. Thøgers Kilde, i hvis Nærhed der i katolsk Tid skal have staaet et Kapel, hvis Ruin endnu saas for 40 Aar siden. Kirkegaarden saas endnu i Slutn. af 18. Aarh,

Vestervig Kloster (ɔ: Kl. ved den vestre Vig af Limfjorden) var en Bolig for regelbundne Kanniker af hellig Augustins Orden; Brødrenes Antal var i alt Fald en Tid lang 12, og i Spidsen for dem stod en Provst. Klosteret blev grundlagt omtr. 1110 og indviedes til Vendsyssels Lokalhelgen St. Thøger, hvis Helligheds Ry gav Anledn. til Stiftelsen. Helgenen, hvis Liv i det hele er dunkelt, var en Thüringer, gik som Missionær til Norge, hvor han blev Kapellan hos Olaf den hellige, og kom efter Kongens Død til Danmark. Her bosatte han sig i den Egn, hvor Vestervig Kl. blev bygget, og opførte en lille Kirke „af Ris og Kviste“, i hvilken han blev begravet og skrinlagt (H. Olrik, Danske Helgeners Levned, S. 331 flg.). Ved Midten af 12. Aarh. omdannedes denne Sognekirke til den ovfr. omtalte St. Thøgers Kirke, men alt 1117 var St. Thøgers Lig flyttet til Klosterkirken, i hvilken hans anden Skrinlæggelse fandt Sted. Foruden Helgenens Ry bidrog til Klosterets Fremvækst, at Vendsyssels Bisp straks kaarede det til sit Sæde, rigtignok for snart efter at flytte det til Børglum. Efterhaanden samlede Klosteret sig et betydeligt Jordtilliggende ikke alene i Vendsyssel, men ogsaa i Viborg, Aarhus og Ribe Stifter; til flere Kirker fik det Patronatsret (saaledes 1460 til Tømmerby Kirke), og 1478 gav Chr. I det Birkeret; dets Provster vare meget ansete Prælater; med Domkapitlet i Lund indgik det Broderskab. Klosteret undgik dog ikke Trængsler og Forfald. Alt i Slutn. af 12. Aarh. skete der grove Brud paa Klostertugten; i Beg. af 14. Aarh. gjorde Børglumbispen Tyge det svært Afbræk, og 1434 maatte Paven forbyde Børglumbispen Gert Gyldenstierne at plage Klosteret med overdrevent Gæsteri; 1426 var der Tvistigheder i Anledn. af Provstevalget, idet Paven da efter Ansøgning udnævnte Niels Tuesen til Provst, hvortil han var valgt af Kapitlet efter Provsten Peder Pedersens Resignation, uagtet Kanniken Hakon Friis gjorde Fordring paa Embedet. Værre blev det lige før Reformationen, da Klosteret flere Gange maatte yde Kronen store Afgifter i Penge eller Fetalie. Chr. II forlenede 1522 den fordrevne Oslobisp Anders Muus for Livstid med Klosteret, men han havde det vist kun til 1523; 1530 lod han sig dog give kgl. Bekræftelse paa et Hospital for fattige og syge, som han tænkte at oprette ved Klosteret. Den sidste Provst var Svend Mogensen, der 1530 blev forlenet med Klosteret, bl. a. med Forpligtelse til at underholde de derværende Kanniker; han søgte at fremme Reformationens Indførelse i Klosteret. Ogsaa efter Inddragelsen 1536 beholdt han det, ligesom Kannikerne delvis bleve boende (de nævnes endnu 1547). Senere var Vestervig Kloster et kglt. Len; saaledes var den sidste kat. Odensebisp Knud Gyldenstierne Lensmand († her 1568). Efter 1660 blev Lenet et Amt; men selve Klosteret med tilliggende Gods (120 Td. Hrtk.) blev 1661 solgt til Jochum Irgens, † 1675 (se om ham „Museum“, 1892, 2. Hvbd. S. 123), som 1674 adledes under Navnet „v. Westerwik“. Enken, Cornelia Bickers, bortforpagtede Gaarden til Peder Nielsen Moldrup og solgte ham den 1698 efter sin eneste Søn Gerh. Irgens v. Westerwiks Død. Aar 1731 oprettedes Gaarden (59, med Tiender og Gods i alt 596 Td. Hrtk.) til Stamhus for den Moldrupske Familie, der s. Aar optoges i Adelsstanden. Peder Moldrup, † 1737, overdrog Stamhuset 1731 til Sønnen Oberst Jens Laasby M. († 1771), under hvem Ørumgd. (se S. 276) forenedes med det, som derved blev henved 1000 Td. Hrtk. Efter ham fulgte Sønnen Peder M., † 1787, der 1760 har forfattet en Beskr. af Klosteret (Manuskript paa kgl. Bibl.). Efter Bevill. af 9/11 1798 solgte Major Hans Chr. Moldrup Stamhuset og substituerede det med en Fideikommiskapital (nu omtr. 70,000 Kr.). Paa Auktion 1799 blev saa Vestervig Hovedgaard med Fiskeri, Tiender og Bøndergods (henh. 58, 30, 227 og 385 Td. Hrtk.) solgt for 101,400 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen til Krastrup, som 1800 solgte den vestl. Hovedparcel (21,106) til Hans Hansen til Lyngholm, men atter tilbagekøbte den 1803 for 30,000 Rd., hvorimod han s. Aar solgte den østl. (12, 40) for 17,750 Rd. til Lieutn. Fr. Svinth, hvis Enke Marie Olsdatter ægtede Generalaud. Hans Jak. Lindahl, † 1812. Enken solgte Gaarden 1834 til Søren Møller, der 1837 solgte den for 30,000 Rd. til N. Stockholm og J. Breinholt, der delte Jorderne mellem sig i Overgaard og Nedergaard. Den første er endnu i Familien Stockholms Besiddelse (nuv. Ejer P. St.); Nedergaard blev med Besætning 1896 solgt for 187,500 Kr. af J. Breinholts Søn, Landstingsmand Christen B., der havde overtaget den 1861, til den nuv. Ejer L. Th. Sørensen.

Klosterbygningerne have utvivlsomt udgjort 3 sammenhængende Fløje, der mod N. sluttede sig til Klosterkirken; men af disse findes nu intet Spor, idet de bleve nedbrudte af J. Irgens, der paa Fundamenterne opførte en smuk, trefløjet, 2 Stokv. høj Bygning i italiensk Stil (et Maleri af den fandtes før paa Gaarden Røjkjær). Denne Bygning nedbrændte 1703 (ved hvilken Lejlighed ogsaa Klosterets Arkiv brændte) og erstattedes med et tarveligere Hus, der stod til omtr. 1737. Allerede 1732-33 opførte imidlertid Jens Moldrup, ligeledes paa de gamle Fundamenter, en ny pragtfuld Hovedbygning („100 Al. lang og to Etager høj foruden Kælderen“), til hvilken han 1752 føjede en to Stokv. høj Bygning, „Stenhuset“ (se ovfr., og Vignetten S. 278). Alt dette nedbrødes 1839-40, og de nuv. to Hovedbygninger for Over- og Nedergaard opførtes 1840.

Bubbel (9 1/2 Td. Hrtk., med Gods, Astrupgde. og Ulstedgde., 35 Td. Hrtk.) blev paa Auktion 1788 solgt fra Vestervig Stamhus til Peter Hjardemaal, † 1828, i hvis Familie den blev indtil 1881, da den for 140,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer, S. K. Seiersen.

H. C. Lautrup til Helligkildegd. skødede 1790 til H. C. Moldrup de to fra Stamhuset Vestervig 1788 bortsolgte Skaarupgaarde. — Gjord Jensen af Adstrup nævnes 1462. — Fru Inger Kaas mageskiftede 1473 Røjkjærgd. til Provst Søren i Vestervig.

Ved Vestervig Kloster har der „fra Arilds Tid“ været holdt Markeder (se Kanc. Brevb. 2/10 1573). Nu er Markedet flyttet til Hurup.

I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. omtr. 1000 Al. S. for Bedsted Station den anselige Langhøj Savs Daas, 150 F. lang.



Link