Vestermarie Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2015, 15:11 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vestermarie Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Herred (Bornholm Amt). I sognet ligger Vestermarie Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

I perioden 1808 til 1857 fælles med Nylarsker Sogn


Følgende beskrivelse af Vestermarie Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vester-Mariæ Sogn, det største paa Øen, omgives af Nylarsker, Knudsker og Nyker Sogne, Nørre Herred (Klemensker S.), Enklavet af Nyker Sogn, Øster Herred (Østerlarsker og Øster-Mariæ S.) og Sønder Herred (Aaker S.) samt Østersøen. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil Ø. for Rønne og ligesaa langt N. V. for Aakirkeby. Den nordl. Del af Sognet hører til Graniten, den sydl. til Sandstenen og Juraformationen. Den nordlige Del er for en stor Del opfyldt af Højlyngen; her ligger Statsskoven Almindingen (med „Indlæget") med Øens højeste Punkt Rytterknægten, 516 F., 162 M.; S. for Høj lyngen er Egnen temmelig flad og frugtbar undtagen Blemme Lyng, hvor Jorderne ikke ere gode. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Rønne til Aakirkeby, Neksø og Svaneke. Jærnbanén vil komme til at gennemskære den sydøstl. Del af Sognet med Holdepladser ved Lobbæk og Tvillingsgaarde.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 12589 Td. Ld., hvoraf 3997 besaaede (deraf med Hvede 52, Rug 792, Byg 730, Havre 982, Bælgsæd 29, Blandsæd til Modenh. 818, Grøntf. 154, Kartofler 194, andre Rodfr. 230, andre Handelspl. 8, Spergel 8), medens der henlaa til Afgræsn. 1932, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1045, Have 79, Skov 3198, Moser og Kær 546, Heder m. m. 1360, Byggegr. og Veje, 298, Vandareal m. m. 131 Td. Kreaturhold 1893: 708 Heste, 2828 Stkr. Hornkv. (deraf 1923 Køer), 1195 Faar, 1337 Svin og 11 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 790,0 Td. (544 Td. alm.). Der var 113 Selvejergaarde med 607,4, 25 Arvefæstegd. med 59,2, 203 Huse med 68,7 Td. Hrtk. og 49 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2111 (1801: 1180, 1840: 1460, 1860: 1688, 1880: 2040), boede i 390 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 84 levede af immat. Virksomh., 1430 af Jordbrug, 1 af Fiskeri, 310 af Industri, 5 af Handel, 153 af forsk. Daglejervirksomh., 67 af deres Midler, og 61 vare under Fattigv.

I Sognet: Vester-Mariæ Kirke, i Nærheden Præstegaardm, nordre Skole (Kirkeskolen) og et Forsamlingshus (opf. 1897). Desuden Søndre Skole, Sose Skole og Tingsted Skole, to Andelsmejerier (Lobbæk og Central), 5 Møller og 1 Savmølle. Mod N. Ø. ligger den omtr. 4500 Td. Ld. store Statsskov Almindingen med Indlægsplantagerne, 503/8 Td. Hrtk. (34,7 Td. alm.) og med Planteskoler, Skovfogedboligerne Koldekildehus og Lindesbjærghus, Gæstgiveriet Christianshøj og Hotel „Jomfrubjærgef. Vestergaard (8. Vornedegd.) har 237/g Td. Hrtk. (16,5 Td. alm.), 195 Td. Ld., hvoraf 136 ere Ager. Af andre større Gaarde: St. Gadegd., Ellebygd. og Smørengegd. Saml. af Gaarde: Sose, Klinte, Smørenge, Myreby, Tingsted., Elleby, Ringeby m. m.

Vester-Mariæ S., der danner en egen Sognekommune, men er delt i et nordl. og et sy dl. Sognefogeddistrikt, hører under Vester Herreds Jurisdiktion (Rønne), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistrikt (Rønne), 4. Landstingskr. og Bornholms Amts 1. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 5. (nordl.) og 6. Lægd (sydl. Distr.). Kirken ejer sig selv.

Vester-Mariæ Kirke er ny opført 1884—85 efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup, efter at den gamle var bleven nedbrudt. Kirken er bygget af huggen, rødgraa Kamp (med blaagraa Kvadre paa Hjørner, Gesimser, Sokkel, Vinduesindfatninger osv.) i romansk Stil til Dels med Motiver fra den gamle *) og bestaar af Skib, Kor med Korrunding og Taarn, med pyramideformet Tag, mod V. Kirken har fladt, kassetteret Træloft; Hovedindgangen, hvis Portal bæres af to fritstaaende Søjler, er i Taarnets Vestmur. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph, Christus i Gethsemane (den gamle Tavle var fra 18. Aarh.), Prædikestolen er et Billedskærerarbejde fra Fr. IV’s Tid; Kalkstensdøbefont. I Kor og Skib to Malmlysekroner fra 2. Halvdel af 18. Aarh. Ved Nedbrydningen af den gamle Kirke fandtes nogle Mønter fra Middelalderen og to Runesten, af hvilke den ene, 8 F. 10 T. høj, er kølformet og meget smuk og bærer Indskriften: „Asvalde rejste Sten denne efter Alfar, Broder sin, en brav Mand. Træbenesønnerne og Skægge svege den sagesløse". Denne Sten tillige med en anden med Indskriften: „Thorsten og Svend rejste Stenen efter Alfvin, Fader sin, og Thorlak, Broder sin. Gud hjælpe Aand deres og Guds Moder" (tidligere i den gamle Kirkes Vaaben-hus), findes nu paa Kirkegaarden.

Den gamle Kirke — Skib og Kor med Korrunding, hvilken sidste dog i ny Tid var bleven nedrevet, hvorefter Koret var blevet forlænget — var hovedsagelig opført af raa Kamp, dog ogsaa for en Del af Cement- og Sandsten, og stammede vistnok fra Beg. af 13. Aarh.; Taarnet, væsentlig af Kamp og Cementsten, var opfort noget senere og bestod af 3 Stokværk, af hvilke de to nederste havde Tøndehvælvinger; i 2. Stokværk var der senere fra Q. til V. opført en Støttemur for Hvælvingen; Taget var pyramideformet, tidligere det eneste af den Slags paa Bornholm; Koret og Skibet havde senere indbyggede Bræddehvælvinger. Paa Sydsiden stod et senere opført Vaabenhus. Ved svære Støttepiller og Ankre havde man i den nyere Tid søgt at bøde paa Kirkens og Taarnets Brøstfældighed. Ved Nedbrydningen 1885 fandtes i Korhvælvingen nogle malede Dekorationer (se Brjmius, Konstanteckn., S. 54 fl., o g H. J. Holm, B.’s ældgl. Kirkebygn. S. 5).

Almindingen. Af den tidligere frodige Skov „Kongens Alminding" („Almingen") var der i Slutn. af 18. Aarh. kun omtr. 1100 Td. Ld. tilbage, men heraf vare kun omtr. 300 Td. Ld. bevoksede, særlig med Eg, Avnbøg og Birk, foruden en Del forkrøblet Krat; Resten var ødelagt ved Vanrøgt og Tyverier, og Regeringen gjorde 1774 forgæves Forsøg paa at faa Skoven solgt. Da blev Arealet ved Aar 1800 indtaget til Fredning, kort efter lagdes der omtr. 300 Td. Ld. til, alt blev indhegnet, og Beplantningen med Naaletræer og Bøg dreves med Kraft, alt ledet af den nye „Holtz-forster", Lieutn. Hans Rømer († 1836); 1842 forøgedes Arealet med henved 3000 Td. Ld., og nu er Skoven omtr. 4500Td. Ld., hvoraf kun 700 nu ere ubeplantede. Skønt Højlyngen en Del minder om de jydske Heder, har Beplantningen her dog mødt langt mindre Vanskeligheder, da Morænegruset paa den forvitrende Klippegrund byder langt flere Næringsstoffer for de unge Planter end Hedesandet. Almindingen er en af Danmarks smukkeste Skove, og det stærkt kuperede Terræn, de mange smukke Udsigtspunkter, karakteristiske Klippepartier, navnlig den smukke Kodal (Ekkodal), der paa den ene Side begrænses af indtil 70 F. høje Klippevægge, foruden smaa Søer (Borre Sø, Aare Myre, Pykkekullekær, Kohullet m. fl.) og gamle Borgpladser give Skoven en særegen Tiltrækning. Skoven, som ligger omtr. i øens Midte, er Samlingssted for Befolkningen ved festlige Lejligheder. Samlingsstedet er nu paa det 399 F., 125 M., høje Jomfrubjærg d Pavillonen Christianshøj (tidligere ved Koldekilde). Her staar midt paa en rund Plads „Prinsestøtten", en 20 F. høj Sandstensobelisk, der rejstes til Minde om Prins Chr. Frederiks (Chr. VIII) Besøg 21/7 1824; i Nærheden og nærved det 1891 opførte Hotel „Jomfrubjærget" er der 1882 rejst et Mindesmærke (En 9 1/2 F. høj Granitblok i Form af en Kile, efter Tegn. af Kr. Zahrtmann) med Portrætmedaillon (af Bissen) for Etatsraadinde Marie Kofoed, der ved sine Legater ogsaa fremmede Skovplantningen her. S. for Christianshøj i den gamle Planteskole er der 1893 rejst en Mindestøtte (en omtr. 26 F. høj Granitobelisk med Fodstykke, i Lighed med Albertistøtten ved Sorø) med Portrætmedaillon for Hans Rømer; ved den vestl. og sydl. Indkørsel til Skoven staar der ligeledes Sten til Minde om ham med Aarstallet 1809, og paa en Klippe i Ekkodalen staar hans Navn

og et Vers af V. Bergsøe. Det største Nutidsmonument er dog "Kongemindet" paa Rytterknægten, et 40 F. højt Granittaarn, rejst 1856 ved frivillige Bidrag af øens Beboere efter Tegn. afArkit. M.

G. Bindesbøll, til Minde om Fred. Vll’s Besøg paa Øen i Aug. 1851. Fra Indgangen i den estl. Side fører en Granittrappe op til Platformen, der er omgiven med et Jærngitter; den smukke Gesims, der afslutter Taarnet, er aldrig bleven fuldendt. Fra Platformen har man tidligere haft en glimrende Udsigt over hele Øen og det omgivende Hav; men efterhaanden har den opvoksende Skov til Dels lukket for Udsigten, hvorfor man i 1898 efter Tegn. af Arkit. M. Bindesbøll jun. agter at forhøjet Taarnet med et 30 F. højt Jærn-stativ. — I Kodalen findes

H. C. Ørsteds Kilde. — De to „Rokkesten" i Almindingen kunne nu ikke mere rokke.

Omtrent midt i Skoven ligger paa en bråt aifal-dende, langstrakt, omtr. 50 F. høj Klippeknude, der har været omgiven af den nu til Dels udtørrede Borre Sø, Lilleborg, næst Hammershus øens betydeligste Ruin fra Middelalderen. Den laa uænset hen, indtil Rømer 1820 lod Vandet fra Borre Sø aflede til Græssømose og lagde en Vej hen over Borgpladsen. Ved denne Lejlighed blottedes flere Bygningsrester. De bestaa af en oval, for største Delen nedfalden, dog paa flere Steder endnu indtil 10 F. høj Ydermur (2), der indfattede den omtr. 4000 Al. store Borggaard; dernæst Fundamenterne af et firkantet Taarn (1), der indvendig er 14 F. paa hver Side, og hvis Mure ere 7 1/2 Fod tykke; det har maaske været benyttet til Fængsel; inde fra Borggaarden har en Dør ført ind til Taarnet over Kælderrummet; ved den indvendige Side af Ydermuren er der Fundamenter af Bygninger (4), nemlig en mindre mod N. og en større, i to Afdelinger delt Bygning ved Sydsiden; i den ene Afdeling fandtes forkullet Korn, et Vidnesbyrd om, at Borgen er gaaet til Grunde ved Ild, i den anden, der maaske har været Smedie, fandtes Vaaben, Jærnsager m. m. Hovedindgangen med Port (5) har ført forbi Taarnet ved den sydlige Bygning; men ogsaa fra den modsatte Side har der været Indgang (8). Mod N. 0. findes Levninger af en indre Mur, der hidrører fra en tidligere Periode. Ved den sydl. Bygning fandtes en Ledning (7), der forte Borgpladsens Vand ned til Soen. Paa Nord- og Sydsiden er der opført mægtige Murpiller (6), der strakte sig i hele Skræntens Højde op til Ydermuren. Materialet var Kampestenskvadre, bundne ved Cementkalk. I de seneste Aar er der af Nationalmuseet foretaget en til Dels gennemført Restauration af Ruinerne. Udgravningerne have omfattet dels en fuldstændig Rydning af Fylden i Bygningsgrunden, dels en Afgravning af Borggaarden, hvor der gjordes et rigt Fund af Vaaben, Brugsgenstande og Mønter, væsentlig prægede i Lund i Tiden Vald. I—Erik Plovpenning. Ligeledes fremkom der til yderligere Bekræftelse paa, at Borgen er ødelagt ved Ild, en Del Rester af forkullet Tømmer. Ogsaa enkelte Mursten fandtes. Afgravningen af Terrænet uden for Borgen, som endnu ikke er afsluttet, vil bringe de oprindelige Forhold tilbage og blotte det Klippedrag, hvorpaa Borgen er opført, og som tidligere har været dækket med en mægtig Opfyldning og derpaa voksende Skov og Krat. (Til Dels Medd. fra Nationalm.). Om Borgens Historie ved man mærkelig nok intet; Murværket peger hen paa 12. —13. Aarh.; som omtalt S. 13 er Borgen vistnok bleven ødelagt 1259.

Ø. for Lilleborg findes Borgpladsen Gamleborg, beliggende paa en omtr. 70 F. høj Klippeknude med stejlt Affald mod S. og O., hvor den dybe Fjældkløft udmunder i Kodalen. Borgpladsen, der er 850 F. fra N. til S. og 350 F. fra V. til O., er omgiven af en lang Ydervold og paa Vestsiden af en Mur, hvilken sidste har været omtr. 20 F. høj; Borgen har her været mest udsat for Angreb; paa enkelte Steder staar endnu Muren i sin oprindelige Højde; mod ø. ved den stejleste Side er der kun et lavt Brystværn af Jord og Sten. Borgen har haft en nordl. og en sydl. Portaabning, af hvilke den sidste, der delvis har været opført af Cementsten, er temmelig godt bevaret. Borgpladsen, der er helt bevokset med Træer og Krat, er aldrig bleven undersøgt, men tilsyneladende findes der intet Spor af Bygninger. Heller ikke til denne Borgs Historie kender man noget; Murværket peger hen paa omtr. samme Tid som for Lilleborg, kun det lave Brystværn mod Ø. tyder paa en langt ældre Tid, og Borgpladsens store Omfang leder Tanken hen paa, at den i længst forsvundne Tider har afgivet et almindeligt Tilflugtssted for Øens Beboere.

Foruden en Gravhøj ved 45. Selvejergd. og 13 Røser ved 1. Vornedegd. er der i Sognet, paa Kommunens Lynglodder, fredlyst en sjælden Samling af Oldtidsmonu-menter: 90 Røser, 1 Gravhøj, 8 Skibssætninger og et Par andre Mindesmærker. Paa St. Bjærgegaardsbakken ligger Øens fjerdestørste, nu bevarede Bautastensgruppe (fredlyst); den tæller 14 Sten, 4 til 8 F. høje,

Vester-Mariæ S. (Vestermarker) var 1808—58 Anneks til Nylarsker.



Link