Forskel mellem versioner af "Vester Starup Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 23: Linje 23:
 
*1815 Peder Marqvard Otzen
 
*1815 Peder Marqvard Otzen
 
*1820 Poul Emil Hansen
 
*1820 Poul Emil Hansen
*1824 Hans Buhl Steenberg
+
*1824 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I12277&tree=NSD Hans Buhl Steenberg]
 
*1834 Jacob Stampe
 
*1834 Jacob Stampe
 
*1844 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I297176&tree=NSD Christian Frederik Carl Emil Hjort]
 
*1844 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I297176&tree=NSD Christian Frederik Carl Emil Hjort]

Nuværende version fra 6. jun 2020, 18:38

Historisk info om Vester Starup Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vester Starup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Åstrup Sogn

  • 1536 Niels . . .
  • 15?? Rasmus Sørensen
  • 1572 Morten Poulsen Grum
  • 15?? Peder Mortensen Grum
  • 1610 Niels Baltzersen
  • 1659 Hans Lauritsen Holst
  • 1693 Iver Gregersen Krabbe
  • 1704 Laurits Pedersen Lund
  • 1745 Jørgen Jensen Gad
  • 1753 Zacharias Franck
  • 1753 Niels Holgersen Olivarius
  • 1780 Hans Juul Jordhøy
  • 1786 Jørgen Søeborg
  • 1815 Peder Marqvard Otzen
  • 1820 Poul Emil Hansen
  • 1824 Hans Buhl Steenberg
  • 1834 Jacob Stampe
  • 1844 Christian Frederik Carl Emil Hjort
  • 1852 Laurits Laurberg Kongslev Simonsen
  • 1859 Theodor Knuthsen
  • 1866 Jørgen Christian Leonard Petersen
  • 1875 Albert Christian Henrik Theodor Schou

Følgende beskrivelse af Vester Starup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Starup Sogn, Anneks til Aastrup i Gjørding Hrd., omgives af Øse og Faaborg Sogne, Malt Hrd. (Lindknud S,), Slavs Hrd. (Vorbasse S.) og Ø.-Horne Hrd. (Ansager S.). Kirken, noget vestl., ligger 2 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Varde. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (højeste Punkt: Haldbjærg, 168 F., 53 M.) ere sandmuldede, sandede og skarpsandede, med store Hedestrækninger, der dække hen imod 1/2 af Arealet. Af større Plantager nævnes Starup Pl., 380 Td. Ld., anlagt 1870, og Skovende Pl., 278 Td. Ld., anl. 1899. Gennem Sognet løber Holme Aa.

Fladeindholdet 1901: 8600 Td. Ld., hvoraf 1364 besaaede (deraf med Rug 403, Byg 74, Havre 507, Boghvede 141, Bælgsæd 10, Spergel 11, Blands. til Modenh. 47, Grøntf. 7, Kartofler 110, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1359, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499, Have 29, Skov 519, Moser og Kær 880, Heder m. v. 3823, Veje og Byggegrunde 103, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 126 Heste, 686 Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 772 Faar og 220 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 74 Td.; 35 Selvejergde. med 59 og 28 Huse med 14 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 396 (1801: 172, 1840: 208, 1860: 228, 1890: 306), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 269 af Jordbr., 2 af Gartneri, 8 af Industri, 8 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 12 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Starup (c. 1340: Stathorp), ved Holme Aa delt i Nørre- og Sønder-St., med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Vestterp; Hesselho med Biskole; Galstho. Gde. og Huse: Skovende, Puglund. Tofterup, Gd.

Starup S., en egen Sognekommuné, hører under Varde Købstads Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr. 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 41. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit samt Al (senere er anvendt smaa Mursten). Paa Nordsiden to oprindl. Vinduer, omgivne af Rundstave, det ene med Bladornament. Taarnet, med hvælv. Underrum, er opf. af Granitkvadre og store, røde Mursten i den senere Middelalder. Under en Storm 1850 styrtede dets øverste Del ned, hvorefter Kirken blev restaur. 1850-53; Taarnet flk Pyramidetag, de to gamle Døre til muredes, et Vaabenhus mod N. nedbrødes, og Taarnrummet blev Forhal med Indgang fra N. Oprindl. Alterbord af Granitkvadre og Al. Anselig, udskaaren Altertavle i gotisk Stil; i Midtpartiet Gud Fader med Sønnen, Maria med Barnet og St. Morten samt underneden 12 mindre Helgenbilleder, i Sidefløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, med Opgang gennem Muren, har Aarst. 1639. Over Korbuen et Krucifiks. Gotisk Degnestol; Præstestol med Aarst. 1574. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Ved Kirkegaarden har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St. Syllatzes Kilde.

I Sognet har været en Hovedgaard Starupgaard, som Falk Gøye († 1594) 1590 solgte til Frands Pol.


Eksterne Link