Forskel mellem versioner af "Vester Hassing Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 25: Linje 25:
 
*1762 Søren Juul Pedersen Cortsen
 
*1762 Søren Juul Pedersen Cortsen
 
*1774 Hans Jørgen Mortensen Koefoed
 
*1774 Hans Jørgen Mortensen Koefoed
*1785 Niels Lyndesø Dall
+
*1785 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I55725&tree=NSD Niels Lyndesø Dall]
 
*1806 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I22456&tree=NSD Simon Jacob Omann]
 
*1806 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I22456&tree=NSD Simon Jacob Omann]
 
*1820 Engel Johan Daniel Jermiin
 
*1820 Engel Johan Daniel Jermiin

Nuværende version fra 25. jun 2017, 16:11

Historisk info om Vester Hassing Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune fra kommunalreformen i 2007. Fra 1970 – 2007 lå sognet i den forhenværende Hals Kommune. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I Vester Hassing Sogn ligger Vester Hassing Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Øster Hassing Sogn

  • 1553 Christopher . .
  • 1553 Just . .
  • 1568 Christen Pedersen
  • 1588 Niels Lauritsen Krog
  • 1613 Christopher . .
  • 1625 Peder Poulsen Stavad
  • 1627 Anders Hansen
  • 1665 Peder Ægidius el. Ægidiisen
  • 1688 Jens Olufsen Sindels
  • 1689 Peder Lauritsen Thess
  • 1696 Otto Jørgensen Steenløse
  • 1699 Jacobsen Koch (Coch)
  • 1713 Peder Jacobsen Hammer
  • 1716 Søren Andersen Hortulan
  • 1733 Ole Pedersen Agerholm
  • 1762 Søren Juul Pedersen Cortsen
  • 1774 Hans Jørgen Mortensen Koefoed
  • 1785 Niels Lyndesø Dall
  • 1806 Simon Jacob Omann
  • 1820 Engel Johan Daniel Jermiin
  • 1830 Laurits Bjørn Spliid
  • 1845 Niels Munk Plum
  • 1862 Hans Vilhelm Riber Schøler
  • 1876 Jens Jacobsen Bjerre

Kapellan (hjælpepræster)

(pro loco)

  • 1864 Christian Joachim Andreas Sørensen
  • 1873 Jens Jacobsen Bjerre
  • 1876 Christian August Obelitz



Følgende beskrivelse af Vester Hassing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vester-Hassing Sogn omgives af Annekset Ø.-Hassing, Limfjorden, Horsens Sogn og Hjørring Amt (Dronninglund Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil Ø. for N.-Sundby. De i Midten noget højtliggende og bakkede (højeste Punkt 150 F., 47 M.), i øvrigt lavtliggende Jorder ere sandmuldede og skarpsandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-Sundby til Hals og N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 8257 Td. Ld., hvoraf 2784 besaaede (deraf med Rug 776, Byg 429, Havre 1087, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 178, Grøntf. 62, Kartofler 147, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 1741, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2288, Have 46, Skov 31, ubevokset 18, Moser 84, Kær og Fælleder 714, Hegn 5, Heder 438, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 611 Heste, 2361 Stkr. Hornkvæg (deraf 1263 Køer), 1565 Faar, 1165 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 360 Td.; 92 Selvejergaarde med 313, 163 Huse med 47 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1611 (1801: 917, 1840: 1098, 1860: 1242, 1880: 1517), boede i 304 Gaarde og Huse; Erhverv: 64 levede af immat. Virksomh., 1055 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 208 af Industri, 43 af Handel, 110 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: V-Hassing (1444: Hæsinde) med Kirke, Præstegaard, Skole, Sparekasse for V.- og Ø.-Hassing (opr. 26/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 290,906 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 34,056 Kr., Antal af Konti 1011), Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1894), Markedsplads (Marked i Marts og Sept.), Kro, 2 Møller og Jærnbanestation; Staa (1454: Stade, 1489: Steyd) med Skole, Andelsmejeri (Østermark), Mølle, Jærnbanehpl. og Telefonstation; Gandrup med Skole, Mølle, Andelsmejeri og Jærnbanestation (alle Byer ved Landevejen). Gandruphaver, Overby, Nærup, Gde. og Huse. Skiverhuse. Gaarde: Striben, med Stutteri, og Knoldgd. (se S. 417), den sidste med Forsøgsstation. Vester-Aslund, Dødskovgd., Ravnskov, Nygd., Møllegd., Bjerregd., Staagd., Elleren, Østergd., Christianshaab med Teglværk, Østerladen (3 Gde.), Hassinggd., Lunden, Grydelund, Havrekrog, Gde., Raabhøj, m. m. Hovgaard Mølle.

V.-Hassing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 438. Lægd. Kirken tilhører Staten, men vedligeholdes ved Refusion fra Aalborg Katedralskole, der ejer Sognets Konge- og Kirketiende.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Sakristi og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Den nordl. Indgang er bevaret. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis overhvælvede Underrum forbandtes med Skibet ved en Spidsbue. Samtidig forlængedes Koret mod Ø. og forhøjedes, det overhvælvede Sakristi og Vaabenhuset, med takket og blindingsprydet Gavl, tilfejedes, alt af Munkesten samt Granitkvadre fra de nedbrudte Partier. I 1887-88 blev Kirken helt restaureret og udv. beklædt med Granitkvadre. Altertavlen er et Maleri fra 1876 (Christus hos Martha og Maria) af A. Dorph (den ældre Tavle, fra omtr. 1600, hænger i Sakristiet). Paa Alterbordet Bildternes og Pripernes Vaabener og Henrik Bildts og Maren Prips Forbogst. samt Aarst. 1600. Romansk Granitdøbefont. Anselig, rigt udskaaren Prædikestol fra 1591. I Sakristiet et sen-gotisk Krucifiks. Klokke fra 1463. Mindetavle over Herredsskriver Oluf Münster, † 1767, og Hustru.

V.-Hassinggaard nævnes 1386, da den blev tildømt Hundslund Kloster, som trættedes om den med Lage Ovesen paa Clausholm. Dog ejedes den 1406 af Lage Ovesens Datter Fru Ide af Clausholm, som havde udlejet den til Jens Hval, og 1472 af hendes Sønnesøn Axel Lagesen. Formodentlig er det den Hassinggd., der 1503 tilhørte Per Bildt, 1525 Torlof Bildt, 1553 Fru Abel, 1580 Henr. Bildt, 1627 dennes Enke Fru Maren Prip, 1633 Fru Kirsten Lauridsdatter, derefter hendes Søn Niels Munk og dennes Sønner Chr. og Richard (Reer) M. 1653. 1662 kaldes den atter V.-H., og den havde da to Bindingsværksbygninger, medens Udhusene vare af Ler og straatækte. — Forskellig fra den var formodentlig Hassing Hovgaard, der 1540 af Kronen blev solgt til Peder Ebbesen Galt, men 1568 tilhørte Knud Bildt og 1654 Fru Anne Pedersdatter Maaneskjold, som havde arvet den og 1656 solgte en Gaard, Toftegd. i V.-Hassing, til Erik Grubbe. Hun ejede dog kun Halvparten af H. Hovgd., og den solgte hun 1656 til sin Svoger Jørgen Kruse, der 1617 havde holdt Bryllup paa „Hassinggaard“ med Christence Dyre. 1667 ejedes H. Hovgd. af ovennævnte Richard Munk, men om han var Eneejer, er vel tvivlsomt, thi Præsten i V. Hassing Peder Ægidissen ejede 1677 den halve H. H. (9 Td. Hrtk.); af hans Bo blev denne Halvdel udlagt til Hans v. Lasson, som 1688 solgte den til Oberst Lorens Stürcke.

Dalgaard i V.-Hassing blev 1631 af Fru Else Marsvin givet til hendes Sønnesøn Enevold Kruse.

Gandrup (1466: Gamdrup) var 1525 af Børglum Bispestol forlenet til Jørgen Bildt; 1556 havde hans Enke Fru Dorte den, og 1558 fik Sønnen Thomas B. Brev paa den. 1573 mageskiftede Kronen G. til Otte Banner, men 1652 blev den af Ebbe Ulfeld solgt til Jørgen Seefeld. Siden kom den til den fornævnte Præst Peder Ægidissen, hvis Bo afhændede den til Peder Rodsteen paa Langholt, der 1689 solgte den til Fru Kirsten Beck paa Vraa.

Havrekrog tilhørte i 17. Aarh. Oberst Lorens Stürcke, † 1691 (begr. i V.-Hassing Kirke; til ind i 1860’erne var der ophængt i Kirken en Silkefane til Minde om ham). 1707 blev H. (17 Td. Hrtk.) af Ritmester Hans Joach. Stürcke solgt ved Auktion for 810 Rd. til Forpagter paa Bjørnkjær Peder Knudsen, ved hvis Død 1731 den havde et Tilliggende af i alt 37 Td. Hrtk. Den kom saa til Konsistorialr. Thomas Hopp, men solgtes 1743 paa Auktion efter ham til Købmand i Aalborg Jens Boller, der 1745 solgte den til Kancelliassessor Jens Jørgen Hopp til Irup. 1770 blev den (7 og 17 Td. Hrtk.) af Herredsskriver Hans Fanøe solgt til Christen Cortsen, og 1774 solgte Chr. Møinichen Cortsen den til sin Broder Sixtus Nic. Cortsen til Linderumgaard, hvis Enke Anne Hedevig Hoyer 1776 solgte den til A. Skeel paa Birkelse for 1340 Rd. Den var saa en Tid en bortforpagtet Gaard under Langholt, men tilhørte 1782 O. J. Kjær, hvis Enke D. Thorup Hagstrøm 1784 udparcellerede og bortsolgte den.

I Sognet har ligget en Hovedgaard Hvolgaard, der i 18. Aarh. ejedes af Major E. D. Lowtzow, g. m. H. U. v. Pfuel (se Personalh. Tidsskr. VI S. 204).

Ved „de hellige Høje“ findes i en Bakkeskrænt et Vandhul, der er Rest af en i sin Tid meget besøgt hellig Kilde. — I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.

V.- og Ø.-Hassing Kirker og Præstekald bleve 1652 henlagte til Aalborg Katedralskole for at skaffe Midler til at lønne en Konrektor ved Skolen.


Eksterne Link