Velling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Velling Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Velling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Morten . . .
  • 1576 Christen Eskesen
  • 1582 Oluf Lauritsen Holm
  • 1590 Jens Gregersen Worgod
  • 16?? Jørgen Madsen Aulum
  • 1668 Jørgen Jensen Weile
  • 1675 Jeppe Nielsen Colding
  • 1708 Henrik Mathiesen Reutze
  • 1729 Henrik Wilchensen Hornemann
  • 1749 Christopher Andresen Frausing
  • 1785 Hans Aggerup Olivarius
  • 1818 Hans Müller
  • 1830 Carl Frederik Hassenfeldt
  • 1841 Peter Tang
  • 1852 Laurits Jacob Aagaard
  • 1875 Theodor Christian Fabricius Møller


Følgende beskrivelse af Velling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Velling Sogn omgives af No og Rindum Sogne, Ringkjøbing Købstadsjorder, Ringkjøbing Fjord og Bølling Hrd. (Stavning, Dejbjærg og Lem S.). Kirken, mod V. ved Fjorden, ligger 3/4 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. noget højtliggende, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere sandede, med dels sandet, dels lerblandet Underlag; nogen, nu næsten tilplantet Hede mod N. og gode Enge ved Fjorden. Af Plantager nævnes en Del af Femhøjsande Pl. (se ovfr.), den 254 Td. Ld. store Velling Pl., anl. 1887, og Schuberts Pl., c. 50 Td. Ld.; anlagt 1880. Gennem den sydl. Del løber Venner Aa, efter at den har dannet Østgrænsen. Ude i Fjorden er der opvokset en stor Holm (se under Stavning Sogn). Gennem den nordl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld. (1836 regnes i Matr. under Bølling Hrd.), hvoraf 1072 besaaede (deraf med Rug 339, Byg 107, Havre 257, Boghvede 27, Spergel 69, Blandsæd til Modenhed 86, Grøntf. 48, Kartofler 79, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 1226, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1611, Have 23, Skov 246, ubevokset 64, Moser 27, Kær og Fælleder 89, Hegn 6, Heder 258, Veje og Byggegrunde 130, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 223 Heste, 1117 Stkr. Hornkv. (deraf 620 Køer), 831 Faar, 563 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 254 Td.; 57 Selvejergde. med 225, 71 Huse med 28 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 516 (1801: 397, 1840: 601, 1860: 624, 1890: 598), boede i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 444 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 75 af Industri, 1 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirksomh., 10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Velling Kirke (1340: Wællingh) og Fællesmejeri; Astrup med Præstegd.; Kovstrup med Velling Jærnbanehpl., Vesttarp med Skole; Hebøltoft; Venner; Nørby med Biskole. Skralhede Huse; Røgind, Gde. og Huse; Hulsig, Huse; Klaptoft, Gde. og Huse, med Vandmølle; Holmager, 2 Gde. Hovedgaarden Rybjærg har 17 Td. H., c. 235 Td. Ld., hvoraf c. 100 Eng (deraf 30 med god Tørveskær), Resten Ager. Fjordvang, Gd., har 14 5/8 Td. H., 151 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, 3 Mose, 5 Strandbanker, Byggepl., Have m. m., Resten Ager. Enkelte Gaarde: Tranemosegd.; Vennergde., 2 Gde. (paa 9 1/4 og 9 1/8 Td. H.); Ulbjærg; Ulkjær; Elkjær; Nagengd.; m. fl. Ved Velling Plantage Plantørbolig, Planteskole og Forsøgshave, den sidste ejet af Hedeselskabet.

Velling S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 37. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Forhal og Taarn mod V. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (i Koret ogsaa indvendig), paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Den tilmur. Syddør er rigt prydet med Stenbilleder (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 3. R. Pl. 10). Lidt senere tilføjedes V. for Skibet og i hele dets Bredde Forhallen, med fladt Loft, af Granitkvadre paa profil. Dobbeltsokkel og skilt fra Skibet ved to firkantede Granitpiller. I den senere Middelalder tilføjedes V. for Forhallen Taarnet (paa Sydsiden: 1792), hvis hvælv. Underrum, nu Vaabenhus, har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Mursten. Under Ledelse af Prof. B. Storck (Arkitekter: Wiinholt og Hagerup) underkastedes Kirken en grundig Restauration 1890 (et Vaabenhus mod N. blev nedbrudt). Altertavle, fra 1619, med et Maleri (Christus i Emaus) af F. Müller fra 1891, og Prædikestol, fra 1603, ere i Renæssancestil. Det gamle Stenalterbord er bevaret, under en Træbeklædning fra 1587. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. De øverste Stolestader, fra 1602, have Erik Rosenkrantz’ og Maren Juels fædr. og mødr. Vaabener (en heftig Strid om Stolestader i Kirken mellem Rybjærgs og Vennergaards Ejere afgjordes efter mange Aars Forløb i 1. Halvdel af 17. Aarh.). I Kirkens Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I den tilmur. Syddør er udvendig indmuret Ligsten over Christen Fasti, † 1557, og Hustru (den hvælv. Begravelse har været under Koret).

Rybjærg blev 1408 af Hr. Niels Krag givet til Ribe Domkapitel; den var 1431 forlenet til Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne og 1489-1525 til Per Grøn; 1543 blev den mageskiftet til Iver Juel til Astrup, † 1556. Efter hans Datter Fru Maren Juel arvede Fr. Munk omtr. 1610 R., men solgte den 1625 til Iven Buchwaldt, hvis Broder Detlev B. vistnok før 1651 solgte den til Fr. Sachs; 1666 ejedes R. af Philip Herman Hundertmark († 1687), der 1685 skødede den (36 Td. H. med 10 Bøndergaarde) til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup († 1712); R. ejedes derefter af hans Enke Birgitte Sophie Sehested († 1721) og Søn Kommandør Hans Kaas, der 1728 skødede den (17, i alt 68 Td. H.) for 5400 Rd. til Forpagter Peder Madsen Lillelund († 1730); derefter dennes Søn Mads L., der c. 1743 afstod den til Broderen Niels P. Lillelund, som 1758 skødede den (17 og 62 Td. H.) med Vennergd. for 30,000 Rd. og 50 Speciedukater til Thomas Lund til Grinderslevkl., der 1761 skødede R. til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge; han skødede den 1762 til Hofjkr. Holger Sehested, som 1764 skødede den til Mads Opitius, paa hvis Opbudsbos Aukt. 1779 den (13 Td. H.) solgtes for 5050 Rd. til Jakob Jepsen († 1790), hvis Enke 1790 skødede den (11, i alt 56 Td. H.) for 16,500 Rd. til Krigsr. Henrik Ammitzbøl († 1796); hans Søn Søren A. († 1812) overtog den (11 og 10 Td. H.) 1796. Hans Enke ægtede Anders Lang til Vennergd., som solgte R. til Agent Laur. Buch, hvis Søn Købmd. L. B. 1827 solgte den for 8000 Rd. til Thomas Bruhn († 1889), som 1873 overlod den til Sønnen Ernst Bruhn; han solgte den 1903 til Sønnen N. Bruhn — Hovedbygningen, to Fløje af Grundmur i 1 Stokv., er opf. af Iver Juel 1553; en Tilbygning af Granit („Kapellet“) er nylig ombygget. Laden, af Eg og Fyr, skal stamme fra samme Tid som Hovedbygningen. Den store, smukke Have, hvori der bl. a. findes en meget stor, sjælden Kristtorn, er anlagt af J. G. Kaas.

Vennergaard tilhørte 1422 Christen Fasti, 1479 Sønnen Thomes F., dennes Søn Christen F. († 1557 paa V.), hans Søn Thomes F. († 1600). Derefter Erik Lykke († 1644), Enken Fru Mette Lange, hendes Broder Anders L. († 1659), dennes Enke Karen Pogwisch, g. 2. med Oberst Sivert Rathlou († 1676), hendes Søn Henrik Lange († 1697), der 1688 skødede den til Henning Ulrik v. Lützow. Derefter kom den til Kronen, der 1693 skødede den til Henning Meyercrone († 1707), hvis Enke Christine Schrøder 1716 skødede den (63 Td. H.) for 9500 Rd. til Amtsforvalter Lars Pedersen Heldvad († 1736), hvis Søn Kammerrd. Nicolai H. († 1755) 1737 overtog den (63, 38, 203 og Kirkegods 15 Td. H.) for 10,000 Rd. (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 535 flg.); efter ham solgtes den 1756 ved Aukt. for 18,500 Rd. til Niels Pedersen Lillelund, der 1758 skødede den med Rybjærg (se ovfr.) til Thomas Lund, som 1761 skødede dem til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge, som 1762 solgte dem til Hofjkr. Holger Sehested. Han solgte den 1764 for 37,700 Rd. til Mads Opitius, der 1771 skødede V. (27 og 38 Td. H.) for 9000 Rd. til Forvalter Chr. Kaalund, som 1778 skødede V. for 7880 Rd. til Kapt. Niels de Poulson († 1782), efter hvem V. (28 og 74 Td. H.) solgtes for 12,600 Rd. til Chr. Nørager († 1795). Efter Enkens Død 1807 kom den, efter at Bøndergodset for det meste var frasolgt, til Anders Lang, som maatte gaa fra den i Pengekrisen. Senere ejedes den af Søren Nielsen, hvis Arvinger 1851 delte Gaarden i de to, den nu bestaar af.

Tranemosegaard nævnes 1425 tillige med en øde Mølle, Klappemølle, og tilhørte da Hans Bagæs Arvinger. Derefter ejedes den af en vis Fru Merete Karls, hvis Arvinger Wilken Pixsten, Jon Tulesen, Kannik i Ribe, og Jens Bosen af Søholme 1446 solgte den til Kantor i Ribe Anders Brok. 1647 ejedes den af Fru Anne Munk, Mogens Ulfelts til Selsø. — Til Velling skrev sig Christiern Grøn 1484 og Jep Grøn 1582. Sidstnævnte skrives ogsaa „af Heergaard i Velling Sogn14.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Velling_Sogn&oldid=4140"