Vejrum Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2014, 19:23 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vejrum Sogn. Et sogn i Struer Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Vejrum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1531 Peder Stephansen
  • 1551 Jens Hansen
  • 1572 Niels Christensen
  • 1602 Christen Nielsen
  • 1621 Peder Lassen Lime
  • 1642 Niels Poulsen Astrup
  • 1680 Frants Nielsen
  • 1689 Peder Lauritsen Wandborg
  • 1697 Henrik Eilersen Garboe
  • 1727 Cort Nielsen Bisted
  • 1730 Svend Christian Mogensen Heide
  • 1737 Balthasar Jensen Hasle
  • 1748 Søren Madsen Listoe
  • 1773 Niels Bygom Christiansen Krarup
  • 1798 Janus Balthasar Krarup
  • 1830 Jens Lind
  • 1857 Julius Røgind
  • 1873 Christian Frederik Koch


Følgende beskrivelse af Vejrum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vejrum Sogn omgives af Hjerm, Gimsing, Ølby, Fovsing, Asp, Navr og Sir Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger henved 1 1/4 Mil N. for Holstebro. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere frugtbare, lermuldede med Ler til Underlag. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Holstebro til Oddesund.

Fladeindholdet 1896: 3567 Td. Ld., hvoraf 1808 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 290, Byg 136, Havre 613, Blandsæd til Modenh. 343, Grøntf. 51, Kartofler 6, andre Rodfr. 358), Afgræsn. 798, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 36, Skov 9, Kær og Fælleder 19, Heder 5, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 295 Heste, 1457 Stkr. Hornkvæg (deraf 702 Køer), 479 Faar, 799 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 319 Td.; 55 Selvejergde. med 304, 33 Huse med 15 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 718 (1801: 483, 1840: 521, 1860: 600, 1890: 703), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 557 af Jordbr., 10 af Gartneri, 82 af Industri, 1 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet: Vejrum Kirke (1340: Wethrum), ved Landevejen, Præstegd., og to Skoler (nordre og søndre) samt Missionshus (opf. 1896). Hovedgaarden Avsumgaard, under Stamhuset af s. Navn, har (med Avsumlilles Jorder i Hjerm Sogn) 53 1/2 Td. H., hvoraf 43 3/4 under Hovedgaarden, 523 Td. Ld. (noget i Hjerm og Sir Sogne), hvoraf 9 1/2 Eng, 56 Skov (Avsumgaard Plantage), 18 Gaardspl. og Have, Resten Ager; desuden hører til Godset af Fæstegods 4 1/2 og af Arvefæstegods 2 Td. H. Til Stamhuset Avsumgaard hører 34 1/8 Td. H., deraf fri Jord 53 1/2, Bøndergods 6 1/2, Kirke- og Kongetiende 243 7/8; i Bankaktier 6200 Kr., i Fideikommiskapital c. 810,000 Kr. Rovnborg,Gd.; Lyngkrog, Gd. og Huse; Kvistgaard har 16 1/2 Td. H., 155 1/2 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 5 1/2 Have og Plantage, Resten Ager; Dalgd.; Lundby, Gde. og Huse; Avsumdal, Gd.; Vestergd.; Skjød, 2 Gde.; Agergd.; Overdal, Gd.; Nederdal, Gd. (9 Td. H.); Skaderis, Gd.; Brendgd. (8 1/2 Td. H.); Hammerhus, Andelsmejeri; Tipsmark, Gd.; Lørup, 2 Gde.; Villemose, Gd. (13 Td. H.); Mosegaard har 14 Td. H., 122 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager; Ø.- og V.-Bjærg, 2 Gde.; Tinggde., 3 Gde. og Huse; Krumborgdige, Gd.; Damgd.; Provstgd. (9 1/2 Td. H.); Gasseholm, Gd.; Knak, Gd.; Søjbjærg, Gd.; Skikkild, Gd. (12 Td. H.); Tolsgde., 4 Gde.; Søllergde., 4 Gde.; Engsnap, Gd.; m. m. Hammer Mølle og Sønder Mølle.

Vejrum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 180. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.

Den anselige Kirke, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den udvidede Norddør benyttes endnu, Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Paa en Kvader i Korets Nordside en udhugget Figur. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaabenhuset opførtes. Taarnets løgformede Spir er opsat efter 1766 (1736 havde Chr. Moth til Kvistrup opsat et firkantet Spir). Apsis (med Halvkuppelhv., senere ommuret) er nu skilt fra Koret og er Sakristi. Taarnrummet har været Begravelse for Rasm. Overgaard (en Gitterdør i den nu blindede Bue er bevaret). Kirken er restaur. 1891 (Arkitekt: Fleischer). Altertavlens ældste Dele, fra c. 1425, bestaa af et Midtparti og to Fløje, hvori St. Catharinas Martyrdød er fremstillet i 5 Reliefs af Alabast, alt indsat i en anselig Renæssanceramme fra 1593. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter paa Kummen. Rigt udsk. og forgyldt Prædikestol fra Chr. IV’s Tid. Orgel fra 1877. Klokken har Christiern, Abbed i Tvis Kloster, ladet støbe 1485. Der er i 1900 fundet Kalkmalerier, som atter ere overkalkede.

Avsumgaard, alt nævnt 1475, tilhørte 1502 Niels Clemmentsen, senere Rigsr. Mogens Munk, som 1554 med kgl. Stadf. skænkede A. og to andre Gde. i Sognet til en Kvinde Marine Jensdatter og to Døtre, som han havde med hende, for deres Livstid; 1607 tilhørte A. Christen Olufsen og Hustru Maren Mogensdatter, som 1624 skødede den til Iver Juul til Volstrup og Kvistrup, hvorefter den var Ladegaard til sidstnævnte Gaard; som nævnt S. 524 blev den (12 Td. H.) af Elisabeth Friis’ Dødsbo solgt til Rasm. Overgaard, der 1690 opsagde dens Frihed, „saa at den blev en Bondegaard“. Hans Søn Niels O. solgte 1709 A. til Præsten Mag. Jens Jermiin († 1742, begr. i Hjerm Kirke), der tilkøbte meget Gods (1742 var den 11 og 95 Td. H.). Efter Enkens Død 1746 overtog Sønnen, Præsten, Konsistorialr. Th. Just J. († 1778) Gaarden og fik den (11, 10, Tiender 244 og Bøndergods 377 Td. H.) oprettet 1/9 1777 til et Stamhus, der senere er blevet i Familien: Sønnen, Kmjkr. Jens J., † 1810, Sønnen Ritmester Th. J. J., † 1857, Sønnen Kapt. H. H. J., † 1902, og Sønnen cand. jur. J. J. S. S. Jermiin, den nuv. Besidder fra 1899. — Hovedbygningen, opf. af Mur og Bindingsværk (nu næsten alt Mur) af Konsistorialr. Th. J. Jermiin, er omgiven af Grave paa de 4 Sider og bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje i 1 Stokv. Over Graven fører fra den store Ladegaard en Bro (før Vindebro); paa den modsatte Side ligger Haven, i fransk Stil (se Afbild. i D. Atl.). Over Indkørselsporten til Ladegaarden (se Vignetten S. 514) staar 1778-1901.

Om Rovnborg siges 1638, at den havde Grave og dobbelt Vold (nu er Voldstedet sløjfet), og at den havde tilhørt Erland Kalf; den 1504 nævnte Væbner Erik Kid i „Vejrum“ har vistnok været Ejer af den. — Kvistgaard har været Hovedgaard og ejedes 1456 af Simon Spend, 1511 af Jens Spend, 1543 af en Fru Maren, 1545 af Godske Spend og 1580 af Anders Spend.

I den sydvestl. Del af Sognet og derfra ind i Asp Sogn strækker sig en nu stærkt forstyrret og nedpløjet ældgammel Langvold, Vindeldiget; det gaar omtr. fra Ø. til V. og skal tidligere have været c. 12 F. bredt.


Link