Veggerby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 19. mar 2020, 16:08 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Veggerby Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Veggerby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bislev Sogn

  • 1518 Hans . . .
  • 1560 Anders Gjed
  • 1613 Niels Jacobsen
  • 1630 Peder Jørgensen Stub
  • 1669 Peder Pedersen Stub
  • 1687 Søren Hansen Ørting
  • 1700 Eggert Nielsen Bilenberg
  • 1721 Jørgen Bloch
  • 1734 Jens Andersen Larsen
  • 1741 Conrad Nielsen Ryder
  • 1757 Ove Henrik Lauritsen Rømer
  • 1761 Søren Nors
  • 1801 Conrad Zimmer
  • 1827 Jens Christian Petersen
  • 1830 Magdalus Catharus Brorson
  • 1857 Jacob Nicolai Garde
  • 1871 Jacob Jørgen Frederik Friis

Følgende beskrivelse af Veggerby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Veggerby Sogn omgives af Annekset Bislev, Vokslev, Ø.-Hornum, Buderup og Suldrup Sogne samt Aars Hrd. (Skivum S.), fra hvilket det skilles ved Sønderup Aa. Kirken, noget sydl., ligger 1 1/4 Mil S. S. Ø. for Nibe og 3 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, i Midten bakkede (Hjeds Sekshøje, 288 F., 90 M.), i øvrigt temmelig jævne Jorder ere overvejende sandmuldede, mod N. lerblandede; i den østl. Del findes store Hedestrækninger. Mod S. ligge de udtørrede Søer Vester Sø, Hjeds Sø og Flaskerne. Sydøsthjørnet berøres af Landevejen fra Aalborg til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 7975 Td. Ld., hvoraf 2311 besaaede (deraf med Rug 491, Byg 235, Havre 1017, Boghvede 10, Bælgsæd 3, Spergel 117, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 188, Kartofl. 177, andre Rodfr. 42, Frøavl 4), Afgræsn. 1594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 918, Have 26, Skov 83, ubevokset 19, Moser 70, Kær og Fælleder 259, Hegn 12, Heder 2521, Stenmarker 15, Veje og Byggegr. 140, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 330 Heste, 1309 Stkr. Hornkv. (deraf 686 Køer), 1810 Faar, 723 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 207 Td.; 57 Selvejergaarde med 189, 59 Huse med 17 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 823 (1801: 406, 1840: 476, 1860: 625, 1880: 750), boede i 158 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomhed, 590 af Jordbr., 73 af Industri, 7 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Veggerby Kirke, paa Præstegaardens Mark, og Kirketerp Præstegaard med Veggerby Skole samt Byerne: Veggerby (gml. Form: Wygerby, Wegherby) med Sparekasse (opr. 2/4 1880; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 28,796 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 1639 Kr., Antal af Konti 297); Byrsted med Mølle; Brasted med Skole; Hjeds; Lyngsø med Teglværk; Aastrup. Gaarde: Torndal, Busted (11 1/2 Td. Hrtk., omtr. 450 Td. Ld.), Højris med Vandmølle, Kalstrup med Vandmølle, Lille Hjeds (4 Gde.), m. m.

Veggerby S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 390. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lundbæk.

Den højtliggende og lange Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Begge Skibets Døre ere tilmurede. Et Par oprindelige Vinduer og en Dør i Korets Sydvæg ere bevarede. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Taarnet, med overhvælvet Taarnrum, skilt fra Skibet ved en i ny Tid opf. Mur, er fra gotisk Tid, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten. Gennem en Dør i Sydmuren er nu Adgang til Kirken. Trefløjet Altertavle, med et Maleri (Fristelsen i Ørkenen) fra 1765 og med Juelernes Vaaben. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Et Epitafium over Præsten Anders Gjed († 1613) er forsvundet.

Til Torndal (1487: Toldal) hørte fordum en Tredjedel af Aastrup Mark.

I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. 2 af aflang Form.


Eksterne Link