Forskel mellem versioner af "Varde Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 69: Linje 69:
  
 
Om Sankt Jacobi Kirke se under [[Varde Sankt Jacobi Sogn]]
 
Om Sankt Jacobi Kirke se under [[Varde Sankt Jacobi Sogn]]
 +
 +
Om Sankt Nicolai Kirke se under [[Varde Sankt Nicolai Sogn]]
  
 
'''En Metodistkirke''', ved Østervoldgade, Hj. af Frisvadvej, er opf. 1891
 
'''En Metodistkirke''', ved Østervoldgade, Hj. af Frisvadvej, er opf. 1891
Linje 381: Linje 383:
 
Hist. 2. R. II S. 341 flg.).
 
Hist. 2. R. II S. 341 flg.).
  
Byen havde ogsaa i Middelalderen foruden den nuv. St. Jacobi Kirke (St. Ibs)
+
Der har ifl. Præsteindberetn. 1638 N. for Byen ligget et Kapel, som endnu
en anden Kirke, '''St. Nicolai Kirke''' (St. Nilaus), som alt nævnes c. 1340, og som
+
laa noget V. for Storegade (Nicolaigade og Nicolaikirkegade minde om den). Det
+
var en toskibet Bygning uden Kor, men med Taarn mod S. Ved kgl. Brev af 21/3
+
1537 bestemtes det, at da Borgerne i den sidste Fejde vare blevne saa forarmede,
+
at de ikke kunde holde to Sognekirker vedlige eller underholde mere end een
+
Sognepræst, maatte de nedbryde St. Nilaus Kirke og lægge Sognet til St. Ibs. Men
+
Bestemmelsen kom dog ikke til Udførelse, heller ikke efter at Kirken var ødelagt 1551
+
ved Brand og det i kgl. Brev af 11/6 1551 var tilraadet at nedbryde den og bruge
+
Materialerne til dermed at istandsætte den ogsaa ved Brand ødelagte St. Ibs Kirke,
+
og der vedblev at være to Sognepræster, indtil der 1732 kom een Sognepræst
+
med en Kapellan. Aar 1788 indgav en Del Borgere Ansøgning om, at Nicolai Kirke
+
maatte nedlægges; men først efter et Kirkesyn i 1805, da begge Kirker viste sig
+
meget forfaldne, blev det ved Res. af 1806 befalet at nedbryde den, hvilket skete
+
1809. Dog stod der endnu Rester af den ved den ndfr. omtalte Brand 1821. —
+
Desuden har der ifl. Præsteindberetn. 1638 N. for Byen ligget et Kapel, som endnu
+
 
efter Reformationen benyttedes til Begravelser, og af hvilket der endnu 1638 saas Rudera.
 
efter Reformationen benyttedes til Begravelser, og af hvilket der endnu 1638 saas Rudera.
  

Versionen fra 14. okt 2014, 20:38

Historisk info om Varde Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Sankt Jacobi Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Varde Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Varde Købstad ligger i Vester-Horne Hrd. under 55° 37′ 13,34″ n. Br. og 4° 5′ 0,57″ v. L. for Kjøbenhavn (beregnet for Kirketaarnets Spir) ret venligt, omgiven af Anlæg — mod Ø. og S. Ø. —, af Plantager og store Engstrækninger mod V., ved den nordl. Bred af Varde Aa paa et jævnt mod Aaen skraanende Terræn; mod N. i Byen ved Ringkjøbingvejen er der c. 40 F., 12,5 M., ved Kirken c. 28 F., henved 9 M., og mod S. ved Aaen 7 F. Den ligger c. 2 1/4 Mil N. for Esbjærg, 5 1/4 Mil N. N. V. for Ribe og 7 1/4 Mil S. S. Ø. for Ringkjøbing (ad Jærnbanen henh. 4,6 Mil, 35 Km., 5,9 Mil, 41 Km., og 8,8 Mil, 66 Km.). Dens Udstrækning fra N. til S. er c. 1200, fra V. til Ø. 1000 Al. Hovedgaden er Storegade (før Skovbogade), der gaar gennem hele Byen og mod N. fører ud til Landevejen til Ringkjøbing og mod S. over Sønderbro over Aaen til Sønderbrogade, som udmunder i Landevejen til Ribe. Ø. om Byen fører Østervoldgade. Af andre Gader nævnes Vestergade, der gaar mod N. fra Torvet, og Nørregade, som fra Vestergade fører ud til Storegade og Ringkjøbingvejen, samt Kræmmergade og Østergade, der fører fra Torvet mod N. Ø. ud til Landevejen til Vejle. Byen er godt bygget med vel brolagte Gader, men har et overvejende nyt Udseende, idet de fleste ældre Huse ere forsvundne ved de mange Ildebrande.

Byens Købstadsgrund udgjorde Okt. 1902 756,000 □ Al., 54 Td. Ld., Markjorderne 88,494,000 □ Al., c. 6321 Td. Ld. (Ved Res. af 24/6 1897 indlemmedes nogle Arealer af Varde Landsogn i Købstaden). Der var da 30 Gader og Stræder samt 1 Torv, og Husenes Antal var 608 (1/2 1901: 554), hvoraf 333 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1896, i alt 6375 Td. Ld., vare 3683 Ager og Eng (heraf Afgræsning 1500, Eng 437), 116 Kær og Fælled, 41 Haver, 830 Skov, 1584 Hede og Klit og 121 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 155 Td., hvoraf 98 hørte til 48 Gaarde og 57 til 285 Huse; 30 Gaarde og 124 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge de 3 Kroer Dortheasminde, Hedegaard og Hvilested samt Vardegaard.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/9 1902 5,762,750 Kr. (Antal af Forsikringer: 608).

Om Varde Landsogn

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Om Sankt Jacobi Kirke se under Varde Sankt Jacobi Sogn

Om Sankt Nicolai Kirke se under Varde Sankt Nicolai Sogn

En Metodistkirke, ved Østervoldgade, Hj. af Frisvadvej, er opf. 1891 af røde Mursten (Murermester: J. Christensen) og bestaar af Langhus med Taarn med Spir ved Gavlen ud til Gaden. Ved Kirken en Præstebolig. Et Missionshus, „Ephata“, er opf. 1891 af røde Mursten i Nørrevoldgade.

Byen har to Kirkegaarde. Den gamle Kirkegaard, ved Torvet og Slotsgade (der har tidligere været Kirkegaard omkring St. Jacobi Kirke, men den nedlagdes, vistnok 1800), er nu c. 2 1/2 Td. Ld. Paa Indgangsporten ved Torvet staar indv. 1869 og udv. LC. (ɔ: Købmd. L. Christensen, der bekostede Muren og Porten til den da udvidede Kirkegaard). Paa Kirkegaarden ligge bl. a. begravet Biskop H. A. Brorsons Enke, to Sønner (Præst Cl. Brorson, † 1795, og Nic. Brorson) og Svigersøn, Herredsfoged Laur. Fogtmann, † 1821; over Graven en Søjle med Inskriptioner; endvidere Oldgranskeren P. G. Thorsen († 1883), der er født i Varde. Den nye Kirkegaard, Ø. for Byen lige op til Anlægget Arnberg, er anlagt 1879, c. 5 Td. Ld. Paa Kirkegaarden et stort Ligkapel, med Sidefløje, af røde Mursten, opf. 1881 (Arkitekt: Winstrup).

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Torvet, er opf. 1872 (Bygmestre: Murermester, Byraadsmedlem H. F. Hansen og Tømrer N. C. Larsen) og bestaar af to Bygninger i to Stokv. af gule Mursten, indbyrdes forbundne ved en smal Mellembygning. Raad- og Tinghuset, ud til Torvet, har Taarn med Spir midt paa Façaden; i Stuen er der bl. a. Byfogedkontor og Retslokaler for Øster- og Vester Hrdr., i 2. Stokv. Byraadssal og Retslokale for Varde Købstads Jurisdiktion. Arresthuset har to Dobbeltceller og 8 Enkeltceller samt Arrestforvarerbolig. Bygningerne, hvis Opførelse har kostet c. 68,500 Kr., ejes af Amtet med 3/4 og Byen med 1/4.

Det ældste Raadhus laa ogsaa paa Torvet; 1752 opførtes et nyt ved Kræmmergade, af Bindingsværk i to Stokv.; det brændte 1777; ved Reskr. af 25/2 1785 opførtes atter et nyt paa Torvet, af Grundmur i 1 Stokv.; det nedbrødes ved Opførelsen af det nuv., hvorved Torvet udvidedes.

Der er to kommunale Skoler. Borgerskolen, ved Torvet, er opf. 1856 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder; den havde Nov. 1902 17 Klasser, c. 480 Elever samt 9 faste Lærere, 4 faste Lærerinder og 3 Timelærerinder. Bagved Skolen lige op til Kirkegaarden ligger et stort, 1885 opf. Gymnastikhus, med Indskrift, at det er skænket af Overlærer Vilh. Aug. Larsen. Realskolen, Lundegade, er opf. 1880-81 af røde Mursten i 1 Stokv., som en privat Skole, men er fra 1902 overgaaet til Kommunen; den havde Nov. 1902 6 Klasser, 109 Elever og 4 Lærere, 2 Lærerinder og 4 Timelærere (Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen). — Et Forskole-Kvindeseminarium, Skolevej, af røde Mursten i 2 Stokv., er opr. 1899 med Tilskud af Kommunen; det har 2 faste Lærere og 2 Lærerinder, 1 Timelærer og 1 Timelærerinde, c. 25 Elever; Børnetallet i Øvelsesskolen er 40-50. — Teknisk Skole, Storegade, af røde Mursten i to Stokv., sammenbygget med Haandværkerforeningen, er opf. 1889 med Statstilskud; den har 8 Lærere og 19 Klasser; Vinteren 1901-2: 111 Elever. — Desuden er der to Privatskoler, opr. 1881 og 1899, med henh. 44 og 18 Elever.

Syge- og Epidemihuset, Østervoldgade, af røde Mursten i 1 Stokværk, bestaar af en 1879 for c. 50,000 Kr. opført Hovedbygning (Murermester H. F. Hansen), ombygget i 1900 (c. 8300 Kr.), med 40 Senge, og to Epidemihuse: Difteritishuset (Murermester Lauritsen), opf. 1890 for c. 8100 Kr. med 12 Senge, og Scarlatinehuset (Arkitekt: N. Christoph Hansen), opf. 1900 for c. 9100 Kr. med 12 Senge. Efter Overenskomst af 1901 har Byen overtaget 1/4 af Sygehuset, medens Amtet ejer de andre 3/4, da vurderet tils. til 108,000 Kr. Det første Amtssygehus opførtes ved Østerport ifl. Reskr. af 17/10 1794, udvidet 1827.

Fattiggaarden, paa Byens søndre Mark ved Sønderbrogade, er købt 1844 og indrettet til Forsørgelses- og Arbejdsanstalt for Byens fattige, der beskæftiges dels ved forskelligt Haandarbejde, dels ved Landbrug, idet der til Gaarden høre c. 100 Td. Ld., c. 4 5/8 Td. H. Bygningerne, der ere assurerede for 20,920 Kr., bestaa af et Stuehus med Bestyrerbolig, Økonomilokaler, 11 Sovestuer for Lemmer (i alt Plads til c. 30), Forsamlingsstue, Sygestue og Værksted, samt de fornødne Avlsbygninger.

Varde Hospital, Vestergade, er opr. 1520 af Borger Markvard Nielsen „den rige“, der lod dets første Huse opføre, og efter Anmodning fra Borgerne (se Kanc. Brevb. 22/10 1579) udvidet af Fr. II, som ved Gavebrev af 24/3 1580 skænkede det Gods i Linding og Gjeldrup samt Kronens Korntiende af Tistrup, Thorstrup og Hodde Sogne, i alt c. 96 Td. Rug og 18 Td. Byg; senere har Hospitalet modtaget flere Legater. Det afgiver nu fri Bolig for 10 Kvinder, som desuden faa Medicin, Lægehjælp, Varme og til Dels Lys samt hver 1,30 Kr. ugtl. og maanedlig Ækvivalent efter Kapitelstaksten for 1 Skp. Rug og 1 Skp. Byg. Et af Lemmerne er Husholderske. Uden for Hospitalet nyde 2 Mænd til Dels samme Understøttelse i Penge og Korn som Lemmerne i Hospitalet. Hospitalets Indtægter ere i alt c. 3000 Kr. aarl. og bestaa dels i Renter af en Kapital paa 29,000 Kr., dels i Jordleje og dels i Tiender. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Byfogdens og Sognepræstens Inspektion af en Forstander. Den residerende Kapellan er Bønholder i Hospitalet. Bygningerne, der flere Gange ere brændte, ere af røde Mursten i 1 Stokv., een Længe langs Gaden.

Andre milde Stiftelser: Varde Fribolig, Lundevej, i 1 Stokv., er opf. 1874-75 (Fund. af 24/11 1874) paa Initiativ af Borgerforeningen (Kommunen har skænket Grunden) og har 10 Friboliger for 50 Aar gml. trængende uden for Fattigvæsenet. Stiftelsen, der er brandforsikret for 10,700 Kr., bestyres under Byraadets Tilsyn af et Syvmandsraad. Stiftelsen Aldersly, ved Vestervoldgade, af røde Mursten i 1 Stokv., er opr. 1894 af Købmd. O. C. Tidemann Palludan († 1895), med 4 Friboliger paa Livstid for Enker, ældre Ægtefolk og ældre enlige Personer, fortrinsvis af Handelsstanden; Stiftelsen, der er brandforsikret for 18,060 Kr., bestyres under Byraadets Tilsyn af 5 Mænd. Varde Børneasyl, Storegade, i 1 Stokv., er opr. 1891 af Frk. I. K. Rosenørn-Teilmann til Nørholm og har Plads til 50 Børn. — Af Velgørenhedsforeninger nævnes en Hjælpeforening, to Sygeplejeforeninger („Varde Købstads“ og „Samaritanen“) og Foreningen „Hjemmet“, der har til Formaal at samle Haandværks- og Handelslærlinge, som ikke have noget Hjem i Byen.

Statsbanegaarden, S. for Aaen, V. for Sønderbrogade, er opf. 1874. Varde-Vestbanegaard for V.-Nebel Banen, N. for Byen, er opf. 1902 (Arkitekt: H. Wenck).

Gasværket, mod N. i Byen ved Lerpøtvej, er anlagt 1885 af Kommunen for c. 90,000 Kr. med en senere tilbygget Beholder (c. 20,000 Kr.); i 1900-1 produceredes 2,035,000 Kbfd. Gas.

Posthuset og Telegrafstationen, Torvegade, har lejet Lokale i en Bygning af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1898-99. — Toldkammerbygningen, ved Havnepladsen N. for Aaen, i 2 Stokv., er opf. 1863.

Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, mod V. ved Vestervold, opf. 1887 i Stedet for den gamle Præstegaard, som laa paa Torvet. Amtstuen, Østervoldgade, en lejet Bygning i 1 Stokv. af røde Sten. Kæmnerkontoret, Storegade, af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1897 (lejet). Haandværkerforeningen, Storegade, se S. 703. Varde Bank, Hj. af Vestergade og Nicolaikirkegade, af røde Mursten i 1 Stokv., opf. 1900 (Arkitekt: C. H. Clausen, Esbjærg). Sparekassen, Kræmmergade, af Mursten i 1 Stokv., opf. 1883-84. En Good Templar Loge, Lundevej, er opf. 1892. Paa Storegade ligger et Højskolehjem. — En Badeanstalt, ved Aaen Ø. for Byen, er anlagt 1894 af Kommunen.

Paa Torvet er der 1885 rejst en 6 Al. høj Broncestatue af Fr. VII, modell. af N. Schmidt.

Lige S. og S. Ø. for Byen ligger det af Kommunen ejede Anlæg Arnbjærg, c. 15 Td. Ld., hvis Beplantning paabegyndtes i 1830’erne; Kommunen har 1899 opf. en Pavillon der. — Omtr. en Fjerdingvej Ø. for Byen ligger en c. 325 Td. Ld. stor Skov („Lunden“), der tilhører dels Klubben „Enigheden“ (stift. 1856), som har opf. en Pavillon her 1887, dels private, dels Lunderupgaard (se under Varde Landsogn). Det er til Dels en tidligere Skov, som endnu bestod i Beg. af 19. Aarh., men snart efter var ødelagt; 1858 toges atter fat paa Plantningen; den bestaar til Dels af Løvtræer, ja endog Bøgen trives ret godt. — Omtr. 1 1/2 Fjerdingvej S. Ø. for Byen ligger den af Kommunen i 1860’erne anlagte Varde søndre Plantage, idet Kommunen af den udskiftede Hede paa Varde Søndermark købte c. 800 Td. Ld.; i 1890’erne tilkøbtes dels af Søndermark, dels af Toftnæs Hede c. 700 Td. Ld.; nu ere c. 800 Td. Ld. beplantede.

Gamle Huse. Ildebrand har ødelagt næsten alle gamle Bygninger. Byens ældste og smukkeste ligger paa Hj. af Storegade og Kræmmergade, i Louis XVI Stil fra 1781 af rhinsk Sandsten, med høj Stentrappe, forsynet med Jærnbalustrade, og flere hvælv. Kælderrum; den er genopført efter Branden 1777 af den senere Byskriver Hans Wulff Øllgaard; over Portalen staar: ex cinere redivivus anno 1781“.

Indbyggertallet var 1/2 1901: 4611 (1801: 1020, 1840: 1421, 1860: 2103, 1890: 4167). — Erhverv 1890: 626 levede af immat. Virksomhed, 1595 af Haandværk og Industri, 891 af Handel, 394 af Jordbrug, 37 af Fiskeri, 474 af forsk. Daglejervirks., 118 af deres Midler, 23 nøde Almisse, og 9 sade i Fængsel. — Esbjærgs Nærhed har i de senere Aar skadet Byen, der endnu i Beg. af 1890’erne var i god Opkomst, dels direkte ved at berøve den noget af dens tidligere Opland, dels indirekte ved, at mange af Varde Borgere have tabt store Kapitaler ved at spekulere i Ejendomme i Esbjærg (den store Bankfallit i 1900, Vestjyllands Landmandsbank, var ogsaa for en stor Del foraarsaget ved de nedadgaaende Konjunkturer i Esbjærg). Ogsaa Opkomsten af de store Stationsbyer i Vardes Opland, som Ølgod og Tistrup, har skadet Byen. Om den nye Bane gennem Byens vestl. Opland, som nylig er aabnet, og hvortil Byen har givet et betydeligt Tilskud (150,000 Kr.), vil gavne den, maa Fremtiden afgøre. — Saltvandsfiskeriet er nu kun af ringe Betydning.

Af fremmede Varer fortoldedes ved Varde Toldsted i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 24,331 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 14,786 Pd., uldne Manufakturvarer 9826 Pd., Vin 3227 Pd., Glas og Glasvarer 60,303 Pd., Humle 2530 Pd., Stentøj, Fajance osv. 89,332 Pd., Porcellæn osv. 7926 Pd., Kaffe 59,247 Pd., Rismel og Risengryn 44,980 Pd., Salt 111,287 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 90,330 Pd., Stenkul 40,000 Pd., Metaller og Metalvarer 784,690 Pd. samt Tømmer og Træ 19,773 Kbfd.

Ved Udg. af 1901 var der ved Toldstedet hjemmehørende 30 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 103 Tons.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg., 64,399 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 2726 Kr., i alt 67,125 Kr. (7321 Kr. mindre end i 1900).

I Varde holdes flg. Markeder: 1 i Feb., 2 i Marts, 1 i Apr., 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i Aug., 1 i Sept., 1 i Okt. og 1 i Nov. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Varde Bayersk- og Hvidtølsbryggeri, forbundet med Sodavandsfabrikken „Vestjylland“ (10 Arbejdere); et Jærntraadsspinderi (Aktieselsk., oprettet 1897, Aktiekapit. 50,000 Kr.; 10 Arbejd.); Varde Uldspinderi og Klædefabrik (Aktieselsk. fra 1900; Aktiekapit. 20,000 Kr.; 10 Arbejd.); C. Lunds Savværk (Bødkerarbejde, 40 Arbejd.); Varde Andelssvineslagteri; 2 Bogtrykkerier.

I Varde udgives 2 Aviser: „Ribe Amtstidende“ og „Vestjyllands Dagblad.“ („Vestjyllands Socialdemokrat“ og „Varde Folkeblad“ udgives i Esbjærg).

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 355 Heste, 988 Stkr. Hornkvæg (deraf 680 Køer), 461 Faar, 349 Svin og 11 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver (under Købstadens Jurisdiktion hører et Landdistrikt paa 10 Sogne), og et Byraad, som foruden af Borgmesteren bestaar af 11 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., f) for Gasværket, g) for Badeanstalten, h) for Skovvæs., i) for Byens Forskønnelse, k) for Gader og Veje, l) for Revision af Valglister, m) for Jærnbanevæs.

Finansielle Forhold 1901. Indtægter: Skatter 82,065 (deraf Grundsk. 4028, Hussk. 3612, Formue- og Lejlighedssk. 74.425), Afgifter efter Næringsloven 5125, Indtægt af Aktiver 21,171 (deraf Gasværksoverskud 11,993), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 6622; Udgifter: Bidrag til Stat 878, til Amt 1459, til Amtsskolefond 1076, Byens Bestyrelse 5398, Fattigvæs. 13,846, Alderdomsunderst. 14,981, Skolevæs. 28,422, Rets- og Politivæs. 8313, Medicinalvæs. 29,719, Gader og Veje 23,533, Belysn. 4600, Brandvæs. 2980, Lystanlæg 1961, afløst Højtidsoffer 3238, Tilskud til Kirke 1500, til Realskole 1400 Kr. Kommunen ejede 31/12 1901 i Kapitaler 12,083 og i faste Ejendomme 410,720 Kr. og skyldte bort 213,379 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af 14,203 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7 pCt.; den anslaaede Indtægt var 1,646,000 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 1,241,500 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og Sygehuset samt Skolerne, Fattiggaarden, Gasværket, Badeanstalten, et Krudthus, Markedspladsen, Arnbjærg, Søndre Plantage, c. 4 Td. Ld. Jorder, m. m.

Byen har to Politibetjente og to Patrouillebetjente (Vægtere); desuden danne de yngre Borgere et Politikorps, der dog saa godt som aldrig fungerer. Brandkorpset bestaar af en Brandinspektør og en Næstkommanderende samt a) en lønnet Afdeling: 1 Overassistent, 25-30 Brandmænd, hvoraf en er Underassistent, og b) en ulønnet Afdeling: 4 Assistenter, 4 Reserveassistenter, 14 Underassistenter og som menige det tjenestepligtige Mandskab ifl. Lov af 21/3 1873.

I Varde Bank, opr. Okt. 1872, er Aktiekapitalen 400,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 4,568,356, Vekselkontoen 1,393,585 Kr. — I Spare- og Laanekassen for V. By og Omegn, opr. 1/10 1850, var 31/3 1901 Spar. Tilgodeh. 3,234,241 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 262,811 Kr., Antal af Konti 5353. — I Haandværkerforenigens Spare- og Laanekasse i V., opr. 10/5 1676, var 1901 Spar. Tilgodeh. 82,804 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,083 Kr., Antal af Konti 703.

Havnen, der er 3 à 4 F. dyb (ved Storm af S. V. kan Vandet stige 5 à 6 F.), bestaar kun af et c. 200 Al. langt Bolværk ved Aaens nordl. Bred, c. 2 1/2 Mil fra dens Munding, hvor der ved Indløbet er 5 à 6 F.; Sejladsen foregaar kun ved Lægtefartøjer. Havnepladsen er 5074 □ Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 4 Medlemmer af Byraadet. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge, som siden Esbjærg Havns Anlæg er svundet mere og mere ind (endnu 1875 var den 1500 Kr.), er nu c. 200 Kr. Havnekassen ejer en Kapital paa c. 10,000 Kr. og en Eng, „Klægflækningen“, N. for Varde Aa ved dennes Udløb i Ho Bugt; Engen, hvis Værdi anslaas til c. 15,000 Kr., og hvis Afgrøde aarl. udlejes, for Tiden for c. 800 Kr., forøges stadig ved Tilsætning af Klæg. Byens Ladeplads er Hjerting (se d.).

I gejstl. Hens. danner Varde eet Pastorat med en Sognepræst og en residerende Kapellan.

Varde hører til 11. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, samt Varde Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1799). Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 43. Lægd. og er Sessionssted for Lægderne 28, 29, 31 og 38-67.

Ved Varde Toldsted er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter, hvoraf en er Strandkontrollør ved Blaavand, en ved Nymindegab, ved Postvæsenet en Postmester (og 3 Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.

Varde er Station paa den vestjyske Længdebane, der paa Strækningen V.-Esbjærg aabnedes 3/10 1874 og paa Strækningen V.-Ringkjøbing 8/8 1875 (se i øvrigt S. 300). I Driftsaaret 1901-2 solgtes i V. paa Statsbanen 65,017 Billetter; der ankom af Gods 33,145 og afgik 11,457 Tons. Ved Privatbaneloven af 8/5 1894 optoges bl. a. en Bane fra Nymindegab over Billum til Varde med Sidebane Billum-Esbjærg; ved Lov af 27/4 1900 forandredes den til en Varde-Nebel Bane. Banen, der aabnedes 14/3 1903, er c. 5 Mil, 37,6 Km., og har kostet 1,300,000 Kr., hvoraf Staten bærer Halvdelen. Desuden er projekteret en Varde-Grindsted Bane.

Historie. Varde er en meget gammel By. Navnet forekommer allerede i Beg. af 12. Aarh., da Esge Ebbesøn, Bryde af Wartwik, dræbtes af Agi Thuer; i Vald. Jrdb. nævnes Warwith (maaske af „var“, ɔ: Dæmning, og „with“, ɔ: Skov; se S. 705 om Skoven Lunden, som vistnok for har strakt sig meget længere mod V., hen til Aaen); Navnet gælder dog vist begge Steder den nedenn. Borg; senere staves Navnet Warwyth, Warwid, Wareth, Warthe og Wardhe. Hvornaar Byen er opstaaet og bleven Købstad, vides ikke; dog viser Kirken, at den i alt Fald maa være fra 13. Aarh. Dens ældste kendte Privilegier ere udstedte af Chrf. af Bayern 1442 (hvorved han giver V. samme Privilegier, som han 1440 havde givet Viborg) og ofte senere stadfæstede, saaledes 1450, 1504, 1549, 1558, 1570, 1588, 1597 og 1606. Stedets første Bebyggelse skyldes vel Skibsfarten paa Aaen, der i Middelalderen har været langt mere sejlbar end nu, og Byen har i de Tider utvivlsomt haft en Del Betydning som Handelsstad, ligesom den var Sædet for Høvedsmanden over Vardesyssel (Vars.) og havde en befæstet Kongsgaard, Vardehus, som laa ved Aaen V. for Byen og beskyttede Byen fra Søsiden. To Voldsteder, som laa paa begge Sider af Aaen, betegnes i Resens Atlas som Slottets Skanser og omtales ogsaa i Danske Atl., men ere nu forsvundne; det, der laa N. for Aaen, sløjfedes i 1. Halvdel af 19. Aarh., da Aaløbet reguleredes; det andet spores endnu S. for Aaen som en rund Høj, der vistnok har været en Holm i selve Aaen. V. for den nordl. Skanse skal selve Slotsbanken have ligget; paa D. Atl.’s Tid saas endnu Rudera af Slottet, ligesom der var Spor af Volde og Grave; i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. blev Banken helt planeret, hvorved der fandtes Rester af en underjordisk Bygning af Egetømmer. Borgen har været meget gammel. Den ovenn. Esge Ebbesøn har vel været Høvedsmand der i Beg. af 12. Aarh. Fra Vald. Sejrs Tid var den og Lenet i tysk Besiddelse, og da Dronn. Margr. indløste den, pantsatte hun den til Henneke Limbek; efter at han var falden 1404, kom den tilbage til Kronen; 1433 nævnes Henrik Rantzow paa Vardehus. Ifl. Præsteindberetn. fra 1638 blev Borgen ødelagt 2/4 1439 under et Bondeoprør. Den blev aldrig mere opført, men dens Ladegaard, hvis Jorder kaldtes Kongsgaardsmarken (senere blot Gaardsmarken), bestod som egen Ejendom til op i 17. Aarh. (se O. Nielsen, Vardehus, i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 341 flg.).

Der har ifl. Præsteindberetn. 1638 N. for Byen ligget et Kapel, som endnu efter Reformationen benyttedes til Begravelser, og af hvilket der endnu 1638 saas Rudera.

Byen nævnes oftere i Historien: Saaledes holdt Erik af Pommern Retterting her 1396 og 1406. Under Reformationen var Niels Andersen Svansø († 1555) Præst her og var vistnok en af de ivrigste for dens Indførelse. I Grevens Fejde, da Skipper Herman, en Tilhænger af Klement, blev overrumplet her 1534 af Joh. Rantzau og dræbt, led Byen som alt nævnt meget. Et Bevis paa Byens tidligere Betydning som Handelsstad er, at den hørte til de 7 Stæder i Jylland, som ifl. Forordn. af 28/1 1682 maatte drive udenlandsk Handel, ligesom den da beholdt Borgmester og Raad (først ved Reskr. af 1752 bestemtes det, at den kun skulde have en Byfoged og en Byskriver). Dens vigtigste Udførsel var vel Stude, som udførtes over Kolding og Ribe. Men 1682 var allerede dens gode Tid forlængst forbi. Dens Tilbagegang begyndte vistnok med Ildebranden 3. Pinsedag 1551, da en stor Del af den tillige med begge Kirker gik op i Luer (Byen skal før den Tid have strakt sig længere mod V.); den led saa stor Skade, at Kronen maatte tilstaa den Lettelser, ja endnu 1573 (Kanc. Brevb. 10/3) fik den saadanne paa Grund af „Armod og foregaaende Aars Besværinger“; St. Dionysii Dag 1590 brændte atter den bedste Del af Byen tillige med Østenden af St. Jacobi Kirke. Dertil kom Aaens Tilsanding og det 17. Aarh.’s tre Krige, under hvilke den var besat af Fjender og Venner og led meget, navnlig i Krigene 1643-45 og 1657-60, samt Pesten under den sidste Krig; 1672 havde Byen 569 Indb. I 18. Aarh. vare Forholdene i Varde som alle Steder sørgelige. Da D. Atl. udkom, havde Byen ingen Skibe, og Sejladsen var saa godt som ophørt, „efterdi Rivieren fra Vestersøen op til Byen er bleven her og der af Sand saa tilstoppet, at der nu alene smaa Baade kan gaa igennem lige til Byen, da store Baade eller smaa Pramme ikke kan komme nærmere end til Janderup“; 1769 var der 690 Indb. Den sydl. Del af Byen brændte 1777, den nordl. Del 14/6 1821. I 19. Aarh. gik den dog atter frem; men som omtalt S. 706 har Esbjærg skadet den i de sidste Aar.

Byen har haft en Latinskole (nævnt 1542), der nedlagdes 1739. Skolen, der afbrændte 1551 og først var genopbygget 1560 (se Kanc. Brevb. 7/5), har ligget bagved St. Jacobi Kirke; efter Nedlæggelsen var Bygningen, som staar endnu temmelig uforandret, Bolig for Kordegnen. — Det ene af de to aarl. Landemoder for Ribe Stift holdtes fra 1618 til langt op i 18. Aarh. i Varde (se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 652 flg.). — Byen har haft 4 Porte: Nørre-, Øster-, Sønder- og Vesterport.

Litt.: A. C. Wedel-Heinen, Nogle antiqu. Bemærkn. om V. Kjøbstad, i Hist. statist. Maanedstidende for Ribe Stift, 1838-39, S. 106 og 113 flg. — J. Olsen, Varde og Omegn i Krigene 1627-29, 1643-46 og 1657-60, i Saml. t. j. Hist. 2. R. IV S. 117, 280 og 467 flg. — H. F. Rørdam, Om V. Fortid, særlig i kirkl. Hens., i Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 596 flg.

Link