Ulfborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 2. okt 2016, 16:22 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ulfborg Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ulfborg Kirke og Ulfkær Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Råsted Sogn

  • 15?? Knud Lauritsen
  • 15?? Peder Andersen
  • 15?? Kjeld Pedersen
  • 1594 Niels Pedersen
  • 1620 Kjeld Nielsen
  • 1646 Laurits Christensen Bording el. Riber
  • 1675 Christen Lauritsen Bording
  • 1682 Johan el. Hans Andersen Dam
  • 1689 Hans Hansen Kahr el. Roagger
  • 1707 Bjørn Christensen Drachart
  • 1742 Hans Lauritsen Lassen
  • 1757 Jacob Rasmussen Schou
  • 1768 Jens Carl Jacobsen Schou
  • 1800 Claus Bertelsen
  • 1808 Ernst Philip Heinrich Stegmann
  • 1824 Erhard Christian Assens
  • 1837 Ove Thomas Nicolai Krarup
  • 1852 Laurits Kastbjerg Bergenhammer
  • 1855 Jacob Frederik Ingerslev
  • 1863 Laurits Trap Gjerløff
  • 1877 Thøger Sørensen

Følgende beskrivelse af Ulfborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ulvborg Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Raasted, Vind Sogn, Hind Hrd. (Thorsted S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Madum Aa, Madum og Staby Sogne, Nissum Fjord og Hjerm Hrd. (Gjørding og Vem S.), fra hvilket det skilles ved Storaa, som ved Sognets Nordøstgrænse optager Lilleaa. Kirken, noget mod N., ligger henved 2 1/2 Mil V. S. V. for Holstebro og 3 1/4 Mil N. N. Ø. for Ringkjøbing. De mod V. lavtliggende og jævne, mod Ø. højtliggende Jorder med enkelte højere Punkter (Lærkehøj, 221 F., 69 M., Skovbjærg, 174 F., 55 M.) ere især mod V. og N. ret gode, sandede og lerede med betydelige Enge, mod S. og Ø. opfyldt af store Hedestrækninger (Nørre Vosborg Hede) med Klitdannelse, af hvilke dog store Dele nu ere beplantede. Af Plantagerne nævnes en Del af Straasø Pl., i alt 2312 Td. Ld. (hvoraf dog kun c. 730 ere bepl.), der hører til Statsplantagen „Hoverdal og Straasø Plantagedistr.“ (se S. 605 og 593); desuden Ulvborg Akliepl., 381 Td. Ld., anlagt 1871, Ulvborg Kommunes Pl., 202 Td. Ld., anl. 1889, og Pallesbjærg Pl., 250 Td. Ld., anl. 1890 (se S. 582). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Lemvig og Holstebro og fra Ulvborg Stationsby til Staby samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 12,652 Td. Ld., hvoraf 2081 besaaede (deraf med Rug 566, Byg 212, Havre 642, Boghvede 10, Spergel 27, Blandsæd til Modenhed 249, Grøntf. 123, Kartofler 108, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 2749, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2056, Have 53, Skov 748, ubevokset 111, Moser 22, Kær og Fælleder 207, Heder m. v. 4441, Veje og Byggegr. 173, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 392 Heste, 2024 Stkr. Hornkvæg (deraf 1013 Køer), 1583 Faar, 912 Svin vg 36 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 343 Td.; 61 Selvejergde. med 281, 7 Arvefæstegde. med 30, 2 Fæstegde. med 3, 77 Huse med 26 Td. Hrtk. og 72 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1531 (1801: 579, 1840: 799, 1860: 921, 1890: 1181), boede i 252 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 103 levede af immat. Virksomhed, 654 af Jordbr., 9 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 206 af Industri, 94 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby, ved Ringkjøbingvejen, med Ulvborg Kirke (c. 1340: Ulburgh), Præstegd., Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 498,635 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 35,825 Kr., Antal af Konti 1150) og Forsamlingshus (opf. 1884); Ulvborg Stationsby (1/2 1901: 97 Huse og 690 Indb.), ved Landevejen, med Filialkirke (Ulvkjær; 1266: Uglækiar), Missionshus (opf. 1902), Skole (Sønderkjær Sk.), Epidemihus (ejes af Amtskommunen, opf. 1893 for 21,400 Kr.; Arkitekt: Østergaard Nielsen; 18 Senge og Desinfektionsanstalt), Apotek, Distriktslægebolig, flere Læger, Dyrlæge, Fællesmejeri, handlende, Haandværkere osv., Markedsplads (Marked i Apr., Aug. og Okt., det største Marked med Heste og Kreaturer i Vestjyll.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Kyttrup; Lillelund; Vium med Skole; Lystlund med Skole. Klemhuse; Pinvig og Veje, Huse; Holmgde., Gde. og Huse. Hovedgaarden Nørre Vosborg har 31 Td. H., c. 450 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 20 Plantage, Resten Ager; næsten alt Godset er solgt til Arvefæste; til Gaarden hører Skjærum Teglværk. Skjærum, ved Ringkjøbingvejen, Gd. med Laksegaard, Mølle, Andelsmejeri og Teglværk. Sønder Vosborg, Gd.; Vosborglille, Børnehjem (Pl. for c. 6 Børn); Vester- og Nørtang, Gde.; Nørmark, Gd.; Viumgd.; Bukbjærg, Gd.; Bak, Gd.; Bavnbæk, Gd.; Vodde, Gd.; Brøde, Gd.: Ebbensgd.; Rævsgde., Gde.; Damgde., 2 Gde.; Kjærgd.; Knygsand, Gd.; Østergd.; Vestergd.; Melgd.; Korsgd.; Tranflod, Gd.; Katborg, Gd.; Stenummosegd.; m. m. I Sognet et Andelsmejeri, 2 Møller og 1 Vandmølle.

Ulvborg S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 24. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, højt Taarn mod V. samt Korsarm, Kapel og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (enkelte af Al) paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu, Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten; senere Vaabenhuset, af Munkesten, samt Korsarmen (oprindl. hvælv., nu med fladt Loft, vistnok fra 1763) og Kapellet (hvælv.), som ere sammenbyggede og af s. Materiale som Taarnet; de have Rundbuer ind til Skib og Kor. Anselig Altertavle i Renæssancestil fra 1586 med Midtparti, hvori Relief af Korsfæstelsen, og Sidefløje (istandsat 1740 og 1793). Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, i Renæssancestil, er anbragt foran Koret i Forb. med et Pulpitur med Malerier. I Skibets Vestende et lign. Pulpitur. I Kapellet prægtigt Sandstensepitafium, med Marmorplade, Søjler og to Sandstensfigurer, over Preben Gyldenstierne, † 1616, og to Hustruer (han har opf. Kapellet; Kisterne staa i Kælderen underneden). I Korsarmen Epitafium over Præsten Jak. Schou, † 1770, og Hustru samt Anna Ølgaard, g. m. Sønnen Pastor Jens Schou, Ligtræ over Ane Vognsdatter, † 1578, og Series pastorum. Flere Ligsten i Gulvet. En Ligsten over Holger Ulfstand til Vosborg, † 1617, er borttaget i Beg. af 19. Aarh.; Slægtens Begr. har været under Koret. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1457. I Kirkemuren en Sten med et Mandehoved, ved Indgangen til Kirkegaarden en anden med en Dyrefigur. Paa Kirkegaarden en hvælv. Gravkælder for Vosborgs Ejere.

Filialkirken er opf. (indviet 23/12) 1900 uden Tilskud fra Staten, af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft.

Nørre Vosborg, nær ved Storaas Munding, hed oprindelig Osborg (ɔ: Borgen ved Aamundingen) og tilhørte Hr. Niels Bugge, † 1359, hans Datter Ellen, Chr. Vendelbos; dennes Datter Ingeborg bragte den til sin Mand Predbjørn Podebusk; derefter ejedes den af Sønnen Claus P. (1422 nævnes dog en Peder Krabbe til „Oosborigh“) og dennes Søn Predbjørn P., † 1541, hvis Datter Jytte ægtede Niels Brock til Gl. Estrup, og derpaa Biskop Knud Gyldenstierne, som forøgede Godset meget, bl. a. med Skjærumgd. (se nedfr.); saa fulgte hans Søn Preben Gyldenstierne, † 1616, og hans Søn Knud G., som 1626 skødede V. til Svogeren Jens Juel, † 1634, hvis Enke Ide Lange døde paa V. 1649. Deres Datterdatter Ide Sophie Bielke var g. m. Knud Giedde, der skrev sig til V. 1667, men den tilhørte vel Svigerfaderen Ove Bielke, † 1674, hvorefter den kom til Joach. Fr. Vind til Gundestrup, † 1688 (g. m. Ide Sophies Søster Maren Bielke), som 1687 solgte den med Gods (i alt over 700 Td. H. — efter gml. Skyldsætning) for 10,000 Rd. til Herm. Frands v. Schwanewede til S.-Vosborg, † 1697, efter hvis Enkes Død den 1706 solgtes til Niels Leth, † 1711; den ejedes saa af hans Enke Maren Linde († 1755), deres Søn Joh. Henr. Linde, † 1754, der 1746 overtog den (66 og 210 Td. H.), og hvis Enke Sophie Linde 1758 for 20,000 Rd. skødede den til Sønnen Christen Linde, † 1778, paa hvis Dødsbos Aukt. den købtes (66, 26 og 210 Td. H.) for 40,000 Rd. af Chr. Linde Friedenreich, † 1786, af hvis Dødsbo den (66, 57 og 233 Td. H.) tillige med S.-Vosborg købtes for 77,100 Rd. af Kbmd. Peder Tang og Søren Tang til Timgd., af hvilke den første († 1826) blev Eneejer og 1797 overdrog den til Sønnen N. K. Tang, † 1814; hans Enke ægtede Stiftsprovst, senere Biskop C. D. Koefoed, † 1831, der frasolgte en Del Gods og 1824 overdrog V. til sine Stifsenner, af hvilke A. E. M. Tang, senere Etatsr. († 1868), overtog den 1825 og tilbagekøbte en Del af Godset; hans Enke solgte V. 1878 for 299,000 Kr. til Svigersønnen, H. Valeur, † 1880, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, der er omgiven af dobbelte Volde, hvoraf den inderste er c. 10 Al. høj, og derimellem brede Grave (paa den ene Side dobbelt, og der udenfor en lavere Vold), bestaar af 4 Fløje. Den østl. er af Grundmur med Rundbuefrise mellem de to Stokv., opf. af Preben Gyldenstierne, vistnok i Slutn. af 16. Aarh.; i Bygningen har været Kapel, omdannet til Værelser af H. Leth; den har Trappegavle, opf. 1857, og et Udsigtstaarn af Træ paa Taget, opf. 1868 af Etatsr. Tang, hvis Familie i det hele har gjort meget for at bevare og forskønne Ejendommen. De tre andre Fløje, i 1 Stokv., ere af Bindingsværk og Grundmur (den sydl. har Spir paa Taget), opf. c. 1648, 1770 og 1838. Ved Indkørslen fra Ladegaarden staar et af Peder Tang opf. Porttaarn; en muret Bro fører over til Borggaarden. Uden for Porten staar det ovfr. omtalte „Vosborglille“, opf. af Etatsr. Tang i samme Stil som Hovedbygningen. Gaard og Ladegaard ere omgivne af Have og Plantninger, hvori en Stenstøtte med Indskriften: „Efterkommere frede og fortsætte Værket“. Voldstedet for den tidligere Borg, der skal være opf. af Niels Bugge og har haft Taarne, vises endnu i en Eng, Hestehaven, S. V. for den nuv. Gaard. Den skal være bleven ødelagt af Vandflod i 1. Halvdel af 16. Aarh.

Sønder Vosborg er udskilt ved Midten af 16. Aarh. af N.-Vosborg og oprettet til Hovedgaard, da Knud Gyldenstierne og Gregers Holgersen Ulfstand, Søn af Predbjørn Podebusks Datter Anne, enedes om at dele gamle Vosborg, som de to Familier i nogen Tid havde ejet i Fællesskab. Gregers Ulfstand, † 1583, havde den fra 1548, derpaa Sønnen Holger U., † 1617, og dennes Brodersøn Axel U. († 1634), som 1629 med Medarvinger skødede den til Mogens Juel; 1634 ejedes den af Rigsr. Jens Hermansen Juel, derpaa af Erik Juel til Hundsbæk, † 1657, og Sønnen Claus Juel, † 1673; senere solgtes den til H. Fr. v. Schwanewede, efter hvis Enkes Død 1705 den deltes mellem Arvingerne, af hvilke Svigersønnen Tønne Sehested samlede den 1706 og 1718 skødede den (39, 52 og 208 Td. H.) til Peder Lassen til Rødslet, hvis Søn Mads L. 1747 skødede den til Frands Linde, der 1757 overdrog den til Svigersønnen Chr. D. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Chr. Linde F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 den (39, 60 og 266 Td. H.) med N.-Vosborg m. m. købtes af Peder og Søren Tang (se ovfr.), og de skødede den 1789 for 39,300 Rd. til Schack Halchus de Hoffmann († 1798), som 1794 fik Lov til at frasælge Godset, uden at den mistede sin Frihed; hans Enke solgte den 1799 (39, 57 og 179 Td. H.) for 50,200 Rd. til et Konsortium, som frasolgte det meste af Godset og udstykkede Hovedgaarden; Hovedparcellen solgtes til Christen Stenum, hvis Familie endnu ejer den. — Stuehuset er opf. 1882 noget N. for det Sted, hvor den gml. Bygning, der skal være bleven ødelagt ved Vandflod 1593, har staaet.

Skjærumgaard tilhørte Tvis Kloster og var en af de Gaarde, som det havde faaet af Prins Buris. Efter Reformationen skødede Kronen den 1547 tillige med Klosteret til Oluf Munk, der dog alt som Lensmand paa Tvis 1537 havde skødet den til Knud Gyldenstierne paa N.-Vosborg, men dette var ikke godkendt af Kongen, hvorfor det gentoges 1550. Ved Gaarden var der en hellig Kilde og et Kapel (at der har ligget et Kloster, er urigtigt; men maaske har Tvis Kloster haft en eller to Munke boende her for at styre Godset). Kapellet skænkede Kongen 1547 til Ribe Hospital til Nedbrydelse og Salg af Materialet „at forvende til de fattige og syge Menneskers Gavn, Nytte og Bedste“. Det blev dog ikke nedbrudt dengang, thi da Gyldenstjerne 1550 fik Skjærumgd., fik han ogsaa Kapellet ved at afkøbe Hospitalet dets Rettighed; 1553 fik han kgl. Befaling til at nedbryde Kapellet, fordi „der bruges Afguderi og anden Uskikkelighed“. Kapellets Plads og enkelte af Grundstenene ses endnu. Paa en her rejst Sten staar, at Pladsen er fredet af E. Tang; i 1878-79 er den bleven omgivet af en Plantage. — En Adelsmand Jes Clausen nævnes 1477 i Skjærom.

Den bekendte Politiker Ole Kirk ejede 1823-72 Ebbensgaard, som han drev op til en Mønstergaard.

Sognet, navnlig Byen Lystlund, har lidt en Del af Sandflugt.

I Ulvborg Aktieplantage er der fredlyst en anselig Gravhøj, Stjernhøj. Ved Gravhøjen Tinghøj mod Ø. i Sognet har Herredstinget en lang Tid været holdt; paa den nærliggende Høj Galgehøj var samtidig Retterstedet. Senere holdtes Tinget ved Ulvborg Kirke og fra 1638 ved Madum Kirke.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ulfborg_Sogn&oldid=7131"