Forskel mellem versioner af "Tvis Sogn"

Versionen fra 25. nov 2014, 22:51

Historisk info om Tvis Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Tvis Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nørre Felding Sogn

• 1584 Jacob Bølling
• 1619 Hans Christensen
• 1650 Mathias Christensen Ørre (Bruun)
• 1676 Lars Pedersen Grøn
• 1700 Frants Jensen Hvass
• 1726 Frederik Hansen Richard
• 1729 Niels Lauritsen Sommer
• 1749 Peder Clemensen Fog
• 1749 Daminanus Christensen Knudsen
• 1776 Peter Randrup
• 1829 Carl Hassager
• 1841 Christopher Sølling Høxbroe
• 1853 Nis Hansen
• 1859 Henrik Georg Marius Hansen
• 1873 Peter Ammundsen
• 1878 Jens Peter Møller

Følgende beskrivelse af Tvis Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tvis Sogn, Anneks til N.-Felding i Ulvborg Hrd., omgives af dette, Avlum Sogn, Ginding Hrd. (Hodsager S.) og Hjerm Hrd. (Mejrup S.), fra hvilke sidste det skilles ved Storaa, medens dens Biaa Vegen Aa danner Vestgrænsen og en anden Biaa, Tvis Aa, gennemløber Sognet. Kirken, mod N., ligger 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Holstebro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle Steder lermuldede, med en Del Hedestrækninger, især mod Ø. Ved Tvis Kirke er der en større Plantage, hvori en Del „Egepurrer“. Langs Storaa har Hedeselskabet 1871 anlagt den 1500 Al. lange Tvis Kanal. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Herning og Holstebro-Herning Banen.

Fladeindholdet 1896: 11,130 Td. Ld., hvoraf 2644 besaaede (deraf med Rug 923, Byg 97, Havre 1044, Boghvede 31, Spergel 93, Blands. til Modenh. 69, Grøntf. 30, Kartofler 265, andre Rodfr. 90), Afgræsning 4749, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1259, Have 38, Skov 67, ubevokset 103, Moser 120, Kær og Fælleder 61, Hegn 28, Heder 1880, Veje og Byggegr. 151, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 313 Heste, 1443 Stkr. Hornkv. (deraf 737 Køer), 2535 Faar, 705 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 45 Selvejergde. med 97, 88 Huse med 25 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 894 (1801: 260, 1840: 455, 1860: 641, 1890: 821), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 650 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 81 af Industri, 5 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet: Tvis Kirke med Kirkehus og Stald samt „Skovhuset“ med Plantage, Andelsmejeri og Gaarden Lauralyst med Jærnbanehpl. Saml. af Gde. og Huse: Tvislund, Gde. med Skole; Høveds, Gd.; Morre, Gde.; Urlund, Gd.; Ugelkjær, Gde.; Grydholt, Gde.; Brejnholt, Gd. med Skole; Lindholt; Tusholt, Havris, Gd.; Vasehus Kro; Hingebjærg, Gd.; Gedbo, Gde.; Skavtrup, Gde. med Skole og Mølle; Kibæk, Gde.; Stokvad, Gd.; Majgd.; Smedegd.; Halgde. med Skole; Peterslyst, Gd., med Redningshjemmet Godthaab (se S. 465); Munkbro, Gd.; Nybo, Gde.; Amalielyst, Gd.; Uregd.; Tvismølle, Gd. med Vandmølle; Tviskloster, Gd.; m. m.

Tvis S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue-og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 167. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

I Stedet for den ældre Kirke, der var en grundmuret Fløj af Gaarden Tviskloster, og som indviedes 1698, da den gamle Klosterkirke blev nedbrudt (se ndfr.), er der 1884 opf. en ny, som er i romansk Stil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Loftet er kasseteret. Altertavlen, fra Midten af 18. Aarh. med et Midtparti af Alabast (de hellige tre Konger) fra Renæssancetiden, de malmstøbte Alterstager fra sen Middelalder, Kalken fra 1671, med Mormands og Buchwaldts Vaabener, den romanske Granitdøbefont og Prædikestolen ere fra den forrige Kirke.

I Sognet har ligget det i Beg. af Vald. I’s Regeringstid for Cisterciensermunke stiftede Tvis Kloster. Navnet skreves i ældre Tid Tvissel og Thysel; paa Latin kaldtes Kl. Tuta vallis (den sikre Dal) dels paa Grund af nogen Lighed med det danske Navn, dels paa Grund af dets Beliggenhed i et bredt og dybt Dalstrøg, der fra Storaas Løb aabner sig mod S., til alle Sider begrænset af høje Banker. Stifteren var Prins Buris, Henrik Skadelaars Søn. Fundatsen er udstedt Marts 1163; ved denne skænkede Buris Abbed Peder og Brødrene af Tvis sin Gaard Tvisel til Opførelse af et Cistercienserkloster til Jmfr. Maries Ære, og han lagde hertil Skjerm (ɔ: Skjærum) Birk med Jord, Skov, Eng, Mølle osv., Felding Birk, Hjerm Birk og Kvistrup Birk. De første Munke lod han komme fra Herrisvad Kloster i Skaane, der saaledes blev Moderstiftelse til Tvis. I Tidens Løb samlede Klosteret sig et betydeligt Jordtilliggende, navnlig i Hammerum og de nærmest omliggende Herreder; af Kirker ejede det Avlum, Mejrup og N.-Felding samt Skjærum Kapel. Erik Menved stadfæstede 1308 dets Privilegier og gav det bl. a. Ret til at oppebære Sagefald af alle 40 Marks Sager og derunder; 1314 fritog han det for at betale ved noget Færgested eller Toldsted i Riget. I 16. Aarh. mødte Klosteret en Del Vanskeligheder; 1506 trættedes det med Predbjørn Podebusk om Gods i Ikast og Avlum Sogne, en Strid, der først endelig afsluttedes 1516; 1506 maatte det pantsætte Gods i Maabjærg Sogn og 1509 Munktoft i Mejrup Sogn til Niels Clemmentsen. Den sidste Abbed, Anders Andersen, fik tilmeldt Herredagsbeslutningen af 1536, at det skulde staa Munkene frit for at drage ud af deres Klostre, men vilde de blive, skulde de leve kristeligt og prædike det hellige Evangelium uden al menneskeligt Digt og Paafund. Aaret efter forflyttedes Abbed Anders til Vitskøl Kloster, og Tvis Kl. forlenedes da til Biskop Oluf Munk, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Munke; men 1547 købte han Klosteret af Kronen, og det blev nu en Herregaard, som arvedes af hans Sønner Iver og Poul Munk. Med sidstnævntes Datter Anne kom T. til Børge Trolle, idet han afkøbte Iver Munk hans Part. Senere tilhørte T. Ditlev v. Buchwald, hans Enke Margr. Rantzau og Svigersøn Claus Ulr. Mormand; 1670 skødede Margr. Rantzau sin Del af T. til den yngre Børge Trolle, hvis Søn Erik T. 1689 skødede T. (40 Td. H. og en Del Gods) til sin Broder Niels T., der 1691 skødede T. (31 med en Del Gods) til Major Gabriel Grubbe, hvis Enke Anne Dyre 1703 skødede T. (31, i alt 232 Td. H.) til Niels Ibsen i Holstebro, paa hvis Opbudsbo 1727 T. (31, 48 og 201 Td. H.) solgtes for 7110 Rd. til Præsten Fr. Richard († 1729); hans Enke Anne Strømborg († 1761) efterlod T. til sin Søn af 1. Ægteskab Justitsr. Jens Hvas († 1773), hvis Enke Anna Magd. Moldrup († 1774) testamenterede T. til sin Forlovede Ritmester Henr. Fischer (se S. 524), der 1775 skødede T. (31, 77 og 253 Td. H.) til Fr. Vestrup († 1779), hvis Enke Karen Kirstine Qvistgaard bragte den til sin 2. Mand Peter Gedsted († 1806), der 1803 skødede T. (31, 67 og 232 Td. H.) for 65,000 Rd. til Herredsfoged, Kammerr. Møller og Morten Vestrup til Herningsholm; 1811 blev den atter solgt (21 3/4 Td. H.) og udstykkedes; den største Parcel var Lauralyst (nu 11 Td. H.); Tviskloster selv har 9 Td. H. og ejes nu af K. Bjerre.

Klosterbygningerne have sikkert paa sædvanlig Vis bestaaet af 4, under rette Vinkler sammenbyggede Fløje; men der er nu ingen synlige Rester. Klosterkirken, formentlig den nordl. Fløj, nedbrødes 1698 (Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.), hvorefter den vestl. Fløj indrettedes til Sognekirke og tjente som saadan til 1884; 1889 blev den nedbrudt. Denne vestl. Fløj, med Længderetn. N.-S., var udv. 72 F. lang og 26 F. bred, opf. i Middelalderen af røde Munkesten paa Granitsokkel med Skraakant (under den østl. Langside manglede Soklen).; Gavlmurene vare i senere Tid ommurede med smaa Mursten og et Vaabenhus tilbygget for Sydenden. Indv. havde Fløjen helt igennem ens Højde og fladt Loft. Hvornaar den østl. og sydl. Klosterfløj ere nedbrudte, vides ikke. Ved en Gravning 1885 fandtes Grundstenene til Nordfløjens af Mursten opførte nordl. Ydermur, c. 70 F. lang; blandt Murbrokkerne i Jordfylden optoges en Del Vinduessten og Profilsten til Hvælvingsribber. Kirkegaarden har ligget lige N. for Klosterkirken. Terrænet tæt ved Storaa kaldes endnu Abildgaarden. (Se Privilegier for Tvis Kl., i D. Saml. 1. R. IV S. 348 flg.). Pladsen for den 1889 nedbrudte Kirke og Kirkegaarden er fredet, og der er ved frivillige Bidrag rejst en Mindesten; det øvrige af den Dal, hvori Klosteret har ligget, tilhører Tvismølle; i Dalen en Kilde, der har ligget uden for Nordfløjens Ydermur i „Abildgaarden“.

Ved Nybo er der fredlyst en anselig Gravhøj, ved Skavtrup en, ved Munkbro to og ved Tvislund to, forbundne indbyrdes ved et Mellemparti.

Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger