Forskel mellem versioner af "Tvede Sogn"

Nuværende version fra 21. feb 2019, 16:52

Tvede Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Tvede Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Linde Sogn

• 1555 Christen Poulsen
• 1584 Rasmus Povelsen
• 1604 Jens Pedersen Lycke
• 1647 Niels Knudsen Oxe (Oxie)
• 1670 Christen Sørensen Schrøder
• 1695 Christen Eriksen Riber (Rüber)
• 1698 Claus Jensen Printzler (Prentzler)
• 1711 Christen Hieronymussen Basballe
• 1711 Jens Pedersen Mørch
• 1719 Jacob Poulsen Høeg
• 1736 Conrad Frederik Rumohr
• 1748 Peder Andersen Holm
• 1756 Iver Nicoali Jacobsen Thurmann
• 1756 Christian Jacobsen Lindemann
• 1762 Laurits Nielsen Blichert
• 1801 Niels Høyer
• 1805 Barthold Larsen
• 1822 Ole Falck Winding
• 1831 Jacob Vallentin
• 1847 Caspar Christensen
• 1860 Frederik Gabriel Neckelmann
• 1875 Mathias Hofmann

Følgende beskrivelse af Tvede Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tvede Sogn omgives af Annekset Linde, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Ø.-Tørslev S.), Randers Fjord og Støvring Hrd. (Mellerup, Støvring og Harridslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 1/2 Mil N. Ø. for Randers. De mod V. noget højtliggende, lidt bakkede Jorder ere lermuldede, mod Ø. sandblandede, med Enge. Nogen Skov (Hungstrup Sk., Lunden). Gennem Sognet løber Tvede Aa, der ved Nordgrænsen falder ud i Fjorden. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj.

Fladeindholdet 1896: 2093 Td. Ld., hvoraf 750 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 114, Byg 153, Havre 354, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 6, Kartofler 21, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 460, Høslæt, Brak, Eng m. m. 460, Have 11, Skov 192, ubevokset 4, Moser 16, Kær og Fælleder 153, Heder 16, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 629 Stkr. Hornkvæg (deraf 363 Køer), 523 Faar, 398 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 17 Selvejergaarde med 113, 5 Arvefæstegd. med 34, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 436 (1801: 245, 1840: 299, 1860: 336, 1890: 394), boede 1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbr., 4 af Gartneri, 67 af Industri, 4 af Handel, 2 af Skibsf., 10 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tvede, liggende paa Banker paa begge Sider af Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Telefonst.; Skalmstrup. Hovedgaarden Gjessinggaard har 54 Td. A. og E. Hrtk. og 3 3/4 Td. Skovsk., 873 Td. Ld. (i Tvede, Hald, Ø.-Tørslev S. og Mariager Lands.), hvoraf 117 Eng, 208 Skov, Resten Ager; omtr. 66 Td. Ld. af Arealet drives under to Vandmøller; desuden hører til Gaarden af Fæstegods 36 7/8 og af Arvefæstegods 188 3/4 Td. H. Tvedegaarde, Bjerregaarde. Gade- og Hjørnekjær Vandmøller.

Tvede S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 400. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjessinggd.

Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., Taarn mod V. samt Vaabenhus og Tilbygning mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer, Norddøren, en lille Dør paa Korets Sydside (alle tilmur.) og Syddøren, med Halvsøjler, der fortsættes paa Overliggeren som en Baandsløjfe, ere bevarede. Taarnet, af Munkesten, senere delvis ombygget af smaa Mursten, er ifl. en Indskrift opf. 1584 af Christen Munk til Gjessinggd. til Begravelse. Det hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, med hvælv. Træloft, og Tilbygningen ere opf. af Mursten i Slutn. af 18. Aarh.; den sidste er Gravkapel og har Opgang til et Pulpitur. Altertavle, Prædikestol (begge fra 1594) samt Døren mellem Vaabenhus og Skib (fra 1586) ere skænkede af ovenn. Christen Munk og Hustru (begge † 1612). Deres Ligsten, fra 1585, med Billeder, findes i Taarnet. Granitdøbefont. Mindetavle, malet paa Glas, over. Præsten Jens Lykke, † 1647, med Hustru og Børn, og en over Præsten Rasmus Poulsen, † 1602, med 3 Hustr. Epitafium over Etatsr. H. Folsach, † 1758, med 2 Hustruer. I Vaabenhuset en Sten med Fordybninger, i Middelalderen anvendt som Lampe

Gjessinggaard, som Sagnet har villet sætte i Forb. med Høvdingen Thorkil Geysa under Svend Estridsen, tilhørte Oluf Friis, Lensmand paa Kalø († omtr. 1501), hans Søstersøn Otte Munk 1521, Niels M. 1549, hans Søn Christen M. († 1612); hans Søster Kirstine M., g. m. Henrik Krag til Trinderup, solgte 1618 G. til Iver Juul til Villestrup, der 1621 fik Skøde paa Hungstrup af Anders Friis til Krabbesholm, som havde ejet den siden 1609; dernæst hans Søn Malte J. († 1648), hans Datter Margr. J., g. m. Mourids Putbus til Einsidelsborg († 1689), deres Datter Anna Sidonia v. P., der 1713 solgte G. (87 og 313 Td. H.) til Kancellir. Gothard Braem (adl. 1713), efter hvis barnløse Død 1733 G. kom til Etatsr. H. Folsach († 1758), hans Søn Krigs- og Landkommissær Etatsr. Chr. Michael de F. (adlet 1760), der 1793 skødede G. (87, 158 og 410 Td. H.) for 70,000 Rd. til sin Søn Generalkrigskommissær Hans de F. († 1830); derefter gik den over til Sønnen Hofjægerm. Johs. F. († 1878), dennes Brodersøn Hofjægerm. J. v. F. til Ristrup, der overdrog den 1894 til Sønnen, Lieut. C. v. F., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1747 i 1 Stokv. med Kældere og Kviste, af Grundmur paa Fundament af raa Kamp, der vistnok stammer fra den ældre Bygning; desuden er der to Sidefløje af Bindingsværk.

Tvedegaard var fordum en Adelsgaard, der 1468 ejedes af en Pors, 1480 af Philip Ottesen (Bøjstrup), en Halvbroder til Oluf Friis paa Gjessinggd., og omtr. 1500 af Otto Philipsen (se S. 790). — Bjerregaard var en adelig Gaard, der 1600 af Kronen blev mageskiftet til Christen Munk til Gjessinggaard. — I Nærheden af Gjessinggd. laa Hovedgaarden Hungstrup; den tilhørte 1466 Niels Munk, 1511-49 hans Søn Lars M., 1556 dennes Sønner Niels og Jesper M., 1570 Lars Jespersen M. († 1601), 1601—9 Eske Brock, der solgte den til Anders Friis, som 1621 afhændede den til Iver Juul. Hvis Chr. Munk til Gjessinggd., som der siges, har ejet H., maa det være en ganske kort Tid umiddelbart før eller efter Eske Brock.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger