Tved Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 2. dec 2016, 18:44 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Tved Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Mols Herred (Randers Amt). I sognet Tved Knebel kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1533 Christen Rasmussen
  • 1584 Gert Dominicussen
  • 15?? Søren Jensen Klimp
  • 1606 Jacob Mortensen
  • 1619 Jacob Pedersen
  • 16?? Christen Jensen Sundbye
  • 1630 Thue el. Thure Pedersen Friis (Fogh)
  • 1647 Christen Rasmussen Gjern
  • 1662 Thomas Christophersen Helsing
  • 1681 Christen Mogensen Querndrup
  • 1690 Christen Jespersen Hutfeld
  • 1728 Christen Sørensen Bagge
  • 1757 Gæstepræst Johan Arent Eilersen Dyssel
  • 1772 Johan Nicolai Winding
  • 1818 Andreas Bjørn Marcussen
  • 1838 Folkmar Holm
  • 1875 Jørgen Erhard Mühlensteth

Følgende beskrivelse af Tved Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tved Sogn bestaar af Halvøen, der skyder ud i Kalø Vig mellem Knebel- og Begtrup Vig, og grænser i øvrigt mod Land til Knebel og Vistoft Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger 2 Mil V. for Æbeltoft. De (undt. paa Landtangen mellem Knebel og Begtrup Vig) højtliggende og bakkede Jorder (Møgelhøj, 246 F., 77 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels sandede og stenede. Tillerup Sø er 10 Td. Ld.

Fladeindholdet 1896: 4538 Td. Ld., hvoraf 2106 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 442, Byg 437, Havre 710, Boghvede 4, Spergel 7, Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed 118, Grøntf. 19, Kartofler 153, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m. m. 693, Have 38, Skov 78, Moser 20, Kær og Fælleder 369, Heder 28, Stenmarker m. v. 104, Veje og Byggegr. 64, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 376 Heste, 1344 Stkr. Hornkv. (deraf 841 Køer), 1430 Faar, 674 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 77 Selvejergde. med 257, 103 Huse med 27 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1160 (1801: 734, 1840: 942, 1860: 1088, 1890: 1161), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 8 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 210 af Industri, 36 af Handel, 22 af Skibsfart, 48 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tved (1327: Thweth, 1487: Tuedh), ved Knebel Vig, med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1899), Fællesmejeri, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 165,091 Kr., Rentef. 3 3/5-4 pCt., Reservef. 7936 Kr., Antal af Konti 442); Thorup med Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 29 Lemmer), Andelsmejeri, Mølle (Tved M.) og Lægebolig samt Thorup Pakhus med Kro, Købmandshdl., Markedsplads (Marked i Maj, Sept. og Okt.) og Telefonst.; Tillerup (1320: Tylwlthorp, Tilderup og Tildorp) med Skole; Eg; Bjødstrup (1310: Byornsthorp); Landborup; Blaakjær med Møller; Dejgret (1320: Digerhoveth) med Skole, Mølle og Anlægsbro for Dampskibe, Afholdshjem (opf. 1897), Teglværker og Udskibningssted. Hovedgaarden Isgaard har 25 1/8 Td. H., 470 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Forstrand og Skrænter, 50 Skov og Plantage, Resten Ager; en Bondegaard drives sammen med Ejendommen; Aalefiskeri. Hovedgaarden Kvelstrup har 22 1/4 t Td. H., 302 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 10 Skov, 22 til Dels beplantet Strandjord, Resten Ager; en Mølle.

Tved S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 334. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Vaabenhus mod S. og Gravkapel ved Skibets Vestgavl (paa D. Atl.’s Tid var der et lille Taarn af Bindingsværk). Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Eet Vindue og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. I Renæssancetiden indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor; senere, vistnok i 17. Aarh., tilføjedes Vaabenhuset, med Hvælving. Gravkapellet, i hele Skibets Bredde, er opf. i 18. Aarh., med en nu tilmuret Spidsbue ind til Skibet, af røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra 1592 med et nyere Maleri (den korsfæstede). Kalk og Disk ere 1657 skænkede af Anders Sandberg til Kvelstrup og Hustru Ingeborg Krabbe. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol, foræret 1655 af Præst Christen Rasmussen. I Kapellet, der er den Gersdorffske Familiebegravelse, staa 15 Kister, den ældste fra 1710; nogle Portrætter ere nu fjernede. Kisteplade med Indskrift over Jmfr. Dorete Maria Sandberg, † 1660. Under Skib og Kor findes to (nu tomme) Begravelser. Paa Korbuen er fundet Kalkmalerier fra 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 27). Paa Kirkegaarden er der 1894 opf. et Ligkapel.

Isgaard (Egsgaard) har tilhørt Hvideslægten og senere Aarhus Bispestol, kom ved Reformationen til Kronen og blev bortforlenet; 1544 købtes den af Anders Christensen Sandberg († 1559) og havde fra den Tid ofte Ejere fælles med Kvelstrup, saaledes Anders Sandbergs Søn Tyge Sandberg († 1587), hans Datter Kirsten Sandberg, g. m. Gert Bryske til Katholm, Peder Gersdorff 1638, hvis Søstersøn Frands Rantzau 1651 sammen med sin Svoger Joh. Brockenhuus solgte I. til Jochum Gersdorff, hvis Datter Dorte G. 1666 ejede den. Hun ægtede Amtmand Otte Krabbe, som 1677 mageskiftede I. (550 Td. H., Godset indbefattet) mod Aakjær (800 Td. H.) til Rentem. Chr. Gersdorff († 1725), hvis Søn Jochum G. († 1745) tillige ejede Rolsegd. og Kvelstrup. Dennes Sønnesøn af s. Navn († 1781) solgte 1773 I. (38) med Kvelstrup (22) med Tiender (26) og Bøndergods (402 Td. H.) for 50,000 Rd. til Kammerr. Ole Marcussen († 1831), der 1826 for 12,000 Rd. solgte I. til Chr. Leemeyer, Forpagter paa Kalø († 1843). Han mageskiftede den mod Strandsgaard (Vistoft S.) til Niels Pedersen († 1862), der solgte den, den Gang næsten udyrkede Gaard 1857 for 100,000 Rd. til Gust. Krøger, og han afhændede den 1890 for 253,000 Kr. til den nuv. Ejer, Kmjkr. J. H. Krieger. — Hovedbygningen er opf. af Gersdorfferne i 1. Halvdel af 18. Aarh., i 3 Fløje af Bindingsværk; den er ombygget i 1850’erne og 1890’erne og bestaar nu ligeledes af 3 Fløje i 1 Stokv., hvoraf Midtfløjen har et bredt Indgangstaarn. En høj Terrasse fører ned til Haven, hvori en mindre Sø. I en Højning tæt Ø. for Gaarden ses endnu Grunden af en firkantet Bygning. Af det gml. Isgaard ere mange Mursten indsatte i de nye Ladebygninger; to dekorative, ret anselige Sandstens-Halvfigurer i Renæssancestil ere bevarede.

Kvelstrup er Sandbergernes gamle Familiesæde. Af Ejerne af denne Slægt nævnes 1420 Hr. Henrik S., dennes Søn Ulrik S., saa 1462 Anders Christiernsen, hvis Efterkommere ogsaa antoge Navnet Sandberg, saa Søn efter Fader: Christen Andersen, † 1517, Anders Christensen, † 1567, Hr. Ulrik S. til Løjstrup, † 1636, Generalmajor Anders S. († 1677 som Slægtens sidste Mand), hans Enke Ingeborg Krabbe, † 1692. Senere tilhørte K. fra omtr. 1692 Chr. Gersdorff († 1725), Jochum Gersdorff († 1745), hans Søn Konferensr. og Amtmd. Chr. G. († 1757), dennes Søn Ritmester Jochum G. († 1781), dernæst Kammerr. Ole Marcussen, som 1795 solgte K. (13, Tiender 9 Td. H.) for 13,990 Rd. til Ole Nic. Hansen paa Kalø, † 1799, hvis Dødsbo 1799 ved Aukt. solgte den (22, 8 og 5 Td. H.) for 20,530 Rd. til Købmand i Randers Hans Chr. Hansen, der 1804 solgte den for 28,000 Rd. til Kystbefalingsmand Erik Rugaard; han solgte den for 12,000 Rd. 1834 til Niels Pedersen paa Isgd., som forøgede Jordtilligg. og 1839 for 22,000 Rd. solgte den til Jens Risager Poulsen, hvis Søn, Chr. S. P., den nuv. Ejer, overtog den 1873. — Hovedbygningen er opf. 1794 og bestaar af 2 Fløje i 1 Stokv. Den gamle Gaard har ligget S. V. for den nuv., i Haven; der ses Spor af to vinkelret sammenstødende Grave, der udgaa fra en Lavning mod S.; paa den lille aflang-firkantede Plads er der truffet Murlevninger.

Tved Sogn var i kat. Tid Præbende til Aarhus Domkapitel. — Om Tved Kirke og Stueursfabrikation i Dejgret se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 62 og 98.

I Præstegaardshaven har der været en hellig Kilde.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tved_Sogn_(Randers_Amt)&oldid=7941"