Forskel mellem versioner af "Trige Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 19: Linje 19:
 
*1793 Christopher Overgaard
 
*1793 Christopher Overgaard
 
*1823 Jens Jacobsen Lyngbye
 
*1823 Jens Jacobsen Lyngbye
*1824 Johan Ernst Plesner
+
*1824 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I292778&tree=NSD Johan Ernst Plesner]
 
*1830 Hans Peter Mollerup
 
*1830 Hans Peter Mollerup
 
*1839 Conrad Hauser Grove
 
*1839 Conrad Hauser Grove
Linje 25: Linje 25:
 
*1865 Jørgen Frederik Jørgensen
 
*1865 Jørgen Frederik Jørgensen
 
*1876 Ludvig Johan Nicolai Krog
 
*1876 Ludvig Johan Nicolai Krog
 
  
 
== Følgende beskrivelse af Trige Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
 
== Følgende beskrivelse af Trige Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==

Nuværende version fra 1. maj 2019, 16:21

Historisk info om Trige Sogn et sogn i Aarhus Nordre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Lisbjerg Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Trige Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ølsted Sogn

  • 1584 Laurits Hansen Fyenboe
  • 1601 Hans Jensen Smidstrup
  • 1651 Hans Nielsen Brandt
  • 1687 Peder Mortensen Lang
  • 1693 Christopher Nielsen Bøgh
  • 1736 Laurits Sørensen Worsøe
  • 1738 Svoger Hans Jørgen Christophersen Bøgh
  • 1773 Jørgen Christensen Sadolin
  • 1793 Christopher Overgaard
  • 1823 Jens Jacobsen Lyngbye
  • 1824 Johan Ernst Plesner
  • 1830 Hans Peter Mollerup
  • 1839 Conrad Hauser Grove
  • 1852 Hans Frederik Fædder Kieler
  • 1865 Jørgen Frederik Jørgensen
  • 1876 Ludvig Johan Nicolai Krog

Følgende beskrivelse af Trige Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Trige Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Ølsted, Søften og Grundfør Sogne, Randers Amt (Ø.-Lisbjærg Hrd.), Elev og Lisbjærg Sogne. Kirken, noget sydl., ligger over 1 1/4 Mil N. N. V. for Aarhus. De højtliggende, dels jævne, dels bakkede Jorder (Byhøj, 306 F., 96 M.) ere overvejende lermuldede. Trige Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Randers.

Fladeindholdet 1896: 2876 Td. Ld., hvoraf 1468 besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 245, Byg 258, Havre 546, Blands. til Modenh. 152, Grøntf. 39, Kartofler 15, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 396, Have 29, Skov 130, Moser 79, Kær og Fælleder 46, Stenmarker 4, Veje og Byggegr. 109 Td. Kreaturhold 1898: 227 Heste, 1033 Stkr. Hornkvæg (deraf 720 Køer), 221 Faar, 1418 Svin og 55 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 233 Td.; 41 Selvejergde. med 206, 100 Huse med 27 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 792 (1801: 353, 1840: 623, 1860: 788, 1890: 797), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 484 af Jordbr., 7 af Gartneri, 164 af Industri, 31 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Trige med Kirke (ved Landevejen), Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa T. Mark, opr. 1881, Plads for 30 Lemmer), Sparekasse for T. og Ølsted Sogne (opr. 1875; 31/3 1900 var Sparernes Tilgodeh. 17,239 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1704 Kr., Antal af Konti 22 5), Bageri og Købmandshdl.; Pannerup. Hæst (gml. Form: Herst), Udflyttersteder. Bærmose og Trige Skov, Huse. Gaarden Thomasminde har 49 Td. H., 498 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 11 Skov, Resten Ager; 8 Huse. Gaarden Pedersminde har 19 Td. H., 305 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Østermølle og Vestermølle.

Trige S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 266. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre ere bevarede (tilmur.; om Syddørens Tympanon se Aarb. f. nord. Oldk. 1896, S. 283). I den senere Middelalder tilføjedes mod V. et Taarn, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, senere nedbrudt i Højde med Skibet. 1876 nedbrødes et Vaabenhus, mod S., og samtidig opførtes mod V. (i Stedet for et Bindingsværksspir) et Taarn af røde Mursten, med sekskantet Spir og Bjælkeloft, Østgavlen ombyggedes med Mursten, og Gesimser af samme Materiale opsattes. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving fra den senere Middelalder. Altertavle i gotisk Stil med Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder og Løvefigurer. Prædikestol i Barokstil fra 1651. — Paa Kirkegaarden er begraven Peder Vilkens, hædret og mindet for 15 Felttog og 7 Saar i fransk Tjeneste, † 1867.

Ved Trige Skov Ø. for Kirken ses et højt, firkantet Voldsted, bevokset med Træer og omgivet af Grave, hvor der skal have staaet en Herregaard Østrup. Borgen skal have tilhørt Drosten Peder Hoseøl. — Ogsaa ved Kaskjær Aa skal der have ligget en Herregaard Kaskjær.


Eksterne Link