Trans Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 4. jul 2015, 21:23 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Trans Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Trans Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fjaltring Sogn

  • 1525 Niels Juul el. Hjul
  • 1553 Søren Andersen Riber
  • 1600 Oluf Jensen Tørring
  • 1636 Claus Olufsen Borch
  • 1675 Christopher Rasmussen Lime
  • 1717 Morten Sørensen Berg
  • 1757 Søren Jensen Scavenius
  • 1782 Claus Vilhelm Claudi
  • 1787 Søren Rømer (Rømmer)
  • 1816 Carl Adolph Dahl
  • 1828 Svend Vilhelm Saxtorph
  • 1839 Hans Frederik Blichfeldt
  • 1847 Frederik Carl Christian Harboe
  • 1860 Andreas Evald Meinert
  • 1869 Marcus Ancher Secher Lund

Følgende beskrivelse af Trans Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Trans Sogn, Anneks til Fjaltring, omgives af dette, Dybe og Ferring Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod V., ligger henved 1 3/4 Mil S. V. for Lemvig. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere muldsandede, dels med Ler, dels med sandet Grus til Underlag. En Del af Kysten, Fortsættelsen af Bovbjærg, har stejle Klinter.

Fladeindholdet 1896: 987 Td. Ld., hvoraf 414 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 60, Byg 40, Havre 176, Blandsæd til Modenh. 52, Grøntf. 11, Kartofler 14, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 292, Høslæt, Brak, Eng m. m. 206, Have 4, Skov 4, Moser 21, Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 18, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 66 Heste, 462 Stkr. Hornkv. (deraf 194 Køer), 322 Faar 140 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td.; 19 Selvejergde. med 74, 16 Huse med 8, Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 218 (1801: 210, 1840: 252, 1860: 251, 1890: 231), boede i 40 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 187 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 11 af Industri, 7 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet: Trans Kirke (1340: Transæ, 1480: Trannis, vistnok Trannæs) og Skole. Herpinggaard har 14 Td. H. Emtkjær, Gd. (8 Td. H.); Lille-Emtkjær, Gd.; Roldborg, Gd. (Parcel af Herpinggd.); Norsgde., 2 Gde.; Fuglkjær, Gd.; Herping, Gd.; Kirkeby, 4 Gde.; Gadegaard, 2 Gde. og Huse; Rækby, 2 Gde.; Nederby, 2 Gde.; Lykke, Gd. og Huse; Bjærg, 2 Gde.; Ajstrup, Gd.; m. m.

Trans S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 198. Lægd. Kirken tilhører Ejerinderne af Herpinggaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og 4 Vinduer ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra S.) har Rundbue ind til Skibet, af raa Granit og Munkesten. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren), og Prædikestolen ere fra 1655 i Renæssancestil, skænk. af Henrik Krabbe til Damsgd. Romansk Granitdøbefont. I Skibet Krucifiks fra sent katolsk Tid. Klokke fra 1504.

Herpinggaard var før en Hovedgaard, der 1408 tilhørte Palle Krabbe, 1454 Sønnerne Hans og Malte Krabbe, 1480 Hans’ Søn Niels Kr., dernæst dennes Broder Thomas Krabbe 1490, dennes Svigersøn Laurids Andersen 1537 og hans Svoger Bernt Angeldrup 1549, Anders og Thomes Lauridsen 1580 (se Personalh. Tidsskr. III S. 40 flg.), Oluf Krabbe, med hvis Datter Anne den kom til Otte Lunov, der skrev sig til H. 1648 og 1652 solgte den til Jmfr. Eva Unger. Otte Lunov tilkøbte sig dog 1660 paany en Part i H. af Fru Barbara Krabbe, Niels Galdes. Eva Unger († 1694) ægtede Gjord Galt († 1684), der 1681 pantsatte H. (31 Td. H.) til Præsten Laurids Gregersen i Vandborg, og 1691 skødede hun H. (14 Td. H.) til Rasmus Nielsen Overgaard til Kvistrup. Han skødede den 1702 til Inspektør paa Rysensteen Jens Jørgensen Seerup (senere Amtmd.), der 1717 skødede H. med Gods for 3060 Rd. til Friherre O. H. Juel af Rysensteen, med hvilket Baroni den var forenet til 1798, da Baron O. H. Juel ved Aukt. solgte H. til P. S. Fønss og U. Chr. v. Schmidten, der 1802 skødede H. med Tiender (14 og 50 Td. H.) samt lidt Gods for 11,400 Rd. til Peder Høegh. Senere har den været ejet af Familien Kastberg; nuv. Ejer er Frøknerne Kastberg.

Ved Herpinggaard er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Lille Herpinggd. 1. — Ved Bjærg har der været en hellig Kilde, Kongens Kilde eller St. Thøgers Kilde.


Link