Tolstrup Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 11. mar 2019, 11:55 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tolstrup Sogn, et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland), Indtil kommunalreformen i 2007 lå det i Brønderrslev Kommune (Nordjyllands Amt) og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Tolstrup Kirke og Herregården Hjermeslevgård.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Stenum Sogn

  • 15?? Oluf Olufsen
  • 1553 Anders Hemmingsen
  • 1565 Niels Sørensen
  • 1581 Claus Clausen Holm el. Gudding
  • 1647 Jens Olsen Bruun
  • 1654 Rasmus Rasmussen Juul
  • 1671 Jens Pedersen Husbond
  • 1680 Niels Iversen Christensen Ærøe el. Aarøe
  • 1725 Thomas Jensen Schytte
  • 1733 Nicolai Christiansen Botzen
  • 1747 Jens Lassen Jessen
  • 1771 Oluf Hansen Rafn (Ravn)
  • 1789 Ole Frederik Obel
  • 1826 Johannes Cramer
  • 1831 Holger Andreas Bondorff Obel
  • 1835 Niels Nielsen
  • 1842 Erik Adolph Wandall
  • 1849 Ditlev Pentz Schaumburg

Følgende beskrivelse af Tolstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tolstrup Sogn omgives af Tise, Annekset Stenum, Børglum, Em, Serridslev og V.- og Ø.-Brønderslev Sogne samt Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Kirken, mod N., ligger omtr. 2 3/4 Mil S. S. V. for Hjørring og 3 3/4 Mil N. for Aalborg. De mod N. noget højtliggende, i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder, der mod S. gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget af den nordl. Del hører til Sognet, ere mod N. for det meste skarpsandede, mod S. mest Kær og Eng. Overgangen til Vildmosen dannes af de saakaldte Rebsenge, store, grønne Flader (omtr. 26 Td. Hrtk.), der tilhøre Stamh. Birkelse, som udlejer dem til Høslæt. Sognet gennemstrømmes af Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Østeraa danner en Del af Østgrænsen. Gennem Sognet gaa Vendsysselbanen og Landevejen fra Brønderslev til Saltum.

Fladeindholdet 1896: 5984 Td. Ld., foruden en Del af Vildmosen (se S. 142), hvoraf 1991 besaaede (deraf med Rug 535, Byg 250, Havre 779, Spergel 16, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 246, Grøntf. 46, Kartofler 81, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 1203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1783, Have 21, Skov 31, Moser 114, Kær og Fælleder 308, Hegn 5, Heder 370, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1898: 365 Heste, 1743 Stk. Hornkvæg (deraf 1061 Køer), 1138 Faar, 979 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 280 Td.; 52 Selvejergaarde med 209, 2 Arvefæstegd. med 6, 5 Fæstegd. med 14, 92 Huse med 25 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1210 (1801: 542, 1840: 793, 1860: 1067, 1880: 1227), boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 870 af Jordbr., 170 af Industri, 13 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 62 vare under Fattigv.

I Sognet Tolstrup Kirke og, tæt ved, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og Sparekasse (opr. 26/10 1872; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 348,075 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 23,472 Kr., Antal af Konti 920), og Byerne: Øster-Hjermeslev, ved Landevejen, med Skole og Teglværk; Tømmerby med Skole og Fattiggaard for Tolstrup-Stenum Komm. (opf. 1882, Plads for 32 Lemmer); Linderup; Rykind; en Del af Holte (Resten i Serridslev S.) med Mølle. Mejlsted og Vibsig, Gaarde, Hybjærg Huse, Hedehuse. Hovedgaarden Hjermeslevgaard med Afbyggergaarden Grishøj paa Vildmosen, under Stamh. Birkelse (s. d.), har 53 Td. Hrtk., 750 Td. Ld. (foruden den Del af Vildmosen, der hører til Sognet), hvoraf 350 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre Oddensgaards Mølle og Søndermølle. Gundersmølle (Nørremølle). Gaardene Mølgaard og Taarup, m. m.

Tolstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 513. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Birkelse.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (oprindl. med Apsis) ere opførte i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Flere af Murene ere senere omsatte lige til Grunden. Over Norddøren sidder en Tympanon med et indhugget Kors, medens en lign. Tympanon fra den ødelagte Syddør nu ligger i Præstegaardshaven. Taarnet, der er nedbrudt til Skibets Højde, vistnok omtr. 1770, er forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten. Vaabenhuset er samtidigt med Taarnet og af Granit og Mursten. Koret har en senere indbygget Hvælving, Skibet fladt Loft; Taarnrummet, der har Spidsbue ind til Skibet, har nu fladt Loft, men var tidligere overhvælvet. Altertavlen er et nyt Maleri, Chr. i Getsemane (nogle Figurer af det oprindl., gotiske Alterskab ere i Nationalmus.). Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh. Paa Korbuens Væg et Krucifiks med Aarst. 1639. I Korvæggen Ligsten over en ung Kvinde, fremstillet i hel Figur, med Indskriften: Anne Mortensdatter og flere adelige Vaabener (en Søster til Joh. Mortensen?); Gravkapel under Koret; Ligsten over Forpagter paa Hjermeslevgd. Chr. Christensen Solholdt, † 1681. Epitafier bl. a. over Præsterne Jens Pedersen Hosbond, † 1680, Niels Iversen, † 1726, og to Hustruer, og Jens Larsen Jessen, † 1771 (se Saml. til j. Hist IX S. 200), samt over Forpagter paa Hjermeslevgd. Peder Thomsen Kiærulf, † 1717, og Hustru.

Hjermeslevgaard tilhørte 1444 Morten Nielsen (Vognsen), der havde arvet den efter sine Forældre, derefter 1481 hans Søn Joh. Mortensen (der dog havde en Medejer i Thomes Tordsen, som 1492 indværgede H. med Lovhævd), Morten Johansen 1515 og hans Datter Mette Mortensdatter, g. 1. Gang med Bagge Griis, bekendt for sit Mordforsøg paa Skipper Klement, som havde afbrændt H., hvilket Forsøg kostede Bagge Griis selv Livet, 2. Gang med Jens Thomesen (Dan). Hendes Søn Morten Bagge til H. døde ugift 1546, men Fru Mette levede endnu mange Aar efter paa H., som hun 1588 skænkede til den senere Rigsraad Enevold Kruse og Fru Else Marsvin. Deres Søn Jørgen Kruse arvede H., men forarmedes under Krigen, hvorfor hans Kreditorer kort før hans Død 1666 gjorde Indførsel i H. 1668 magelagde Kronen Gaarden (76 Td. Hrtk.) til Proviantkommissær Nicolaus Bennich, hvis Enke Elsebe Margr. Moth 1679 solgte den til Torben Nielsen, Forvalter paa Elkjær, der straks efter afhændede den til Jørgen Arenfeldt. Han solgte den (96 Td. Hrtk.) 1681 til Otte Skeel til Birkelse, hvorefter den indlemmedes i Stamhuset (1794 havde H. Hovedgaardstakst 92 Td., Bøndergods 335 og Tiender 143 Td.). — Borggaarden bestod 1662 af 4 Huse, to i 2 Stokv. af Bindingsværk, de andre i eet Stokv., hvoraf det ene af Grundmur; den havde Taarn med Spir og var omgiven af Grave. (Om Gaarden dengang og om, hvad den havde lidt i Svenskekrigen, se Saml. til j. Hist. IX S. 33, 143 og 283 flg.). Hovedbygningen, i eet Stokv., er opf. 1883 og udgør den østl. Fløj af Gaardens 4 Længer (den vestl. har 2 Stokv.).

Aar 1380 pantsatte Ludv. Iversen (Rosenkrantz) sin Gaard i Mejlsted („Middelstedt“) til Børglum Kloster. Vester Mejlsted blev 1666 af Erik Sehested til Lykkesholm solgt til Jfr. Anne Kruse til Baggesvogn, som straks efter solgte den til Lorens Cort Preen og hans Hustru Barbara Krabbe, der beboede Gaarden til 1683, da de solgte den til Jørgen Arenfeldt til Rugaard, som 1686 solgte denne „Bondegaard“ til Otte Skeel; 1794 var den en Bondegaard paa 6 Td. Hrtk. under Hjermeslevgd.

Ved Ø.-Hjermeslev er der fredlyst 3 til Dels ret anselige Gravhøje.


Eksterne Link