Tjørring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tjørring Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Tjørring Kirke og Baunekirken.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Snejbjerg Sogn

  • 15?? Niels Jensen
  • 1602 Christen Nielsen
  • 1624 Niels Christensen
  • 1658 Jens Nielsen Dybech
  • 1697 Mogens Svendsen Heide
  • 1725 Christian Frederik Mogensen Heide
  • 1734 Otto Lauritsen Lassen (Lasson)
  • 1750 Johan Joachim Henrik Hansen el. Johansen Koch
  • 1754 Oluf Pedersen
  • 1758 Jacob Scharschou Hansen Gjesten
  • 1769 Nicolai Peder Frederiksen de Leth
  • 1799 Johannes (Hans) Fabricius
  • 1814 Johan Michael Christian Betz
  • 1816 Hans Øllgaard
  • 1822 T. N. Windfeldt
  • 1823 A. F. Linde
  • 1823 Thomas Mainvering Arthur Arctander
  • 1831 Enoch Christian Krarup
  • 1839 Frederik Christian Hansen
  • 1842 Nicolaus Johannsen
  • 1854 Carl Verner Blume
  • 1861 Conrad Frederik Erik Lehn
  • 1873 Jacob Aagaard
  • 1877 Carl Christian Frederik Rønne

Følgende beskrivelse af Tjørring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tjørring Sogn, Anneks til Snejbjærg, omgives af dette, Nøvling, Sinding, Sunds og Herning Sogne. Kirken, mod S. V., ligger 3 3/4 Mil S. Ø. for Holstebro og 5 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Bavnehøj, 200 F., 63 M.) ere sandede og sandmuldede, nogle lerede, med nogen Hede mod N. Af Plantager nævnes Løvbjærg og Tjørring Bys Plantager. Ved Sydgrænsen løber Herningsholm Aa, ved Nordøstgrænsen Storaa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Herning og den projekt. Holstebro-Herning Bane.

Fladeindholdet 1896: 4089 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug 339, Byg 100, Havre 325, Boghvede 44, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 24, Kartofler 75, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 997, Høslæt, Brak, Eng m. m. 698, Have 13, Skov 29, ubevokset 22, Moser 147, Kær og Fælleder 115, Hegn 6, Heder 998, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 153 Heste, 688 Stkr. Hornkv. (deraf 464 Køer), 551 Faar, 350 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 62 Td.; 19 Selvejergde. med 38, 57 Huse med 24 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 506 (1801: 192, 1840: 267, 1860: 415, 1890: 452), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 380 af Jordbr., 29 af Industri, 5 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks. og 18 af deres Midler.

I Sognet Byen Tjørring (1340: Thiuringh, 1471: Tyringh), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshuset Nain (opf. 1898), Mølle, Købmandshdl. og Kro. Trælund, Gde.; Sikjær, Mosestation; Bjallerbæk, Huse; Sivebæk, Gde.; Ørnhoved, Gd. (4 5/8 Td. H.); Lundager, Gd.; Lundgd.; Povlsgde.; Østergde.; Brogde.

Tjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 50. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere opf. i Overgangsstil af raa og kløvet Granit. Syddøren, Korbuen og tre Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (restaur. 1789, med Bogst. CVLS-HVL). Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Altertavle i Barokstil med et nyt Maleri (den korsfæstede). Bægerformet romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1699. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra 15. Aarh.

Ørnhoved har været en Hovedgaard, der 1525-1543 beboedes af Morten Grøn, og 1560 af Kronen blev tilskødet Laurids, Erik og Mette Grøn „mod Afgift som før Fejden“. 1598 kom den ved Mageskifte med Kronen til Christen Munk og tilhørte 1625 Niels Mogensen Munk og dennes Søn Mogens Nielsen M. 1655, men Jak. Grubbe 1645 og Erik Lunov 1660 og 1661 atter Mogens Nielsen Munk. Erik Lunovs Arvinger skødede 1684 Ø. til Claus Dyre til Sindinggd., der 1685 skødede Ø. (20 Td. H.) til Jens Giødstrup, som 1704 skødede Ø. (16 Td. H.) for 200 Rd. og 1400 Sldlr. til Niels Larsen. 1722 skødede Albret Leegaard Ø. med Gods (13 og 3 Td. H.) til Jens Poulsen, der 1731 solgte Ø. til Lars Nielsen Schophuus. Han solgte 1735 Ø. til Matthias Jacob Nielsen, der 1743 skødede den til Jens Christensen; han skødede 1749 Ø. til sin Broder Morten C., som 1756 solgte den (16 Td. H.) til Anders Rasmussen, der 1760 solgte den (13) med Afbygger (3 Td. H.) for 1000 Rd. til Laurids Lauridsen Nybo; 1808 ejedes den af Laust Nybo. Allerede i 2. Halvdel af 18. Aarh. var alt Bøndergodset bortsolgt. I 19. Aarh. har den været ejet bl. a. af Etatsr. Fjeldstrup til Sindinggd., der opførte det nuv. Stuehus, af Grundmur. Nuv. Ejer er Kristen Hauge Kristensen.

Ved Sivebæk er der fredlyst en Gravhøj.



Link