Thisted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Thisted Købstad Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hundborg Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Thisted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tilsted Sogn

  • 1546 Oluf . . .
  • 1546 Thomas . . .
  • 1555 Rasmus Olufsen
  • 1568 Anders Nielsen
  • 1575 Jørgen Lauritsen Riber
  • 1609 Jørgen Andersen el. Jørgensen (Pedersen?) Klyne
  • 1613 Palle Knudsen
  • 1616 Sveder Poulsen Kitting
  • 1643 Anders Nielsen Heeboe
  • 1692 Oluf Jensen Bjørn
  • 1698 Sixtus Adamsen Aspach
  • 1705 Johannes Hansen Dauw
  • 1707 Frederik Christian Ulriksen Schnell
  • 1728 Peder Nielsen Cortsen (Curtz)
  • 1761 Christian Riise Brodersen Brorson
  • 1765 Johannes Nicolaisen Brorson
  • 1722 Johan Georg Pedersen Smith
  • 1780 Christian Ehrenfried Carstensen
  • 1831 Jacob Samuel Hertel
  • 1837 Marcus Christian Vilhelm Michelsen
  • 1855 Jens Paludan-Müller
  • 1864 Hans Christian Sonne
  • 1875 Nicolai Vilhelm Rohde


Kapellan (hjælpepræster)

(fra 1742 residerende i Thisted (uden Tilsted) og Sognepræster (fra 28 april 1680 og måske tidligere) til Skinnerup Sogn)

  • 155? Kjeld Christensen
  • 1555 Peder . . .
  • 1568 Jens Poulsen
  • 1571 Peder Olufsen
  • 1584 Oluf Nielsen
  • 1594 Rasmus Nielsen (Aalborg)
  • 1596 Jørgen Pedersen Klyne
  • 1605 Oluf . . .
  • 1619 Rasmus Nielsen
  • 1646 Jens Olufsen
  • 1666 Anders Nielsen Lyngbye
  • 1675 Ole Jensen Juel
  • 1680 Mathias Foss
  • 1696 Johan Johansen Thorson (Torsong)
  • 1702 Henrik Mathiesen Reutze
  • 1708 Peder Christensen Staal el. Stahl (Stahlius)
  • 1713 Hans Gertsen Mumme
  • 1718 Conrad Nielsen Hildebrandt
  • 1722 Jens Olufsen Hosum
  • 1734 Bent Nielsen Curtz
  • 1759 Mathias Andresen Jensen
  • 1766 Michael el. Mikkel Bertelsen Langballe
  • 1768 Gregers Jensen Halse
  • 1773 Laurits Høyberg
  • 1786 Andreas Christian Revelius
  • 1791 Peder Simonsen
  • 1798 Knud Aagaard
  • 1799 Søren Kabell
  • 1810 Peter Nielsen Brandt
  • 1827 Hans Agerbek
  • 1830 Jacob Christian Formann
  • 1831 Johan Henrik Rosenkilde
  • 1832 Marcus Raahauge
  • 1839 Johan Peter Holst
  • 1851 Thomas Neergaard Wesenberg
  • 1872 Marcus Andreas Dam

Følgende beskrivelse af Thisted Købstad Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Thisted Købstad ligger i Hundborg Hrd. under 56° 57′ 17″ n. Br. og 3° 53′ 14″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens Vestende) inderst inde i Thisted Bredning ved dens Nordkyst, paa en Bakke, der skraaner ned mod Fjorden, omgiven mod V. og N. af mulddækkede Kalkbakker. Byen ligger ret smukt, set fra Fjorden. Paa Store Torv er der 18 F.; ved Grundstenen af Kirken, der ligger paa en Bakke, er der 41 F., 13 M., paa Hj. af Store- og Korsgade kun 3,3 F. Dens største Udstrækning er fra V. til Ø., omtr. 2000 Al.; fra S. til N. er den til Dels meget smal, kun ud for Havnen strækker den sig i en smal Stribe mod N. omtrent 1500 Al. langs Nørregade. Hovedaaren er Vestergade, som mod V. udmunder i Landevejen til Holstebro og mod Ø. fortsættes over Store Torv i Storegade, hvis Forlængelse Strandgade og Østerbakken fører ud til Landevejen til Aalborg. I Hovedgaderne findes der mange 2 Stokv. høje Huse; i øvrigt har Byen en Del smaa, krogede Gader og flere smaa Torve, som Lille Torv, Hjultorv, Kringel- og Grydetorv; det største er Frederikstorv V. for den gamle Kirkegaard. Gennem Byen løber fra N. til S. et lille Vandløb. Se Billedet S. 193.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 64 Td. Ld., Markjorderne 1271 Td. Ld. Byen havde da 39 Gader og Stræder og 6 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 562 (Dec. 1899 700, deraf paa Bygrunden 580). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 1335 Td. Ld.; deraf vare besaaede 712, Afgræsn., Høslæt, Eng osv. 538, Moser 4, Have 22, Skov 10, Stenmarker m. m. 6, Veje og Byggegrunde 40 Td. Hartk. var 1895 138 Td.; deraf hørte 110 til 35 Gaarde og 21 til 106 Huse; 16 Gaardbrug og 58 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaardene Kronborg (9 1/2 Td. Hrtk.), Vilhelmsborg (9 Td. Hrtk.) og Petersrolighed.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/12 1899 6,860,356 Kr. (Antal af Forsikringer 700).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: Den ret anselige Kirke, ved Vestergade, bestaar af Hovedskib og Kor ud i eet med lige Afslutning, Sideskib mod N., Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Den nu staaende Kirke, hvis Skib og Kor ere 61 3/4 Al. lange og 17 1/2 Al. brede, er opført (eller ombygget og udvidet) i Middelalderens Slutn., vistnok paa Kong Hans’ Tid, i gotisk Stil paa en Granitsokkel, af store, gule Mursten i Munkeskifte (overhvidtet), dog ogsaa med Anvendelse af Limstenskvadre, særlig i de østl. Dele. Kirken er bygget i Stedet for en forholdsvis ret anselig romansk Granitkirke, der har haft Korrunding, og som vistnok er bleven opf. i 13. Aarh.; mange hugne Granitkvadre, Sokkelsten, hvoraf flere krumhugne, Billedsten osv., der findes i Kirkens Mure, særlig mod Ø., minde om denne Granitkirke (se Tegn. af ældre n. Arkitekt. 1. Saml. 1. R. Pl. 2). Af den nuv. Kirkes Dele synes dog Sideskibet (40 1/2 Al. langt, 6 1/2 Al. bredt) at være en senere Tilbygning, idet Hovedskibets oprindelige, nordl. Ydermur er bleven gennembrudt med 4 Spidsbuer. Hovedskibets og Korets Mure saavel som Taarnets støttes af Stræbepiller, Sideskibets af Pilastre. Skib og Kor dækkes af 7 spidsbuede, 14 1/2 Al. høje Hvælvinger (Korets ere restaurerede 1890), Sideskibet af 5, 8 1/2 Al. høje, af hvilke den østl. ved en Mur er adskilt og danner det Berregaardske Gravkapel. Vaabenhuset har to Hvælvinger, Sakristiet Bjælkeloft; begge de sidste Bygninger ere ved en af Prof. V. Klein ledet Restauration 1863 blevne udvidede mod N. med smaa Mursten. Taarnet (restaur. 1706), hvis Murhøjde er 34 1/4 Al., er i 3 Stokv. og har Opgang ad en Vindeltrappe ved det nordøstl. Hjørne med Adgang udv. fra; det ender i 4 blindingsprydede Spidsgavle, hvoraf den sydl. helt er ombygget med smaa Mursten, vistnok 1777, og som have særskilte Tage, over hvis Midte der hæver sig et ottekantet Spir med Fløjstang (restaureret 1883 af Arkitekt F. Uldall), 70 1/4 Al. fra Jorden. Det med en 20 Al. høj Hvælving dækkede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ved Restaurationen 1863 indsattes store, spidsbuede Vinduer i Hovedskibets Sydmur; Sideskibets Vinduer ere langt mindre. Ved samme Lejlighed fik Kirkens Hvælvinger en Dekoration i Kalkfarve. Hele Kirken har Blytag.

Ny Altertavle i Renæssancestil med en Ramme efter Tegn. af F. Uldall og et Maleri af A. Dorph fra 1890 (Christus og den samaritanske Kvinde), bekostet af det 1731 opr. Berregaardske Legat (1/1 1900: 26,435 Kr., Gæld 6400 Kr.), hvis Renter anvendes til Vedligeholdelse af Kapellet og Kirkens Udsmykning. Den gamle katolske Altertavle fra Slutn. af 15. Aarh., med 3, omtr. 2 Al. høje, udskaarne Figurer af Madonna, Paulus og Maria Magdalene samt Apostlene paa Fløjene, er restaureret 1893 og hænger i Taarnrummet, hvor ogsaa andre Dele af Altertavlen, der vare paasatte den i Beg. af 18. Aarh., hænge. Romansk Granitdøbefont fra den ældre Kirke. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil med Malerier i Fyldingerne. Paa Siderne af Alteret staa to store Kandelabre fra 1892 efter Tegn. af Prof. B. Storck. I Skibet 4 pragtfulde Malmlysekroner. Det 1863 ombyggede Orgel er anbragt paa et Pulpitur i Spidsbuen ind til Taarnet. I Hovedskibet over Spidsbuerne ind til Sideskibet hænge Epitafier over Præsten Mag. Sveder Poulsen Ketting, † 1643, over Borgmester Anders Morsing, † 1597, over Raadmand Peder Nielsen Griis, † 1635, og over Fru Anne Søe, † 1736, og hendes Mænd Raadmand Søren Jacobsen Lugge, † 1678, og Justitsr. Enevold Berregaard til Kjølbygd., † 1731 (med gode Portrætter). I det af den sidste 1698 indrettede Kapel (restaur. 1891 under Ledelse af F. Uldall), med en smuk Smedejærnsdør, over hvilken en Marmormindetavle (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 2. Saml. IVR. Pl. 15), staa paa et tavlet Marmorgulv to Kister med Ligene af Amtmand Villum Berregaard, † 1769, og Ritmester Fr. Berregaards Hustru Sophie Antoinette Augusta Sehested, † 1787; paa Væggen et Epitafium af Marmor og Sandsten over ovennævnte Enevold B. og Hustru Anna Søe, hvilke ligge begravne i den nu tillukkede Gravhvælving under Kapellet tillige med andre af Slægten, deribl. deres Søn Amtmand Chr. Berregaard, † 1750, og Villum Berregaards Hustru Beate Antonie Augusta, Grevinde af Reuss-Plauen, † 1797. Ogsaa under Koret har der været hvælvet Begravelse. Den næststørste Klokke, med Indskr. i Minuskler, er fra 1492, den mindste, med lign. Indskr., fra 1497. I det sydvestl. Hjørne af Kirkemuren sidder en middelalderlig Gravsten med Kors og Runeindskrift; nedenfor ligger en middelalderlig, kiste-formet Gravsten (se Vignetten S. 199, Løffler, Gravst Pl. I og XV, og Thorsen, Runemindesm. II S. 199). — Ved Købmand Lamberts Hus paa Nørregade har ligget i Trappen en middelalderlig Gravsten, der efter Sigende skulde være fra Sjørring.

Byen har 3 Kirkegaarde, den gamle, ikke mere benyttede Kirkegaard, lige S. for Kirken, den søndre Kirkegaard lige ved Kysten, omtr. 7 Td. Ld., og vestre Kirkegaard V. for Byen, omtr. 7 Td. Ld., anlagt 1894. Paa den gamle Kirkegaard er begravet Digteren J. P. Jacobsen, der er født i Thisted 1847, † 1885; paa Monumentet en Portrætmedaillon. Paa søndre Kirkegaard, paa hvilken er et 1870 opf. Ligkapel, er begravet Kontrollør ved Limfjordsfiskeriet, i mange Aar Formand for Skagens Redningsbaad, Bertel Andersen, † 1884; tillige findes et 1899 rejst Monument over to Soldater, døde paa Thisted Sygehus 1864. Paa vestre Kirkegaard er et 1895 opf. Ligkapel (Arkit.: F. Uldall).

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst for Landsognet og Tilsted Sogn. Kirken ejede Dec. 1899 i Kapital 69,690 Kr., i Tiende 350 Td. Byg aarl. og et lille Stykke Engjord; dens Gæld var 34,000 Kr.

Mod N. V. i Byen, ved Møllevejen, ligger Katolsk-apostolisk Kirke, der er opf. 1898.

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Store Torv, er opf. 1853 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder i ældre Stil med Renæssancegavle efter Tegn. af Arkitekt H. G. B. Bindesbøll. Bygningen, der ejes af Amtet med 3/4 og Byen med 1/4, indeholder i 1. Stokv. bl. a. 7 enkelte og 2 dobbelte Arrester og Bolig for Arrestforvareren, og i 2. Stokv. Retslokaler for Købstaden og Hillerslev og Hunborg Herreder samt Lokaler for Amtsraadet og Byraadet. Et tidligere Raadhus skal have været et gammelt Gildehus (det laa „sønden op til Kirkegaarden“), som Kongen 1546 skænkede Byen tillige med et Kapel, der laa uden for Thisted (Fundamenterne saas endnu 1769), og hvis Materiale skulde anvendes til Raadhusets Istandsættelse.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Borgerskolen, der deles i en Betalingsskole og en Almueskole. Til Skolen høre to Skolebygninger, opførte af røde Sten i to Stokv. 1883 efter Tegn. af Arkitekt Hagemann, Kbh., og 1892 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, Aalborg, begge i Skolegade; Lærerboligen, mellem begge Skoler, og Gymnastikhuset ere opf. 1883 efter Tegn. af Hagemann. Skolerne havde Dec. 1899 1 Overlærer, 11 Lærere og 9 Lærerinder foruden Kantoren, der er Sanglærer; Betalingsskolen havde 12 Klasser og 385 Elever, Almueskolen 10 Klasser og 292 Elever. Realskolen (med Dimissionsret), der understøttes af Stat, Kommune og Amt, ligger i Bisgaardstræde og har omtr. 110 Elever; den har to Bygninger, den ene opf. 1856 i eet Stokv., den anden udvidet 1899 til to Stokv. Teknisk Skole (omtr. 110 Elever) har Lokale i Borgerskolen, men Aar 1900 bliver der opf. en egen Bygning for den i Jærnbanegade. Desuden er der 4 smaa Privatskoler.

Fattiggaarden, ved Munkevejen, er en gammel Bygning i eet Stokv.; for Tiden 11 Lemmer. Amtssygehuset, ved Møllemellemvej, er opf. 1857 af Amtskommunen (2/3) og Købstaden (1/3); det bestaar af det egentlige Sygehus i to Stokv. med to Sidefløje (53 Senge) og den isoleret beliggende Epidemiafdeling, i to Stokv. (24 Senge), alle grundmurede.

Milde Stiftelser: Thisted Hospital, Søndergade, i eet Stokv., er stiftet 1732 af Kammerr. Peder Mads Jensen til Ulstrup, † 1737, og Hustru, med et Hus og en Have til fri Bolig for 8 fattige, 4 Mænd og 4 Kvinder, og 5000 Rd.; nu har det kun Plads til 2 Mænd og 4 Kvinder, medens 3 Kvinder i Thisted og 4 Kvinder i Hunborg nyde hver 50 Øre ugentl. Hospitalet ejer, foruden en Englod (1/8 Td. Hrtk.), omtr. 20,400 Kr. og bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og Sognepræstens, Byfogdens og et Byraadsmedlems Inspektion. Krejbergs Stiftelse, Hj. af Skovgade og Kirkestræde, i eet Stokv., er opr. ved Testam. af 21/9 1880 af Cecilie Marie, Enke efter Boghandler P. Krejberg, til Fribolig for 4 trængende, aldrende Enker eller ugifte Fruentimmer af Handels- og Haandværkerstanden; det bestyres af 2 af Handelsforeningen og Haandværkerforeningen valgte Mænd under Byraadets Tilsyn. Dronning Louises Børneasyl, Frederiksgade, i eet Stokv., er opf. 1889 ved Gaver fra Laura Cathinka, Enke efter Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen († 1887) og Kjerstine, Enke efter Købm. i Thisted J. G. Brinkmann, 5000 Kr. fra hver, paa en af Dyrlæge A. Møllers Arvinger skænket Grund. Asylet ejer 7000 Kr. og har Plads til 60 Børn. Desuden er der flere Velgørenhedsforeninger, deribl. Bombebøssen, opr. 1861, der skaffer trængende Sømænd og deres Familier fri Bolig og anden Hjælp.

Gasværket, ved Kirkegaardsvej, er anlagt 1883. I 1898 produceredes der 11,136,200 Kbfd. Gas. Byen har intet Vandværk.

Jærnbanestationen er opf. 1882 efter Tegn. af Arkitekt N. P. C. Holsøe. Posthuset og Telegrafstationen, ved Siden af Jærnbanestationen, er en to Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 1882, ligeledes efter Tegn. af Holsøe. Toldkammerbygningen, ved Havnen, er en to Stokv. høj Bygning af røde Sten, opf. 1885 efter Tegn. af Prof. Walther. Havnekontoret ligger ogsaa ved Havnen.

Af andre Bygninger nævnes: Amtmandsboligen (til Dels ombygget 1899), lige S. for Anlægget Christiansgave, Præstegaarden, ved Kirkegaardsvej, Missionshuset „Kapernaum“, ved Indg. til den søndre Kirkegaard, opf. 1882 (udvidet 1899), Thisted Bank, en 1884 opf. to Stokv. høj Bygning paa Hj. af Frederiks- og Jærnbanegade, Sparekassen, 2 Stokv., opf. 1899 i Storegade, Apoteket, 2 Stokv., opf. 1899 i Storegade (de to sidste efter Tegn. af Hoffmeyer, Aalborg), Haandværkerforeningen, en 1889 opf. to Stokv. høj Bygning lige over for Kirken, i Vestergade, Arbejderforeningen, i to Stokv., i Lillegade, Højskoleforeningen, i Jærnbanegade, et Højskolehjem, Skolegade, et Teater i Hotel „Thy“, et Afholdshjem, m. m.

Byen har et smukt Anlæg i den omtr. 12 Td. Ld. store Park Christiansgave, beliggende paa en Bakkeskraaning umiddelbart N. for Byen. Den blev oprindelig anlagt 1821 som en Plante- og Træskole, men blev skænket Byen af Fred. VI og Chr. VIII. I den smukt holdte Park, hvori der er en Pavillon, findes Buster af Fred. VI, Chr. VIII, Fred. VII (af Billedhugger V. Prior, afsløret 5/6 1867) og Chr. IX samt af Amtmand G. Faye († 1845), der plantede det første Træ.

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 5421, Marts 1900 omtr. 6500 (1801: 1068, 1840:1814, 1860: 3126, 1880: 4184). Erhverv 1890: 583 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbrug, 59 af Gartneri, 99 af Fiskeri, 144 af Skibsfart, 2071 af Industri, 1146 af Handel, 705 af forskellig Daglejervirksomhed, 241 af deres Midler, 132 nøde Almisse, og 3 hensade i Fængsel. — Ved Siden af Industri er Handel og Skibsfart ret vigtige og vilde vel være det endnu mere, hvis det lykkedes at gøre Thyborønkanal tilgængelig for større Skibe. Byen har tidligere drevet en temmelig anselig Handel paa Udlandet, navnlig England og Norge, men den er nu meget aftagen, ligesom den for Vendsyssel og Thy ejendommelige Skudehandel (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 209 flg.) nu helt er ophørt. Efter Fiskeriberetn. 1897-98 indbragte Fiskeriet i Thisted og Landsognet, der havde 25 Baade, omtr. 26,000 Kr.; der fiskedes særlig Aal, Flynder, Sild og Torsk.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 70,373 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 19,532 Pd., uldne Manufakturvarer 11,571 Pd., Vin 73,715 Pd., andre Spirituosa à 8° 1672 Vrtlr., Glas og Glasvarer 30,996 Pd., Humle 2727 Pd., Stentøj, Fajance osv. 21,199 Pd., Kaffe 95,198 Pd., Olier 104,779 Pd., Risengryn og Rismel 19,027 Pd., Salt 291,771 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 185,793 Pd., Tobaksblade og Stilke 101,072 Pd., Stenkul 50 Td. og 8,294,678 Pd., Metaller og Metalvarer 498,348 Pd., samt Tømmer og Træ 2437 Clstr. og 61,403 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 1152 Td. Kartofler og 437,500 Pd. Uld. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 1387 Td. Havre, 1225 Td. Ærter, 260,000 Pd. Klid, 1025 Pd. Flæsk, 10,031 Pd. Fedt, 2033 Stkr. Faar og Lam, 40,635 Pd. Uld, 65,310 Pd. Huder og Skind, 4780 Snese Æg, 120,903 Pd. Klude.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 144 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 1243 Tons, deribl. 4 Dampskibe paa 475,6 T. og 154 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 175 og udgik 160 Skibe med henh. 8077 og 425 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 128 og udgik 131 Skibe (af hvilke henh. 65 og 61 Dampsk.) med henh. 7057 og 2432 T. Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 113,184 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 12,035 Kr., i alt 125,219 Kr. (2797 Kr. mere end i 1897).

I Thisted holdes aarh 8 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Marts med Heste, 1 i April og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni med Heste og Uld, 1 i Sept. med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Sept. med Kvæg, Faar og Heste og 1 i Okt. med Kvæg, Faar og Uld. Torvedag hver Onsdag og Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Maskinfabrikken og Jærnstøberiet „Thy“, 3 Skibsbyggerier, 1 Kradsuldfabrik, 2 Uldspinderier, flere Dampfarverier, 1 Dampmølle, 1 Tobaksfabrik, 2 Kalkbrænderier (der optages en Del Kalksten af Fjorden), fiere Ølbryggerier, deribl. et bayersk Ølbr., 1 Fællesmejeri, 1 Svineslagteri, 2 Bogtrykkerier, m. m.

I Thisted udgives 2 Aviser: „Thisted Amts Avis“ og „Thisted Amtstidende“.

Kreaturhold 1898: 203 Heste, 513 Stkr. Hornkvæg (deraf 382 Køer), 203 Faar, 313 Svin og 6 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver i Thisted samt Herredsfoged og Herredsskriver i Hillerslev og Hunborg Herreder, og et Byraad, der bestaar foruden af Formanden (Borgmesteren) af 11 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Havnen, f) for Gasværket og Gadernes Belysn., g) for Gader og Veje, h) for Byens Grunde og Ejendomme.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 97,994 (deraf Grundsk. 2974, Hussk. 4025, Formue- og Lejlighedssk. 88,995, Ligning paa Menigheden 2000 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 9609, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 8583, Indt. af Aktiver 5116, Skolekontingent 3445 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1641, til Amt 846, til Amtsskolefond 1218, Byens Bestyrelse 4739, Fattigvæs. 17,456, Alderdomsunderst. 18,563, Skolevæs. 24,966, Rets- og Politi væs. 7926, Medicinalvæs. 6220, Gader og Veje 5739, Brandvæs. 270, offtl. Renlighed 555, Lystanlæg 338, Højtidsoffer 2000, Tilskud til Realskolen 2250 Kr. Byen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 74,186 og i faste Ejendomme 420,000 Kr. og skyldte bort 269,068 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 7,6 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,721,200 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 1,144,600 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: 1/4 af Raadhuset, 1/3 af Sygehuset, Fattiggaarden, Fattigvæsenets, tidligere Jens Thomsens Sted, Borgerskolen, 1/2 af Realskolen, Gaarden Kronborg, Gasværket, Sprøjtehuset, Jordlodderne Kapelsten, Rakkerbakken og Knakken (den gml. Dyrskueplads) samt den nye Dyrskueplads.

Byens Politikorps bestaar af 30 Mand med en Lieutenant og 3 Underofficerer, Brandkorpset har intet egentlig fast Mandskab.

I Thisted Bank (opr. 2/1 1855) er Aktiekapitalen 180,000 Kr.; 30/6 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,213, Vekselkontoen 1,462,921 Kr. — I Sparekassen for Thisted Amt (opr. 13/11 1829) var Sparernes saml. Tilgodehav.; 31/3 1898 1,584,377 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 99,530 Kr., Antal af Konti 3623 Kr.

Havnen er først anlagt 1840. Før den Tid maatte Skibene ligge paa aaben Red; kun med Besvær kunde de lade og losse, og der var intet Vinterleje. Efter at Kanalen ved Agger havde dannet sig 1825, og derved de vestl. Dele af Limfjorden vare blevne tilgængelige for Sejladsen, blev Savnet af en Havn endnu føleligere, og 1840 anlagdes de Dæmninger, som nu danne Vesterhavnen; senere anlagdes det større Bassin Ø. for Dæmningen, Mellemhavnen (særlig for Dampskibe), og endelig anlagdes en mindre Baadehavn endnu østligere. Havnens Dybde er 10-11 F., Havnens Størrelse omtr. 33,000 □ Al., Havnepladsens 47,696 □ Al., Bolværkernes Længde 743 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havnekassen ejede 1/1 1900 42,000 Kr. Indtægt af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 13,000 Kr. Der er to røde Ledefyr og et grønt Fyr paa Østmolen. Ved Havnen er ansat en Lods, der lodser mod V. til Thyborøn, mod Ø. til Løgstør-Grunde.

I gejstlig Henseende danner Thisted eet Pastorat med Landsognet og Annekset Tilsted; tillige er Sognepræsten i Skinnerup residerende Kapellan i Thisted.

Thisted hører til 8. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Thisted Amtstue- (Amtsforvalteren bor her) og Thisted Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 580. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 217-18, 221-22 og 554-80.

Ved Thisted Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldoppebørselskontrollør og 11 Assistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist. Thisted har Statstelefon og privat Telefon.

Ved Lov af 16/6 1879 bestemtes Anlægget af Statsbanerne 1) Struer-Oddesund og 2) Thisted-Oddesund (den sidste efter et meget let System), som aabnedes 20/4 1882; den første er 1,47 Mil, Anlægskapital 761,500 Kr., den anden 8,1 Mil, Anlægskap. 2 Mill. Kr., hvoraf dog vedk. Kommuner betalte 668,800 Kr. Ved samme Lov bestemtes, at der for Statens Regning skulde tilvejebringes en Dampskibsforbindelse ved Oddesund, hvilket medførte en Udgift paa 637,000 Kr. Paa Thisted Station solgtes i Driftsaaret 1898-99 38,264 Billetter; af Gods ankom der 6135 og afgik 8774 Tons. — Thisted staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne ved Limfjorden.

Historie. Thisted (gml. Form Tystath, Tiistedt, Tydstedt, Tyested osv.; først i 16. Aarh. træffes Formen Thisted; se Hist. Tidsskr. 6. R. VI S. 366) er en af Landets yngre Købstæder. Navnet forekommer vistnok første Gang i et Brev af 1367, og Byen kaldes 1374 Landsby („villa“); den omtales sammen med Hovsør i Østerild Sogn (s. d.) som en Slags Losse- og Ladeplads for Omegnen. Dette tillige med at der ved Byen har ligget et Kapel (se S. 202) og en Bispegaard Thistedgaard eller Thisted Bispegaard (se ndfr.; Bisgaardstræde minder endnu om den), hvor Børglumbisperne undertiden opholdt sig, er Vidnesbyrd om, at Byen dog i Middelalderen har været mere end en almindelig Landsby. Dens Købstadsprivilegier, som den ifl. D. Atl. (V. S. 417) først skal have faaet af en af de sidste Børglumbisper (hvilket ogsaa dens Segl synes at tyde paa), bleve bekræftede af Fr. I „for Bisp Stygge Krumpens Skyld“ 10/8 1524, hvorved dens Borgere fik samme Rettigheder som Borgerne i Viborg; Bekræftelsen gentoges allerede 1528, og 1545 (ogsaa 1560, 1598, 1648), vel nærmest m. H. t. Hovsør, der var Thisteds Rival længe efter, at denne var bleven Købstad, og selv ogsaa for en ganske kort Tid blev det. Allerede 1524 havde Thisted Borgmester og Raad. Aar 1552 (se Kanc. Brevb. 30/12 1551) var det nær kommet til alvorlig Konflikt med Kronen, da Kongen havde erfaret, at mange i Byen, siden han havde givet den Købstadsfriheder, egenraadigt havde solgt deres Gaarde til Riddersmænd, Præster og andre, hvorved Kronens og Byens Ret forkrænkedes, hvorfor det blev paalagt Borgmester og Raad at forbyde saadan Handel og at faa dem, der havde solgt deres Ejendom, til at indfri den igen, eller ogsaa skulde de have Ejendommene forbrudte. At Hovsør stadig har foruroliget Byen, kan vel ses af et kgl. Brev af 15/7 1572 (Kanc. Brevb.), hvorved det efter Borgernes Klage forbydes Bønderne i Omegnen at drive Sejlads og Købmandsskab med Landkøb imod Byens Privilegier. Byen blev dog ikke nogen betydelig By i den nyere Tid, dertil var Sejladsen paa Limfjorden for besværlig; ogsaa store Ildebrande som 1608 og 1620 og en betydelig Vandflod i Feb. 1622 hæmmede dens Fremvækst. Aar 1627, da de kejserlige Kommissærer kom til Byen, havde den 1276 Indb. (samt 183 Heste, 318 Stkr. Hornkv., 349 Faar og 319 Svin). Det 17. Aarh.’s Krige hjemsøgte den som saamange af de jydske Byer, navnlig skulle de svenske have huseret svært i Thisted 1644 og 1658; 1672 havde Byen 1000 Indb.; 1681 klagede Aalborg over, at Thisted Borgere gjorde Indgreb i dens Handel, og ved Forordn. af 28/1 1682 indskrænkedes Thisteds øvrighed til en Byfoged, og det blev forbudt den at drive udenlandsk Handel. 1769 var den sunken ned til kun at have 815 Indb. Først ved Midten af 19. Aarh., da den havde faaet en Havn, begyndte den at hæve sig; Jærnbanens Anlæg har yderligere bragt Fremgang, og gunstigere Forhold ved Thyborøn vilde gavne den endnu mere.

Een Gang i den nyere Tid har Thisted tildraget sig alm. Opmærksomhed, nemlig 1696 ved den berygtede Besættelseshistorie, under hvilken Sognepræsten Mag. Ole Bjørn erklærede lidende, navnlig Kvinder, som søgte hans Hjælp, for besatte af Djævelen og optog dem i sit Hus for at faa „Djævelen uddrevet“; efter at hele Byen var kommen i Oprør, lykkedes det endelig Bispen i Aalborg at faa Bedrageriet opklaret, og ved en Kommissionsdom 1697 blev bl. a. Præsten fradømt sit Embede og sat i Fængsel (se om denne Sag bl. a. „Kort og sandfærdig Beretn. om den viit-udraabte Besettelse i Th.“, Kbh. 1699, paa ny udg. af A. Ipsen, Kbh. 1891).

Da Thistedgaard eller Th. Bispegaard efter Reformationen var bleven inddraget, blev den givet i Forlening til Adelsmænd; 1552 toges Lenet fra Hans Pogwisch og gaves til Jakob Brockenhuus paa Aalborghus, 1553 gaves det til Niels Skeel til Nygaard og 1561 til Godske Brockenhuus, fra hvem Gaarden 1579 gik over til at blive Præstegaard for Thisted (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 394). Senere kom den ind under Ørum Len, men 1662 var den (24 Td. Hrtk.) udlagt for Kronens Gæld til Jak. Madsens Arvinger. Eiler Jakobsen solgte den 1667 til Erik Høg til Bjørnsholm, der s. Aar skænkede den til Dorte Mogensdatter Kruse; 1691 ejedes den af Borger i Kbh. Joh. Rohde, der 1695 solgte den (9 1/2 Td. Hrtk.) uden Bygning til Præsten i Saltum Jakob Holm, der solgte den til Præsten i Ullits Christen Stistrup, som 1702 skødede den til Rudolph Frih. Gersdorff, der 1726 solgte den til Tolder i Thisted Ulr. Zitscher († 1736), hvorefter den ved Auktion blev købt for 380½ Rd. af Laur. Hang, som vistnok solgte den til Amtmand Cl. Chr. Skinkel, hvis Enke 1748 solgte den for 800 Rd. til Jens Enevoldsen og Chr. Jensen Cappel i Torslev. 1764 blev Gaarden nedbrudt.

En Adelsmand Mattis Hvas af Thisted nævnes 1422.

Thisted har haft en Latinskole, der oprettedes 1549 og nedlagdes 1739 (se om den Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 756 flg.).

I Thisted er, foruden Digteren J. P. Jacobsen (se S. 202), Forfatteren Malte Conr. Bruun født 1775 († 1826).


Link