Tødsø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Tødsø Sogn er et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Nørre Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Tødsø Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Tødsø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tødse (Tødsø) Sogn omgives af Annekset Erslev, Galtrup og Alsted Sogne, Limfjorden og Sønder Hrd. (Nykj. Købstadsjorder, Nykj. Landdistr., Lødderup og Elsø S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil N. V. for Nykjøbing. De noget højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere gode, muldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nykjøbing til Vilsund og Feggesund Færger.

Fladeindholdet 1896: 2705 Td. Ld., hvoraf 1379 besaaede (deraf med Rug 180, Byg 186, Havre 673, Bælgsæd 12, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 174, Grøntf. 29, Kartofler 33, andre Rodfr. 87), Afgræsning 570, Høslæt, Brak, Eng m. m. 589, Have 26, Skov 14, Moser 8, Kær og Fælleder 33, Hegn 18, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 59, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 1110 Stk. Hornkvæg (deraf 453 Køer), 747 Faar, 347 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 202 Td.; 48 Selvejergaarde med 177, 76 Huse med 24 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 827 (1801: 370, 1840: 597, 1860: 667, 1880: 801), boede i 161 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomhed, 594 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 85 af Industri, 13 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tødse (1422: Thydezø, 1424: Thytzhøf, 1454: Thydzø, 1490: Tøtze), ved Feggesundvejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1892), Sparekasse for T.-Erslev Komm. (opr. 26/6 1875; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 52,577 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 3124 Kr., Antal af Konti 355), 3 Møller, Fællesmejeri og Statstelefonstation; Vodstrup. Bjørndrup Fattiggaard mod N. i Sognet. Tødsegaard (7 3/8 Td. Hrtk.), Dalgaard (9 1/4 Td. Hrtk.), Lynggd., Hyldig, Gde. (alle tidligere til Dueholm Gods).

Tødse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 252. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Benthinesminde.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Et Par oprindelige Vinduer (nu tilmurede) og Norddøren ses; Syddøren har Portal med Søjler. Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyeste Tid. Romansk Granitdøbefont i Kløverbladform. Foran Korbuen Ligsten over Provst Peder Pedersen Harre, † 1605, Sognets anden lutherske Præst.

I Tødse laa en nu forsvunden Hovedgaard Tødsegaard, hvis Historie kan forfølges langt tilbage i 14 Aarh. Jens Ovesen af Frøslev solgte sin Sædegaard i T. til Torkild Mogensen, der gav den med sin Datter til Mikkel Pedersen, hvis Datter Elne Mikkelsdatter af „Rønberw“ 1424 gav den til Dueholm Kloster for Sjælemesser. 1465 nævnes Poul Torstensen i T. (næppe adelig, eftersom hans Søn Jens Poulsen blev adlet 1452) og 1480 Jens Bordsen i T., g. m. Anne Poulsdatter. Gaarden maa da vistnok have været paa flere Hænder, thi 1479 havde Orlof Persdatter, Bord Jensens Enke, erhvervet den ved Mageskifte med Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz. Hendes Datter Fru Marine Bordsdatter tog 1503 Laasebrev paa T., men skødede den s. A. til Vor Kloster.

En Gaard Dætterharnhave i Tødse blev 1431 af Mikkel Andersen skødet til hans Broder Svenning Andersen (Vinter), der 1437 mageskiftede den og en anden Gaard i Tødse til Dueholm Kloster mod to Gaarde i Vodstrup. I denne By laa Hofgaard, der 1426 af Mikkel Andersen blev givet til Dueholm Kl. Disse Brødres „Farbroder“ Harild Assersen skrev sig 1451 i Vodstrup. Svenning Andersen gav 1452 Vestergaard i V. og 1464 Krogsgaard i V. til Dueholm Kl.

Lynggaard blev 1438 skødet til Dueholm Kl. af Lage Rød, men Klosteret mageskiftede den 1481 til Fru Orlof Persdatter, hvis Datter Marine Bordsdatter 1492 gav den til Vor Kloster.



Link