Sæby Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 18. mar 2020, 15:56 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Sæby Sogn er et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Frederikshavn Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Sæby Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Sæby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1529 Laurits Boiesen el. Boysen
  • 1540 Mikkel Nielsen
  • 1553 Poul Schade
  • 1564 Oluf Jørgensen
  • 1599 Oluf Krag
  • 1614 Jens Axelsen Bjørn (Ursin)
  • 1629 Niels Christensen Spend
  • 1642 Christen Christensen Bistrup
  • 1661 Laurits Christensen Ruus
  • 1685 Jørgen Mortensen Lund
  • 1694 Melchior Christensen Hjardemaal
  • 1717 Niels Jørgensen Rotenburg
  • 1755 Peder Jensen Pedstrup
  • 1767 Niels Jacobsen Muus
  • 1784 Christian Ehrenfried Carstensen
  • 1790 Hans Buch
  • 1799 Gregorius Lyder
  • 1803 Christopher Hansen Ferslev
  • 1809 Christian Gorm Limkilde
  • 1829 Joachim Otto Kaalund
  • 1833 Laurits Jordhøy
  • 1846 Theodor Sextus Kühnell
  • 1853 Hans Jørgen Hansen
  • 1862 Johan Poul Carl Anton Ponsaing
  • 1874 Harald Skovgaard

Kapellan (hjælpepræster)

(fra 1742 residerende)

  • 1577 Peder . . .
  • 15?? Niels Hansen
  • 1591 Søren Justesen
  • 16?? Kjeld Sørensen
  • 1630 Johannes Andersen
  • 16?? Jens Hals
  • 1653 Christen Andersen Tornbye
  • 1655 Christen Christensen Sæbye
  • 1662 Peder Larsen Koch
  • 1680 Peder Pedersen Galschjøt
  • 1691 Melchior Christensen Hjardemaal
  • 1694 Christen Thomsen Hee
  • 1705 Ole Jepsen Frans el. Frantz
  • 1707 Frederik Frederiksen Wilsbech
  • 1714 Christen Melchiorsen Hjardemaal
  • 1725 Ernst Henrik Adamsen Hjørring
  • 1731 Christen Villadsen Svale
  • 1758 Jens Christian Rasmussen Lassen
  • 1768 Thomas Pedersen Tødsleuf
  • 1773 Laurits Munch
  • 1777 Christopher Nyholm
  • 1780 Villads Blichfeldt
  • 1784 Albert Lauritsen Wanting
  • 1787 Johan Peter Mariager

Følgende beskrivelse af Sæby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sæby Købstad ligger i Dronninglund Herred under 57° 20′ 1″ n. Br. og 2° 2′ 51″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens Vestgavl). Den lille By ligger meget venligt og smukt ved Kattegat og ved Udløbet af Sæby Aa, navnlig ved dens sydl. Bred, omgiven af Skove og Bakker; særlig giver den smukke, skovbevoksede Aadal V. for Byen den en stor Ynde. Byen ligger lavt; højeste Punkt, 25 F., 8 M., er ved Hjørnet af Vester- og Pindborggade; paa den sydl. Havnemole er der 5 1/2 F. Afstanden fra Frederikshavn er 1 3/4, fra Aalborg 6 1/2 Mil (ad Jærnbanen resp. 1 3/4 Mil, 12,8 Km., og 9 Mil, 69,9 Km.). Byen strækker sig fra V. til Ø. omtr. 1600 Al., den største Bredde fra N. til S. er omtr. 600 Al. Hovedaaren er Vestergade, der mod V. fører ud til Landevejene til Hjørring og Aalborg, og som mod Ø. over Søndergade fortsættes i den bugtede Algade, der fører forbi Torvet, og i Strandgade, „Fiskerbyen“, løber ud til Kysten; fra S. til N. gaar Søndergade, der over Møllebroen fører ud til Landevejen til Frederikshavn. De fleste Huse ere uanselige og i eet Stokv., især i Byens ældste Dele, Søndergade og Algade; i den sidste især findes en Del Bindingsværkshuse (det ældste er vist fra 1634), men uden Interesse.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 838,071 □ Al. (omtr. 60 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 1045 Td. Ld. Byen havde da 10 Gader og Stræder og 2 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 215 (Sommeren 1899 var der 267, deraf paa Købstadgrunden 203). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 1105 Td. Ld.; deraf vare besaaede 405, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 528, Have 24, Skov 17, Kær og Fælleder 4, Heder 58, Stenmarker 3, Byggegrunde og Veje 66 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 29 Td.; deraf hørte 16 til 6 Gaarde og 12 til 82 Huse; 5 Gaardbrug og 58 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaardene Hjelmkjær og Vandkjær.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1899 1,792,980 Kr. (Antal af Forsikringer 290).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: Kirken, St. Marie eller Vor Frue Kirke, ved Strandgade nær ved Kysten, har i sin Tid udgjort den sydl. Fløj af Maristedkloster (se S. 22) og bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V. og Tværskib mod S. Hele Kirkens Længde med Taarnet er 86 Al., Skibet er kun 13 Al. bredt. Kirken er oprindelig opført i gotisk Tid (2. Halvdel af 15. Aarh.) af røde Munkesten (nu overhvidtet), men er i Tidens Løb undergaaet flere Forandringer. Skibets nordl. Mur har under Taglinien en muret Gesims, der paa fire Steder er afbrudt af en Lisen; i den vestl. Del af Muren ses den oprindelige, spidsbuede Indgangsdør, der nu er tilmuret; tæt ved Østgavlen findes en lignende, mindre, nu ligeledes tilmuret Dør; omtrent paa Midten af Muren er der indsat et fladbuet Vindue. Sydmuren er til Dels ombygget og restaureret med smaa Mursten og har 4 spidsbuede Vinduer; mod V. har den en tilmuret, til den nordl. Indgangsdør svarende Dør. Østgavlen er ved en Restauration 1813 nedbrudt og ombygget med smaa Mursten (maaske Ommuringen af Sydmuren er foregaaet samtidig), og den har nu et stort, spidsbuet Vindue med farvede Ruder. Taarnet, der har Kamgavle, er vistnok opført samtidigt med Skibet; det har 6 Stræbepiller, to paa hver Side, under Taglinien er der en Gesims, som hviler paa svagt fremspringende Rundbuer. Det overhvælvede Taarnrum er i hele sin Bredde aabent ind til Kirken; i nyere Tid har man dog ved et lavt Skillerum dannet en Slags Vaabenhus, idet Hovedindgangen er i dets Vestmur. Kirken er dækket med 8 spidsbuede, 18 Al. høje Krydshvælvinger med flade Ribber og Gjordbuer; de ere vistnok oprindelige, dog synes 3 af Hvælvingerne i Skibet at være fra en lidt senere Tid. Tværskibet aabner sig ind til Skibet med to store, spidsbuede Arkader; Bygningen har haft 2 spidsbuede Vinduer i hver af de tre Ydermure og desuden paa Vestmuren en større, spidsbuet Aabning, hvilken sidste nu er tillukket. Den dækkes af 4 Krydshvælvinger, der i Rummets Midte bæres af en ottekantet, muret Pille; de to Hvælvinger ind mod Kirken ere almindelige Krydshvælvinger med profilerede Ribber, de to sydligste have Stjerneribber; den ene af Gjordbuerne er profileret, den anden flad. Tværskibet har i den nyere Tid været adskilt fra Kirken og benyttet som Sprøjtehus, idet Arkaderne vare tilmurede; men ved en Restauration 1887 aabnedes Arkaderne, Murene og Hvælvingerne istandsattes, og de oprindelige, i senere Tid forandrede Vinduer fremdroges atter. Tværskibet er nu en Del af Kirken. Ved Restaurationen fandtes paa den sydvestl. Hvælving en fra Tiden nærmest før Reformationen malet Dekoration, som restaureredes, og de andre Hvælvinger dekoreredes i Lighed med den. "I D. Atl. (V. S. 238) omtales nogle Kalkmalerier „paa Hvælvingen“ med Chr. IV’s Navnetræk, Vaaben og Aarst 1647, samt 10 adelige Vaabener, „men disse ere nu overkalkede“. Samtidig foretoges en Istandsættelse af Taarnet.

Den trefløjede Altertavle (restaur. 1887) er et udmærket nederlandsk Billedskærerarbejde fra Beg. af 16. Aarh.; i Midtfeltet findes i en rig Indfatning i gotisk Stil en Fremstilling af Maria med Jesusbarnet, omgiven af Engle og med Halvmaane bag sig; hun staar paa en Stængel, der udgaar fra en liggende mandlig Figur, Isai; fra Stængelen udgaar til begge Sider et Træ, der danner Rammen af Tavlen, og hvorpaa der er Fremstillinger af Konger af Davids Slægt; under Midtfeltet fremstilles Marias Død; Sidefløjene, der ere Kopier af de oprindelige, som nu findes i Nationalmuseet, have Malerier af Christi Fødselshist. m. m.; paa det med Brædder beklædte murede Alterbord staa Holger Pachs’ og Lisbeth Billes Vaabener og Aarst. 1697, vel betegnende Tiden for en større Restauration af Tavlen (om Altertavlen se Fr. Beckett, Altert. S. 171 flg.). Den godt forarbejdede Alterkalk, fra 1579, er af Sølv; Oblatæsken bærer det samme Vaaben som Altertavlen og er fra 1698; Malmstagerne ere fra 1586. Døbefonten, af Træ, er fra 1645. Prædikestolen, med Lydhimmel, er et ret anseligt Billedskærerarbejde; paa Lydhimlen staar: 1577 og Navnet Michel Nielsen Snoer, han, der har skænket Prædikestolen. Orgelet, fra 1856, er anbragt i Taarnet over

Vaabenhuset. I Koret staar dels langs Væggene, dels som Korskranke en Del Munkestole; de ende med to opstaaende Sidestykker med udskaarne Fremstillinger af Maria, St. Jørgen med Dragen, St. Andreas m. m., og Stolene langs Væggene have høj Bagklædning, som ender med gotisk Billedskærerarbejde samt en ufuldstændig og forstyrret Indskrift i Munkebogstaver. De øverste 8 Kirkestole bære Aarst. 1682 og Pachsernes, Billernes og Gyldenstiernernes Vaabener. I Kirken hænger en 11-armet Malmlysekrone, skænket 1671 af Handelsmand Oluf Ottesen († 1675) og Hustru Maren Lauridsdatter Rhuus, samt to mindre, skænkede af Raadmand Herman Gesmel 1616 og Borgmester Christen Lauridsen Rhuus 1706. I Tværskibet er ophængt et udmærket udskaaret gotisk Træbillede af Madonna med Barnet, staaende paa en Halvmaane og med Foden paa et Mandshoved. Oven over Billedet er der et godt skaaret gotisk Trækrucifiks (desuden er der i Kirken to andre Krucifikser). Tæt ved Madonnabilledet er der indmuret en lille Sten med en Fremstilling af en Mand og Kvinde, der knæle for Jesus, Aarst. 1591 og Navnet Niels Iversen. Af Epitafier nævnes: et over Rasmus Wilsbech, † 1645, Hustru og Børn, et over Raadmand Anders Pedersen, † 1638, Tolder Jens Christensen Frang, † 1653, og deres Hustru (over de to sidste tillige et særskilt Epit.), et over Borgmester Laurids Nielsen Rhuus, † 1672, og Hustru, et over ovennævnte Borgmester Chr. Rhuus, † 1709, og Hustru Johanne Samuelsdatter Gesmel, † 1713 (tillige findes der en af dem 1698 opsat Mindetavle om deres Donationer til Kirken), og et over Feldbereder Jørgen Sørensen, † 1687. Af Ligsten nævnes: en over Anne Michelsdatter, † 1591, og Michel Nielsen Snoer (se Prædikestolen), en over Borgmester Nielsen Skinkel, † 1601, en over Borgmester Chr. Rhuus, en over Laurids Erichsen Vraae til Estruplund, en over Handelsmand Eskild Knudsen Rhuus, † 1660, og en over Raadmand Niels Sørensen, † 1672. I Vaabenhuset hænge to Trætavler med Indskrift, der siger, at Borgmester Chr. Rhuus har bekostet Opgangen til Taarnet (Indberetn. om antikv. Undersøgelser til Nationalmus. af Bahnson, Bindesbøll og Rondahl, 1882).

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 7300 Kr. og desuden et Engskifte og nogle smaa Jordlodder; dens Gæld er omtr. 7600 Kr.

Kirkegaarden, omtr. 1 1/2 Td. Ld., anlagt 1872, udvidet 1898, ligger N. for Aaen ved Vejen til Frederikshavn. Paa Kirkegaarden, hvor der er et 1885 opført Ligkapel, ligger begravet Forfatterinden Adda Ravnkilde, † 1883.

Raadhuset, i Algade, er opført 1842 af Grundmur (overpudset) i eet Stokv. med en Bagbygning (det ældre Tinghus laa ogsaa ved Algade, men paa dens Nordside længere mod Ø.); det ejes af Amtskommunen med 3/4 og Købstaden med 1/4. Det indeholder en større Sal, Forligskommissionens Lokale og Tingstuen, der tillige benyttes til Byraadets Møder, samt Arrester med Plads for 11 Arrestanter. I Tingstuen hænger et oliemalet Portræt af By- og Herredsfoged H. C. Gad, † 1864.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Borgerskolen og Realskolen. Borgerskolen, i Grønnegade, er en to Stokv. høj, 1860 opført Bygning; den havde 1/7 1899 6 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde samt 227 Elever. Realskolen, i Skolegade, er en Bygning i 2 Stokv., opf. 1880; til Skolen hører et 1887 opf. Gymnastikhus; den havde 1/7 1899 5 Hovedklasser og 3 Underklasser, 3 Lærere og 2 Lærerinder samt omtr. 50 Elever. — Teknisk Skole, omtr. 30 Elever, benytter Borgerskolens Lokaler. Desuden er der 3 private Pogeskoler.

Sæby har to Fattighuse, i Algade. (Fattiggaarden, i Volstrup Sogn 1/2 Mil N. V. for Byen ved Aalborgvejen, blev solgt 1898). Sygehuset, ved Rosengyden, er opf. 1883 og har Plads for 10 Patienter. Amtets Epidemihus, lidt N. for Byen Ø. for Frederikshavnsvejen, er opført 1893 efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe og har 10 Senge.

Milde Stiftelser: Sæby Hospital, Strandgade, er opstaaet af to Stiftelser, den ene oprettet 1565 af Mogens Juel til Knivholt og Hustru Inger Markvardsdatter Tidemand, med et Stykke Jord til derpaa at bygge et Hospital (det laa „Sønder for Kirkeporten“, brændte 1657 og genopførtes 1675), den anden oprettet 1712 af Johanne Samuelsdatter Gesmel, Enke efter Borgmester Christen Rhuus, med et Hus til 4 fattige og en Toft. Senere samledes Stiftelserne under eet; 1856 opførtes en grundmuret Bygning i eet Stokv., der har Plads til 10 Lemmer, som foruden fri Bolig og Brændsel faa 2,50 Kr. om Maaneden; Hospitalet ejede 1/1 1899 11,813 Kr. og Jorder af 1 5/8 Td. Hrtk.; det bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn af Sognepræsten og Byfogden. Børnehjemmet, ved Aalborgvejen, oprettet 1889, har Plads til 13 Børn. Desuden er der i Byen en Velgørenhedsforening.

Jærnbanestationen, V. for Byen S. for Aalborgvejen, Station paa Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen, er opført i 1898—99 efter Tegn. af Arkitekt Th. Arboe. Posthuset og Telegrafstationen, opf. 1899, ligger Ø. for Stationen i Jærnbanegade.

Af andre Bygninger nævnes Præstegaarden, Algade, et Baptistmenighedskapel („Siloam“), Nørre- eller Pindborggade, opf. 1897 af røde Mursten, et Indre Missionshus, Søndergade, opf. 1879 af gule Mursten, og et Højskole- og Afholdshjem, Grønnegade.

Paa begge Sider af Aaen findes smukke Spaserestier; ved Møllebroen driver Aaen en Vandmølle med et lille Fald over en Sluse. Særlig smukke Spaserestier findes i den nærliggende Sæbygaard Skov (i Volstrup Sogn) med Pavillon, ved hvis Begyndelse, omtr. 1/2 Fjerdingvej N. V. for Byen, der ligger en 1896 anlagt Jærnbrønd- og Søbadeanstalt ved en 1883 opdaget meget jærnholdig Kilde (paa Markjorderne).

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 1804, Nov. 1899 omtr. 2000 (1801: 517, 1840: 752, 1860: 1167, 1880: 1506). Erhverv 1890: 176 levede af immat. Virksomhed, 501 af Industri, 286 af Handel, 412 af Fiskeri, 116 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 248 af forskellig Daglejervirksomhed, 46 af deres Midler, 6 nøde Almisse, og 6 vare i Fængsel. Som man ser, har Fiskeriet en meget stor Betydning; det er især Rødspætter og andre Flyndersorter samt Torsk og Kuller, der fiskes; i Finansaaret 1897—98 fangedes der over 20,900 Snese Rødspætter og omtr. 343,400 Pd. Torsk og Kuller, og Udbyttet havde en Værdi af 37,855 Kr.; der var foruden en Del Kuttere 12 aabne Fiskerbaade. Den største Del af Fangsten gaar til Udlandet over Frederikshavn.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 2634 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 1672 Pd., uldne Manufakturvarer 817 Pd., Kaffe 15,418 Pd., Risengryn og Rismel 5436 Pd., Salt 41,243 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 17,889 Pd., Stenkul 2,263,462 Pd., Kokes 170,000 Pd., Metaller og Metalvarer 6392 Pd. samt Tømmer og Træ 713 Clstr. og 1569 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til indenlandske Steder uden for Jylland udførtes bl. a., foruden en Del Kreaturer, Kartofler, Æg osv., 10,662 Pd. Kød, 8840 Pd. Huder og Skind, 10,550 Pd. Klude, 2419 Pd. Limlæder og 19,994 Pd. Jærnstøbegods.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 142 Tons. Fra Udlandet indkom 59 og udgik 65 Skibe med henholdsvis 1927 og 12 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 165 og udgik 155 Skibe (deraf 56 og 56 Dampskibe) med henholdsvis 4264 og 1084 Tons Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 11,191 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 542 Kr., i alt 11,733 Kr. (922 Kr. mere end i 1897).

I Sæby holdes aarl. 3 Markeder: 1 i Marts med Heste og Kvæg og 1 i Sept. og 1 i Okt. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi og Maskinfabrik (36 Arbejdere), 1 Uldspinderi og Farveri, 2 Savværker (hvoraf det ene, der drives med Vandkraft, hører til et Aktieselsk., opr. 1899), 1 Garveri, 1 Kalkbrænderi og 1 Maskinsnedkeri.

„Sæby Avis“ eller „Dronninglund Herreds Avis“ og „Sæby Folkeblad“ udgives i Frederikshavn.

Kreaturhold 1898: 95 Heste, 175 Stkr. Hornkvæg (deraf 143 Køer), 138 Faar, 208 Svin og 8 Geder.

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver og Herredsfoged og Herredsskriver i Dronninglund Herred. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse-, Regnskabs- og Legatvæs., b) for Skolevæs., c) for Fattigvæs., d) for Gade- og Vejvæs., e) for Havnevæs., f) for Arresthuset, g) for Lystanlæggene, h) for Alderdomsunderst., i) for kommunale Valg.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,490 (deraf Grundsk. 897, Hussk. 3077 , Formue- og Lejlighedssk. 19,516 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 3080, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 1455, Indtægt af Aktiver 1577, Skolekontingent 217 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 493, til Amt 231, til Amtsskolefond 390, Byens Bestyrelse 700, Fattigvæs. 3300, Alderdomsunderst. 3427, Skolevæs. 5925, Rets- og Politivæs. 2750, Medicinalvæs. 1255, Gader og Veje 1527, Belysn. 275, Tilskud til Havnen 3700 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 17,711, i faste Ejendomme 95,600 og skyldte bort 186,507 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 6,3 pCt.; den anslaaede Indtægt var 489,200 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 364,300 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: 1/4 af Raadhuset, Borgerskolen, Realskolen, Fattiggaarden, Fattighusene, Sygehuset samt nogle udlejede Jordlodder.

Byens Politikorps bestaar af 15 Mand, deraf 1 Formand, Brandkorpset af 1 Brandinspektør, 1 Assistent, 2 Brandmestre, 3 Værkmestre og omtr. 218 Mand.

I Sæby Bank (opr. 27/8 1894) er Aktiekapitalen 50,000 Kr.; Indlaans- og Foliokontoen var 31/3 1899 555,365, Vekselkontoen 307,642 Kr. — I Sæby og Omegns Sparekasse (opr. 16/10 1860) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 474,807 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 73,200 Kr., Antal af Konti 1085.

Den lille Havn, egentlig kun en Baadehavn, er anlagt ved Midten af 19. Aarh. ved Aaens Munding med en Dybde paa 5—6 F., nu er den indtil 10 F. dyb. Havnepladsen er 36,425 □ Al., Bolværkernes Længde omtr. 500 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren og 4 Byraadsmedlemmer. Dens Gæld bestaar af et 65,120 Kr. stort, rentefrit Statslaan. Indtægt af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 2500 Kr. Paa Sydmolens Hoved er der et rødt Havnefyr. En fast Lods lodser til Frederikshavn, Hirsholmene, Hals og Asaa.

I gejstlig Henseende udgør Sæby et eget Pastorat.

Sæby hører til 7. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 466. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 450—53 og 463—66.

Ved Sæby Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Toldassistenter (den ene er Strandkontrollør i Asaa), ved Postvæsenet en Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og privat Telefon.

Sæby er Station paa den Juli 1899 aabnede Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavn Bane (se under Nørre-Sundby).

Historie. Sæby, der i ældre Dokumenter snart kaldes „Sæbye“ og „Seebye“, snart Maristed efter det derværende Kloster, var i Middelalderen først en Landsby og et Fiskerleje, som stod under Børglum Bispestol. I den senere Middelalder lader den til at have faaet større Betydning, netop maaske ved Bispernes Protektion, og haft Rang som Købstad; i alt Fald nævnes 1465 en Oluf Jenssøn som Borgmester i Sæby. Dens ældste Købstadsprivilegier ere daterede 10/8 1524, da Fred. I gav den de samme Rettigheder som Viborg (se Saml. til j. Hist. X, S. 172); de ere senere blevne bekræftede, bl. a. 24/4 1562, 1597 og 1648. Aar 1525 gav Biskop Stygge Krumpen en Byret, til Dels med Benyttelse af Viborg Byret (se Saml. til j. Hist. X, S. 168 flg.). Endnu 1528 stadfæstede Fr. I alle de Privilegier og Friheder, som vare givne Børglum Bispestol paa „Maristedt, som tilforn kaldtes Seby.“

Byen fik dog aldrig større Betydning, og den stod vei paa sit Højdepunkt, da den i 2. Halvdel af 15. Aarh. fik et Kloster. Maristed eller Vor Frue Kloster husede Munke af Karmeliterordenen og angives almindeligt at være stiftet 1469; men utvivlsomt er det noget ældre (mulig fra før 1462). Det er flere Gange blevet betænkt med Gaver — 1484 fik det saaledes en Eng ved Bredkjær, 1493 to Gaarde i Hugdrup og Sæby, mod at Prioren skulde afholde to ugentlige Messer, for St. Peders Alter, og s. Aar en Gaard i Skiftved og en Saltkedel ved Understed Strand mod Afholdelsen af en Messe i St. Anne Kapel —, men i øvrigt kendes der kun lidt til dets Historie. Aar 1536 udstedte Prioren et Brev, hvorved han oplod Kloster, Klosterboliger, Teglgaards-Lade og Ovn til Byens Behov, fordi Munkene „ikke kunde faa det, de kunde hjælpe sig med til Klæder eller Føde.“ Klosteret synes dog at have bestaaet endnu i en Del af det flg. Aar. Af Klosteret, der sikkert har udgjort et firfløjet Bygningskompleks, staar nu kun Kirken, den sydl. Fløj (se S. 16); de andre Fløje vare alt forsvundne paa Resens Tid; 1683 lod Borgmester Christen Rhuus en stor Del af Klosterets Grundsten opbryde og anvende til Sæby Havn. Der skal have været hvælvede Gange, som fra Klosteret førte ind til Kirken; ved Gravning paa Kirkegaarden er man stødt paa en saadan (se C. Neergaard, Af hvilken Orden var Maristed Kloster?, i Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 741 flg.).

Den Smule Betydning, Byen havde i den nyere Tid, beroede vel væsentligst paa dens rige Fiskeri, og dens største Bekymring var vel dengang som nu dens Havn, der har været udsat for Tilsanding og Ødelæggelser ved Storm. Aar 1559 og 1562 tilstod Kongen Byen Tømmer til Udbedring af Havnen (det sidste Aar siges, at den havde lidt stor Skade); 9/1 1570 udstedtes den første Havnevedtægt (se Kanc. Brevbøger 14/2 1571). 1769 siges der om Byen (D. Atl. V S. 243), at der er god Lejlighed til Skibsfart, „naar alene Havnen, som af Sand er tilstoppet og Bolværket næsten øde, blev igen sat i god Stand“; i en Storm 1792 udfyldtes helt Indløbet af Sand. Har Havet givet Byen dens vigtigste Næring, har det ogsaa ofte været den en arg Fjende; Pæleanlæg, Brønde osv. ude i Stranden vidne om, at Havet har bortskyllet de østlige Dele af Byen, og Kirken, som nu ligger nær ved Kysten, har sikkert tidligere ligget omtr. midt i Byen. Ogsaa Aaens Oversvømmelser have anrettet Ødelæggelser. Heller ikke Krigene have ladet Byen uberørt. Saaledes siges der, at den var i stor Armod efter Svenskekrigen 1660, og at mange Beboere havde forladt den (se Saml. til j. Hist. IX S. 162). Aar 1672 havde den 670, 1769 483 Indb. Efter Midten af 19. Aarh. er den imidlertid vokset ikke saa lidt, og i de sidste Aar har det tiltagende Badebesøg bragt nyt Liv til Byen.

Sæby har haft en Latinskole, som blev oprettet omtr. 1550 paa Tilskyndelse af Bisp Oluf Chrysostomus og ophævedes 1739; den Skolebygning, som blev bygget 1645 af Borgmester Hans Nielsen, laa ved Kirkegaarden (se Aalborg Katedralskoles Progr. 1871).

Om Sæby Bys Vide- og Vedtægtsbreve af 1655 og 1685 se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 61 flg.


Eksterne Link