Svaneke Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Svaneke Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Svaneke Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Ibsker Sogn


Følgende beskrivelse af Svaneke Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Svaneke Købstad ligger i Øster Herred under 55° 8’ 3" n. B. og under 2° 34’ ø. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Ende) paa Øens østligste Punkt. Byen ligger meget smukt paa og omkring tre Klippehøjder, fra hvilke Terrænet falder terrasseformigt ned til Havet, hvor den skærfulde Kyst danner to smaa Bugter, „Vigen" (bornh. Væjen), mellem de to Odder Møllenakke og Vagtbodnakke, og „Hoppekrogen", mellem sidstnævnte og Hullenakke. Den ved Vigen lavtliggende Del af Byen kaldes ogsaa „Vigen", og den sydl., ligeledes lavtliggende Del kaldes „Hullet". Fra Højderne er der en smuk Udsigt ned over Byen og Kysten. Ud for Raadhuset er der 49 F., 15,4 M., ved Kirkens vestl. Ende 58 F., 18,2 M., over Havet. Afstanden fra Rønne er omtr. 33/4, fra Neksø 1 og fra Aakirkeby 2 Mil. Byen breder sig over et i Forhold til Indbyggertallet meget stort Areal, idet Købstadsgrunden fra S. til N. V. er omtr. 3200 Al. lang (dog er Strækningen mod N. V. næsten slet ikke og den sydl. Del slet ikke bebygget), en Følge af, at de for det meste med Smaahaver omgivne Huse til Dels ligge spredte mellem den frembrydende Klippegrund. Byen er derfor ogsaa uregelmæssig bygget med en Del krumme og snævre Gader, der ikke ere brolagte, da Underlaget er Klippegrund, men belagte med Grus. Kun faa af Gaderne have Navne. Storegade fører fra Havnen mod V. til Landevejen til Rønne; mod S. gaar Vejen til Aarsdale, mod N. til Listed. Husene ere for det meste i eet Stokværk, uden noget Særpræg ; gamle, interessante Bygninger findes ikke.

Svaneke Købstadsgrund udgjorde ved Udgangen af 1897 omtr. 152 Td. Ld., Markjorderne 262 Td. Ld., og Byen havde 45 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 312 (Okt. 1897 var der i alt 383, hvoraf 4 paa Markjorderne). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1895 382 Td. Ld.; deraf vare besaaede 139, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng osv. 68, Have 31, Skov 35, Stenmarker 65 og Veje og Byggegrunde 44 Td. Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var Vi 1895 44,3 bornh. Td. (30,5 Td. alm.); der var 14 Gaarde med tils. 34,2 Td. Hrtk., af hvilke 12 dreves fra Ejendomme i Byen, samt 25 Huse.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var Ve 1897 1,094,300 Kr. (Antal af Forsikringer 350).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:

Kirken, beliggende i den sydl. Del, er til Dels ombygget og fuldstændig fornyet udvendig samt udvidet 1880 efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup; den bestaar af Skib med Apsis mod 0. og Taarn mod V. og er bygget af Kamp og Mursten. Vinduerne ere rundbuede. Kirken er dækket af et tresidet Træloft. Det låve, firkantede Taarn er forneden af Kamp, medens Overdelen er Bindingsværk, over hvilket der hæver sig et spaantækket Spir, paa hvis Top ses en Fløj med en Svane; i Forhallen under Taarnet er der Indgang fra N.; over Skibets Østgavl er der en lille Tagrytter. Altertavlen er et Maleri fra 1882 (Christus og Synderinden); Prædikestolen er et middel-maadigt Billedskærerarbejde fra 1685; Døbefont af Træ. I Kirken hænger en smuk Malmlysekrone fra 1673, skænket af Poul Kofoed og Magdalene Margrethe Heslers Datter; i Forhallen hænger en Mindetavle om Chr. V’s Besøg 1687 og to Tavler med Navnene paa Kirkens Præster fra 1529. — Paa Kirkegaarden, der omgiver Kirken, og paa hvilken der 1892 er opført et Kapel, staar ved den nordl. Indgang en Runesten (tidligere i Vaaben -huset), „Gyldens Aa Stenen", med Indskriften: „Bufe lod rejse (Sten) efter Aukil Fader sin. Gud og Christ hjælpe (hans) Sjæl". Paa Kirkegaarden en Ligsten, der tidligere har ligget over Landsdommer Ancher Müller, † 1716, og Hustru.

Kirken, der ejer sig selv, har en Kapital paa 700 Kr. og to Bankaktier; i aarl. Arvefæsteafgift betales til Kirken 91j2 Td. Byg og 9,20Kr.; dens Gæld er 1300 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Storegade, er opført for Svaneke og Øster Herred 1858 af Grundmur i 2 Stokværk efter Tegn. af Brand-kapt. D. J. Nielsen. Bygningen indeholder en Tingstue, et Værelse, der benyttes til Udvalg og af Forligskommissionen m. m., en Byraadssal, 3 Enkeltog 1 Dobbeltarrest samt Bolig for Arrestforvareren.

Borgerskolen, nær ved Torvet, med to betalende Realklasser, er opført i Slutn. af 18. Aarh. i 1 Stokværk; den har 6 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde; ved Beg. af 1898 var Elevernes Antal 164. En teknisk Skole, mod N. 0. i Byen, er opført 1890 (fra Stedet vid Udsigt over Byen og Omegnen).; — I 1890 er der stiftet et Legat („Fru Math. Carlsens Legat") til Opførelsen af en Haandgerningsskole for fattige Pigebørn.

Fattighuset, mod N., har Plads for 6 gamle fattige. Sygehuset (Arbejdsgaarden), mod S. ved Vejen til Aarsdale, har Plads til 5 Patienter, der ikke lide af smitsomme Sygdomme.

Posthuset og Telegrafstationen ligger ved Havnen, Toldboden ved Havnen, Krudt- og Materialhuset (under Bornholms Arsenal) mod N. Ø, ude paa Vagtbodnakke. Nær ved tekn. Skole ligger et 1893 opført Missionshus (Baptistkap.), ved Kirken et 1897 opf. Indre Missionshus, „Siloam".

Ved Byen er der to offentlige Lystanlæg, et mod N. og et mod S. — For Filologen J. N. Madvig, der er født i Svaneke 7/8 1804, er der ved den vestl. Indkørsel til Byen ved Østergade 1874 rejst ved Subskription fra hele Bornholm et Mindesmærke, bestaaende af en af Bissen udført Broncebuste paa en Granitstøtte (se Vignetten S. 44). — I Hotel „Østersøens" Have staar et Morbærtræ, der skal være det største paa Øen, og i Købmand Holsts Have et usædvanlig stort Valnødtræ.

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 1318; 1801 havde den 663, 1840: 893, 1860: 1065, 1880: 1250 Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 85 levede af immateriel Virksomhed, 443 af Industri, 199 af Handel og Omsætning, 63 af Søfart, 202 af Fiskeri, 84 af Jordbrug, medens 124 fordeltes paa andre Erhverv, 28 nøde Almisse, og 90 levede af deres Midler. — Fiskeriet og Søfarten have en Del Betydning. Forholdsvis mange leve af deres Midler, da Byen staar i Ry som behageligt Opholdssted for Aftægtsfolk.

Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1896, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 2762 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt 1412 Pd., Kaffe 11,864 Pd., Salt 156,863 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 21,428 Pd., Stenkul 3595 Td. og 1,925,594 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 125,577 Pd. samt Tømmer og Træ 105 Clstr. og 15,720 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Ud^ landet bl. a. 8086 01 fersk og 100,660 Pd, røget Sild. Til indeni. Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 11,198 Pd. fersk Laks, 2128 01 fersk og 276,126 Pd. røget Sild samt 4522 Kbfd. tilhuggen Granit og 7806 Td. Grus.

Ved Udgangen af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 63 Fartøjer og maal te Baade med en saml. Størrelse af 1099 Tons, deraf 2 Dampskibe tils. paa 522 T. og med 93 Hestes Kr. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 144 Skibe med 3004 og for Udgaaende 123 Skibe med 330 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 144 og udgik 159 Skibe, (hvoraf 101 og 94 Dampsk.) med henholdsvis 2187 og 2708 T. Gods.

De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af Godtgørelser, 8390 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 567 Kr., ialt 8957 Kr. (172 Kr. mere end i 1895).

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: et Savværk, et Dampspinderi, 2 Baadebyggerier, et Garveri, 5 Silderøgerier, et Stenhuggeri, et Bryggeri og 3 Møller.

Kreaturholdet var 15/7 1893: 62 Heste, 150 Stkr. Hornkvæg (deraf 117 Køer), 26 Faar og 82 Svin.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Øster Herred med Christiansø. Byraad et bestaar, foruden af Borgmesteren, af 9 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Skolevæsenet, e) for Gade-og Vejvæsenet, f) for Belysningen, g) for Lystanlæggene, h) for Udmarkerne, i) for Alderdomsunderstøttelse, k) for de kommunale Valg.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne: Skatter 11,445 Kr. (deraf Grundskat 811, Husskat 489, Formue- og Lejlighedsskat 10,145), Afgifter efter Næringsloven m. m. 680, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 1769, Indtægt af Aktiver 1571 Kr.; af Udgifterne: Bidr. til Ståt 216, Bidr. til Amt 2547, Bidr. til Amtsskolefond 15, Byens Bestyrelse 627, Fattigvæsen 1645, Alderdomsunderstøttelse 4072, Skolevæsen 4641, Rets- og Politivæsen 45, Gader og Veje 2306, Gadebelysning 152, Renlighed 85 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896 i Kapitaler 33,969 og i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 9900 Kr.; den havde ingen Gæld. For Aaret 1898 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed la pCt. Den anslaaede Indtægt er 332,200 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 187,500 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere Raadhuset, Borgerskolen, Fattighuset og et Sprøjtehus.

Byens Politikorps bestaar af 1 Formand og 10 Mand, som have at give Møde og fungere efter Politimesterens Ordre. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Assistent, 2 Brandmestre og for hver af de 3 Sprøjter 1 Sprøjtemester, 2 Straalemestre og 10—16 Mand.

I Sparekassen for Svaneke og Omegn (opr. l/4i 1895) var 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 1,087,306 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 68,795 Kr., Antal af Konti 1672.

Havnen. Byen havde i ældre Tid en ret god Havn; men ved Beg. af 19. Aarh. var den saa at sige helt ødelagt paa Grund af manglende Tilsyn. Da begyndte man, navnlig ved Købmand Jeppe Holsts Bestræbelser, omtr. 1810 at anlægge en ny Havn, som man sprængte ud i Klippegrunden; 1816 var der 5—l1^ F. Vand; omtr. 1850 uddybedes den sydlige Del, 1866 havde Havnen en Dybde af omtr. 12 F. Da maatte man, efter at Havnen var bleven saa godt som ødelagt ved Stormfloden Nov. 1872, atter tage fat paa Arbejdet, som fuldendtes 187 7 med en Bekostning af 240,000 Kr. Havnen bestaar af en Forhavn, der kun kan benyttes af Baade (tidligere Baadehavn var Frennehavn S. for Sandkaas Odde), en Yderhavn med 11½ og en Inderhavn med 12 F. Vand. Mellem Yder- og Inderhavnen er der en Port (fornyet i 1895), hvorved Rulning i Inderhavnen kan forhindres. Molerne ere alle af Granit. Havnen er vanskelig tilgængelig ved østl. og nordøstl. Storme, hvilket formentlig skyldes den forandrede Retning, der ved Ombygningen gaves den ydre Mole. Med Paalandsstorm kan Skummet staa indtil 100 F. i Vejret og føres langt ind i Byen. Havnens Størrelse er omtr. 15,000, Havnepladsens 20,000 Al.; Bolværkernes Længde er i Yderhavnen 190, i Inderhavnen 335 F. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 Byraadsmedlemmer. Havnen ejede i Efteraaret 1897 i Kapitaler 4583 og i faste Ejendomme, Inventar m. m. 4700 Kr.; dens Gæld var 153,332 Kr., hvoraf 82,000 skyldtes til Statskassen, 70,828 til Amtet og 504 til Byfogedkontoret. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 12,500 Kr. — Ved Havnen er der Redningsstation. Fra Havnen besørges pr. Baad Postforbindelsen med Christiansø.

I gejstlig Hens. har Svaneke til Anneks Ibsker, hvor Sognepræsten bor.

Svaneke hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2. Folketingskreds, Bornholms Amtstuedistrikt (Rønne) og Øens nordøstl. Lægedistrikt (Allinge). Den hører til 6. Udskrivningskreds’ 14. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 14—19.

Ved Svaneke Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør, ved Postvæsenet en Postekspeditør, der tillige er Telegrafbestyrer. Svaneke staar ved Bornholms Telefonselskab (se S. 25) i Forbindelse med de andre Byer paa Øen og ved det østbornholmske Dampskibsselskab i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Hasle og de andre østbornholmske Byer.

Historie. Svaneke (Svaniké) nævnes ligesom Rønne som Købstad i Slutningen af 15. Aarh. og fik ligesom den sine Privilegier fornyede 1555. Til dens Historie kender man intet. Aar 1610 brændte næsten Halvdelen af Byen; en mindre Ildebrand nævnes 24/5 1751; 1658 havde den 70 Borgere, 1769 var Indbyggerantallet 559. Da de svenske under Wrangel 9/6 1645 gjorde Landgang ved Malkværnen N. for Neksø, gjorde kun en Del unge Svanekeboere tapper Modstand under Anførsel af Raadmands-sønnen Albret Wolfsen, der blev skudt ned og begravet i Svaneke Kirkes Vaabenhus. — Svaneke har haft et Hospital. (Om Byen i 19. Aarh.’s Beg. se J. N. Madvig, Livserindringer, Kbh. 1887, S. 24 fl.).


Link