Sunds Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 21. aug 2014, 15:12 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sunds Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sunds Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sunds Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sunds Sogn omgives af Simmelkjær, Ørre, Sinding, Tjørring, Herning, Gjellerup, Ikast og Bording Sogne samt Ginding Hrd. (Grove S.). Kirken, noget sydl., ligger 3 3/4 Mil S. Ø. for Holstebro. De højtliggende, for det meste jævne Jorder (mod Ø. det delvis beplantede Bakkedrag Linnebjærg Bakke) ere noget muldede, men overvejende sandede med store Hedestrækninger, hvoraf store Dele dog ere beplantede. Af Plantagerne nævnes Ildskov Pl., 100 Td. Ld. (anlagt 1889), Myremalms Pl., 937 Td. Ld. (anl. 1897), og Anna Margrethelund Pl., c. 100 Td. Ld. (anl. 1901). Omtr. midt i Sognet ligger Sunds Sø, fra hvilken Sunds-Nørreaa løber til Storaa, som ogsaa løber igennem Sognet. Røgen Bæk udspringer her. Gennem Sognet gaa Viborg-Herning Banen og Damholt-Hodsager Mergelbane.

Fladeindholdet 1896: 17,072 Td. Ld., hvoraf 2812 besaaede (deraf med Rug 1112, Byg 192, Havre 728, Boghvede 257, Bælgsæd 4, Spergel 140, Blandsæd til Modenh. 95, Grøntf. 19, Kartofler 245, andre Rodfr. 14, andre Handelspl. 6), Afgræsning 2999, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1917, Have 27, Skov 85, ubevokset 25, Moser 355, Kær og Fælleder 582, Hegn 10, Heder 7952, Veje og Byggegr. 189, Vandareal m. m. 118 Td. Kreaturhold 1898: 352 Heste, 1643 Stkr. Hornkv. (deraf 1022 Køer), 1857 Faar, 832 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 133 Td.; 48 Selvejergde. med 81, 150 Huse med 52 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1290 (1801: 452, 1840: 627, 1860: 824, 1890: 1141), boede i 239 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomhed, 928 af Jordbr., 73 af Industri, 31 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet: Sunds Kirke (1340: Sunzsæ, ɔ: Sunds Sø), ved Søens Vestkyst, og Byerne: Sunds, ved Søens Østkyst, med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Mosestation samt Jærnbanest.; Ildskov med Filialkirke og Skole; Østermark (spredt); Torup med Fattiggaard (opf. 1901, Plads for 8 Lemmer), Mølle og Kro; Hollingholt med Skole; Linaa med Skole; Røjen med Skole. Plantørgd.; Lystlund, Gd.; Nørremark, Gde.; Nybo, Gd.; Skaaphus, Gd.; Søndergd.; Tværmose, Gd.; Skinderholm, Gd.; Kvalsholm, Gd.; Mølsted, Gd.; Kjærgde.; Sønderos, Gde. og Huse; Kjeldsgd.; Kølbæk, Gd.; Bordinggde. med Mosestation. Ved Kirken Missionshuset „Elim“ (opf. 1893).

Sunds S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 46. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, der er opf. 1897 paa den ældre, nu nedrevne Kirkes Plads (Arkit.: R. Frimodt-Clausen) i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel, bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir mod V. Altertavle, fra 1611, Prædikestol, fra 1664, Granitdøbefonten, med Relieffer, og et Krucifiks ere fra den gamle Kirke, ligesom Klokken, fra 1459, med Indskrift i Minuskler. Den gl. Kirke (Skib, Kor og Vaabenhus, mod S.) var for Skibs og Kors Vedk. fra romansk Tid af utilhugne Rullesten.

Filialkirken i Ildskov er opf. 1898 i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor med aaben Tagkonstruktion.

Ildskov (1496: Ildzhuorn, af orne, ɔ: Skov) har før været en Hovedgaard under Hald Slot. Da Fr. II solgte dette Gods, stod i Skødet, at Gaarden „Jedskov“ eller „Ildskov“ i Sunds Sogn skulde svare, foruden andre Afgifter, visse Kloder Jærn, hvilket vidner om tidligere Tiders Jærnudsmeltning, der har været drevet i disse Egne. Endnu 1857 kaldtes Kærene baade her og i Sinding, Tjørring og Ikast Sogne for Malmkærene, og Vejene, f. Eks. omkring Skaaphus, Malmvejene.

Skaaphus skal være bleven oprettet i 17. Aarh. af Grev Chr. Rantzau af Herningsholm til Faarehold (heraf formodentlig Navnet). S. tilhørte 1704 og 1714 Niels Larsen, men laa 1751 under Herningsholm (s. d.) og havde fælles Ejere med denne, indtil den (13, 11 og 211 Td. H.) 1779 af Birkedommer Peder Grønlund blev solgt for 8000 Rd. til Peder Obel til Kjærgaardsholm. Han skødede 1779 S. for 9400 Rd. til Jens Chr. Holmarch, der 1782 solgte S. (13 og 51 Td. H.) for 2315 Rd. til Forpagteren Lauge Nissen. 1800 skødede Christen Hahle S. (10 Td. H.) for 3000 Rd. til Jens Andersen af Laasby. Gaarden havde tidligere større Areal end nogen anden i Landet. — Kvalsholm (Qualholm) var fordum en Hovedgaard, der havde Navn efter Josva v. Qvalen. Ved 1660 ejedes den af Grev Chr. Rantzau. 1804 var den (6 Td. H.) en Bondegaard under Herningsholm; 1759 laa den (8 Gaarde, 11 Td. H.) under Skaaphus.

Sunds var i tidligere Tid et Pastorat for sig, indtil det ved Res. af 24/1 1821 blev Anneks til Gjellerup; ved Reskr. af 10/11 1828 blev det atter et eget Pastorat.


Link