Struer Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Struer Sogn. Et sogn i Struer Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Struer Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Struer Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Struer Sogn, det mindste i Herredet, bestaar hovedsagelig af Ladepladsen Struer og omgives af Annekset Gimsing, Ølby Sogn og Limfjorden, i hvilken Vraldodde skyder ud og afgrænser Struer Bugt fra Venø Bugt. Kirken ligger 2 Mil N. for Holstebro. Jorderne ere bakkede; Kirkebakken i Byen er 51 F., 16 M. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Oddesund samt Langaa-Viborg-Struer Banen og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 323 Td. Ld., hvoraf 141 besaaede (deraf med Rug 15, Byg 17, Havre 48, Blands. til Modenh. 30, Grøntfoder 8, Rodfrugter 22), Afgræsn. 57, Høslæt, Brak, Eng m. m. 63, Have 4, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 71 Heste, 81 Stkr. Hornkv. (deraf 79 Køer), 44 Faar, 55 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1902 i alt 29 Td. Hrtk., se under Gimsing S. Befolkningen, 1/2 1901: 3230 (1801: 53, 1840: 114, 1860: 159, 1890: 2207), boede i 318 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 527 levede af immat. Virksomh., 42 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 213 af Fiskeri, 579 af Industri, 338 af Handel, 56 af Skibsf., 398 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

Holstebros Ladeplads Struer, ved Struer Bugt, hvis Havn er beskrevet S. 467, har Kirke, ny Præstegaard, Borgerskole, privat Realskole (opr. 1882) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen, Missionshus, et af Amtskommunen ejet Epidemihus (opf. 1900 paa en af Komm. skænket Grund for c. 30,000 Kr.; med 17 Senge og Desinfektionsanstalt; Bygmester: Jensen, Skive), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for S. og Omegn (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 155,129 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,089 Kr., Antal af Konti 622), Bank (opr. 1897; Aktiekapit.: 50,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 223,426, Vekselkontoen 146,527 Kr.), Gasværk (anl. 1897), elektrisk Lysstation (anl. 1901), Kødkontrolst., Teglværker, Savskæreri, Maskinfabrik, Dampkedelfabr., Cyklefabr., Cementstøberi, Farveri, Tobaksfabr., Ølbryggeri, Mineralvandsfabr., Fiskerøgeri, Fiskeeksportforretninger, Mølle, Fællesmejeri, Bogtrykkeri („S. Avis“ udgives i Holstebro og „S. Dagblad“ i Ringkjøbing), mange Haandværkere og handlende, flere Hoteller og Gæstgiverier, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst. samt Toldoppebørselskontrolsted, Postkontor og Dampskibsstation. Byen staar i Dampskibsforb. med Kbh. og Limfjordens Byer. — Desuden i Sognet Struerdal, Gde. og Huse, Overhoved, Gd. med Teglværk, Thorgd. (før Præstegd.), Marskjær, Gd., og Fuglgd.

Foruden Handel og Industri driver Byen ret betydelig Skibsfart og Fiskeri. Ifl. Fiskeriberetn. var der 1900 44 Fiskerbaade; der fiskedes især Flynder (c. 23,000 Kr.), Aal (16,500 Kr.), Torsk, Sild, Hummer og Rejer. Ogsaa i Østersfiskeriet deltager Struer.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 4597 Pd., Glas og Glasvarer 14,627 Pd., Kaffe 16,855 Pd., Salt 50,000 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 5478 Pd., Tobaksblade og -stilke 6651 Pd., Stenkul 218,685 Pd., Metaller og Metalvarer 242,290 Pd. samt Tømmer og Træ 1635 Clstr. og 6642 Kbfd. Til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a.: 1179 Td. Havre, 5189 Pd. Fedt, 15,615 Pd. Uld, 99,201 Pd. Huder og Skind, 91,000 Pd. Klude og 22,600 Pd. saltede Slagteriprodukter. Ved Toldstedet var der i 1901 50 maalte Fartøjer og Baade paa tils. 374 Tons; i udenrigsk Fart indkom 60 og udgik 59 Skibe med henh. 2237 og 105 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 65 og udgik 55 med henh. 1808 og 263 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtgørelser, 23,325, Krigsskatten af Vareindførslen 991 Kr., i alt 24,316 Kr. (2334 Kr. mere end i 1900).

Struer S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 179b. Kirken ejer sig selv.

Kirken, der ligger højt S. for Byens Hovedgade, er opf. 1890-91 i Rundbuestil af røde Mursten paa Granitsokkel (Arkitekt: F. Uldall) for c. 43,000 Kr. og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt ved Vestgavlen et Taarn med ottekantet Overbygn. og Spir (95 F.). Kirken er udv. 111 F. lang, 36 F. bred. Skib og Kor have til Dels aaben Tagkonstruktion, ferniseret og dekoreret; en stor Rundbue fører ind til Koret; Taarnrummet, med fladt Bjælkeloft, er Forhal, til hvilken fører en rundbuet Portal i Vestgavlen; fra Taarnets 2. Stokv. (Tøndehvælv.), hvori Orgelet har Plads, fører en halvrund Bue ud til Skibet. Altertavle, med et Maleri (Christus og Nikodemus) af A. Dorph, og Prædikestol ere af Egetræ. Ny Granitdøbefont. Under Koret Kælder med Varmeapparat.

Forbi Struer, der fra først var Navnet paa den Vig, hvorved Byen ligger (oprindl.: Struker, senere Struger, vistnok af „Struk“, ɔ: Indsnævring), gik i gamle Dage, ligesom nu Landevejen og Thisted-Struer Banen, Vejen over de to smalle Odder, der lukke for Kilen (se S. 527), til Oddesund og videre til Thy. Da Vadestedet mellem de to Odder var farligt, blev det 1578 befalet Lensmanden paa Ørum, Ludv. Munk til Kvistrup, at bygge en Skibsbro og holde en Pram og Baad der, og 1589 fik han ny Ordre om at bygge en Bro over Vadestedet. Stedet blev snart efter almindeligt benyttet som Ind- og Udskibningssted (alt i Præsteberetn. 1638 omtales det som saadant), og der lossedes navnlig norsk Bygningstømmer; D. Atl. siger 1769, at der især lossedes Tømmer og Jærnværk fra Aalborg til Holstebro og andre Steder i Egnen. Struer var 1733 bleven lagt under Holstebro som dens Losse- og Ladeplads, senere bekræftet ved Reskr. af 27/6 1777; 1798 fik tillige Holstebro Tilladelse til at sælge Varer paa Stedet, hvorfor der anlagdes en Kompagnigaard (den paavises endnu) i Fællesskab af denne Bys Handelsmænd. Hvad der dog især har bidraget til Struers Opkomst, er Aggerkanalens Aabning 1825; senere kom dertil Anlæg af Løgstørkanalen og Byens Havn samt Landevejen mellem Holstebro og Oddesund; Jærnbaneanlæggene have yderligere givet den Fremvækst. — Ved Stormfloden 1839 led Struer betydeligt.

En Gaard i Byen, Marskjærgd, nævnes alt 1497 som tilhørende Gimsing Kirke; ved Midten af 16. Aarh. blev den af Domprovst Iver Juel bortfæstet til Adelsmanden Jens Hjul, som 1560 fik kgl. Stadfæstelse paa at maatte beholde den paa Livstid.

Sognet var før en Del af Gimsing Sogn, men blev fra 1/1 1895 (Resol. 1/6 1894) et eget Sogn med Gimsing til Anneks.


Link