Stauning Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Stauning Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Stauning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1536 Ole Christensen (Lønborg?)
  • 1578 Jacob Sindels (Sinders?)
  • 1600 Lauge Jensen Øderup (el. Oderup)
  • 1628 Hans Gregersen
  • 1639 Peder Jørgensen Hegelund
  • 1659 Peder Jørgensen Jelling
  • 1684 Frederik Clausen Wildschøtt
  • 1688 Poul Pedersen Stauning
  • 1722 Peder Nissen (Nissenius) Wedel
  • 1738 Andreas Kjeldsen Balslev
  • 1787 Lars Graversen Brøllund
  • 1815 Niels Schaarup
  • 1838 Jens Lund
  • 1840 Johannes Meller Valeur
  • 1850 Hans Billeschou Jansen Cramer


Følgende beskrivelse af Stauning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Stavning Sogn omgives af Dejbjærg og Skjern Sogne, N.-Horne Hrd. (Lønborg S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aas Delta (se S. 616), Ringkjøbing Fjord og Hind Hrd. (Velling S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil S. S. Ø. for Ringkjøbing. De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede, ret godt muldede, med Marskenge ved Fjorden og Hedestrækninger mod Ø. Af Plantager nævnes Stavning Kommunes Pl., c. 80 Td. Ld., anl. 1901. I Fjorden ligger Klægbanken, c. 600 Td. Ld. Gennem det østl. Hjørne af Sognet gaar den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7476 Td. Ld., hvoraf 1618 besaaede (deraf med Rug 543, Byg 160, Havre 340, Boghvede 14, Spergel 200, Blands. til Modenh. 236, Grøntf. 15, Kartofler 73, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 2038, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2169, Have 12, Hegn 11, Skov 34, ubevokset 80, Moser 49, Kær og Fælleder 243, Heder 1137, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 399 Heste, 1463 Stkr. Hornkv. (deraf 867 Køer), 1792 Faar, 880 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 311 Td.; 82 Selvejergde. med 283, 64 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 814 (1801: 499, 1840: 610, 1860: 701, 1890: 828), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 620 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 86 af Industri, 17 af Handel, 1 af Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Stavning Kirke (1340: Stafningh), Præstegd. (smuk Plantage), Missionshus (opf. 1898), og Byerne: Bovsø med Forsamlingshus (opf. 1890), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Hedeby, Høllet med Skole (østre Sk.); Sønderby, Langkjær; Strandby, Andrup; Østerby med Skole (vestre Sk.); Mejlby; Halby. Sønderbykjær, Huse; Knudgde.; Bjærggde.; Sand, Gd. (ell. Nørkjærgd.); Kolding, Gd.; Vester-Bjærggd.; Søgd.; Sønder-Vognbjærg, Gd.; m. m.

Stavning S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 2. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus og Sakristi mod S. og Materialhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Skibets vestl. Del synes at være tilføjet endnu i romansk Tid. To Døre mod N. (tilmur.) og een mod S. samt Korbuen ere bevarede. Senere tilføjedes Taarn, Sakristi, Vaabenhus og Materialhus, alle af Mursten. Korgavlen og Korets Sydside ere ombyggede i Nutiden. Altertavle og Prædikestol (fra 1603) ere begge i Renæssancestil. Malmstagerne ere i Aaret 1654 skænkede af Herredsfoged Christen Olufsen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1616 og 1653. I Skibet et gotisk Krucifiks. Epitafium, opsat 1657, nu benyttet til Series pastorum. I Koret en lille Klokke fra kat. Tid. Paa Kirkegaarden Ligsten over ovenn. Herredsfoged Chr. Olufsen, † 1654, og Hustru. Ifl. en Sten i Skibet døde der 1603 i Sognet 150 Mennesker af Pest.

Vognbjerg har været en Hovedgaard, der 1487 af Las Rød pantsattes til Niels Clemmentsen. 1711 skødede Peder Pedersen Baggis 3/4 af V. (14 Td. H.) for 17 1/2 Rd. pr. Td. H. til Steffen Nielsen, der lagde den under Brejninggd., hvorfra den (9 og Tiender 56 Td. H.) 1789 af Niels Chr. Stephansen blev solgt for 7030 Rd. til Landinspektør Joch. Fr. Lütken.

Klægbanken er en gammel Sandbund, som først i de senere Aar er bleven bevokset, navnlig med kraftigt Rør, og er Skueplads for et livligt Fugleliv; 8/10 1897 tog Staten den i Besiddelse. — Sognet har lidt meget ved Stormfloden 1634 og ved senere Oversvømmelser.


Link