Stadil Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Stadil Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Stadil Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 14 marts 1823 med Tim Sogn

  • 1539 Peder Bertelsen
  • 1589 Peder Pedersen Schomann
  • 1629 Laurits Pedersen
  • 1661 Laurits Jensen
  • 1664 Jens Lauritsen
  • 1682 Claus Nielsen Colding
  • 1697 Oluf Guldberg
  • 1711 Frants Andersen Raarup
  • 1732 Laurits Pedersen Schade
  • 1764 Maturin Pedersen Endorph
  • 1783 Oluf Johansen Schlichtkrull
  • 1803 Laurits Helbech
  • 1806 Niels Schaarup
  • 1815 Lars Graversen Brøllund
  • 1819 Severin Storm
  • 1860 Johan Carl Hieronymus Molbech
  • 1869 Søren Laurits Hans Christian Emil Worsøe


Følgende beskrivelse af Stadil Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Stadil Sogn, omgives af Vedersø, Tim og Hee Sogne samt Stadil Fjord og Ulvborg Hrd. (Husby S., Landstrimlen „Husby Klit“, se S. 578). Øerne Stadilø og Næsø ere nu blevne landfaste ved Vester Stadil Fjords Inddæmning. Kirken, mod S. Ø., ligger 1 1/2 Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere gode, muldede, dels sand-, dels lerblandede, med store Enge ved Fjorden (Halkjær og Volderum Enge).

Fladeindholdet 1896: 4056 Td. Ld., hvoraf 1358 besaaede (deraf med Rug 364, Byg 159, Havre 427, Boghvede 8, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 115, Grøntf. 12, Kartofler 84, andre Rodfr. 134), Afgræsn. 1183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have 7, Hegn 5, Skov 8, Moser 62, Kær og Fælleder 179, Heder 17, Veje og Byggegrunde 35 Td. Kreaturhold 1898: 328 Heste, 1403 Stkr. Hornkv. (deraf 849 Køer), 1448 Faar, 790 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 298 Td.; 83 Selvejergde. med 276, 52 Huse med 22 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 848 (1801: 608, 1840: 729, 1860: 759, 1890: 836), boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 666 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 41 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.

I Sognet Stadil Kirke (1290: Stathæl, 1273 og 1340: Stathel, 1293: in Statlæ, 1300: Stadlæ; udt.: Stajel), og Byerne: Kolby med Præstegd.; Stadil med Pogeskole og Mølle; Vesterager; Fuglbjærg (1438: Fowelbergh); Brombjærg; Halkjær med Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 61,901 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8866 Kr., Antal af Konti 475), Mejlby med Pogeskole; Opstrup; Skjelmose med Skole og Forsamlingshus (opf, 1902); Alrum; Stadilø med Biskole og to Møller. Gde. og Huse: Kampgde.; Dyekjær; Søtoft; Slatøft; Østertoft (6-7 Td. H.); Tesbjærg; Damgd.; Stovgd.; Bjærg; Højen; Nygd.; Sjøng; Korsholm; Graversgde.; Nørgde.; Dalsgde.; Hustedgde. Hovedgaarden Søndervang har 14 Td. H., 115 Td. Ld. (foruden Rørskær og Sø med Fiskeri), hvoraf 40 Eng, Resten Ager.

Stadil S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, vistnok indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel, Korbuen, med Udsmykninger paa Gesimserne, og Norddøren ere bevarede; Sydd., med en utydelig Indskr. paa Overliggeren, og eet Vindue ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (nu Forhal) og Rundbue ind til Skibet samt Udbygning til Trappen (nu ubenyttet), og Vaabenhuset, begge af Munkesten. En Korsarm mod S. (i Skibets Mur ses to tilmur. Rundbuer), der har været Gravkapel, og et Sakristi ved Korets Nordside ere nu nedbrudte, det første ved 1810. Altertavlen (et Antemensale), i Indfatning i Renæssancestil, er fra romansk Tid (Slutn. af 12. Aarh.) og bestaar af drevne, forgyldte Kobberplader med indfattede, slebne Stene; i Midtfeltet Christus, i de mange smaa Felter Scener af Jesu Liv, Apostlene osv. (se Saml. t. j. Hist. V S. 184 flg.). I Granitalterbordet er der 1901 fundet et Gemme med Relikvier. Romansk Granitdøbefont med Udsmykninger paa Foden. Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil med rigt Snitværk. Præstestol (før Skriftestol) i gotisk Stil. I Skibet et lille Krucifiks og et Pulpitur, med Billeder af Christus og Apostlene, i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Slotsfoged Laur. Jensen paa Østertoft, † 1681, og Hustru, i Vaabenhuset Ligsten over Erik Vognsen til Søndervang og Hustru. Inventariet er restaur. i 1901 under Ledelse af Prof. V. Koch. (Om Indskrifterne se Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 542 flg.).

Søndervang tilhørte i 2. Halvdel af 15. Aarh. en Væbner Claus Jensen; hans Datter Fru Edel († efter 1552) ægtede Joseph Rekhals, hvis Datter Birgitte bragte den til sin Ægtefælle Terkel Pedersen, Væbner, og disses Datter Maren den til sin Ægtefælle Erik Vognsen. 1603 ejedes S. af Mads Thomesen (den var da nylig brændt), som 1607 skødede den til Knud Gyldenstierne til Timgd., † 1636, hvis Datter Jytte bragte den til sin Mand Otte Thott († 1656), der 1653 solgte den til Jørgen Rosenkrantz; fra ham gik den over til Søsteren Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts, som 1667 tillige med Jørgen Krabbe og Knud Thott skødede S. (84 Td. H.) til Thomas Fuiren, † 1673; derpaa ejedes den af Brodersønnen Didrik Fuiren til Fuirendal († 1686), af dennes Enke Fru Margr. Eilers, † 1708, hendes Datter Friherreinde Christine Fuiren, † 1735, Gehejmer. Harboes, efter hvem den (61, 38 og 275 T. H.) 1738 paa Aukt. solgtes for 12,030 Rd. til Regimentskvarterm. Svenning Andersen († 1760), hvorpaa den 1760 skødedes til Peder Pandrup til Marsvinslund, der 1769 solgte den for 24,000 Rd. til Generalaud. Andr. Høyer; han skødede den 1778 for 32,000 Rd. til Chr. Ehrenreich Brockdorff (før til Hessel og Rugballegd., † 1819), der 1792 solgte S. (61 Td. H.) og 5 Huse for 10,320 Rd. til 40 Bønder. De udstykkede Gaarden og solgte Hovedparcellen c. 1800 for 5000 Rd. til Chr. Toft, fra hvis Familie den ved Giftermaal gik over til Enev. Slot; han afstod den 1874 til Svigersønnen Jens Eskilsen; 1891 overtoges den af Vest- og sønderjydsk Kreditforening, som solgte den 1896 for 52,000 Kr. til den nuv. Ejer, Chr. Skibsted. — Den nuv. Hovedbygning (2 Fløje i eet Stokv.), der er opf. c. 1860, ligger paa den gamle Ladegaards Plads. Den gamle Hovedbygning, der laa mod Ø. i den nuv. Have, skal have bestaaet af 3 Fløje, hvoraf Hovedfløjen i to Stokv.; den sidste Rest nedbrødes c. 1860.

Østertoft blev 1668 af Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts, skødet (13 Td. H.) til Laurids Jensen og ejedes 1699 af Thomas Pedersen († 1730), hvis Enke 1731 skødede Ø. (12, Tiender 38 og Gods) for 3000 Rd. til Fru Christine Fuiren, hvorefter Ø. var Ladegaard (12 Td. H.) under Søndervang. — Til Stadilholm skrev sig 1455 en Væbner Las Daa. — Stadilø kaldes 1583 „Stalø“ og ejedes da af Folmer Rosenkrantz til Stensballegd. — Kampgaard skal eftert Sagnet være en gammel Kongsgaard.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Stadil_Sogn&oldid=4256"