Sneum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sneum Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Sneum Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sneum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sneum Sogn (hvoraf en Del hører til Gjørding Hrd.) omgives af Annekset Tjæreborg, Skads og Nykirke Sogne, Gjørding Hrd. (Bramminge, Hunderup og Darum S.) og Vesterhavet (Fanø Bugt). Kirken, noget sydl., ligger c. 2 3/4 Mil S. S. Ø. for Varde og 1 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Esbjærg. De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med store Enge langs Kysten (som ved Stormflod staa under Vand) og Sneum Aa, som løber gennem Sognet og danner en Del af Østgrænsen mod Gjørding Hrd.; Nordgrænsen dannes af Gummesbæk, der falder i Sneum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Ribe og Lunderskov-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 3736 Td. Ld., hvoraf 1199 besaaede (deraf med Rug 311, Byg 130, Havre 461, Boghvede 73, Blands. til Modenh. 48, Grøntf. 11, Kartofler 85, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1347, Høslæt, Brak, Eng m. m. 905, Have 15, Skov 10, Moser og Kær 80, Heder m. v. 105, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg (deraf 514 Køer), 820 Faar, 276 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 199 Td.; 57 Selvejergde. med 154, 67 Huse med 23 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 664 (1801: 359, 1840: 423, 1860: 517, 1890: 620), boede i 133 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomned, 470 af Jordbr., 56 af Industri, 13 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 35 af deres Midler.

I Sognet Sneum Kirke (c. 1340: Snethum, Snethom, Sneom), ved Sneum Aa, og Byerne: Allerup (1342: Aldrop) med Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 43,678 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5461 Kr., Antal af Konti 200) samt Bro over Aaen til Darum; Spøttrup; Opsneum med Skole; Tømmerby med Skole; Terpager (de to sidste under Gjørding Hrd.). Hovedgaarden Sneumgaard har 17 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 42 Eng, 16 permanent Græsning, Resten Ager; til Gaarden hører en Laksegaard, hvor der drives Lakse- og Aalefiskeri. Endrup-Posthus, Gæstgiveri, ved Landevejen; m. m.

Sneum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads og Ribe Hrdr.’s Jurisdiktioner (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg og Ribe Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 36. og 16. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, der oprindl. har haft Apsis, som allerede er nedbrudt i Middelalderen, ere fra romansk Tid af Tuf og Granit paa Sokkel dels med Skraakant, dels med Hulliste; paa Nordsiden Lisener og Rundbuefrise. I den senere Middelalder fik Skibet 3 Hvælvinger, Koret 1 (den eneste helt hvælv. Tufstenskirke i Omegnen af Ribe), og Taarnet, af Mursten med hvælv. Underrum, tilføjedes (paa Vestmuren: 1772). Ved en Restauration 1891 (Arkitekt: Estrup) ombyggedes Koret, Skibet istandsattes, og et Vaabenhus mod S. nedbrødes, medens Taarnrummet blev Forhal. Flere oprindl. Vinduer. Ny Altertavle med Krucifiks, opsat 1891; den gamle Tavle, med et Maleri (Nadveren), hænger i Skibet. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Aarst. 1604. Orgel fra 1901. Paa Nordvæggen et Træbillede af Madonna. I den tilmur. Syddør en Dør med middelalderlig Jærnbeslag. Epitafium over Præsten Venzel Galthen, † 1736. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1443. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 144-47 og T. 33-35).

Sneumgaard er oprettet i Beg. af 17. Aarh. af Fr. Munk til Krogsgd. og Oksvang; derpaa ejedes den af Peder Lange til Kjærgd., som 1638 solgte den til Wenzel Rothkirck til Krogsgd., hvis Døtre 1668 skødede den (84 Td. H.) til Oberst Joach. Schack til Bramslykke og Kjærstrup, † 1700; hans Søn Niels Rosenkrantz S., † 1731, overtog den (87, Tiender 130, Kirkegods 22, Gods 331 Td. H.) 1716 for 25,667 Rd., og hans Søn Gehejmerd. Joach. Otto Schack-Rathlou († 1800) skødede den 1758 (i alt 575 Td. H.) til Biskop Peder Hygom, der købte den for Sønnen Justitsrd. Jak. Hygom, som 1770 skødede den til Hans Erik Saaby til Brandtbjærg, † 1776; han skødede den (87, Bøndergods 152 Td. H.) 1774 til Enke efter Byskriver i Varde Rasmus Øllgaard, og hendes Arvinger solgte den 1777 (Bøndergods 207 Td. H.) til hendes Søn Niels Rasmussen Ø., † 1783; hans Enke bragte den 1784 til sin 2. Mand Hak Kampmann, som bortsolgte Bøndergodset og 1809 efterlod den til Sønnen Niels Øllgaard K., † 1828, hvis Enke 1836 solgte den for 32,000 Rd. til cand. jur. A. Mussmann, som 1856 solgte den for 64,000 Rd. til Danielsen, † 1866, hvorpaa den solgtes for 55,000 Rd. til H. Busch; han udstykkede den og solgte de 17 Td. H. for 130,000 Kr. 1875 til den nuv. Ejer H. P. Hansen. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1882. Den første Bygning, som vist ikke har haft Grave, afbrændtes i Svenskekrigen 1659 (i Haven er der i 1. Halvdel af 19. Aarh. fundet Mursten); den anden opførtes vistnok lige efter.

Præstegaarden laa indtil 1621 i Sneum, da Kongen mageskiftede den til Fr. Munk til Sneumgd. for en Gaard i Allerup, der siden har været Præstegaard.



Link