Forskel mellem versioner af "Snedsted Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 18: Linje 18:
 
*1780 Niels Bendtsen Curtz
 
*1780 Niels Bendtsen Curtz
 
*1802 Niels Hesselberg
 
*1802 Niels Hesselberg
*1809 Niels Ludvig Christian Bentzon
+
*1809 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I240448&tree=NSD Niels Ludvig Christian Bentzon]
 
*1830 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I23169&tree=NSD Gerhard Peter Brammer]
 
*1830 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I23169&tree=NSD Gerhard Peter Brammer]
 
*1842 Ludvig Christian Müller
 
*1842 Ludvig Christian Müller

Nuværende version fra 6. jun 2020, 20:41

Historisk info om Snedsted Sogn, et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hassing Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Snedsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 3 juni 1825 med Nørhå Sogn

  • 1579 Mads Pedersen
  • 1620 Jens Poulsen
  • 1637 Peder Jacobsen Thisted
  • 1672 Poul Christensen Bedsted
  • 1674 Peder Pedersen Wiborg
  • 1677 Holger Sørensen Schandorff
  • 1734 Vilhelm Vilhelmsen Schmidt
  • 1762 Anders Eriksen Hvass
  • 1780 Niels Bendtsen Curtz
  • 1802 Niels Hesselberg
  • 1809 Niels Ludvig Christian Bentzon
  • 1830 Gerhard Peter Brammer
  • 1842 Ludvig Christian Müller
  • 1848 Niels Hansen
  • 1871 Laurits Gregorius Pasbjerg
  • 1874 Knud Christensen

Følgende beskrivelse af Snedsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Snedsted Sogn omgives af Hundborg Hrd. (Nørhaa, Hundborg, Kallerup og Skjoldborg S.) og Stagstrup, Harring, Hørsted og Sønderhaa Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. V. for Thisted. De i det hele højtliggende og bakkede Jorder ere af meget forskelligartet Beskaffenhed, hvori dog Leret er fremherskende. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vilsund til Stenbjærg og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 3576 Td. Ld., hvoraf 1590 besaaede (deraf med Rug 229, Byg 164, Havre 920, Bælgsæd 9, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 8, Kartofler 110, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 559, Have 16, Skov 9, ubevokset 18, Moser 148, Kær og Fælleder 67, Heder 26, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1252 Stkr. Hornkvæg (deraf 601 Køer), 855 Faar, 386 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 185 Td.; 55 Selvejergaarde med 133, 193 Huse med 50 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1317 (1801: 505, 1840: 901, 1860: 1141, 1880: 1291), boede i 264 Gaarde og Huse; Erhverv: 50 levede af immat. Virksomh., 851 af Jordbr., 6 af Gartneri, 193 af Industri, 37 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Snedsted (1263: Snestath), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1889), 2 Gæstgiverier, Good-Templarloge, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Bageri, Maltgøreri, Ølbryggeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Aarup (1450: Ordorp) med Skole, Farveri, Stamperi, Uldspinderi, Købmandsforretn. og Mølle. Elsted med Skole, Mølle og Teglværk; Bersted; Gjersbøl med Mølle. Bundgd., Korsgd., m. m.

Snedsted Sogn, en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 576. Lægd. Kirken tilhører næsten helt Sognebeboerne.

Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant (under Apsis Dobbeltsokkel). Flere oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret). Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Granit og Mursten og har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har før været hejere (D. Atl. kalder det „det højeste der i Landet“); nu dækkes det af et Pyramidetag (sidst restaur. 1878). Skib og Kor have Bjælkeloft (10 1/4 Al. over Gulvet), Apsis Halvkuppelhvælving. Vaabenhuset, væsentlig af Granitkvadre fra Kirken, er fra 1883. De oprindl. Buer mellem Skib og Kor og mellem Kor og Apsis ere bevarede, den sidste tilmuret. Altertavle i Barokstil fra 18. Aarh. Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont i Firkløverform. I Skibet et stort Krucifiks.

I Aarup omtales 1662 en Gaard, „som skulde være en adelig Sædegaard (12 Td. Hrtk.), ringe og lige ved en af de andre i Byen“; den var af Jakob Sparre og Fru Christence Rodsteen pantsat til Hans Zoega. 1660 havde alt Agathe Rodsteen, Enke efter Albert Friis, pantsat „Hovedgaarden i Orup“ til Casp. Olufsen. — I Elsted boede 1484 en Væbner Jens Andersen.

Ved Snedsted er der fredlyst en af en Langhøj og to Rundhøje bestaaende Gruppe, ved Bersted en Høj, ved Gjersbøl 4 og ved Elsted 7, deribl. de 3 Tophøje og den anselige Thorshøj.

I Snedsted oprettede Præsten N. L. Chr. Bentzon († 1846) 1812 et Skolelærerseminarium, der 1848 flyttedes til Ranum, Viborg Stift (i Præstegaardshaven findes en Mindesten, hvor Seminariet har staaet). Fra 1842 var Historikeren Ludv. Chr. Müller († 1851) Præst her og Forstander for Seminariet; 1848 flyttede han med det og blev Præst for Bjørnsholm-Malle.

Snedsted var tidligere annekteret til Sønderhaa-Hørsted, men blev et eget Præstekald 1622; 1825 fik det Nørhaa til Anneks (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276 flg.), der udskiltes 1895.



Link