Skjern Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2014, 10:17 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skjern Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Skjern Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Thøger Wind
  • 1545 Christen (Thøgersen?) Wind
  • 1560 Gregers Jensen
  • 1601 Mogens Gregersen
  • 1633 Iver Gregersen Hemmet (Hemmeth)
  • 1671 Hans Iversen Schiern (Hemmet)
  • 1693 Jens (Iver) Christensen Hegelund
  • 1706 Just Frederik Hammerich
  • 1761 Jens Jensen Bering
  • 1793 Mathias Thygesen
  • 1828 Frederik Christian Jordan
  • 1860 Jens Christian Kjær (Snog)
  • 1870 Iver de Hemmer Gudme
  • 1875 Hans Peter Jørgensen


Følgende beskrivelse af Skjern Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skjern Sogn omgives af Stavning, Dejbjærg, Hanning, Bølling, Faster og Borris Sogne samt N.-Horne Hrd. (Aadum, Egvad og Lønborg S.). Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere til Dels muldede, i øvrigt sandede og skarpsandede med store Engstrækninger langs Aaerne og nogen Hede med mindre Plantager. Paa Sydøstgrænsen løber Skjern Aa (om Deltaet se S. 616), der her optager Omme Aa i venstre Bred, ligesom den i højre optager de to Biaaer Kirke Aa og Ganer Aa, som løbe gennem Sognet. Af Hedeselskabets Engvandingskanaler findes her Ganer K. og Skjern K. Af Plantager nævnes Lundenæs Pl., c. 100 Td. Ld., anl. 1884. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing og Holstebro til Varde og den vestjydske Længdebane, som ad 3 store Broer føres over Skjern Aas Delta, samt Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 8103 Td. Ld., hvoraf 1834 besaaede (deraf med Rug 669, Byg 148, Havre 384, Boghvede 23, Spergel 282, Blands. til Modenh. 167, Grøntf. 33, Kartofler 106, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1878, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2108, Have 38, Hegn 21, Skov 155, Moser 110, Kær og Fælleder 361, Heder m. v. 1266, Veje og Byggegr. 266, Vandareal m. m. 66 Td. Kreaturhold 1898: 312 Heste, 1185 Stkr. Hornkv. (deraf 778 Køer), 1195 Faar, 726 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 377 Td.; 86 Selvejergde. med 331, 122 Huse med 44 Td. Hrtk. og 40 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2015 (1801: 562, 1840: 828, 1860: 914, 1890: 1465), boede i 326 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 207 levede af immat. Virksomh., 547 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 403 af Industri, 150 af Handel, 55 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skjern (1340: Skyerne), ved Landevejen, en stærkt voksende Stationsby — 1/2 1901 med Engsig, Gde. og Huse, 159 Huse og 1122 Indb. —, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Missionshus (opf. 1888) og to bornholmske Missionshuse, Ting- og Arresthus — opf. 1884 af røde Mursten i to Stokv. (Arkit.: Weber), med Arrestforvarerbolig og Plads til 14 Arrestanter; det ejes af Amtskommunen —, Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 548,813 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 26,452 Kr., Antal af Konti 1549), Læge og Dyrlæge, Elektricitetsværk (aabnet 1903), Andelsmejeri, Dampbageri, Farveri, Garveri, Benmølle, Uldspinderi, Savværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik, flere Købmandshdlr. og andre Handelsetablissementer, Haandværkere osv., Højskoleforeningsbygn., 2 Hoteller og Missionshjem, Jærnbanestation (Station paa den vestjydske Længdebane og Endest. for Skanderborg-Skjern Banen, se S. 93), Telegraf- og Telefonst., Postkontor (Posthuset er opf. 1886), Markedsplads (Marked i Feb., Marts og Aug.), Valgsted for Amtets 6. Folketingskr. og Sessionssted for 5. Udskrivningskr.’ Lægd 1-4 og 6-21; Hedeby; Ganer med Biskole og Vandmølle; Vraa; Marup (Vester- og Øster M.), ved Holstebrovejen, med Biskole; Albæk med Biskole og Mølle; Aanum. Kjærgde. (Store- og Lille K.); Mosegd.; Kjæret, Gd.; Nørgaard Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 25 Lemmer); Lundenæs, Gd. med Laksegaard; Lundenæshuse; Lundenæsmark, Gde.; Petersminde, Herredsfogedbolig; Oldager, Gde.; Ladekjær, Gd.; Kragsig, Gd.; Rakbæk, Gd.; Knudegde.: Smedegde.; m. m.

Skjern S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 1. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lønborggaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og Korets vestl. Del (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og et Par Vinduer ere bevarede. Over Norddøren en romansk Ligsten; et Menneskehoved, en Fodsaal m. m. ere udhugne i tre Kvadre. Senere forlængedes Koret mod Ø., af Granitkvadre og Munkesten, Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Altertavle, Prædikestol (fra 1627), Præste- og Degnestol i Renæssancestil; Orgel fra 1883. Stolestader med Chr. IV’s Navnetræk og Aarst. 1633 og 1642. I Skibet et stort Krucifiks fra tidlig gotisk Tid og en Indskr., ifl. hvilken der 1603 døde 107 Mennesker af Pest i Sognet. Paa Kirkegaarden er 1900 opført et Ligkapel.

Lundenæs var oprindl. et kglt. Slot (Erik af Pommern holdt Retterting her i 1406) og var en Tid pantsat til Biskop Eskild og Kapitlet i Ribe, indtil Dronn. Margrethe indløste det. De første kgl. Lensmænd paa L. vare 1416 en Foged Jep Terkelsen, 1423 Eiler Rønnov, 1442 Erik Rønnov, 1511 Eiler Bryske, osv. Efter 1660 blev Lenet forvandlet til Lundenæs Amt, der 1671-1794 havde Amtmand fælles med Bøvling Amt (se videre S. 453). 1661 solgte Fr. III L. til Peter v. Ufelen og Bonaventura v. Dorbek i Hamburg. Sidstnævntes Datter bragte Gaarden til sin Mand Joachim Werner Bülow til Bygholm, der 1711 fik kgl. Tilladelse til af L. at oprette et Stamhus, der blev i hans Families Besiddelse til 1772, da Kmjkr. Ditlev B. (ifl. kgl. Bevill. 16/4 1771) skødede L. (60, 658, 1896 og Møllesk. 13 Td. H.) til Kancelllr. Lucas v. Klippe; efter dennes Fallit 1779 solgtes Godset, medens L. selv solgtes til Kancellir. Hansen til Lønborggd.; 1795 ejedes den af Kapt. Niels de Jermiin til Lønborggd., som ved kgl. Bevill. af 20/12 1805 lagde Gaarden ind under Stamhuset Lønborggd., hvorfra den atter frasolgtes, efter at dette Stamhus var nedlagt 1813. Nu er den udparcelleret i to Gaarde. — Lundenæs Slot blev i Skipper Klements Fejden afbrændt; efter nogle tvivlsomme Beretninger skal det atter være brændt 1622, men dets egentlige Undergang daterer sig sikkert fra 1644, da de svenske (man paaviser endnu Stedet, hvor deres Skanser skulle have ligget) under Torstenson plyndrede Gaarden og skød Slottet i Brand. Paa en sid Eng S. for Skjern Aa ses endnu Voldstedet. Den egentlige Borgbanke, omgiven af Grave, er 150 F. lang, 70 F. bred og 12-14 F. høj; i et af Hjørnerne er der foretaget en stor Udgravning, og her ses Murbrokker, ligesom der herfra er ført mange Granitsten til Broerne over Skjern Aa. Umiddelbart Ø. for Banken, skilt fra den ved Graven, ligger en anden, dobbelt saa stor, men kun 4 F. høj, uregelmæssig Højning, hvorpaa der mulig ogsaa har staaet Bygninger. Mod N. i ikke ringe Afstand fra Voldstedet laa Avlsgaarden, de nuv. Lundenæs Gde. Her findes Dele af ældre Avlsbygninger og et Stykke Stuehus, 1 Stokv. med Kvist, hvori to Sandstensplader med Vaabener og derover Navnene Henrik Müller (Rentemester) og Sophie Rosenstjerne; Huset hviler til Dels paa Granitkvadre. Af gamle Forleningsbreve ses, at Kongerne have haft et Stutteri paa Slottet, og at der i Lundenæs Amt har været store Skove.

I Marup boede 1652-55 en Adelsmand Niels Krag. — Vester-Oldager har været en adl. Sædegaard, som blev ødelagt af Stormflod 1638, hvorpaa Ejeren Henrik Lange lagde dens Jorder under Dejbjærglund (se S. 624); 1768 var O. to Bøndergaarde.

Niels Ebbesen slog 2/5 1340 ved Lundenæs Holstenerne, som her mellem Skjern Aas Arme havde begyndt at opføre en Borg, og forstyrrede deres Forehavende.

I en Plantage ved Skjernbrogd. er der 1877 rejst en Mindestøtte for Fr. VII.

Ved Albæk er der fredlyst 2 Gravhøje.

Link