Skarrild Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 12. okt 2015, 21:33 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skarrild Sogn. Et sogn i Herning Søndre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Skarrild Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Arnborg Sogn

  • 1584 Christen Andersen
  • 16?? Laurits Nielsen
  • 1661 Peder Pedersen Sommer
  • 1689 Hans Hansen Winkel
  • 1702 Oluf Jensen Due
  • 1709 Christen Thomsen Lund
  • 1724 Arnt Nielsen Bisted
  • 1758 Christen Clausen Svitzer
  • 1773 Nicolaus Hegelahr
  • 1816 Laurits Henrik Hjorth
  • 1824 Hans Hermann Selchier
  • 1832 Dines Peter Lind
  • 1838 C. N. Hellemann
  • 1839 Christian Christiansen
  • 1866 Gottlob Carl August Richardt
  • 1873 Theodor Demetrius Ferdinand Mathiesen
  • 1876 Hans Fischer Jørgensen

Følgende beskrivelse af Skarrild Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skarrild Sogn omgives af S.-Felding, Assing og Arnborg Sogne samt Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger 5 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere skarpsandede med betydelige Hedestrækninger, der udgøre over Halvdelen af Arealet, og Kær og Moser (Ronum Mose, Gammelgaard Mose, Døvling Mose). Store Dele ere dog nu beplantede. Af Plantagerne nævnes Skarrild Kratpl., 246 Td. Ld., anl. 1867, Hesselvig Pl., 835 Td. Ld., anl. 1877, Døvling Pl., 508 Td. Ld., anl. 1887, og Vester Hesselvig Pl., 384 Td. Ld., anl. 1889, alle ejede af Hedeselskabet. Gennem Sognet løber fra N. Ø. mod V. Skjern Aa, som deler Sognet i „Nørre-“ og „Sønderland“, og som i venstre Bred optager Karstoft Aa, der ligeledes gennemløber Sognet. Langs disse Aaer findes store Engvandingsanlæg, saaledes Hessselvigkanalen S. for Aaen og Skjernaakanalen (2 3/4 Mil) N. for den.

Fladeindholdet 1896: 17,479 Td. Ld., hvoraf 2358 besaaede (deraf med Rug 792, Byg 195, Havre 792, Boghvede 138, Bælgsæd 17, Spergel 136, Blandsæd til Modenh. 47, Grøntf. 35, Kartofler 192,- andre Rodfr. 10), Afgræsning 2252, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1551, Have 32, Skov 1288, Moser 578, Kær og Fælleder 178, Hegn 19, Heder m. v. 9007, Veje og Byggegrunde 173, Vandareal m. m. 43 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 1338 Stkr. Hornkvæg (deraf 809 Køer), 1726 Faar, 540 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 93 Td.; 32 Selvejergde. med 61, 110 Huse med 32 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 846 (1801: 306, 1840: 370, 1860: 589, 1890: 810), boede i 180 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 73 af Industri, 22 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet: Byen Skarrild (1340: Skareld), med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Aalykke), Vandmølle, Købmandshdl. og Kro (Gammelgd.); Lustrup, Gd. og Huse; Selstrup, Gde. og Huse; Grene, Gde. og Huse; Ronum, Gde. og Huse, med Skole; Sønder-Karstoft, Gde. og Huse, med Filialkirke og Skole; Døvling, Gde. og Huse, med Skole; Nørre-Karstoft, Gd., har 7 Td. H., c. 800 Td. Ld. Krogen, Gd.; Øvig, Gd.; Krogager, Gd.; Hesselvig Enggaard, c. 200 Td. Ld.; Classonsborg, Pappapirfabrik og Uldspinderi (c. 10 Arbejdere); Sandgd.; Bæktoft, Gd.; Barslund, Gd. og Huse; Sinkebæk, Gd.; m. m.

Skarrild S., een Sognekommune med Arnborg, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 54. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere opf. Vaabenhus (med ellipsebuet Hvælv.), af Granitkvadre og Mursten, mod N. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Der er Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1605 skænkede af Oluf Christensen Ronnom. Romansk bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. Stolestader fra 1624. Klokke, uden Indskrift, fra den tidligere Middelalder.

Filialkirken i Karstoft er opf. 1902, indviet 28/9 (Arkitekt: V. Ahlmann) af røde Mursten i romansk Stil og bestaar af Skib og Kor samt højt Taarn. Bjælkeloft. Alterbilledet er Kopi af Const. Hansens Billede i Torup (II S. 114); Marmordøbefont.

Nørre Karstoft var fordum en Hovedgaard, der 1636 af Iver Mogensen Krabbe blev solgt til Korfitz Ulfeldt, hvis Søn Jakob U. ejede den 1638. Hans Søn Jakob Jakobsen U. skødede den (27 Td. H.) 1683 til Præsten Niels Kjeldsen Ulfborg († 1691), hvis Søn Joh. Nielsen 1695 solgte K. (20 Td. H.) til Knud Hansen Vindfeld, som 1697 skødede K. til Forpagter Hans Andersen, der 1720 skødede K. med Gods (20 og 20 Td. H.) til sin Svigersøn Jens Poulsen; 1722 blev den tilskødet Chr. Trappaud; 1741 ejedes den af Birkeskriver Peder Paaske († 1753), efter hvem den paa Aukt. 1755 købtes af Peder Simonsen Schiønning, som 1759 skødede K. (20 og 46 Td. H.) til Poul Østergaard, der 1766 skødede K. for 4454 Rd. til Prokurator Anders Bagger til Hastrup; han solgte 1771 K. for 5000 Rd. til Herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet, der 1775 skødede den med Tiender (20 og 29 Td. H.) for 7200 Rd. til Poul Østergaard. Senere deltes den i flere Gaarde.

Fabrikken Classonsborg, omgiven af en smuk Plantage, blev anlagt 1837 paa en Gaard Skave (fra 1841 kaldet C.) af Slesvigeren N. Classon som Klædefabrik, men tillige for at forbedre de jydske Uldbindingsartikler. Fabrikken opkøbte Varerne, som behandledes ved Valkning, Presning osv. og derefter solgtes til højere Priser. Men da Ejeren omtr. 1850 flyttede til Bonn, gik den snart over til at blive en almindelig Klædefabrik uden Forbindelse med Husfliden. Nu er den fra 1892 tillige Pappapirfabrik.

Hesselvig Enggaard bestod oprindl. af to Bøndergaarde, som 1869 købtes for 10,000 Rd. af E. M. Dalgas. Dengang kunde Ejendommene næppe give Ejerne det nødtørftige Udkomme; nu vurderer Hedeselskabet, som ejer den siden 1880, den til over 90,000 Kr. Der er Forsøgsstation for Engvanding.

I Nørreland er der fredlyst 5 Gravhøje hørende til Gruppen Rækkehøjene, i Døvling Plantage 3 Høje og ved Døvling den anselige Troldhøj.


Link