Forskel mellem versioner af "Skanderborg Købstad"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 52: Linje 52:
  
 
'''Slots Kirken''',
 
'''Slots Kirken''',
Præstelisten til Slotskirken er fælles med [[Skanderup Sogn (Skanderborg Amt)|Skanderup Sogn]] og [[Stilling Sogn]]
+
Kirkens præster er fælles med [[Skanderup Sogn (Skanderborg Amt)|Skanderup Sogn]] og [[Stilling Sogn]]s præster
 
+
  
 
Paa en Bakke
 
Paa en Bakke

Versionen fra 9. sep 2018, 20:48

Følgende beskrivelse af Skanderborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se også info under Skanderup Sogn

Skanderborg Købstad ligger i Hjelmslev Hrd. under 56° 2′ 25,60″ n. Br. og 2° 38′ 50,93″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens Taarnspids). Byen ligger i smukke Omgivelser paa en Odde, der skyder mod S. ud i den 1685 Td. Ld. store Skanderborg Sø (76 F. o. Havet), hvis Bredder omgives af Skove og Bakker, og i hvis største Del, Store Sø, Ø. for Byen, de to smaa Øer, den skovbevoksede Æbelø og den ved en lille Halvø (Sønderø) næsten landfaste høje nøgne Kalvø ligge; den vestl. Del af Søen kaldes Henning- (Svanesø) eller Lille Sø. Ved Byens Sydgrænse fører en Dæmning med en Bro („Dagmarbroen“), over det smalle Løb, der forbinder de to Søer, til et Næs, ad hvilket Landevejen til Horsens gaar. Højeste Punkt i Byen er mod N. ved Hj. af Adel- og Møllegade, 117 F., 37 M.; paa Torvet er der 90 F., 28 M. Afstanden fra Aarhus er omtr. 3, fra Silkeborg 3 3/4 og fra Horsens 2 1/2 Mil (ad Jærnbanen henh. 3,05 Mil, 23 Km., 4,12 Mil, 31 Km., og 3,85 Mil, 29 Km.). Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1600, fra V. til Ø. højst 600 Al., Hovedgaden er Adel- eller Storegade, der gaar over Torvet og mod N. udmunder i Aarhusvejen, mod S. i Horsensvejen; parallelt med Adelgades sydl. Del gaar Lillegade, der ved Torvet forbindes Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 479,037 □ Al. (noget over 34 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 589 Td. Ld. Byen havde da 7 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var Juli 1901 347, hvoraf 181 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 623 Td. Ld.; deraf vare besaaede 522, Haver 38, Moser og Kær 18, Veje og Byggegrunde 45. Hartk. var 1/1 1895 28 Td.; deraf hørte 3 under 2 Gaarde og 25 under 198 Huse; 1 Gaard og 41 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge bl. a. Skanderup Kirke og Skanderborg Mølle.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/5 1901 8,110,690 Kr. (Antal af Forsikringer 347).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner ævnes:

Slots Kirken, Kirkens præster er fælles med Skanderup Sogn og Stilling Sogns præster

Paa en Bakke („Slotsholmen“) i Skanderup Sogn paa Næsset mod S. ved Horsens Landevej, bestaar af Skib og Kor ud i eet, i Retning S. Ø.-N. V., rundt Taarn med spidst Tag ved Østhj. og ved Taarnets Østside et Vaabenhus, hvortil høje Stentrapper føre op fra Vejen. Kirken er den eneste Levning af Skanderborg Slot, der blev solgt 1767 og da nedbrudt undtagen en Del af Hovedfløjen med dennes østl. Rundel, som 1572 var bleven indrettet til Slotskapel af Fred. II og nu skænkedes som Sognekirke til Byen, hvis Indbyggere allerede havde søgt den siden 1699. Bygningen er af røde Munkesten. Kirkens Indre blev fuldstændig ændret i 1800; den blev restaureret omtr. 1866, Taarnet 1882, Kirkens Ydre 1885. Skib og Kor, der laa i Slotsfløjens Stueetage, have fladt, gibset Loft. Altertavlen (Christus) er malet 1866 af C. Dalsgaard. Prædikestolen (før ved det øverste østlige Vindue), der er fra 1572, fik 1800 sin Plads over Alteret. Døbefonten, af Cement, er ny; gammelt Døbefad af Kobber. Paa begge Sider af Kirken er der Pulpiturer; det nærmest ved Alteret er fra Fr. II’s Tid; paa Stolestaderne findes Vaabenskjolde, Fr. II’s Valgsprog og hans og Dronningens Vaabener og Navnetræk samt Aarst. 1572. Orgelet, over Indgangen mod S., er fra 1800, skænket af Familien Pultz (et nyt opsættes 1902). I Kirken hænger en af Major Warnick 1827 skænket Glaskrone, et Skib og en af Kirkeværge og Købmand Hans Friis og Hustru 1774 skænket Malmlysekrone. Over Indgangsdøren (før Slottets Nedbrydelse var Indgangen mod S. V. fra Slotsgaarden gennem et lille rundt Taarn) i Vaabenhuset sidder en Sten med Fr. II’s Navnetræk og Aarst. 1571 (sad før paa Slotsporten, se S. 96). Kælderen under Kirken, der tidligere har været Vinkælder, er dækket af to lange Tøndehvælvinger; her har staaet en Del Ligkister, bl. a. med Lig af Familien Pultz (nu findes deres Begravelse under Taarnet; Major Fr. Pultz og Hustru Sophie Dorothea f. Comtesse Holck og deres Slægt, deribl. Jægerm. H. F. P., Kapt. Flemming P. og Ritmester P. Hovenbeck P.), indtil Rummet 1886-87 blev omdannet til Ligkapel med Indgang fra Kirkegaarden paa Bygningens Nordøstside. Taarnet har foruden Gravkælderen 4 Stokværk; fra det øverstes Glamhuller er der vid Udsigt over Egnen.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er Præst ved Skanderup og Stilling Kirker. Kirken ejede i 1900 omtr. 8000 Kr. og skyldte bort omtr. 1100 Kr.

Kirkegaarden, ved Kirken, er anlagt 1773 (før den Tid brugte Byen Skanderup Kirkegaard).

Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, opf. 1830, ombygget 1860, er af røde Mursten i to Stokv. med Kamgavle og Taarn med Spir midt paa Façaden. Det ejes af Skanderborg Amtskommune med 5/6 og af Købstaden med 1/6 og indeholder Tingstue, Byraadssal, Amtsraadssal, to Lokaler til Aarhus Stiftamts og Byens og Herredskontorets Arkiver samt Arrestforvarerbolig og Plads til 7 Arrestanter. Paa Raadhuset hænger et Maleri af Stiftamtmd. Th. A. J. Regenburg († 1895), malet af N. Pedersen Mols. — Før 1830 havde Byen intet Raadhus; Tinget holdtes i nogle Værelser over Slotsporten, der laa N. for Dagmarbroen, og, efter at Porten var bleven nedbrudt i Beg. af 19. Aarh., i Byfogdens Hus. I Porthuset var der ogsaa Arrester; senere maatte Arrestanterne føres frem og tilbage mellem Skanderborg og Aarhus, indtil Raadhuset blev bygget.

Amtshuset, Adelgade, en smuk grundmuret Bygning i to Stokv. med Kælder og Frontespice, er opf. i Begyndelsen af 19. Aarh. af Byfoged Bagger, men købt af Staten, da Skanderborg Amt oprettedes 1824, til Bolig for Amtmanden (Stiftamtmd. for Aarhus Stiftamt).

Kommuneskolen, ved Raadhuset og Skolegade, er opf. 1858 (med en Tilbygning 1895) af gule Mursten i to Stokv.; den havde 1/5 1901 340 Elever, fordelte i 7 Klasser, hvoraf de 4 vare i to Afdelinger, samt 1 Overlærer, 3 Lærere, 3 Lærerinder og 1 Timelærerinde. — Teknisk Skole, Vestergade, er opf. 1892 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder. — Desuden er der i Byen en privat Realskole med Dimissionsret, ved Stationsvejen, opf. af røde Mursten i to Stokv., med omtr. 90 Elever, 1 Pigeinstitut og 2 Børneskoler.

Amtssygehuset, V. for Byen ved Sygehusvej, er opf. 1890-92 for omtr. 155,000 Kr. af Skanderborg Amtskommune, der ejer det, af røde Mursten i to Stokv. (Arkit.: Th. Arboe). Det har særskilte Afdelinger for alm. og for epidemiske Sygdomme og kan optage i alt 54 Patienter, deraf 20 i Epidemibygningen. — Byens Sygehus, Lillegade, en gammel Bygning i 1 Stokværk, har 46 Senge. — Fattighuset, Lillegade, en gammel Bygning i 1 Stokv. (Skole indtil 1819).

Milde Stiftelser: Alderdomsfriboligen, Møllegade, af røde Mursten i to Stokv., er oprettet 1877 ved frivillige Bidrag og afgiver Fribolig for 8 (først 5) ubemidlede Familier; Stiftelsen er brandforsikret for 14,700 Kr. Børneasylet, Lillegade, af røde Mursten i 1 Stokv., er oprettet 1867 ved frivillige Bidrag. Begge Stiftelser have egen Bestyrelse.

Gasværket, V. for Byen, N. for teknisk Skole, er anlagt 1892 af Kommunen; i 1900 produceredes 5,592,000 Kbfd. Gas.

Jærnbanestationen, et Stykke N. for Byen, Udgangspunkt for Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen, er opf. 1871. Ved Stationen ligger Toldkamret. Posthuset og Telegrafbygningen er paa Adelgade.

Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, Adelgade, opf. 1740, Embedsbolig fra 1762, Borgmesterboligen med Kontorer, Adelgade, opf. 1889, Missionshuset „Nain“, V. for Byen ved Vesterskovvej, opf. 1900. Spare- og Laanekassen for Sk. og Omegn, Adelgade, opf. 1889 (Arkit.: V. Puck). Haandværkerforeningen, Adelgade, i 1 Stokv., opf. 1895. Et Svendehjem, Vestergade, opf. 1901.

I Hjørnet mellem Aarhusvejen og Stationsvejen N. for Byen er der et af Kommunen ejet lille Anlæg, hvori der 1878 ved frivillige Bidrag fra Egnen er rejst et Mindesmærke, et omtr. 4 Al. højt Visbykors med Indskr.: „Minde om Niels Ebbesen og hans Mænd“ (se Vignetten S. 88). — Slotsbanken, V. for Skanderborg Kirke, er omdannet til et smukt Haveanlæg, Frederiksminde, der ejes af Staten, hvori der 1845 er rejst et Mindesmærke for Fr. VI, en af et Jærngitter omgiven Granitstøtte, med 4 Basreliefs af Marmor (Retfærdigheden, Friheden, Oplysningen og Stændernes Indstiftelse 1831) med Indskrifter og en kolossal Marmorbuste af Kongen, udf. af Thorvaldsen. — Lidt vestligere ud ad Horsensvejen ligger den Kommunen tilhørende Ejendom Sølund (købt 1886) med omtr. 80 Td. Ld. Ager og en omtr. 180 Td. Ld. stor vel vedligeholdt Skov, Dyrehaven, med en af Kommunen opf. Pavillon. Til Sølund hører Øen Æbelø.

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901 2721 (1801: 488, 1840: 890, 1860: 1423, 1890: 2354). — Erhverv 1890: 383 levede af immat. Virksomhed, 108 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 3 af Søfart, 873 af Industri, 440 af Handel, 413 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres Midler, 10 nøde Almisse, og 2 vare i Fængsel.

Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted fortoldedes af fremmede Varer i 1900 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 25,696 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 13,230 Pd., uldne Manufakturvarer 13,936 Pd., Vin 3145 Pd., Glas og Glasvarer 23,753 Pd., Humle 3595 Pd., Stentøj, Fajance osv. 11,501 Pd., Kaffe 40,101 Pd., Olier 2120 Pd., Risengryn og Rismel 126,761 Pd., Salt 16,145 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 93,805 Pd., Stenkul 420,000 Pd., Metaller og Metalvarer 617,303 Pd. samt Tømmer og Træ 9782 Kbfd. Desuden tilførtes en Del fortoldede Varer fra andre indenlandske Steder.

Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 5 Dampbaade (Silkeborg) paa i alt 5 7 Tons og med 85 H. Kraft. Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1900, efter Fradrag af Godtgørelser, 60,394 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 1879 Kr., i alt 62,273 Kr. (4232 mere end i 1899). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte s. Aar, efter Fradr. af Godtgørelser, 32,783 Kr. (1258 mere end i 1899); det producerede Udbytte var 384,238 Potter (deraf i Skanderborg 163,962).

I Skanderborg holdes flg. Markeder: 1. Fredag i hver Maaned samt alle Fredage i Fasten og fra 1. Nov. til Jul med lev. Kreaturer, desuden 1 i Jan., 3 i Febr. og 3 i Marts med Heste, og 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Fredag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Skanderborg Jærnstøberi og Maskinfabrik (A. Blom & Søn); Skanderborg Uldvare- og Klædefabrik, et Aktieselskab; Skanderborg Dampbrænderi (N. Christensen & Co.) og et Andelssvineslagteri, opr. 1890.

I Skanderborg udgives 3 Aviser: „Sk. Amts Avis“ „Sk. Amtstidende“ og „Sk. Socialdemokrat“.

Kreaturhold 1898: 118 Heste, 207 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer), 78 Faar, 165 Svin og 22 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Hjelmslev og Gjern Hrdr., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Gasværket, f) for Sygehuset, g) for Gader og Veje, h) for Bestyrelsen af Sølund, i) for Byens og Omegnens Forskønnelse, k) for Valglister.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 38,073 (deraf Grundsk. 781, Hussk. 3456, Formue- og Lejlighedssk. 33,636), Afgifter efter Næringsloven 2973, Indtægt af Aktiver 10,892 (deraf Gasværk 4032), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3254 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 722, til Amt 145, til Amtsskolefond 603, Byens Bestyrelse 2003, Fattigvæs. 8623, Alderdomsunderst. 5991, Skolevæs. 10,190, Rets- og Politivæs. 3308, Medicinalvæs. 2798, Gader og Veje 482, Belysn. 1400, offtl. Renlighed 89, Brandvæs. 2424, Lystanlæg 200, Højtidsoffer 2616 Kr. Kommunen ejede 31/12 1901 i Kapitaler 4419 og i faste Ejendomme 307,181 Kr. og skyldte bort 241,373 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af 9165 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 3,8 à 9,4 pCt.; den anslaaede Indtægt var 802,600 Kr.; deraf var skattepligtig Indt. 779,800 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Skolen, Sygehuset, Fattighuset, Gasværket, et Sprøjtehus, Markedspladsen, nogle Jordlodder samt den S. 91 nævnte Ejendom Sølund.

Byens Politikorps bestaar af 1 Politibetjent, 1 Reservebetjent (tillige Arrestforvarer) og 2 Natvægtere, Brandkorpset af 1 Brandinspektør, flere Underbefalingsmænd og det tjenestepligtige Mandskab (mellem 20 og 50 Aar).

I Spare- og Laanekassen for Sk. og Omegn (opr. 4/1 1856) var 31/3 1900 Spar. Tilgodehav. 1,797,049 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 103,049 Kr., Antal af Konti 2047. — I Sk. Landbosparekasse (opr. 31/5 1887) var Spar. Tilgodeh. 1,071,200 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 38,703 Kr., Antal af Konti 1134.

I gejstlig Hens. danner Skanderborg eet Pastorat med Skanderup og Stilling Sogne. — Amtmanden (tillige Stiftamtmd.) bor her.

Skanderborg hører til 10. Landstingskreds og gml. Skanderborg Amts 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Skanderborg Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og Skanderborg Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 188. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 180-83 og 188-208.

Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted er ansat en Toldforvalter (bor i Silkeborg) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 i Sk.), ved Postvæsenet 1 Postmester (og 2 Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon, og Byen staar tillige i Telefonforbindelse med de andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.

Byen er Station paa den østjydske Længdebane, aabnet 4/10 1868, og Udgangspunkt for Statsbanen Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen, i alt 14,84 Mil, 112 Km. Ved Lov af 24/4 1868 anlagde Staten Skanderborg-Silkeborg Banen (4,12 Mil, 31 Km.), der aabnedes 2/5 1871 og kostede 1,161,860 Kr. foruden Ekspropriationsudgifterne. Lov af 23/5 1873 gav Regeringen Koncessionsret til en privat Bane Silkeborg-Herning (5,42 Mil, 41 Km.), der aabnedes 28/8 1877 og kostede 2,070,000 Kr., hvoraf Staten tilskød 80,000 Kr. pr. Mil foruden Ekspropriationsudgifterne. Staten drev dog Banen fra Begyndelsen og overtog den 1/11 1879, da der ved Lov af 16/6 1879 var bestemt Anlæg af en Statsbane Herning-Skjern (5,41 Mil, 40 Km.), der aabnedes 1/10 1881 og kostede 1,129,750 Kr. I Driftsaaret 1899-1900 solgtes i Sk. 70,003 Billetter; der ankom af Gods 14,692 og afgik, 5890 Tons.

Historie. Oprindelsen til Navnet er Landsbyen Skanderup, som tidligst nævnes i et Gavebrev af 6/7 1176 af Vald. I til Esrom Kloster („Sklandethorp“; i Vald. Jordb.: „Scandthorp“). Slottet (se ndfr.), som byggedes i Byens Nærhed, kaldtes Skanthorpburg, Skanderborg, efter den, og Navnet gik ogsaa over paa Byen, der efterhaanden voksede op i Læ af Slottet. Men Navnene Skanderup og Skanderborg benyttedes i Flæng endnu i Midten af 17. Aarh., og Landsbyen, som i sin Tid laa til Dels paa Skanderborg Bys Jorder, og Købstaden vare vel ogsaa temmelig eet, da Skanderborgs Indb. vedbleve at søge Skanderup Kirke (alt 1547 kaldtes Skanderup Kirke Schandelborg Sognekirke), indtil de ved Reskr. af 14/10 1699 henvistes til Slotskirken. Fr. II, som opholdt sig saa meget paa Skanderborg Slot, gav Byen dens første Privilegier ved Brev af 28/10 1583, hvori det hedder, „at, for at Undersaatterne, som nu bo eller komme til at bo ved Sk. Slot, desbedre maa nære og bjærge sig, samt Bønderne deromkring nærmere maa kunne faa, hvad de behøve til deres Husholdning, tillades det dem, som bo ved Slottet, eller som ville begive sig did og bo og bygge inden for det Plankeværk (!), som nu er opsat, at bruge Køb og Salg og Købmandshandel med Humle, Staal, Salt, Klæde og hvad andre Varer, Bønderne kunne have behov; ligeledes skal det være Smede, Skomagere og andre Haandværksfolk, som ere dygtige i deres Haandværk og ville flytte did, tilladt at gøre dette; de, som vilde bygge, skulde bygge Købstadbygning med gode Stalde, Logementer og Værelser, saa andre, som det hændes at komme did, kunde have hos dem bekvem Tilflugt og Underhold; endvidere forundes dem, som nu bo der eller ville bygge der, Fritagelse for Skat og al anden kgl. Tynge og Besværing“ (se Hist. Tidsskr. V S. 33 flg.). Disse Privilegier stadfæstedes 1600 og 1648; men Byen blev dog endnu længe efter ikke anset som fuldstændig Købstad, ligesom den vedblev at staa under Slotsskriverne (Amtsforvalterne) og først fik sin egen Øvrighed, da Fr. V 20/6 1760 beskikkede den en Byfoged. Den har altid været en lille By (1769 havde den 514 Indb.), da dens Opland er meget ringe; i 19. Aarh. har den dog taget en Del til og udvidet sig, navnlig mod N. Under Krigen med de kejserlige skal Chr. IV have ladet den befæste (ifl. Resen), og paa D. Atl.’s Tid 1768 saas der endnu N. for Byen Spor af en Skanse. Under Krigen med de svenske var den en Tid besat af Polakkerne, som slemt huserede her og brandskattede Byen. Ved en Brand 1746 lagdes 17 Gaarde i Aske. I Maj 1849 holdt General Rye Egnen besat. — En af Fr. III 1651 oprettet Latinskole nedlagdes allerede 1658.

Slottet, der i sin Tid var en af Landets anseligste Kongeborge, var allerede til som Kongsgaard i Slutn. af 12. Aarh. Da Dronning Dagmar 1212 laa for Døden i Ribe, lader Kæmpevisen Kong Valdemar opholde sig paa Sk. Slot, hvorfra han ilede til Ribe. Under Krigen mellem Abel og Erik Plovpenning opholdt den sidstes Dronning Jutta sig 1247 paa Slottet, hvorfra hun, fortælles der, pinte Munkene i Øm Kloster, lod deres Gods føre paa Baade til Slottet og søgte at berøve dem deres Høst. Naar Kæmpeviserne lade Erik Glipping opholde sig her i sin sidste Regeringstid og Marsk Stig undsige ham her, ligesom Dronning Agnes her fik Efterretning om Kongens Død 1286, turde det i alt Fald vise, at Sk. var et hyppigt Opholdssted for Hoffet. I Slutn. af Chrf. II’s Regering var Sk. Slot med Len det eneste, han havde tilbage i Jylland, men ogsaa dette kom snart i Holstenernes Magt; under Belejringen af Slottet faldt Niels Ebbesen her 2/11 1340. Under Oprøret 1368 mod Vald. Atterdag blev Slottet belejret af Oprørerne og Holstenerne. Senere var det en Tid pantsat til Aarhus Bispestol. Af de kgl. og bispl. Lensmænd paa Slottet nævnes den bekendte Oprører Niels Brock 1302, Markvard Rostrup 1340 (se under Aakjær), Hr. Erland Kalf 1364-5, Hr. Chr. Vendelbo 1369, Erik Nielsen 1376, Jens Palnesen 1420, Palle Jonsen 1424, Hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1503), vistnok 1452-88, Aarhusbispen Niels Clausen omtr. 1503-16, Rigshofmester Mogens Gøye til Krenkerup fra 1516 (af Fogder i Middelalderen nævnes Niels Juul 1459, Tord Madsen 1482, Chr. Jude 1496, alle af Adel). Af Lensmænd i nyere Tid nævnes : Eskil Gøye 1558-60, Holger Ottesen Rosenkrantz 1560-73, Claus Glambek 1573-89, Manderup Parsberg til Hagsholm til 1602, Rigsmarsk Anders Bille 1650-57, Chr. IV’s Søn Ulrik Chr. Gyldenløve til 1658 og Gunde Rosenkrantz til Vindinge. Skanderborg blev ofte besøgt af Kongerne, hyppigst af Fr. II; han foretog betydelige Byggearbejder (se ndfr.), og her fødtes 1574 hans Datter Anna (g. m. Jakob VI af Skotland). Ogsaa Chr. IV gæstede det ofte, om ogsaa det hører til Sagnet, naar der fortælles om hans lange Ophold her i hans Uddannelsestid og hans Færden paa Skanderborg Sø (han har, indtil hans Undervisning afsluttedes 1593, kun opholdt sig nogle faa Dage paa Sk. paa Gennemrejse i Jan. 1591; se Tr. Lund, Chr. IV’s Skib paa Sk. Sø, I S. 9); her døde hans Datter Elisabeth 1608, og Aaret efter førtes Chrf. Rosenkrantz til Høgsbro m. m. hertil, efter at han paa Herredagen i Horsens var bleven anklaget for det bekendte Bedrageri mod Karen Strangesen, Christen Juels Enke; ligeledes fødtes Chr. IV’s og Kirstine Munks Datter Sophie Elisabeth (g. m. Grev Chr. Pentz) her 1619. Om Kongens Planer til at befæste Slottet se F. Mejdell, i Saml. til j. Hist, 2. R. III S. 71 flg. Efter 1660 blev Slottet Sæde for Amtmanden over Skanderborg og Aakjær Amter (fra 1671 havde Amtmd. Chrf. Sehested Sk. Amt i Forpagtning i en Række Aar). Efter den Tid vare Kongernes Besøg sjældnere, og Slottet forfaldt mere og mere. Fr. IV blev 26/6 1726 viet her til venstre Haand til Anna Sophie Reventlow, efter at han samme Dag havde bortført hende fra Clausholm; han lod ogsaa 1717-18 foretage en Ombygning af Slottet; samtidig bleve Rytterdistrikterne atter organiserede, og Krongodserne anvendtes til Kavalleriets Underholdning; de 3 Distrikter i Jylland vare Skanderborg, Dronningborg og Kolding. Den sidste Konge, der besøgte Sk., var Chr. VI i Maj 1733. Da Rytterdistrikterne nedlagdes, og Godset solgtes 1767, blev Slottet for 6481 Rd. solgt til Nedbrydelse, undtagen Kirken (se S. 89). Godset, tils. 6932 Td. Hrtk., blev s. Aar solgt for 758,342 Rd. D. C. samt Ry-, Nørre- og Sønderskov for 20,450 Rd. D. C. Godset opbødes ved Auktion i 12 Hovedgaarde: 1) Sk. Slots Ladegaard, 2) Sjelleskovgd. (Wedelslund), 3) Søbygd., 4) Tvilumgd., 5) Nissumgd., 6) Ringkloster, 7) Vor-Ladegd. og Møldrup, 8) Tammestrup og Havreballegd., 9) Vaabensholm, 10) Nedensk.-Vilholt, 11) Skovsrod-Bomholt og 12) Kalbygd. (se disse). — Slottet var opført paa en Banke paa den saakaldte Slotsholm (se S. 91). Om dets oprindelige Udseende vides ikke meget; først fra Fr. II’s Tid og senere foreligger der fyldigere Oplysninger om det gennem kgl. Bygge-Ordrer, Synsforretn. (bl. a. fra 1604, 1608, 1645, 1650 og 1680) samt Tegn. i Resens Atlas fra omtr. 1677, i Kbh.’s Raadstueark. (fra 1739) og i Thurahs Vitruvius fra omtr. 1746 (hvor der tillige findes Etageplaner). Det er navnlig Fr. II, som har bygget paa Slottet og vistnok i Hovedsagen givet det den Skikkelse, hvorunder det ses hos Resen. 1561 skriver Kongen, at da han vil bygge og befæste Skanderborg Slot, skal Emborg Kirke (ɔ: Øm Klosterkirke) „med Søvnhus, Omgang og andre unyttige Huse“ nedbrydes og Materialerne anvendes til Slottet;) Nov. 1562 hedder det, at det paabegyndte Byggeri paa Sk. den flg. Sommer skulde tilendebringes, hvorfor alle Murmestre og Kalkslagere fra Ribe, Vejle, Horsens og Aarhus ved Foraarstide skulde begive sig til S. for at arbejde paa Slottet. 1563 blev man dog ikke færdig, og Kongen paabød da Brænding af saa mange Mursten som mulig, til Brug næste Foraar. I de nærmest følgende Aar høres ikke meget om Byggearbejder; men 1570 begyndes der igen. Det hedder da, at de bestilte Mursten til S. skulde hidskaffes; 1571 bestiltes en stor Ladning Tagsten; 1573 sluttede Kongen Kontrakt med Gert Stenhugger om, at han skulde lave en Port af Sten ved Slottet samt det til en Brønd fornødne Stenværk, og s. A. modtog han et Tilbud paa Levering af 100,000 Mursten; 1574 paabødes Indkøb af Tagsten. Efter Resens Tegn., som næppe er korrekt i alle Enkelthederne og bl. a. viser en Række Bastioner om Slotsholmen, der vistnok aldrig ere opførte, om de end have været projekterede (se ovfr.), bestod Slottet af 4 sammenbyggede Fløje, der omsluttede Slotsgaarden. Den nordøstl. Fløj, i 3 Stokv. og Kælder, var Hovedfløjen og indeholdt Kongens og Dronningens Værelser, Riddersalen samt i den sydøstl. Halvdel den af Fr. II indrettede Slotskirke; for hvert af dens to udvendige Hjørner stod en Rundel og midt paa dens Nordøstside en firkantet Karnapbygning. Mellem denne Fløj og den sydøstl. Fløj, med Indkørselsport, stod et rundt Trappetaarn til Kirken, og midt paa Sydøstfløjens Gaardside et andet Taarn. Sydvestfløjen indeholdt bl. a. Køkken. I Nordvestfløjen, ligesom de foregaaende Fløje i 3 Stokv., var Kancelli og Borgestue; midt i den stod et stort, skævt-firsidet Taarn, der sikkert hidrørte fra Slottets ældste Tid og oprindl. var Fangetaarn, men senere Klokketaarn og kaldtes det hvide Taarn (det er muligt, at „Svend Feldings Klokke“ har hængt her indtil 1634, da den førtes til Dronningborg Slot; se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 218); mellem dette Klokketaarn og Nordøstfløjen har Nordvestfløjen kun fortsat sig med ringe Bredde som en Art Vægtergang, og hvor den gik op til Nordøstfløjen, stod i Sammenstødet et rundt Taarn. Uden om Slottet fandtes paa Slotsholmen forskellige Udhuse, saaledes Staldbygninger (en ny Stald opførtes under Lensmanden Vald. Parsberg), gammelt Bryggers og Bagers, Kohus, Slagterhus, Smedie, Ridehus (senere Kornhus) m. m., samt vistnok ogsaa Badstue (opf. under Vald. Parsberg) og en Vandkunst, hvis Bygning Fr. II 1572 beordrede (ikke helt færdig 1575). For Slotsholmens Nordende var en af Fr. II opf. Slotsport, hvorover stod det kgl. Navnetræk F S., Vaaben og Aarst. 1571 (se S. 90); herfra førte en Vindebro over til Byen. En anden Bro førte mod Syd over til Dyrehaven. Til Slottet hørte desuden „Jægergaarden“, der stod i Byen paa det sydl. Hj. af Adel- og Amaliegade, samt en Ladegaard og et Lysthus „Sparepenge“. — Efter Chr. IV’s Tid forfaldt Slottet en Del (Svenskerne huserede slemt her 1645), og en Synsforretn. fra 1680 viser det stærkt i Forfald. Chr V. lod bygge et stort Køkken og dertil nedbryde en Del af Slottet, samt reparere den øvrige Bygning i Aaret 1692, men 1722 blev denne Køkkenbygning nedbrudt og opbygt ved den nordøstl. Fløj. 1717-18 undergik Slottet som nævnt en Hovedforandring. Hele den sydvestl. Halvdel, som da var mest forfalden, blev nedbrudt, dog saaledes at det store Klokketaarn blev staaende, og den nordøstl. Halvdel forsvarlig istandsat. Paa den sydl. Side opsattes en 3 Etages Bygning, og ved dens Ende et 1 Stokv. højt Hus, der kom til at ligge paa tværs af hin Bygning, lige over for Klokketaarnet. Mod S. V. blev Slotsgaarden i øvrigt ikke lukket ved nogen Bygning. Ved denne Forandring indtog Slottet nu kun lidt over Halvdelen af Banken, hvorpaa det var bygget; den anden Halvdel, mod S. V., blev afskaaren i halvrunde Terrasser, og deromkring neden for Banken anlagdes en Have. I denne Tilstand stod Slottet til 1767, da det nedbrødes. Ved en af Nationalmus. i 1899. foretagen Undersøgelse er der paa Organistlodden truffet Murlevninger af en firsidet Bygning af Munkesten.

Paa Kalvø har der en kort Tid boet Munke, først Benediktinere, hvis Konvent opløstes 1168, derefter Cisterciensere fra Venge (Hjelmslev Hrd., s. d.), som paa Grund af Plagerier havde maattet opgive dette Sted. Men Naturforholdene paa Kalvø vare ikke gunstige (Uvejr gjorde undertiden Forbindelsen med Land umulig), og 1172 flyttede Cistercienserne over paa det faste Land og grundlagde Øm Kloster (s. d.).

Litt.: K. Hansen, Beskr. over Sk. Bye og Slot, Kbh. 1833.