Forskel mellem versioner af "Skagen Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 3: Linje 3:
  
 
Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Skagen+K%F8bstad+Sogn%2C+Horns+Herred%2C+Hj%F8rring+Amt&tree=NSD liste]
 
Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Skagen+K%F8bstad+Sogn%2C+Horns+Herred%2C+Hj%F8rring+Amt&tree=NSD liste]
 +
Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.
  
  

Versionen fra 26. sep 2013, 20:43

Råbjerg Sogn er et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Skagen Kirke samt den tilsandede kirke. Indtil 1/10 2010 var Hulsig Kirkedistrikt i Skagen Sogn, Derefter blev det selvstændig Hulsig Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skagen Købstad ligger i Horns Hrd. under 57° 43′ 46″ n. Br. og 1° 58′ 9,5″ v. L. for Kbh. (beregnet for trigonometrisk Station, gamle Fyrtaarn). Den er Danmarks nordligste og i sin Slags ejendommeligste Købstad baade ved sin Beliggenhed, sin Byggemaade og sin udprægede, djærve Fiskerbefolkning. Den i Forhold til sit Indbyggertal meget store By ligger paa den smalle, af Flyvesand næsten helt overdækkede Odde, hvori Jylland løber ud mellem Skagerak og Kattegat, og bestaar af to Dele, nemlig Skagen — der atter deles i Østerby mod N. Ø. og Vesterby mod S. V. (den østl. Del af den sidste kaldes ofte „Kapelborg“ efter det Kapel, som har staaet der, se S. 40), hvilke strække sig omtr. 4000 Al. langs Kattegats Kyst, medens Bredden kun er højst 500 Al. —, og Højen eller Gammel-Skagen, som ligger omtr. 1/2 Mil V. for Skagen ved Skageraks Kyst. Byen ligger lavt; paa Fyrbakken, ved Østerbys Nordende, er der 30 F., noget over 9 M., ved Raadhuset 12 F., 3,8 M.; Højens Bygninger ligger omtr. 20 F. o. Havet. Afstanden fra Frederikshavn er 4 Mil (ad Jærnbanen 5,3 Mil, 39,6 Km.). Hovedaaren gennem Skagen er „Hovedvejen“. Vejene ere ikke brolagte; „Hovedvejen“ er lagt med Grus og Ler (anlagt 1869-70), og Husene ligge ofte ikke i sammenhængende Rækker, men spredte til Dels mellem Klitbakker, der dog efterhaanden ere udjævnede i Byen. Husene ere næsten alle uanselige og i eet Stokv. De tidligere tjærede Træhuse ere dog nu helt ved at forsvinde, og Byen har i de senere Aar mere og mere antaget Karakteren af en Villaby med teglhængte, grundmurede Huse (inden Udg. af 1902 skulle alle Straatage være ombyttede med Tage af ikke brandfarligt Materiale). Beboerne have ikke særlig Sans for Haveanlæg om Husene, og Jorden omkring dem benyttes almindelig til Kartoffeldyrkning, hvorved der fremkaldes en stærk Sandflugt, som vanskeliggør en passende Vedligeholdelse af Vejene.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 3,111,284 □ Al. (noget over 222 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 5127 Td. Ld. Gadernes og Strædernes Antal kan efter det ovenfor sagte ikke opgives. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 463 (Juli 1899: 597, deraf paa Bygrunden 575). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var efter Opgørelsen 1896 5349 Td. Ld. (heraf 2104 af Skagens Plantage, der tilhørte Staten, se S. 43); deraf vare besaaede 331, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 500, Have 11, Skov 636, Heder 1464, Klit 1855, Stenmarker 370, Veje og Byggegr. 183. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 14 Td.; deraf hørte 9 til 83 Huse, og 75 af disse dreves fra Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1899 1,544,332 Kr. (Antal af Forsikringer 546).

Til Skagen hører et Landdistrikt, der har Fattigvæsen fælles med Købstaden. Om dette Distrikt se S. 43. ( red. se Skagen Landsogn )

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken — ved Hovedvejen i Vesterby, ved et lille Anlæg —, til hvis Opførelse Pengene indkom ved en Kollekt over hele Landet og ved en Gave af 4000 Rd., som vare indvundne ved Nedlæggelsen af det dansk-lutherske Kapel i London, og som skænkedes Byen i dette Øjemed, er fuldendt 1841 efter Tegn. af Konferensraad C. F. Hansen (indviet 21/8). Kirken, der er af Mursten (overhvidtet), bestaar af et treskibet Langhus med en lille Overbygning ved Vestgavlen til Klokken. Det Indre har fladt Loft. Paa Alterbordet et støbt Krucifiks fra 1883, Prædikestolen er fra 1841. Trædøbefont. Af Inventariet fra den gamle Kirke findes to Malmalterstager fra 1598, skænkede af Præsten Poul Nielsen Guldsmed. En Klokke fra 1502 er nu omstøbt, og den lille Klokke, uden Indskr., men med en Bispefigur i Relief, er fra den senere Middelalder. Orgelet er fra 1865. Udvendig paa den sydl. Kirkemur er der 1866 indsat et stort af Billedhugger A. Paulsen udført Basrelief i Bronce til Minde om 27/12 1862, da 8 Fiskere druknede ved Forsøget paa at redde Besætningen paa den strandede Brig „Daphne“; Basrelieffet (afsl. 4/11 1866) fremstiller en af de forulykkede Fiskere, der bæres hjem af Kammeraterne, i Baggrunden ses en af Redningsmændene, der kom levende i Land, gaa hjem med sin Hustru. Underneden staar en Tavle med Navnene paa de 8 forulykkede.

Om Byens gamle Kirke, som ligger omtr. 1/4 Mil S. V. for Skagen, og hvoraf kun det af Fyrvæsenet vedligeholdte Taarn rager op af Sandet, benyttet som Sømærke, se S. 40.

Den gamle Kirkegaard, N. Ø. for Kirken uden for Byen, omtr. 1 Td. Ld., er anlagt 1810 og udvidet 1843 og 1862. Den gør et ejendommeligt, trist Indtryk med sine fattige Grave i det hvide Sand og mellem Marehalm samt med sine mange Indskrifter over forulykkede Sømænd. N. V. for denne ligger Assistenskirkegaarden („den nye Kirkegd.“), anlagt 1884, omtr. 1 1/2 Td. Ld. Af Monumenterne paa den sidste fremhæves en 1894 rejst Mindesten med Portrætmedaillon (udført af Billedhugger N. Holm) og et Vers af H. Drachmann over Formanden for Skagens Redningsbaad Lars Andersen Kruse, der druknede 1894, og et Mindesmærke af poleret Granit med Indskrift, rejst 1896 over de forulykkede ved en tysk Torpedobaads Undergang 1895 ved Vestkysten. — Højen har sin egen Kirkegaard (se S. 40).

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er Præst for Landdistriktet. Kirkens Gæld er omtr. 3000 Kr.

Raadhuset, ved Hovedvejen i Vesterby, er en nybygget, grundmuret Gaard (graakalket) i eet Stokv., oprindl. Købmandsgaard, 1868 købt og fra 1870 indrettet til sit nuv. Brug for henved 3200 Rd.; den ejes af Amtskommunen med 1/6 og Byen med 5/6 og indeholder Retssal, 3 Arrester for 3 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig. Den tidligere Raadstue var en forfalden, straatækt Bindingsværksbygning, der laa paa en høj Bakke; den solgtes ved en Auktion 1802 i Fisker Hans Homanns Dødsbo for 325 Rd. til Auktionsdirektøren, den konstituerede Byfoged, som 1803 tilskødede Byen den for 300 Rd. Courant

Da der 1833 var Tale om at opføre en ny Skole i Vesterby i Stedet for den gamle, forfaldne, maatte Byens udvalgte Mænd erklære, at Kommunen var for fattig til at kunne bære denne Udgift, „fornemmelig i Betragtning af, at Raadstuen, der ikke i en lang Aarrække er undergaaet nogen Hovedreparation, til næstkommende Aar nødvendigvis vil istandsættes, om ikke ombygges“. Men Raadstuen stod, omtr. som den da var, indtil 1870, ligesom Skolen blev i samme Stand indtil 1866.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af 3 Skoler: Østerby Skole, en gul Murstensbygning i eet Stokv., opf. ved Stationen 1884, Vesterby Skole, en gul Murstensbygning i eet Stokv., opf. 1866 ved Hovedvejen, af den gamle Fyrinspektørbolig, som købtes til Nedbrydelse (desuden er der Skagen Forskole), og Højen Skole, i eet Stokv., opf. 1820. Hver Skole havde 1/7 1899 4, Højens dog kun 2 Klasser; der var ialt 5 Lærere, 1 Lærerinde og 380 Elever. En teknisk Skole har Lokale i Kapelborg (24 Elever). Desuden er der en privat Realskole, ved Hovedvejen, der har Dimissionsret og omtr. 60 Elever.

Sygehuset, ved Hovedvejen i Østerby, har Plads til 10 Patienter. Fattighuset, ved Hovedvejen i Vesterby, med Plads for 16 Lemmer. Jærnbanestationen, ved Hovedvejen i Østerby, er opf. 1890; Posthuset og Telegrafstationen, ved Hovedvejen, tæt ved Stationen, er opf. 1881; Toldkamret ligger ved Jærnbanestationen.

Af andre Bygninger mærkes Præsteboligen, ved Hovedvejen i Vesterby, et stort Missionshus „Emaus“, ved Kirken, opf. 1896, og et Missionshus „Nain“, opf. 1896, i Højen.

I Østerby ved Hovedvejen staar en 1883 rejst Mindesten, omtr. 18 F. høj, udf. efter Tegn. af Prof. Petersen, til Minde om de 8 Skagboere, der druknede 1862 (se S. 33).

Som en Oase i den golde Egn ligger mod S. V. i Vesterby en omtr. 18 Td. Ld. stor Plantage, som blev anlagt i Beg. af 19. Aarh. ved Byfoged, Kancellir. Lunds Bestræbelser og 1829 overtoges af Staten. I Plantagen, der har mange høje kraftige Træer, og hvori El, Birk, Ask, Granarter, Eg og endog Bøg trives, ligger Overplantørboligen (tidligere Sandflugtskommissærens Bolig) og den gamle Byfogedbolig.

Skagen er i de senere Aar blevet et mere og mere besøgt Badested, hvilket har fremkaldt Opførelsen af flere Hoteller, bl. a. det ude ved Fyrtaarnet i 1899 aabnede Badehotel, opf. i norsk Bjælkestil (Arkitekt: Thorv. Jørgensen).

Af særlig Interesse ved Skagen ere de Institutioner, der vedkomme Fyr- og Redningsvæsenet. Skagen har to Fyr. Højens Fyr er et hvidt Blinkfyr, der vises fra et 1892 opf., 45 F. højt, hvidt, ottekantet Taarn paa Taget af en hvid Maskinbygning; Flammens Højde o. Havet er 46 F., Lysvidden er 3 Mil. Ved Fyret er der et Taagesignal med to Sirener. Skagens Fyr er et hvidt, fast Fyr, omtr. 1/4 Mil V. S. V. for den yderste Spids af Grenen; det vises fra et 1857-58 opf., 148 F. højt, rundt, graalige lidt smalt tilløbende Taarn (Landets højeste Fyrtaarn, Arkitekt: N. S. Nebelong); Flammens Højde o. Havet er 140 F., Lysvidden 4 1/2 Mil. Paa Nordsiden af Taarnet er der en hvid Flade, hvorfra der vises Signaler for Is. Tæt Ø. for Fyrtaarnet ligge en Telegraf- og en Signalstation (oprettede henholdsvis 1865 og 1871). Ved Fyret er der fra 1/12 1853 foretaget meteorologiske Observationer for Videnskabernes Selskab; 18/11 1872 oprettede Meteorologisk Institut en Station der. Skagens ældre Fyrtaarn, S. V. for det nye, tæt ved Østerby, er et 67 F. højt, ottekantet, hvidt Taarn, der er opf. 1745; det benyttes nu som Sømærke og Signalstation; 1869 benyttedes det til Gradmaaling (om Fyrene paa Skagen se i øvrigt S. 40). — Fra Grenen, der gaar ud i en Spids, hvis yderste Ende snart vender mod S. Ø., snart mod N. Ø., eftersom Strøm og Sø flytter den, skyder det farlige Skagens Rev, som bestaar af fast, hvidt Sand, sig omtr. 1/2 Mil ud mod Ø. N. Ø. Ud for Revet, omtr. 1 Mil N. Ø. for det nye Fyrtaarn, ligger Fyrskibet „Skagens Rev“, udlagt 1878; det viser et rødt Blinkfyr; Flammens Højde o. Havet 30 F., Lysvidden 3 3/4 Mil; fra Fyrskibet gives der Taagesignal. — Ved Skagen er der to Redningsstationer, den ene 1/4 Mil V. for det nye Fyr, opr. 1852, med en 1896 opr. Bistation noget Ø. for Fyret, og en i Højen, opr. 1868, med Bistation mod S. V.

Indbyggertallet var 1. Feb. 1890 2323 (1801: 834, 1840: 1132, 1860: 1532, 1880: 1954). Erhverv 1890: 147 levede af immat. Virksomhed, 289 af Industri, 110 af Handel, 44 af Skibsfart, 1296 af Fiskeri, 130 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 227 af forsk. Daglejervirksomhed, 43 af deres Midler, 29 nøde Almisse, og 1 var i Fængsel. — Haandværk staar paa samme Trin som ude paa Landet, megen Handel kan der ikke være Tale om, da Byen næsten helt mangler Opland. Derimod er Skagen Landets største Fiskeriby. Det er navnlig Rødspætter samt Kuller og Torsk, der fiskes. En stor Del udføres som saltet Fisk, men der sælges ogsaa en Mængde fersk Fisk, bl. a. til svenske Baade, især fra Gøteborg. Efter Fiskeriberetningen fiskedes der 1897 171,500 Snese Rødspætter og 182,200 Pd. Kuller og Torsk, og den hele Fangst havde en Værdi af omtr. 277,000 Kr. Den aarlige Indtægt af Fiskeriet sættes i Gennemsnit til 490,000 Kr. Prisen paa Fisk er stegen meget, især efter Skagensbanens Aabning. Aar 1899 opgives Fiskernes Antal i Skagen til 420, i Højen til 56; i Skagen var der 156 Fiskerbaade, hvoraf 16 store og 140 Joller; i Højen var der 23, hvoraf 8 store og 15 Joller. Byen har ingen Havn; Baadene trækkes op paa Land. Der har dog flere Gange været Tale om at anlægge en Havn, bl. a. da det var under Overvejelse at tilvejebringe en Nød- og Tilflugtshavn i det nordl. Kattegat. Den tidligere betydelige Fortjeneste ved Strandinger er nu meget ringe, da der kun forekomme meget faa.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. Kaffe 2334 Pd., Salt 83,533 Pd., Sukker 12,876 Pd. samt Tømmer og Træ 24,776 Pd. De Varer, der forbruges paa Stedet, komme i øvrigt for største Delen som fortoldede fra andre indenlandske Steder.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 95 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 321 Tons; af ikke maalte Baade (under 4 Tons) var der 127. Fra Udlandet indkom 2 Skibe med 42 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 2 og udgik 4 Skibe med henholdsvis 29 T. Gods og uden Ladning.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 4648 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 101 Kr., i alt 4749 Kr. (1240 Kr. mere end i 1897).

Kreaturhold 1898: 80 Heste, 215 Stkr. Hornkv. (deraf 167 Køer), 922 Faar, 146 Svin og 16 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Vejvæs., f) for Sygehuset, g) for Tilvejebringelsen af en Havn.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,334 (deraf Grundsk. 420, Hussk. 2399, Formue- og Lejlighedssk. 20,395 og 120 fra Landdistr.), Afgifter efter Næringsloven 1098, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 1479, Indtægt af Aktiver 3077, paalignet Offer 1614, Skolekontingent 404 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 605, til Amt 110, til Amtsskolefond 513, Byens Bestyrelse 819, Fattigvæs. 5430, Alderdomsunderst. 3641, Skolevæs. 9453, Rets- og Politivæs. 1380, Medicinalvæs. 822, Gader og Veje 2629, Højtidsoffer 1520 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 61,694 og i faste Ejendomme 78,182 Kr. og skyldte bort 49,416 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 5,55 pCt.; den anslaaede Indtægt var 427,000 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 413,800 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: 5/6 Raadhuset, de 3 Skoler og et Fattighus.

Byens Politikorps bestaar af 1 Befalingsmand. 2 Underbefalingsmænd og 30 Mand, Brandkorpset er inddelt i en Slukningsafdeling, en Nedbrydnings- og Redningsafdeling og en Ordensafdeling; alle Byens Mænd fra 20 til 50 Aar ere pligtige til Tjeneste, med mindre de løskøbe sig ved Kendelse til Kæmnerkasssen, eller Brandvedtægten paa anden Maade hjemler Fritagelse.

I Sparekassen for Skagen og Omegn (opr. 1/7 1862) var 31/3 1898 Sparernes saml. Tilgodehav. 413,595 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 27,358 Kr., Antal af Konti 1061.

I gejstlig Henseende danner Skagen med Landdistriktet et eget Pastorat.

Skagen hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistrikt (Distriktslægen bor her). Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 484. Lægd.

Ved Toldstedet er ansat 1 Toldforvalter og 2 Assistenter (den ene i Højen), ved Postvæsenet 1 Postekspeditør, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Ved Telegrafstationen ved Skagens Fyr er Fyrmesteren Bestyrer. Der er Statstelefon.

Paa Skagensbanen (se S. 30) befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra Sk. 13,952 og til Sk. 13,864 Personer; fra Sk. afgik 1,416,000 og ankom 4,307,000 Kgr. Gods.

Historie. Oprindelsen til Skagen — eller Scaven, i ældre Tid skrevet Skafuen, Skauffen m. m.; Navnet kommer af „Skage“ ɔ: et Næs eller en Landstrimmel, der løber ud i Havet, jvfr. Vendsyssels gamle Navn „Vendilskage“ — omtales i et af Selvejerbønder i Vendsyssel udstedt Dokum. af 1355 (trykt i Suhms Danm. Hist. XIII S. 828), hvori der berettes, „at en fordums Konge paa Jagten gæstede hos en Bonde ved Navn Thorkel Skarpæ, der da boede i Oorn (ɔ: Byen Vogn), og paa hans Bøn overdrog samme Thorkel hele Skagen tilliggende Mark til Græsning for hans vilde Stod. Hyrden for de vilde Heste ved Navn Throndr fandt først paa at fiske ved Skagen og byggede det første Hus paa Skagens Mark paa samme Thorkels Vegne. Og siden efterhaanden havde mange flere bygget der paa foreskrevne Thorkels Vegne. Desuden ved vi forvist og vidne i Sandhed, at fra den Strøm østen for Hosyo og Reten og lige til det yderste Skaugheret har fra gammel Tid været Kongens Strandbred, kaldet Kunghsforstrand, og erkendes for at være det endnu, ligesom at Forstranden aldrig har været bebygget af nogen, førend Jylland for faa Aar siden blev ødelagt og undertrykt ved Herrernes Krig“. Hvilken Konge der hentydes til, er uvist; Suhm gætter paa Erik Glipping, men det maa sikkert være en langt tidligere Konge. Aar 1299 tilbød Erik Menved, for at tilfredsstille Esger Juul, at afhænde en Del af Krongodset, deribl. 1/6 af Skagen. Sine første Købstadsprivilegier fik Byen af Erik af Pommern 22/1 1413, og de bleve stadfæstede bl. a. 1442, 1451, 1545, 1560, 1598 og 1648; 1507 udstedte Kong Hans en Stadsret for Skagen, 1519 gav Chr. II den fri Birk og Birkeret. Ligesom andre smaa Købstæder havde Skagen saavel Borgmestre og Raad som Byfoged (1580 fik den tillige en Byskriver), og endnu ifl. Forordn. af 28/1 1682 var Skagen en af de Byer, som beholdt 1 Borgmester og 2 Raadmænd, medens Øvrigheden i andre nørrejydske Byer, som Hjørring, Thisted og Nykjøbing, indskrænkedes til en Byfoged.

Fra den tidligste Tid har det været Fiskeriet, der var Skagens Hovederhverv, og den drev Handel, særlig med saltet Fisk, paa Havnene i de danske Farvande, navnlig Varberg, og paa tyske Havne, som Lübeck og Rostock. Ligesom nu (og dengang endnu mere) var det Tuskhandel, der dreves (1556 omtales, at der indførtes en Mængde Øl til Sk., og 1557 siges, at det særlig var Smør, Skagboerne hentede i Varberg), og de vaagede neje over deres Købstadsrettigheder, saaledes da der ved Midten af 16. Aarh. anlagdes et Fiskerleje „Tornby“ eller „Thorneleje“ (se Kanc. Brevb. 6/2 1551) nær ved Sk. (vel i Skagsogn eller Raabjærg), hvilket de ved Besværing til Kongen fik nedlagt, ligesom de ogsaa søgte 1580 at faa den lige anlagte By Aalbæk afskaffet. Agerdyrkning og Kvægavl have vel tidligere ogsaa haft nogen

Betydning; thi de Marker, der omtales i ovennævnte Dokum. af 1355, fandtes endnu op i den nyere Tid; men nu ere de for længe siden næsten helt ødelagte af Egnens værste Fjende, Sandet. Sandflugt og Klitdannelse have vel fundet Sted i Landet langt tilbage; men det er dog først fra 16. Aarh., at Sandflugten optræder som en virkelig Landeplage efter Ødelæggelsen af Skovene, som hidtil havde sat den Grænser, og den deraf følgende Oprykning af Klitplanter, da Brændselet fra Skovene var sluppet op. Det er ogsaa i 16. Aarh., at man paa Skagen hører om Sandets Erobring af Jorderne, efter at Skovene lige op til Raabjærg vare huggede, og 1593 fortælles, at Sandet var trængt ind over de dyrkede Marker og havde lagt sig om Gaardene. Dertil kom store Stormfloder, saaledes 1592 og 1593 (ved sidste Lejlighed bortreves 14 Gaarde og Huse). I den følgende Tid fortsatte Sandflugten sine Ødelæggelser, indtil den naaede sit Højdepunkt 1775, da Sandet paa alm. Bededag „med en heftig og forfærdelig Storm af N. Ø. trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde været fri, ja ødelagde den Del af Byens Markjord, som laa der omkring og i Nærheden“, hvorved Præsten mistede baade Ager og Eng. Ødelæggelserne vedbleve, om end i mindre Maalestok, indtil man i den senere Tid til Dels har dæmpet Sandet ved Plantning af Klittag og Marehalm. Havet har ogsaa i 19. Aarh. gjort megen Skade, navnlig ved Højen, hvor det stadig tager bort af Landet; saaledes indtraf der Stormflod 14/2 og 27/11 1825 og atter 14/2 1868.

Den omtalte Kirke var Byens gamle Sognekirke, indviet til St. Laurentius, og efter et lidet sandsynligt Sagn bygget af Skotter og Hollændere, som fordum fiskede under Kysten. Det var en anselig Kirke („den længste i Vendsyssel“), opf. i gotisk Stil af Mursten, med overhvælvet Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi mod N. Desuden fandtes der et Par Kapeller, nemlig et i Højen, af Bindingsværk og straatækt, og (ifl. D. Atl. V. S. 220) et, som oprindl. skal have staaet i Østerby (se Olavius, S. 56), men i 17. Aarh. (efter Resens Tid) flyttedes til Vesterby; det var (ifl. D. Atl. smstds.) af Bindingsværk, 17 Fag langt og med et fritstaaende Klokketaarn. Aar 1517 fik Hans Tysk i Skagen kgl. Bevilling til at maatte bygge et Hus og et Kapel N. for Skagen og deri indtage syge Mennesker; dette til St. Jakob indviede Kapel, som Fr. I 1523 skødede til Bisp Stygge Krumpen, har næppe været identisk med noget af de to andre, men man ved ellers intet om det. St. Laurentii Kirke blev 1459 „med tilliggende Kapeller“ henlagt til Aalborg Helligaands Hospital, mod at dette „skulde forse Kirke og Kapeller med en saadan Præst og Kapellan, som dem kan forestaa“, og indtil 1677 hørte Kaldet til Aalborg Hospital. Ved Kirken fandtes tidligere en St. Laurentii Kilde, som ansaas for hellig. Ved Sandstormen 1775 lagde Sandet sig helt op for Kirkedøren, og i de næste Aar kunde Adgangen kun holdes fri ved jævnlig Brug af Spaden. Endelig blev den ved Sognepræsten Laulunds og Byfoged Petersens Bestræbelser og ved Reskr. af 5/6 1795 paa Grund af Sandflugt og Brøstfældighed nedlagt, solgt og nedbrudt paa det massive Taarn nær, der overlodes til Fyrvæsenet, som vedligeholder det som Sømærke; det har Trappegavle og Krydshvælving med Stjærneribber. I Indermuren fører en Vindeltrappe op over Hvælvingerne. Materialer fra Kirken kunne paavises i flere af Skagens Bygninger. Kapellerne i Vesterby og Højen omtales 1787 hos Olavius som „saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under Tjenesten næppe uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet vissere, end at de inden kort Tid falde ned“. Kapellet i Vesterby blev dog, rigtignok noget udbedret, benyttet af Sognefolket indtil 1841, da den nye Kirke (se S. 33) var opført, omtr. paa Kapellets Plads. Kapellet i Højen blev nedrevet 1839; Kirkegaarden bruges endnu.

En ikke ubetydelig Indtægtskilde for Skagen var i tidligere Tid Strandingerne, ligesom de bragte den en Del Vragtømmer til Bygningsbrug. Endnu over Midten af 19. Aarh. antoges Bjærgelønnen i Skagens Jurisdiktion i Gennemsnit at være 9000 Rd. aarl. Men den nyeste Tids mange udmærkede Foranstaltninger for at forebygge Strandinger have bevirket, at disse nu høre til Sjældenhederne. Skagens Fyr tillige med Anholts og Kullens indrettedes i Fr. II’s Tid efter Opfordring af de fremmede Skippere, som passerede de danske Farvande, og som til Gengæld forpligtede sig til at betale „Fyrgelt“ sammen med Sund- eller Bælttolden. Kongens Brev herom udgik 8/7 1560 og næste Aar gentoges Befalingen med Tilføjelse, at „Fyrlamperne“ skulde være saa vide som en Tønde og hænges 20 Al. højt i et Tømmerværk, der skulde bygges som en „Papegøje“ (vistnok et skraat stillet Spryd, der var fæstet til Masten ved en Strop, og til hvilket Papegøjesejlet var anbragt). Skagens „Fyrlampe“ tændtes først med Brænde, som, da Skovene i Vendsyssel ikke indeholdt tilstrækkeligt eller krævede for vanskelig Transport, hentedes til Søs fra Limfjordsegnene og Norge. Man gik dog hurtig over til at bruge Tran, hvormed man belyste Farvandet fra Toppen af et Taarn. Taarnet bortskylledes 1584 i et Uvejr, men opførtes paany og bestod 1606, da man indførte Belysning med 6 (fra 1610 8) store Talglys, af en aaben Fod af Tommer, oven paa hvilken fandtes et Rum med Senge til „Blusserne“ eller Fyrpasserne, og oven paa dette atter et Rum med Vinduer til alle Sider, i hvilket Lysene brændte. Fyret kaldtes nu en „Lygte.“ 1626—27 blev Overdelen af Taarnet omdannet til Stenkulsfyring, men kort efter er det vist nedbrændt, thi næste Aar blev det første danske Vippefyr til Stenkulsblus opstillet paa Skagen af daværende Borger i Helsingør, senere Tolder paa Skagen og Fyringsforvalter i Danmark Jens Pedersen (Grove). Vippefyrene kaldtes „Fyringer“, og Skagens Vippefyr bestod efter Olavius’ Beretning, da det 1745 atter afløstes af et Taarnfyr, „af et meget højt og tykt Træ, der lignede en Møllestub og var omgivet af Stivere; oven paa Stubben stod en stor Jærngaffel, som var til at dreje omkring paa Stubben, paa det at Fyrpanden altid kunde komme til at hænge paa Vindsiden. Vippestangen, saa svær som et Mastetræ, gik ned i Gaffelen, og ved den ene Ende af Vippestangen hængte Panden; i denne, som var til at hidse op og ned med en Tallie, gik omtr. 6 Skæpper Stenkul paa Gangen“. Vippefyret stod paa Fyrbakken, men da denne var bleven undergravet af Havet, opførtes 1745 noget nordligere det S. 36 omtalte Taarn, der først kun var 54 F. højt og et Pandefyr; senere blev det forvandlet til et Lampefyr (se videre S. 36). Til Redningsvæsenet i sin nuv. Skikkelse, med dets Stationer med synkefri Baade og Raketapparater, er Begyndelsen sket ved 19. Aarh.’s Midte, særlig efter Tilskyndelse af Claudi, og Redningsvæsenet organiseredes ved Lov af 26/8 1852; der findes nu i alt omtr. 60 Stationer, som ere underlagte Bestyreren for det nørrejydske Redningsvæsen.

Skagen har haft en Latinskole, der oprettedes ved Midten af 16. Aarh. efter Tilskyndelse af Bisp Oluf Chrysostomus, og som nedlagdes 1740; Rektoren var tillige Sognekapellan (se Aalborg Katedralskoles Progr. 1871).

I Skagen ere fødte Prof. ved Kbh.’s Universitet Nicolaus Scavenius, † 1590, den teol. Prof. Laurids Mortensen Scavenius (Søn af en Fisker), f. 1589, † 1655, og Jakob Brønnum Scavenius, Søn af Handelsmand Brønnum (se II S. 856), † 1820. Paa Kronens Gaard Hofsøgaard (i Dok. af 1355 kaldt „Hosyo“) fik Skagen Ejendomsbrev 1546. Den laa den Gang udenfor Byen; nu findes dens Grund i den vestl. Del af Byen (se Resens Tegn.). Den kaldtes senere „Hovgaarden“, ejedes vistnok i 17. Aarh. af Borgmester Fedder Hansen, brændte 1729 og var i Slutn. af 18. Aarh. i Byfoged Ferslevs Besiddelse; 1749 led dens Marker meget af Sandflugt.

Litt.: O. Olavius, Beskr. over Schagens Kiøbsted, Kbh. 1787. — A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af Skagens Landsogn, i Saml. til jydsk Hist. V. S. 308 flg. (ligesom andre Artikler af s. Forf. samlede i den S. 6 nævnte Bog). — D. H. Wulff, Bidr. til Sk. Kirkeh., i Saml. til j. Hist., 2. R. III S. 268 flg.). — N. Hancke, En Kriminalhist. fra Sk., i Saml. til j. Hist. I S. 151 flg., og V. A. Secher, Mordet paa Blusser i Sk., smstds. 3. R. II. Bd. — Om Fr. III’s Skøde af 1667 til Borgmester Fedder Hansen paa Toldergaarden i Sk., se Saml. til j. Hist. 2. R., I S. 382, — Om Fyret se V. A. Secher, Det danske Fyrvæsens Hist. 1560—1660, i Saml. til j. Hist. 3. R. II. Bd., og C. D. Bloch, Fyrvæsen, i Tidsskr. f. Søvæs., Ny R. XXXIII S. 429 flg.).



Link