Skødstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 5. jan 2015, 21:57 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Skødstrup Sogn er et sogn i Århus Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Aarhus Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Skødstrup kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra ca 1605 med Elsted Sogn

  • 1537 Anders Ibsen
  • 1563 Ib Andersen
  • 1574 Peder Andersen
  • 1605 Otto Lauritsen Ravn
  • 1620 Rasmus Sørensen Rytter
  • 1667 Peder Zachariesen Naschou (Naskov, Nagschoff)
  • 1695 Hans Jørgen Marquard
  • 1701 Niels Pedersen Trellund
  • 1744 Jørgen Stub
  • 1751 Johan Ernst Røtgersen Tegder
  • 1765 Anders Christensen Hald
  • 1779 Henrik Peter Kattrup
  • 1822 Barthold Larsen
  • 1835 Henrik Hans Nicolai Haar
  • 1838 Knud Kjer
  • 1856 Dines Peter Lind
  • 1868 Frants Adam Hans Bülow
  • 1872 Christian Julius Simon Jacobi Jacobsen


Følgende beskrivelse af Skødstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skjødstrup Sogn omgives af Hornslet, Hjortshøj og Egaa Sogne samt Kalø Vig. Kirken, mod S. V., ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for Aarhus og 3 3/4 Mil S. Ø. for Randers. De især mod N. og V. højtliggende, temmelig ujævne Jorder (Kampehøj, 372 F., 117 M.) ere overvejende lermuldede. En Del Skov (Havsk., Horsehave, Savmøllesk., Vosnæspynt, Gedehave, Busketterne, Indelukket). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft og Aarhus-Ryomgaard Banen.

Fladeindholdet 1896: 4173 Td. Ld., hvoraf 1872 besaaede (deraf med Hvede 130, Rug 265, Byg 408, Havre 754, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 9, Kartofler 20, andre Rodfrugter 169), Afgræsning 896, Høslæt, Brak, Eng m. m. 794, Have 51, Skov 382, Moser 28, Kær og Fælleder 8, Hegn 4, Stenmarker 21, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 343 Heste, 1461 Stkr. Hornkv. (deraf 960 Køer), 382 Faar, 749 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 416 Td.; 68 Selvejergde. med 397, 100 Huse med 19 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1184 (1801: 573, 1840: 805, 1860: 928, 1890: 1138), boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 72 levede af immat. Virksomh., 619 af Jordbr., 6 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 223 af Industri, 39 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skjødstrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 34 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Bageri, Købmandshdl., Haandværksdrift, Jærnbanehpl. og Telefoncentralst.; Vorre (1245: Wortu, 1427: Høgwordhe, 1485: Wordow) med Andelsmejeri (Lykkesholm) og Telefonst.; Segalt med Skole; Hjelmager; Studstrup; Aastrup med Andelsmejeri (Aastruphøj); Svinbo. Gammel-Løgten (før Kro), Skovridergaard, Udskibningssted med Købmandshdl. Hovedgaarden Vosnæsgaard har 84 1/4 Td. A. og Engs Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 1100 Td. Ld. (deraf 80, beplantet med Skov, i Hornslet S.), hvoraf 30 Eng, 400 Skov, Resten Ager. Gaarden Ny-Løgten, ved Landevejen, har 17 1/2 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager; 3 Huse; ved Gaarden Kro, Markedsplads (Marked 1. Onsdag i hver Maaned), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Andre Gaarde: Aastrupgd. (c. 8 Td. H.), Bøgelykke (c. 11 Td. H.), Vorregd. (c. 9 Td. H.), Grevelykke, 2 Gde., Holmegd., Indrupgd. m. m. Vasken, Gd., ved Landevejen (tidligere Kro).

Skjødstrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 299. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vosnæsgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Karnis. Sydportalen, med svære Karmsten med Halvsøjler og Gesimssten med Relieffer samt Tympanon med Dyrefigur, og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., Hvælvinger indbyggedes, og Taarn, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet paa Reformationstiden) opførtes, alt af store Mursten. Udsk. Altertavle fra 1600, istandsat 1699 af Fru Margr. Krabbe, der samtidig har skænket Prædikestolen. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Epitafier over Søren Rasmussen Rytter paa Indrupgd., † 1634, med Hustru (med Portr.), og over Sønnen, Præst Rasmus Sørensen R., † 1670, med 2 Hustruer, opsatte af sidstn. I Koret Ligsten over Christen Juel til Donslund, † 1608, og Fru Karen Strangesdatter. Ved Døbefonten Ligsten over Jesper Thygesen til Kirkholts Datter, Kirsten, † 1655. I Vaabenhuset et Par romanske Ligsten med Korsstav, paa den ene tillige et Dyr (se Løffler, Gravst., Pl. I og X). Paa Hvælvingsribberne ere fremdragne Kalkdekorationer fra omtr. 1500 (se M. Petersen, Kalkm., S. 24). Series pastorum. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.

Vosnæsgaard ejedes af Oluf Jepsen 1486, Ebbe Strangesen 1497, hans Broder Claus S., dennes Datter Maren Clausdatter, g. 1. m. Godske Holck 1543, 2. m. Morten Svendsen (Orning); Claus Strangesen havde en Søn Otto Clausen, hvis Datter Karen Strangesdatter (bekendt af Processen mod Chrf. Rosenkrantz) ægtede Christen Juel til Donslund; dernæst nævnes som Ejere Søstrene Fru Anne Friis, Gert Rosenkrantz’s, og Jfr. Lisbet Friis 1624, deres Søstersøn Stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne, der solgte den til Erik Rosenkrantz († 1681); i hans Tid havde den 63 Td. H., og 1668 fik den Birkeret. Hans Arvinger skødede 1682 Gaarden til hans Enke Fru Margr. Krabbe, efter hvem den 1717 kom til hans Søn Gehejmer. Iver R., som 1719 skødede Gaarden (70, 85 og 514 Td. H.) til Konferensr. og Amtmd. Joch. Gersdorff († 1745); dernæst hans Søn, Konferensr., Amtmd. Chr. G. († 1757), dennes Søn Gehejmekonferensr., Stiftamtmd. Poul Rosenørn G. († 1810), som 1808 solgte V. til Kammerr. Jørgen Mørch Secher, der afhændede den 1811 til Ditm. Fr. Ladiges; han solgte den 1835 til Admiral Joh. W. Corn. Krieger († 1857), efter hvem den 1860 blev kobt for 320,000 Rd. af Jægerm. J. V. Saxtorph; han solgte den 1870 for 400,000 Rd. til Kmhr. A. V. O. Greve Knuth, hvis Søn, Hofjægerm. G. H. F. Greve K. overtog den 1889. — Hovedbygningen, der 1725 opførtes fra ny af Bindingsværk, er ombygget til Grundmur af Admiral Krieger, saa at nu kun noget af Grunden er bevaret. Den bestaar af en Hovedfløj (hvid), i to Stokv. (det øverste paabygget 1897) med Kælder, og to Sidefløje i 1 Stokv. (se Vignetten S. 1007).

Hr. Peder Skram mageskiftede 1446 Damsgaard i „Skipstrup“ Sogn, Lisbjærg Hrd., til Øm Kloster. I Middelalderen ejede dette Kloster det meste af Sognet. — To forsvundne Byer, Fosnæs og Indrup, bleve 1656 inddragne under Vosnæsgd. — Ved Segalt har ligget en Gaard Kirkeholt, som i 17. Aarh. oprettedes til Adelsgaard af Holger Rosenkrantz og senere ejedes af Jesper Thygesen, hvorefter den snart er bleven nedlagt og vistnok lagt under Segalt. Borgpladsen med Spor af Volde og Grave saas endnu i 19. Aarh., ligesom der er oppløjet store Munkesten og andre Levninger af en gml. Bygning. Sænkningen S. V. for Banken har været Sø; nu er der Eng, der endnu kaldes „Kirkeholts Dam“ (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 460 flg.),

I en lille Mose ved Præstegaarden, Hedeliskjær, er der fundet Vaaben (Sværd, Spyd, Pilespidser, Skjolde m. m., fra Folkevandringstiden; flere af dem bære Mærker af Hug eller ere forsætlig beskadigede. Fundet tyder paa, at der her har staaet en Kamp.

Skjødstrup var indtil 1537 Anneks til Hornslet; det blev da et eget Pastorat, hvortil Elsted, V.-Lisbjærg Hrd., var Anneks fra omtr. 1574 til 1874.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skødstrup_Sogn&oldid=5141"