Skæve Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Skæve Sogn er et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Frederikshavn Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Sæby Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Skæve Kirke. Herregården Knudseje og Dybvad Hovedgård.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1541 Niels Pedersen
  • 1553 Jens Pedersen Mørch
  • 1605 Christen Lauritsen
  • 1642 Thomas Andersen Jetzmark
  • 1654 Bjørn Andersen
  • 1670 Jacob Pedersen Bruun
  • 1717 Hans Gertsen Mumme
  • 1723 Johannes Gottlieb Eliasen Goldammer
  • 1730 Johan Hansen Lessow
  • 1742 Henrik Hacksen Kampmann
  • 1795 Conrad Rehders
  • 1852 Anders Hansen Nielsen
  • 1876 Peter Guillimore Hansen

Følgende beskrivelse af Skæve Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skæve Sogn omgives af Torslev, Hørby, Albæk, Vor, Hellevad og Hellum Sogne samt Børglum Hrd. (Jerslev S.). Kirken, mod Ø., ligger omtr. 2 Mil S. V. for Sæby og 3 1/2 Mil S. Ø. for Hjørring. De især i den vestl. Del (som er Østskraaningen af jydske Aas) højtliggende og bakkede Jorder ere sandede og muldede, nogle Steder lerblandede, især mod Ø. Lidt Skov (Stagsted Sk.). Sognet er rigt paa mindre Vandløb, der forene sig med den gennem Sognet løbende Vorsaa. Gennem det sydøstl. Hjørne gaa Landevejen fra Sæby til Aalborg og Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 8214 Td. Ld., hvoraf 2767 besaaede (deraf med Rug 735, Byg 235, Havre 1068, Blands. til Modenh. 445, Grøntf. 17, Kartofler 105, andre Rodfr. 158), Afgræsn. 1751, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2190, Have 33, Skov 525, ubevokset 6, Moser 132, Kær og Fælleder 291, Hegn 20, Heder 375, Veje og Byggegr. 124 Td. Kreaturhold 1898: 441 Heste, 2109 Stkr. Hornkvæg (deraf 1394 Køer), 1209 Faar, 1238 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 312 Td.; 65 Selvejergaarde med 257, 1 Fæstegd. med 4, 130 Huse med 47 Td. Hrtk og 39 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1319 (1801: 766, 1840: 925, 1860: 1145, 1880: 1427), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat. Virksomh., 976 af Jordbrug, 152 af Industri, 18 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirksomh., 37 af deres Midler, og 55 vare under Fattigv.

I Sognet Skæve (1408: Skøuæ; udt.: Skjæve) Kirke med Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1897 paa Knudseje Mark), Andelsmejeri og Sparekasse (opr. 10/2 1894; 31/3 1398 var Sparernes saml. Tilgodehav. 27,070 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 397, Antal af Konti 100) samt Byerne: Hugdrup med Skole; Stagsted. Saml. af Huse: Hugdrupfælled, Smaagaarde, Raaholt, Kjærsgaarde, Stagstedhede, Stensholt, Bollebakken, Ørvad, Nejsom, Vrængmose. Karmisholt Skole, Spaanhede Skole. Dybvad Jærnbanestation med By, stort Teglværk, Fællesmejeri (Dybbro) og Friskole. Hovedgaarden Dybvad har 55 Td. Hrtk., omtr. 1350 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 50 Have, Gaardspl. og Veje, 500 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører 3/4 Td. Hrtk. Fæstegods. Hovedgaarden Knudseje har 25 Td. Hrtk., 450 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 20 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører 1 Td. Hrtk. Fæstegods. Gaarden Solholt har 12 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 26 Granskov, Resten Ager. Præstegaarden har omtr. 10 Td. Hrtk. Andre Gaarde: Brønden med Kro, Lykkesholm med Vandmølle, Nymølle med Vandmølle, Knudseje Vandmølle, Tøsbæk, Vejr- og Vandmølle, Hugdrup Vandmølle.

Skæve S., en egen Sognekommune, delt i Fjerdingerne Albæk, Lyngsaa, Vorsaa og Søraa, hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 453. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Dybvad.

Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. Den er opført af huggen Granit og store Mursten. Af den ældre, romanske Kirke staar kun lidt tilbage, da Murene have været nedtagne, paa enkelte Steder lige til Grunden, og genopførte til Dels af Mursten med indblandede Granitkvadre fra den ældre Bygning. Det ældste bevarede Parti er den nordre Kormur, der hviler paa en huggen Granitsokkel med Skraakant; her findes et lille, rundbuet (tilmuret) Vindue. Koret og Skibet ere overhvælvede. Taarnet, forneden af huggen Kamp fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten, har overhvælvet Underrum med Fladbue ind mod Skibet; der har tidligere Ø. for det nuv. staaet et andet Taarn. Da et Vaabenhus mod S. nedbrødes for omtr. 50 Aar siden, henlagdes Indgangen til Taarnets Vestside. Paa Korhvælvingen findes Kalkmalerier med Fremstillinger af Lidelseshist., fra Slutn. af 16. Aarh., efter Sagnet bekostede af Ingeborg Skeel til Vorgd. (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 58). Altertavlen, i Renæssancestil, har tarvelige Malerier fra ny Tid. Kalk og Disk, af fortrinligt Arbejde, med Fremstillinger af Lidelseshistorien, ere ifølge Indskrift skænkede 1568 af Axel Juul til Villestrup og Fru Kirsten Lunge. Lille, romansk Granitdøbefont med rudeformede Ornamenter. Prædikestol fra 1587. Klokken, uden Indskr., er fra Midten af 15. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten H. Kampmann, † 1795.

Dybvad blev af Kronen 1578 mageskiftet til Fru Karen Krabbe, Niels Skeels. Den tilhørte senere Fru Ide Sophie Skeel, g. m. Chr. Reedtz; hun, der i Bircherods Dagb. S. 383 omtales for sit „usømmelige Forhold i adskillige Maader, særdeles ved Skovenes skammelige Forhugning ved D. og Knudseje, samt Bøndernes uforsvarlige Medfart og endel mere“, døde 1704, og s. A. solgte Ove Skeel til Birkelse til Jfr. Sophie Christiansdatter Reedtz D. (47 Td. Hrtk.), Knudseje (14 Td. Hrtk.) med Tiender (16 Td. Hrtk.) og en stor Del Gods. Hendes Ægtefælle Generalmajor Stauffenberg solgte 1733 D. og Knudseje med Tiender osv. til Jens Todberg, † 1745, og paa Auktion efter dennes Enke Margrethe Foss blev D. og Knudseje med Tiender og Gods (henh. 47, 14, 16 og 280 Td. Hrtk.) 1748 købt for 22,010 Rd. af Jens Jakobsen Gleerup, der 1776 skødede begge Gaarde til sin Søn Justitsr. Jørgen Gleerup, † 1798. Senere har den været ejet af dennes Søn Lars G., hvorefter den 1838 købtes for 100,000 Rd. af cand. jur. A. N. Winkel, † 1885; efter Enkens Død 1900 ejes den af Dødsboet. — Hovedbygningen (1662 en Bindingsværksbygning i 1 Stokv.) er opf. i Beg. af 19. Aarh. af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; paa den ene Ende af Laden staar Aarst. 1640, paa den anden 1777, paa Hestestalden 1786.

Knudseje tilhørte 1578 Kronen, men blev mageskiftet bort til Peder Munk; 1648 tilhørte den Fru Margrethe Marsvin, Jørgen Urnes, der pantsatte den til Fru Birgitte Lindenov. Datteren Fru Dorte Urne solgte 1655 K. til Erik Hvas, der dog snart maa have afhændet den, thi 1656 skrev Erik Kaas sig til K., som han 1658 skal have oprettet til en Hovedgaard (tidligere kun Bondegaard). Erik Kaas solgte den 1662 med Mølle, to Gaarde osv. til Ridefogden paa Odden Eiler Eilersen, men 1663 udgav han et nyt Skøde paa den til Otte Christensen; disse Handler maa dog være gaaede overstyr, thi først 1675 fik Eiler Eilersen Holm af Erik Kaas endeligt Skøde paa K.; han solgte den 1677 til Otte Skeel. Den havde derefter fælles Ejer med Dybvad. 1776 kaldes K. en privilegeret, men ukomplet Hovedgaard (14 Td,. Hrtk.) med Mølle og Skov (4 Td. Hrtk.). 1802 ejedes den af Justitsr. Gleerups Søn Jens G., senere af C. A. Færch og Lars Gleerups Søn Jørgen G., hvis Enke blev gift med Godsforvalter C. T. Henrichsen († 1890), derefter af Henckel, der 1891 solgte den til P. Christensen, der 1898 solgte den for 135,000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Petersen. — Hovedbygningen er opf. i Beg. af 18. Aarh. og bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje, af Grundmur i eet Stokv.

Sognet er bekendt af den „Dronninglundske Mordsag“ 1841, da 5 Beboere af Skæve og 2 af Hellum Sogne toge sig selv til Rette og dræbte nogle Forbrydere der længe havde huseret i Egnen, uden at Øvrigheden havde formaaet at udrette noget.

Ved Nejsom er der 1894 undersøgt Rester af en formentlig fra Slutn. af 16. Aarh. stammende Glasovn, omtr. 6 1/2 F. bred indvendig. I Ovnen har der været brugt Sidefyring. Væggene have væsentlig været byggede af Sandstensblokke; Ildkanalen, der gik midt gennem Ovnen, har været belagt med Kampesten, og paa hver Side af den har der været en Afsats til Diglerne. I Ovnen fandtes Rester af Glas, Digler osv. Rester af en lignende Ovn fandtes paa Gaarden Hyttens Mark.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skæve_Sogn&oldid=9441"