Silkeborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 23. sep 2017, 15:34 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Silkeborg Sogn et sogn i Silkeborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Silkeborg Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Linå Sogn

Følgende beskrivelse af Silkeborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Silkeborg Købstad ligger i Gjern Hrd. under 56° 10′ 9,86″ n. Br. og 3° 1′ 39,23″ v. L. for Kbh. (beregnet for Raadhusets Spir). Byen ligger meget smukt ved Silkeborg Langsø og en Vig af Søen (Kalgaards Vig) og ved Gudenaa, her kaldet Remstrup Aa, der forbinder Søen med Brassø, rundt omgiven af Søer, store Skove og lyngklædte Bakker. Den er lejret paa et temmelig jævnt Terræn; højeste Punkt er paa Torvet, 95 F., 30 M. Afstanden fra Aarhus er omtr. - 5 1/4, fra Skanderborg 3 3/4 og fra Ringkjøbing 11 Mil (ad Jærnbanen henh. 7,2 Mil, 54 Km., 4 Mil, 31 Km., og 13,8 Mil, 104 Km.). Byens Udstrækning fra N. Ø. til S. V. er omtr. 2700 Al., største Bredde omtr. 1400 Al. Den er meget regelmæssig bygget med brede og lige Gader, der for en Del skære hinanden i rette Vinkler, et Vidnesbyrd om dens hurtige Opkomst. Hovedaaren er den fra V. til Ø. gaaende Vestergade, der mod V. udmunder i Ringkjøbingvejen og mod Ø. gaar over Torvet og fortsættes i Østergade, hvorfra Viborgvejen gaar mod N. ad en over Langsø 1854 anlagt Dæmning, og som mod Ø. fører over Broen over Aaen til Aarhusvejen; fra Torvet fører mod S. Søndergade ud til Horsensvejen. Husene ere for det meste godt og solidt byggede, mange i flere Stokv.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 121 1/2, Markjorderne 482 Td. Ld. Byen havde Maj 1901 23 Gader og Stræder, 2 Torve og 1 Markedsplads. Husenes Antal var da 627, hvoraf 366 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 604 Td. Ld.; deraf vare Ager og Eng 309, Haver 82, Skov 26, Kær og Fælled 32, Veje og Byggegrunde 154 Td. Hartk. var 1/1 1901 18 1/2 Td. Af Bebyggelserne paa Markjorderne mærkes Koopmanns Svineslagteri og Pensionaterne Solbakken, Søfryd, Trouville og Ørnsø, alle nær ved den ved Ørnsø i Tem Sogn liggende Vandkuranstalt, samt det nye Sygehus.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/5 1901 7,495,934 Kr. (Antal af Forsikringer 627).

Om Silkeborg Landdistrikt, der har Fattig- og Skolevæsen fælles med Købstaden, se under Gjern Hrd.

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken midt i et lille Anlæg ved den østl. Side af Torvet, er opf. 1876-77 (indviet 4/11 1877) i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel efter Tegn. af Arkitekt H. Sibbern (Konduktør: E. Schiødte) for 81,970 Kr., hvoraf Staten tilskød 20,000 Kr., medens det øvrige skaffedes til Veje ved Laan og private Gaver. Kirken bestaar af Langhus med to korte Korsfløje, Kor med tresidet Afslutning og Taarn, med ottekantet Overbygning og Spir (i alt 118 F.), mod V. Taarnrummet er Forhal. Langhus og Korsfløje have aaben Tagkonstruktion, Koret en blaat dekoreret Halvkuppelhvælving; paa Siderne af Koret er der smaa Rum til Sakristi og Præsteværelse, under det en hvælvet Kælder til Varmeapparat. Paa Alterbordet staar Thorvaldsens Christus af bronceret Zink. Prædikestolen er af Egetræ; Døbefonten, af Bronce, har Form af en Engel med Muslingeskal; Orgelet har Plads over Indgangen fra Taarnet. — Gudstjenesten holdtes fra 1846 i en Sal i den sydvestl. Fløj af Silkeborg Hovedbygning; først nogle Aar senere blev der Raad til at indrette et lille Kapel her, da Købmand Høltzermann 1850 skænkede Alter, Prædikestol, Stole m. m.; 1857 var det blevet udvidet.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer ingen Formue; Maj 1901 var dens Gæld 4601 Kr.

Irvingianernes Kapel, nær ved Markedspladsen, af røde Mursten, er indviet Sept. 1874.

Et katolsk Vor Frue Kapel, Hj. af Vestergade og Hostrupsgade, er en hvid Bygning.

Et Missionshus „Bethel“, Tværgade, af røde Mursten, er indviet 1882.

Byen har to Kirkegaarde. Den ældre Kirkegaard, mod V. uden for Bygrænsen ved Ringkjøbingvejen, omtr. 2 1/2 Td. Ld., er anlagt 1851 og udvidet 1866 og 1874. Paa Kirkegaarden er Michael Drewsen begravet i en aaben Gravhøj (inden for Trægitret ses hans Kiste). Den nye Kirkegaard, længere mod V. ved s. Vej, omtr. 4 Td. Ld., er anlagt 1880. Her er 1884 opf. et Ligkapel, af røde Mursten med Søjler og aaben Forhal (Arkitekt: Rosen).

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved den vestl. Side af Torvet, er opf. 1857 i gotisk Stil af røde Mursten med et lille Taarn, med Kuppel og Spir, midt paa Façaden (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) for 15,563 Rd. og tilhører Skanderborg Amtskommune og Købstaden med Halvdelen hver. Det indeholder en Byraadssal, Retslokale for Købstadens og Silkeborg Birks Jurisdiktion, et Lokale for Forligskommissionen samt Arrestforvarerbolig og 8 Arrester. Paa Raadhuset findes en Buste af Chr. VIII (Afstøbning af en Marmorbuste paa Rosenborg, af F. C. Stramboe, opstillet 1900), to Buster af Fr. VII og Chr. IX og et af J. Roed malet Billede af Mich. Drewsen.

Skoler og Undervisningsanstalter: 1) Den kommunale Skole, oprindl. kaldet „Almueskolen“, men (efter at en i 1868 i Forbindelse med Almueskolen oprettet Realskole var ophævet) nu kaldet Borgerskolen, Søndergade, er opf. 1856, udvidet 1878 og 1884 og bestaar af en Hovedbygning i 2 Stokv. af røde Mursten og et i 1897 opf. (Arkit. Rosen) Gymnastikhus med Skolebade og Pedelbolig. Skolen havde 1/1 1901 566 Elever (deraf 296 Drenge) i 19 Klasser samt 8 Lærere og 8 Lærerinder. Desuden undervistes i de under 7, 9 og 11 nævnte Seminarieskoler (mod en ved særlig Overenskomst med Seminarierne fastsat Betaling af Kæmnerkassen) omtr. 370 Børn, som ellers hørte hjemme i Borgerskolen. 2) Kirkeskovs private Realskole, Skolegade, opr. 1881, opf. 1896 af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkit.: Frimodt-Clausen), med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; 1/6 1901: 165 Elever (deraf 120 Drenge). 3) Kirkeskovs Ungdomsskole „Kornmod“, opr. 1900, forbereder til Præliminæreksamen; Lokale i Realskolen; 1/6 1901: 16 Elever. 4) Frk. Th. Langs højere Pigeskole, Skoletorvet, opr. 1882, opf. 1886 af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkit.: Rosen), med Ret til at afholde alm. Forberedelseseks.; 1/5 1901: 100 Elever (deraf 86 Piger og 14 Drenge i Underklasserne). 5) Johansens Skole, Markedspladsen, opr. 1885 (Elever 1/5 1901: 54, hvoraf omtr. Halvdelen Piger). 6) Vinthers Seminarium, Skolegade, opr. 1886, opf. 1894 af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkit.: Frimodt-Clausen); Elevantal: 90. 7) Vinthers Seminarie-Børneskole, Skolegade, opr. 1894 til Seminaristernes Uddannelse; 1/5 1901 var der af Kommunen henvist 180 Elever. 8) Frk. Th. Langs Forskolelærerindeseminarium, Hostrupsgade (anerkendt af Staten 1896), opr. 1891, opf. 1894 af røde Mursten i 1 Stokv. (Arkit.: Rosen); 1/5 1901: 26 Elever. 9) Frk. Langs Forskole til Forskolelærlingenes Uddannelse, Skoletorvet, opr. 1894; Skolen udgør Underklasserne for den under 11 nævnte Seminarie-Børneskole. 10) Frk. Langs Kvindeseminarium, Hostrupsgade, opr. 1897 (anerkendt af Staten), opf. 1899-1900 i 3 Stokv. med Taarn, Gymnastiksal, Skolekøkken m. m. (Arkit.: Rosen), indviet 2/6 1900; 1/8 1901: 31 Elever. 11) Frk. Langs Seminarie-Børneskole, Hostrupsgade, opr. 1897 og opf. s. Aar af røde Mursten i 2 Stokv. til Kvindeseminariets Elevers Uddannelse; til denne og den under 9 nævnte Forskole var der 1/5 1901 af Kommunen henvist 189 Elever (deraf 91 Drenge). 12) Teknisk Skole, Skoletorvet, opr. 1863, opf. 1888-89 af røde Mursten i 2 Stokv. (Arkit.: Jensen) paa en af Kommunen skænket Grund med Tilskud fra Stat, Kommune og andre for omtr. 38,000 Kr. (med Grunden); i Skoleaaret 1900-1: 191 Elever (deraf 12 kvindl.).

Amtssygehuset, Søgade, hvidt, i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1862 (16 Senge); det bliver nu afløst af et nyt, der bygges Ø. for Byen paa Kildebakken og ventes færdigt 1902. Det opføres af Skanderborg Amtskommune og Købstaden (Lodtagere henh. med 4/5 og 1/5) og kommer til at bestaa af et egentligt Sygehus, hvidt, 2 Stokv. med to Taarne (24 Senge), et Epidemihus, ligeledes hvidt i 2 Stokv. (16 Senge), en Vaskeribygning og et Ligkapel, af røde Mursten (Arkit.: Rosen); det faar i det hele 40 Senge. — Et lille Epidemihus, ved Horsensvejen, for Kolera- og Koppepatienter, er opf. af Byen 1874. — Fattiggaarden, ved Markedspladsen, er indrettet 1868 i en ældre Gaard og har Plads til 30 Lemmer.

Milde Stiftelser: Dronning Louises Asyl, Tværgade, opr. 1864 af en Kreds af Damer; Bygningen, i 1 Stokv. med Kamgavl, er opf. 1879 og har Plads til 50 Børn. Silkeborg Børnehjem, Drewsens Vej, opf. ved et af Købmd. C. Knap og Hustru 1884 stiftet Legat; Bygningen, i Villastil i 1 Stokv. (Arkit.: Rosen), har Plads til omtr. 15 forældreløse eller forladte Børn. Friboligerne, Hostrupsgade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opr. 1861 af en Forening og afgiver Boliger (hvoraf de 9 helt frie), navnlig for ældre Haandværkere og deres Enker. — I Byen er der en 1872 stiftet Velgørenhedsforening.

Gasværket, mod N. ved Søen, er anlagt 1856 (før Kjøbenhavns) for omtr. 28,000 Rd. og betydeligt udvidet 1896 og 1900, bl. a. med en smuk Bestyrerbolig (Arkit.: Rosen); i 1900 produceredes 13,266,000 Kbfd. Gas.

Jærnbanestationen, mod S. ved Drewsens Vej, er opf. 1870-71. — Posthuset er indrettet i den sydvestl. Fløj af Silkeborg Hovedbygning, hvor Kapellet før var. Telegrafstationen (Byen fik allerede privat Telegraf 1857, Statstelegraf 1870) er paa Skoletorvet.

Kødkontrolstationen, Fredensgade, en lille hvid Bygning (Arkit.: Rosen), er opf. 1900.

Haandværkerforeningen, stiftet 1863, opførte 1876 paa Torvet ved Raadhuset en egen Bygning, der 1895 afløstes af en ny Bygning i norditaliensk Stil (se Bill. S. 99) efter Tegn. af Arkit. Rosen, med Teater (omtr. 500 Pladser). Bygningen har kostet omtr. 80,000 Kr.

Badesanatoriet, ved Aaens østl. Bred, begyndte som en „Kneippkuranstalt“, indviet 2/5 1897, drevet af et Aktieselskab; 1899 fik det det nuv. Navn. Bygningerne ere opf. 1896-97 (Arkit.: Rosen).

Af andre Bygninger nævnes Præstegaarden, ved den ældre Kirkegaard, af røde Mursten med Kamgavle, opf. 1857-58; Borgmesterkontor og -bolig (Embedsbolig), ved Horsensvejen, opf. 1888; Højskolehjemmet, Skoletorvet, af røde Mursten i 2 Stokv., opf. 1898 (Arkit.: Andersen, Kbh.; den tidligere 1884 opførte Bygning i Nygade blev købt af „Arbejderforeningen“); Good-Templar Ordenens Bygning, Fredensgade, hvid i 2 Stokv., opf. 1887, dens Forsamlingssal, smstds., 1898; Totalafholdsforeningens Bygning, af røde Sten i 2 Stokv., er opf. 1884 (Arkitekt: Rosen); Frelsens Hær har Bygning i Hostrupsgade. Af Privatbygninger nævnes en i Vestergade (Arkit.: Rosen).

Foran Raadhuset er 15/10 1892 afsløret en af Billedhugger Pedersen-Dan udf. Broncestatue af Mich. Drewsen, † 1874, „Silkeborg Bys Grundlægger“, „rejst af erkendtlige Medborgere“. Paa Skoletorvet er et mindre Anlæg. — Ved Ringkjøbingvejen, mellem Kirkegaardene, ligger Lystskoven Lunden, omtr. 11 Td. Ld., tidligere Statens, men lejet af Kommunen, som 1901 har købt den for 35,000 Kr.; i Lunden en stor, af Kommunen 1888 opf. Pavillon. — Fredskoven „Indelukket“, langs Aaens Østbred, omtr. 42 Td. Ld., tillige med Ejendommen Marielund, 53 Td. Ld., har Kommunen ogsaa købt af Staten 1900 for 42,000 Kr.

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901 7228 (1860: 1775, 1880: 2931, 1890: 4217). Erhverv 1890: 459 levede af immat. Virksomhed, 50 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 2060 af Industri, 827 af Handel, 16 af Søfart, 632 af forskellig Daglejervirksomh., 108 af deres Midler, og 38 nøde Almisse.

Om Indførsel osv. ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted se S. 91.

I Silkeborg afholdes Markeder hver Maaned, undtagen Jan. og Aug., med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Papirfabrikken, anlagt 1844 af Brødr. Chr. og Mich. Drewsen, aabnet 1/1 1845, brændt 1864 og genopført, 1869 solgt til Strøyberg, 1/3 1889 indlemmet i Aktieselskabet „De forenede Papirfabrikker“ og derpaa foreløbig standset, men atter sat i Gang 1894 (se nærmere S. 105); Fabrikken, hvis store Bygningskompleks, bestaaende af de store Fabriksbygninger, den „gamle Mølle“ (restaur. 1901 af Arkit. Rosen og indrettet til Fabrikation af haandgjort Papir), Bestyrerboligen, Mich. Drewsens Villa, Maskinmesterbolig, Arbejderboliger m. m., ligger ved Aaens østl. Bred, har af Dampkraft 125 H. Kraft, af Vandkr. 200 H. Kr. og beskæftiger omtr. 200 Arbejdere (deraf omtr. Halvdelen kvindl.). Koopmanns Svineslagteri, grl. 1878-79, paa Markjorderne (omtr. 60 Arbejd.). Hammers Uldspinderi og Klædefabrik, paa Torvet, anl. 1857, udvidet 1895 (aarl. Produkt, omtr. 200,000 Pd. Uldgarn og 50,000 Al. Klædevarer og Kjoletøjer; omtr. 60 Arbejd.). Commichau & Co., Trikotagefabr., anl. 1883, 1901 gaaet over til et Aktieselsk. (limited), Kapit. 400,000 Kr. (aarl. Prod. omtr. 8000 Dusin Uldvarer og 8000 Dusin Hørvarer, de sidste kun til Udlandet; omtr. 90 Arbejd.). Silkeborg Jærnstøberi og Maskinfabr. (Dons-Blædel og Schneecloth), anl. 1854 (omtr. 70 Arbejd.). Verners Uldspinderi (omtr. 24 Arbejd.). Jensens Uldspinderi (omtr. 20 Arbejd.). En Spritfabrik; 2 Ølbryggerier; 2 Dampmøller; 1 Andelsmejeri; 1 Mølle; 2 Savskærerier; et Maskinsnedkeri; en Tobaksfabrik; et Mejeri, 2 Bogtrykkerier, m. m.

I Silkeborg udgives 4 Aviser: „Silkeborg Avis“, „Silkeborg Dagblad“, „Silkeborg Folkeblad“ og „Silkeborg Socialdemokrat“ (de 3 sidste trykkes i Aarhus).

Kreaturhold 1898: 202 Heste, 69 Stkr. Hornkvæg (deraf 65 Køer), 21 Faar, 243 Svin og 26 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Birkedommer og Skriver i Silkeborg Birk, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 11 valgte Medlemmer. Af de kommunale Embedsmænd nævnes Stadsingeniøren (tillige Gasværksbestyrer), Skoleinspektøren, Kæmneren, Brandinspektøren og Kødkontrolløren. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Skolevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for tekniske Anliggender, f) for Marker og Skove, g) for Kødkontrollen, h) for Byens Forskønnelse, i) for Valglisterne, k) for Redaktionen; desuden nævnes Sundheds-, Brand-, Bygnings- og Ligningskommissionen.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 91,045 (deraf Grundsk. 429, Hussk. 3793, Formue- og Lejlighedssk. 86,494, lign. paa Menigheden 329), Afgifter efter Næringsloven 8637, Indtægt af Aktiver 25,685 (deraf Gasværk 17,251, Kødkontrol 2139), Statens Tilskud til Alderdomsunderst. 8405, Skolekontingent 647 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 309, til Amt 85, til Amtsskolefond 1095, Byens Bestyrelse 5980, Fattigvæs. 19,352, Alderdomsunderst. 18,416, Skolevæs. 30,189, Rets- og Politivæs. 7033, Medicinalvæs. 4086, Gader og Kloak 8207, Belysn. 4000, offtl. Renlighed 451, Brandvæs. 787, Lystanlæg 366, Højtidsoffer 2400 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 95,013 og i faste Ejendomme 450,115 Kr. og skyldte bort 355,286 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 6809 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed var for 1901 . 1 1/2 à 10 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 2,242,100 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 2,014,300 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og i det nye Syge- og Epidemihus, samt Kommuneskolen, Fattiggaarden og en Ejendom ved Siden af den (i Nygade), det lille Epidemihus, Gasværket, Kødkontrolstationen, et Sprøjtehus, Lunden, Indelukket og Marielund (se S. 101) samt nogle Enge i Funderholme og Bennetholme, omtr. 24 Td. Ld.

Politiet bestaar af 2 Politibetjente, foruden Arrestforvareren, der er 3. Betjent, og 2 Vægtere. Brandkorpset bestaar af Brandinspektøren samt 1) en lønnet Afdeling, best. af 1 Assistent, 1 Sprøjtefører, 1 Værkmester og 15 Brandsvende, 2) et Ordenskorps, best. af 1 Fører, 1 Næstfører og 20 Mand (Ordenskorpset er i særlige Tilfælde pligtigt til at gøre Polititjeneste) og 3) en Reserve, best. af 1 Assistent, 5 Sprøjteførere og det tjenestepligtige Mandskab, som ikke har løskøbt sig.

I Spare- og Laanekassen for S. og Omegn, opr. 10/11 1860, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 1,572,406 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 124,391 Kr., Antal af Konti 3033. — I S. Bank, opr. 1/10 1882, er Aktiekapit. 270,000 Kr.; 31/3 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 2,360,615 Kr., Vekselkontoen 719,772 Kr. — I Handels- og Landbrugsbanken i S., opr. 1/7 1899, er Aktiekapit. 60,000 Kr.; 30/6 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 494,259, Vekselkontoen 299,002 Kr.

Neden for Papirfabrikkens Hammerværk og Bro har Kommunen en lille Havn, 2-3 F. dyb, uden Bolværk, for Pramme, der besejle Silkeborg Kanal (se IV S. 808), og smstds. har Jærnbanen ved Havnesporet c. 150 F. Bolværk for Pramme. S. for Aarhusvejens Bro er der paa Aaens østl. Bred Anlægsplads for Dampbaadene, der gaa til Himmelbjærget og Laven.

I gejstl. Hens. danner Silkeborg, som tidligere hørte til Linaa Sogn, men fra 1855 havde dette Sogn til Anneks, nu et eget Sogn fra 1899. Se under Linaa.

Silkeborg hører til 10. Landstingskreds og gml. Skanderborg Amts 5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Skanderborg Amtstuedistr. og Silkeborg Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 211. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 209-17.

Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted er ansat 1 Toldforvalter (der bor her) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 her), ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer. Der er Statstelefon, og Byen staar desuden i Telefonforbindelse med andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.

Silkeborg er Station paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen (se S. 93). Desuden er vedtaget Anlæg af en lettere Statsbane Silkeborg-Langaa ifl. Lov af 27/4 1900. I Driftsaaret 1900-1901. solgtes i Silkeborg 61,106 Billetter; der ankom af Gods 36,781 og afgik 14,952 Tons Gods.

Historie. Navnet — 1470: Sillkæborgh Oprindelsen til Navnet kendes ikke; med Ordet Silke har det selvfølgelig intet at gøre. Bekendt nok er Sagnet om Bisp Peders Silkehue (der var ingen Bisp Peder i Aarhus fra 1414 til Reformationen), der blæste i Søen, hvorefter Bispen bestemte, at han vilde anlægge en Borg der, hvor den drev i Land. Som et morsomt Eksempel paa Sagnfornyelse fortælles i „Dania“, at en Elev paa Askov Folkehøjskole i en Stil har skrevet, at, da Hr. Drewsen en Dag var i Silkeborg og sejlede paa Søerne, blæste hans hoje Silkehat af, og han skal da have sagt, at der, hvor den drev hen, vilde han bygge en Gaard, der hed S.


1488: Silkijborgh — og den Borg,der laa der, nævnes første Gang i Beg. af 15. Aarh, da S. ejedes af Hr. Laur. Hvas til Ormstrup, † 1430 (se IV S. 769), der havde faaet den med sin 2. Hustru Thore, Datter af Erik Mus, som har ejet Godset og vistnok der opført Borgen paa en Grund, som mærkelig nok ikke tilhørte ham, eller som i alt Fald Alling Kloster gjorde Fordring paa. Fru Thore overdrog imidlertid allerede 1414 Silkeborg til Domkirken i Aarhus (s. Aar skænkede hun ligeledes til Bispestolen sit og sine Børns Gods i V.- og Ø.-Kejlstrup i Hids Hrd.); men da Gaven ikke støttede sig til noget Skøde eller formeligt Gavebrev, og Overdragelsen var sket uden Mandens eller Slægtningenes Vilje, maatte Aarhusbispen Bo foreløbig lade sig nøje med Løftet. Allerede 1418 fik dog Bispen for at sikre sig Besiddelsen et Mageskifte i Stand med Alling Kloster, der som nævnt mente sig at være Ejer af Grunden; ved Mageskiftet fik Bispestolen, foruden Remstrup og Remstrup Fang, tillige „Stedet, som Silkeborg stander paa“. Efter Laur. Hvas’ Død begyndte Aarhusbispen Ulrik Stygge nye Underhandlinger med Fru Thore, som 1433 bortmageskiftede og afhændede til Bispen sit og Familiens Gods i Linaa Sogn, og 1436 stadfæstede hun tillige med sin 2. Mand Ove Ovesen (Kaas) til Lerbæk, som hun havde ægtet i Mellemtiden, Gaven af Silkeborg til Kirken. For Kirken kunde komme i rolig Besiddelse af Godset, maatte dog først Forholdet ordnes dels til Alling Kloster, der gjorde Vanskeligheder m. H. t. Mageskiftet af 1418, dels til Laur. Hvas’ Børn, hvilket dog først afsluttedes, da Erik Hvas med Søstrene Kirstens og Birgittes Samtykke skødede deres Andel i Silkeborg Gods til Bispestolen, en Ejendomsret, der 1489 stadfæstedes af Kong Hans; med Alling Kloster ordnedes Sagen først 1532, da der blev truffet „en endelig Ende og Beslutning“ om Remstrup og Remstrup Fang med mere Jordegods (se Fr. Hvass, Medd. om Fam. Hvas, III S. 28 flg.). Aarhusbisperne satte megen Pris paa Besiddelsen. Lige fra 1436 havde de indsat en Official eller Befalingsmand (den første var den ovennævnte Ove Ovesen; dog nævnes alt 1433 en Adelsmand Arild Svendsen paa S.; 1464 var Erik Christiernsen (Fasti) Høvedsmand, 1488 Joach. Lykke, 1490 Oluf Munk); den oprindlige Borg have de vistnok straks nedbrudt og erstattet med en langt anseligere Borg (se ndfr.); de samlede meget Gods til den og opholdt sig sikkert ofte der; de to næstsidste kat. Bisper Ejler Madsen Bølle og Niels Clausen døde begge der 1501 og 1531 efter nogle Aar før at have nedlagt deres Embeder og forbeholdt sig Silkeborg Slot paa Livstid. Da Joh. Rantzau udsendtes 1536 for at tage Bispegodset i Besiddelse for Kronen, gjorde den bispelige Befalingsmand paa Silkeborg Hans Stygge Modstand og vægrede sig ved at overgive Borgen uden Befaling fra Biskop Ove Bille, og da denne nægtede det, blev han som de andre Bisper fængslet. Silkeborg blev nu et kgl. Len og Sæde for en Lensmand indtil 1660; efter den Tid dannedes Silkeborg Amt (se S. 6). Selve Gaarden og Godset skødede Kongen 1664 til Vinskænk i Glückstadt Chr. Fischer for den Forstrækning, han 1658 og flg. Aar i Krigen havde gjort Regeringen, dog med Forbehold af Indløsningsret. Senere gik Ejendommen over til Broderen Daniel F. og dennes Søn Chr. F. til Allinggd., Gravballegd. og Vinderslevgd., fra hvem Fr. IV indløste den 1720 og udlagde den til Rytterdistrikt, medens Gaarden blev afbrudt; Kongen skal have skænket Materialerne fra Slottet til Grev Friis (Frijsenborg) til dermed at „opbygge“ Favrskov. Men da havde Slottet alt i nogen Tid været Ruin.

Ved nogle af Fabrikejer N. C. Strøyberg 1880-82 foretagne Udgravninger, som 1882 tilsaas af Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring (se J. B. Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1885 S. 323 flg.), har man fundet Borgens Fundamenter. Den har ligget paa den yderste Pynt af det flade Næs, der skyder ud i Langsø Ø. for Aaens Udløb (hvor nu Papirfabrikkens Have er), og har ind mod Landet mod S. Ø. været beskyttet af en Grav, saaledes at den egentlig har ligget paa en lille Holm, der har været omgivet af et Egetømmers Bolværk; yderligere har der længere mod S. Ø. endnu været en Grav og en Mur. Det har været en aflang-firkantet Bygning (omtr. 46 1/2 X 21 1/2 Al.) med et svært kvadratisk Taarn (omtr. 13 Al.) paa Midten af Østfaçaden. Borgen er opf. i Beg. af 15. Aarh., vistnok af Aarhus Bispestol, kort efter at den 1418 var kommen i Besiddelse af Stedet (den tidligere Borg er da som nævnt bleven nedbrudt), paa en Underbygning af Pæleværk, af røde Munkesten i Munkeskifte; Murene vare indtil 4 Al. tykke (tykkest paa Østsiden, der vendte ind mod Landet); dér har vistnok været 3 Stokv., og nederste Stokv. har haft 10 Fag Krydshvælvinger, hvilende paa 4 svære Piller i Husets Midte. Taarnet, der vistnok har haft firsidet Spir, var tækket med Bly, Bygningen selv med Tagsten. Ved Udgravningen fandtes desuden en stor Del hugne Granitsten, der har været anvendt i Bygningen og utvivlsomt stammer fra en ældre romansk Kirke. Den sydvestl. Del af Murværket staar endnu i en Højde af 2 1/2 Al. I en Synsforretn. af 1611 omtales allerede Hovedbygningen „det store Stenhus“ (med Kongens og Dronningens Gemakker) som meget brøstfældig, ligesom Bygningerne i Borggaard og Ladegaard, der begge vistnok have ligget mellem den indre og ydre Grav, og vistnok for en stor Del have været yngre (fra den Tid, Silkeborg var bleven Kronens Eje), vare i meget daarlig Stand; af disse Bygninger nævnes bl. a. i Borggaarden en Portbygning, hvori Lensmanden boede, en Østfløj med Bryggers m. m. og en Sydfløj med Trappetaarn. Tilstanden blev ikke bedre ved de smaa Restaurationer i de flg. Aar; 1615-16 opførtes omkring Hovedbygningen en Kampestensmur i Stedet for det gamle, raadne Træbolværk. Bygningerne led yderligere ved en Storm i Efteraaret 1624 og under Krigene 1627-29 og 1644-45, navnlig den sidste, da de hærgedes voldsomt af de svenske. Ved Midten af 17. Aarh. omtales „Stenhuset“ til Dels som Ruin, og skønt Arnt Berntsen 1656 kalder det et „velbygt, anseligt og lystigt Slot“, er det omtr. paa den Tid styrtet sammen eller nedbrudt.

Efter at Godset var gaaet over til Rytterdistrikt, vare de øvrige Bygninger saa faldefærdige, at man besluttede at nedbryde dem 1726; ved Aukt. s. Aar solgtes det tilbagestaaende Murværk tillige med „et stort og højt Stykke Stenmur eller Taarn . . . nu kaldet Stenhuset“, og alt jævnedes med Jorden. Hovedbygningens Grund blev dog liggende, indtil nedenn. Hoff opførte den nuv. „Hovedbygning“ V. for Aaen ved Østergade (1 Stokv. med to lave, kantede Taarne ved Hjørnerne og en Frontespice midt paa Façaden) til Dels af Sten derfra, ligesom Papirfabrikkens Fundamenter væsentlig lagdes af Materiale fra Slotstomten.

Ved Ryttergodsets Salg 1767 købte Ritmester Hans Hoff Silkeborg med Tilliggende af 24 1/2 Td. Hrtk. Hovedgaardstakst, 212 Td. H. Bøndergods, 22 Td. Skovsk. og 17 Td. Møllesk. for 38,000 Rd. D. C. og opførte ovenn. Hovedbygn. (Ladebygningerne, af Bindingsværk, brændte 1777 og opførtes atter af Grundmur); 1790 gik Ejendommen for 60,000 Rd. over til Sønnen Landsdom. Henr. Muhle H., som straks begyndte at sælge af Godset; endelig solgte han 1804 Hovedgaarden med 10 Bøndergaarde og nogle Huse og Skovene (omtr. 5000 Td. Ld.) samt Konge- og Kirketienderne af Linaa og Tem Sogne for 200,000 Rd. D. C. til Ritmester H. Halling og Overkrigskommissær H. P. Ingerslev, som 1805 blev Eneejer. Om hans Arbejde for at sejlbargøre Gudenaa se IV S. 808, Han solgte S. 1814 til Krigsraad Aastrup i Randers for 300,000 Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men Handelen gik tilbage 1817, og Ingerslev beholdt S., indtil den ved Tvangsaukt. 1823 for 143,000 Rd. blev overtaget af Statskassen, som bortforpagtede den.

Allerede ovenn. Landsdommer Hoff havde haft den Tanke at faa anlagt en lille Købstad eller Ladeplads paa Stedet og gøre Aaen sejlbar for Pramme, og ogsaa fra anden Side var den fremsat, saaledes af Oberst Brock, Toldinspektør i Randers, der paa Regeringens Foranstaltning havde undersøgt Gudenaaen 1799 for at se, om den kunde sejlbargøres til Randers. Ogsaa foresloges der af H. P. Ingerslev en Vandvej fra Silkeborg til Aarhus (gennem Remstrup Aa, Bras-, Borre-, Jul-, Birk-, Knud-, Ravn-, Venge-, Peter-, Gammelgaard-, Taastrup- og Brabrand Sø samt Aarhus Aa), en Plan, der dog af Regeringen erklæredes for uigennemførlig. Atter 1836 dukkede Planen om en Handelsplads paa Stedet op, fremsat af Godsinspektør, Justitsr. Bindesbøll, der sammen med Johs. I. Brun til Brunshaab havde tænkt paa at forpagte Vandkraften ved S. til Anlægget af en Klædefabrik, og Marts 1840 indgav Bindesbøll et motiveret Forslag om en Handelsplads’ Anlæg til Chr. VIII, da S. ifl. kgl. Res. af 7/2 1840 var bleven erklæret for Domæne. Kongen selv havde stor Interesse for Sagen, navnlig efter et Besøg i S. i Sommeren s. Aar. Ideen blev dog først virkeliggjort, da Brødr. Chr. og Mich. Drewsen ved kgl. Res. af 16/2 1844 bleve i Stand til at anlægge Papirfabrikken (se S. 101), idet Rentekammeret ved denne Res. bemyndigedes til at overlade dem den fornødne Vandkraft og Grund til Fabrikken, hvorhos alle Hovedgaardens Jorder bortforpagtedes til dem paa 50 Aar, dog med Forpligtelse til at afgive en Del af Jorderne til en Handelsplads. Ved Arvefæsteskødet overlodes der Brødr. Drewsen: 1) et Grundstykke paa østre Side af Gudenaa med Bygninger, deribl. Silkeborg Vandmølle, af Møllesk. 17 Td., 2) Stampeholm med Bygning og et mindre Jordstykke paa den venstre Aabred, 3) Vandkraften ved S. Stigbord med Slusefiskeriet, dog med Forbehold af 20 Hestes Kr. med Plads til et Jærnværk, samt af det fornødne Vand til Anlæg af en Kanalsluse (hele Vandkr. var 150 H. Kr.), 4) Fiskeri i Aaer, Søer og Vandsteder inden for Arvefæstets Grænser; alt mod en aarl. Afgift af 840 Rd. i 10 Aar, 1440 Rd. i de næste 10 Aar, og derefter 2500 Rd. Ved Handelspladsens Oprettelse (se ndfr.) overlodes der den af Domænen den saakaldte Vestermark paa omtr. 250 Td. Ld. og omtr. 50 Td. Ld. Eng af Hovedgaardens Mark (1853 udparcelleredes en stor Del af disse Hovedgaardsj order); endelig solgtes 1873 for 68,000 Kr. til Fabrikkens dav. Ejer Strøyberg Gaarden med dens Bygninger, Østmarken, nogle Enge m. m., i alt omtr. 100 Td. Ld., saa at Statsdomænen nu kun bestaar af Skovene (om Salget af Indelukket og Marielund 1900 se S. 101).

Efter en fra Rentekammeret under 29/6 1844 indgiven Forestilling om Oprettelsen af en Handelsplads blev der nedsat en Kommission, som efter nogle i Aug. 1845 afholdte Møder i S. under 2/9 1845 fremsatte Forslag, hvori den fremhæver Stedet som gunstigt for en Købstads Opkomst, navnlig paa Grund af dens centrale Beliggenhed i Jylland og ved Landets eneste sejlbare Vandløb, men dog indstiller, at man foreløbig indskrænker sig til Anlægget af en Handelsplads, som oprettedes ved Res. af 15/12 1845 og 8/1 1846. I de første Aar var Udviklingen kun ringe: før Fabrikkens Anlæg 1844 var der omtr. 30 Mennesker paa den nuv. Kommunes Grund, 1850 var der 499. Men med 1854, da Stedet fik en egen Birkedommer, og 1855, da den flk egen Kommunalbestyrelse og blev et eget Kirkesogn (1856 oprettedes S. Lægedistrikt), begyndte det materielle Opsving; 1855 havde S. 1204 Indb., og i de nærmest flg. Aar gik den rask fremad, om ogsaa Pengekrisen 1857 ramte S. saa meget haardere, som dens handlende for en stor Del vare yngre Mænd, der havde begyndt uden stor Kapital. Til Fremgangen bidrog særlig de forbedrede Kommunikationsmidler; 1853-56 anlagdes Silkeborg-Herning Landevej; 1854 byggedes Dæmningen over Langsø, over hvilken Landevejen gennem Hids Hrd., Silkeborgs vigtigste Opland, til Viborg anlagdes 1855-60, ligesom de andre Landeveje efterhaanden forbedredes og forlængedes, og Kanalvejen til Randers reguleredes (se IV S. 808); ogsaa Jærnbanen har gavnet den meget (i dens Anlæg tog en i Byen 1861 stiftet Landboforening ivrig Del). Især voksede den industrielle Virksomhed, om end Pladsen aldrig er bleven den Industriby, som man i sin Tid drømte om. Byen indtog dog længe en underlig Mellemstilling mellem Købstad og Landsogn. Allerede i Rigsdagssamlingen 1856-57 blev der forelagt Udkast til Lov om at gøre den til Købstad, men den gik ikke igennem; først ved Lov af 7/4 1899 blev den Købstad fra 1/1 1900.

Litt.: V. Drechsel, S. 1840-80, Kbh. 1880.



Eksterne Link