Sevel Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sevel Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ginding Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sevel Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1557 Enevold . . .
  • 1603 Bertel Lauritsen
  • 1643 Jørgen Lauritsen Friis
  • 1643 Søren Christensen Gjødstrup
  • 1650 Knud Jørgensen Colding
  • 1670 Hans Gregersen Hviid
  • 1689 Villads Johansen Borchsenius
  • 1697 Jacob Madsen Scharschou
  • 1731 Hans Andresen Gjesten
  • 1774 Ove Andersen Thorning
  • 1801 Rasmus Hørning
  • 1832 Martin Hartmann Lund
  • 1836 Hans Jacob Bøtcher
  • 1855 Peter Johannes Bøtcher


Følgende beskrivelse af Sevel Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sevel Sogn, det største i Herredet, omgives af Ryde Sogn, Hjerm Hrd. (Borbjærg S.), Haderup Sogn, Viborg Amt (Fjends Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa, samt Estvad og Sal Sogne. Kirken, mod N. V., ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Holstebro og over 2 Mil S. V. for Skive. Ved Stubbergaard Sø, 279 Td. Ld., der helt hører til Sognet, og Flyndersø (se S. 535), hvis sydl. Halvdel hører hertil, og som er forbunden med den første ved et Vandløb, deles Sognet i en vestl. Del, „Vestersognet“, og en østl., „Østersognet“; desuden ligger her Hellesø, 63 Td. Ld., og ved Nordgrænsen en Del af Skallesø (se S. 535). I den vestl. Del ere de højtliggende, for største Delen bakkede Jorder (højeste Punkt: Helledalsbakker, 277 F., 87 M.) ret gode, muldlerede, muldsandede og letsandede, oftest med Lerunderlag. Østersognet hører til Karupfladen, med sandede Jorder og store Hedestrækninger (Hjelm Hede, Øster- og Sønderhede), hvoraf en Del er beplantet og hører til Feldborg Skovdistrikt (se S. 548), nemlig den c. 743 Td. Ld. store Sevel Plantage, dels til private Plantager, saaledes den 1901 anlagte, 533 Td. Ld. store Stubbergaard Pl. Der findes ogsaa store Moser og Kær (Rønnes Mose, Storemose). Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Holstebro til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 18,884 Td. Ld., hvoraf 4191 besaaede (deraf med Rug 1141, Byg 332, Havre 1751, Boghvede 86, Bælgsæd 11, Spergel 76, Frøavl 31, Blands. til Modenh. 277, Grøntf. 42, Kartofler 245, andre Rodfr. 198), Afgræsn. 3934, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2292, Have 45, Hegn 6, Skov 257, Moser 428, Kær og Fælleder 285, Heder m. v. 6785, Veje og Byggegr. 282, Vandareal m. m. 379 Td. Kreaturhold 1898: 575 Heste, 2350 Stkr. Hornkv. (deraf 1170 Køer), 4382 Faar, 1100 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 397 Td.; 122 Selvejergde. med 347, 136 Huse med 50 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1895 (1801: 874, 1840: 1111, 1860: 1267, 1890: 1824), boede i 365 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 1347 af Jordbr., 10 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 209 af Industri (deraf 48 ved Kalkbrænderi), 40 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 72 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sevel (1340: Søuæl) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 220,728 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 17,680 Kr., Antal af Konti 720), Andelsmejeri (Tejls), Mølle, Købmandshdl., Kro (Bakhuset) og Telefonst.; Jattrup; Djel med Købmandshdl. og Mølle; Sevelskovby, Navtrup; Trandum (Trannum) med Skole; Trandum Skovby; Mogenstrup med Skole; Karstoft med Mølle; Sebstrup. Hovedgaarden Ny Stubbergaard har c. 20 Td. H., c. 1200 Td. Ld., hvoraf 200 Ager og Eng, 600 udlagt til Plantage (delvis beplantet), Resten Hede, Mose og Sø; stort Aalefiskeri. Godrum, Gd. og Huse; Damgd.; Gadegd.; Tinggd.; Raagde., 3 Gde.; Vesterhede, Huse; Lindholt, 2 Gde. og Huse; Sevelskov, Gd. og Huse; Holmkjær, 3 Gde.; Ravnholt, Gd.; Nørstoft, Gd. og Skole; Hedegde., 3 Gde. og Huse; Bederholm, 2 Gde.; Svendshede, Huse; Gunderup, Gd. og Huse; Blagskjær, 2 Gde. og Huse; Kokborg, 2 Gde. og Huse; Mundbjærg, 2 Gde. med Huse og Skole; Skank, Gd.; Herup, 2 Gde. og Huse; Bjerggd.; Bjørnkjær, 2 Gde. og Huse; et Kalkbrænderi (grundl. 1873) med Huse; Søndermølle, Vandmølle; Røjbæk, Gd.; Hale, Gd.; Trævel, Gd.; Dueholm, 3 Gde.; Trandumhede, Huse; Trandum Kirkegde., 2 Gde. med Filialkirke; Stenholm, Gde.; Krejlgd.; Søgde., 4 Gde. og Huse; m. m.

Sevel S., en egen Sognekommune, delt i 2 Sognefogeddistrikter, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue og Lægedistrikt, 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 164 a (vestre) og 164 b (østre Distr.). Kirken tilhører Sognebeboerne, Filialkirken ejer sig selv.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kor og Skibets østlige Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Dørene (tilmur.) og et Vindue ere bevarede. Af Materialet fra den efter 1554 nedbrudte Trandum Kirke (se ndfr.) forlængedes Kirken mod V., paa Sokkel med Skraakant, og Taarnet (forhøjet 1574, fuldendt 1577), af Granitkvadre og Mursten, tilføjedes; Taarnrummet, oprindl. hvælv., har nu fladt Loft ligesom Skib og Kor. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1765. Trefløjet udsk. Altertavle fra 1515 med Korsfæstelsen i Midtpartiet (fjernet 1858, men restaur. og genindsat 1899). I det 1818 fjernede, men 1902 atter opstillede Alterbord af Sten er et Relikviegemme. Granitdøbefont med Udhugninger. Udsk. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. Flere udsk. Stolestader, hvoraf 2 med Juelernes Vaaben. I Vestenden et Pulpitur (fra Juelernes Tid, med Apostlene, malede 1858) og et Orgel fra 1873. I Kormuren Ligsten over Maren Juel, † 1624, Enke efter Erik Rosenkrantz. I Kirkegulvet en slidt Ligsten. Et Epitafium over Kjeld Juel er borttaget 1858. En Begravelse under Koret blev s. Aar tilstoppet med Sand.

Trandum Filialkirke er opf. 1891 i romansk Stil af røde Mursten (Arkit.: J. C. Weber), indviet 17/12 1891. Den bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V., med Bjælkeloft; Vaabenhus i Taarnet. Altertavlen er Thorvaldsens Christus i Gibs; Prædikestolen er af Egetræ, Døbefonten af Granit. Kirken ligger paa samme Plads som den efter 1554 nedbrudte Kirke, der var opf. af Granit paa Sokkel med Skraakant og bestod af Skib og Kor med Apsis samt senere tilføjet Taarn og Vaabenhus. Da Grunden ryddedes 1882, fandt man Bygningens Fundamenter, ligesom mange Rester af Grave. Af dens Inventar findes i den nuv. Kirke Alterstagerne og Dørnøglen; en tilhuggen Granitkvader (med Aarst. 1554-1891) fra den gml. Bygning er indmuret i Kirkemuren; over Indgangsdøren sidder en Marmorsten, med Indskr. fra 17. Aarh. Trandum Sogn bestod af det nuværende Østersogn. Ved Kongebrev af 12/1 1554 fik Iver Juel Tilladelse til at nedbryde Kirken og bruge den til Sevel Kirkes Bygning og til at slaa de to Sogne sammen mod at holde Sevel Kirke vedlige og udlægge en god Præstegd. dertil. (A. Jensen, Beskr. af Trandum Sogn, 1897, Manuskr. i Nationalmus. Arkiv).

I Sognet har ligget Stubber Kloster (gml. Form: monasterium Stubbethorp), et Nonnekloster formentlig af Benediktinerordenen, bygget paa en lav Landtunge ud i Stubbergaard Søs vestl. Del. Stiftelsesaaret kendes ikke, men Klosteret nævnes første Gang 1268, da det i et Testam. betænktes med en Gave. Dets Historie er i øvrigt lidet kendt. 1274 fik den fordums Marsk Johs. Kalf Vinderupgd. tilskødet bl. a. med Forpligtelse for sig og Efterkommere til at forsyne Klosteret og alle Kirkerne i Hjerm og Ginding Hrdr. med Brød og Vin. I 1. Halvdel af 15. Aarh. fik Klosteret med to adl. Damer, som indgave sig deri, Hanbjerg Hovgd., samt af Ridderen Lyder Kabbel Grundvadsgaard i Ramsing Sogn, Salling; 1504 pantsatte det Savstrup Gaard og Mølle til Niels Clemmentsen. Af Kirker ejede det Haderup og Trandum og vistnok ogsaa Sevel, Sal (Ginding Hrd.) og enkelte andre. I Spidsen for Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (ofte en verdsl. Adelsmand) styrede Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Under de vanskelige Forhold paa Reformationstiden led Klosteret meget; 3 Gange blev det plyndret. 1536 kom det under Kronen og forlenedes 1538 til Mag. Iver Kjeldsen Juel bl. a. med Forpligtelse til, at han skulde underholde de endnu tilbageblevne Nonner, paa den Tid 12; 1547 købte han imidlertid for 12,765 Dl. Klosteret med tilliggende Gods af Kronen og oprettede det til en Hovedgaard under Navn af Stubbergaard. Efter ham gik S. over til Sønnen Kjeld Juel, † 1606, hvorefter Enken Christence Juel ægtede Kjeld Krabbe († 1612) og saa Knud Gyldenstierne, der 1620 skrev sig til S. Efter Fru Christences Død 1658 deltes Gaarden mellem hendes Arvinger, Fr. Munk, Fru Anne Munk, Joh. Rantzau, Frands Rantzau til Estvadgd. m. fl. og var saa godt som ikke beboet i over 150 Aar; 1678 var der 14 Lodtagere, ja en Tid skal der endog have været 24. Efterhaanden blev der dog færre Dele; 1754 var den delt mellem Major Fr. Sehested til Rydhave, Christen Linde til Tirsbæk og Morten Qvistgaard († 1783), hvilken sidste efterhaanden samlede den halve Gaard, som han 1778 solgte for 17,000 Rd. til Peder Hansen til Landting, og han solgte den (12, Mølle 6, Tiender 6 og Bøndergods 154 Td. H.) for 20,000 Rd. og 20 danske Dukater til Stiftamtmd. Niels Sehested til Rydhave, som havde den anden Halvdel efter Svigerfaderen Jens Sehested, der alt ejede den 1768. Niels Sehested udparcellerede Gaarden, og efter hans Død 1821 sattes Hovedparcellen til Aukt., men blev først c. 1825 købt af Viborg Stiftamt og 1827 for 2000 Rd. af Landvæsenskommissær N. L. Boserup; han skødede den 1836 til Sønnen Jak. B., som 1870 solgte Hovedparcellen Ny-S. til Matth. Skow til Bustrup, der 1872 solgte den til det Aktieselskab, der vilde udtørre Søerne (se S. 536), og som ogsaa købte det øvrige af Ejendommen; 1873 overtog Overretsassessor Lunn den og skødede den 1876 til Tømrermester J. P. Nielsen, som 1880 solgte den til Alfr. Kabell, og han solgte den 1890 til Sv. G. Møller til Østrupgd., hvis Broder Holger Møller 1902 solgte den til Dr. phil. K. Rørdam.

Klosterbygningerne have som sædvanlig bestaaet af 4 under rette Vinkler sammenbyggede Fløje, af hvilke Kirken var den sydl.; desuden var der en Ladegaard. I 16. Aarh. vare Bygningerne stærkt i Forfald; Iver Juel udbedrede 1545 den vestl. Fløj og lod 1555 i Stedet for Nordfløjen bygge en ny Fruerstue med Taarn samt omgav 1545 Gaarden med Grave; Kjeld Juel opførte 1592 paa den nedrevne Klosterkirkes Plads et Stenhus med Port, hvorigennem Indkørslen nu blev til Gaarden. Een Fløj skal have haft tre, de andre to Stokv. I den lange Tid, Gaarden var ubeboet, forfaldt den mere og mere, og i Beg. af 19. Aarh. stod væsentlig kun den vestl. Fløj (Stuehuset) igen. Den nuv. Hovedbygning paa Ny-Stubbergaard, en Fløj i 1 Stokv., er opf. 1849 af J. Boserup, hvortil han flyttede nogle Aar efter og der ogsaa opførte Laden og de andre Bygninger. I 1870’erne nedreves Stuehuset paa Gml. Stubbergd.; Kælderetagen blev dog staaende, og for at beskytte den er der senere bygget et lille Hus derover. Kælderen er udv. 53 F. lang og 25 F. bred, opf. af røde Munkesten i Munkeskifte, formentlig ved Aar 1400. Den nordl. Halvdel er eet Rum, dækket af 4 spidsbuede Krydshvælvinger, der i Midten bæres af en muret Pille (den nordvestligste Hvælv, styrtede ned ved en Brand 1889, men er atter opmuret); den sydl. Halvdel er afdelt i flere mindre Rum, overdækkede med Tøndehvælvinger, et dog med en spidsbuet Krydshvælving. Paa Klosterkirkegaarden, S. for Klosterkirken, er der i ny Tid fundet mange Skeletter, Stumper af Rosenkranse og Beslag m. m. (Se O. Nielsen, Levninger fra Stubbergaards Arkiv, i D. Mag. 5. R. I S. 28 flg., og C. Neergaard, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 67 flg.).

En Del af Sognet har før været bevokset med Skov, saaledes nævnes 1638 Skovby Sønderskov og Gjevnskov; den smukke, til Dels endnu bevoksede Dal Gjævet, der gaar mod S. V. fra Stubbergd., er en Levning af den sidste.

I Sognet er der fredlyst 39 Gravhøje, deribl. ved Navtrup en 105 F. lang Langhøj, ved Bjørnkjær en anselig Rundhøj, Møgelhøj, og i Sønderhede den 15 F. høje, smukke Tophøj. — Ved Blagskjær er et Kildevæld, der indtil Midten af 19. Aarh. benyttedes som hellig Kilde.

Litt.: P. Christensen, Minder fra S. Sogn, i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 269 flg.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sevel_Sogn&oldid=4133"