Forskel mellem versioner af "Sebber Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 19: Linje 19:
 
*1767 Frants Eriksen Hvass
 
*1767 Frants Eriksen Hvass
 
*1778 Hans Frederik Jensen Bloch
 
*1778 Hans Frederik Jensen Bloch
*1803 Joachim Poulsen Bering
 
 
*1824 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I50956&tree=NSD Joachim Poulsen Bering]
 
*1824 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I50956&tree=NSD Joachim Poulsen Bering]
 
*1828 Frederik Spleth
 
*1828 Frederik Spleth

Nuværende version fra 3. mar 2020, 20:39

Historisk info om Sebber Sogn, et sogn i Aalborg Vestre Provsti (Aalborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Nibe Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Aalborg Amt). I Sebber Sogn ligger Sebber Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1819 med Lundby Sogn derefter med Ajstrup Sogn

  • 1576 Niels Brandstrup
  • 1573 Svend Madsen
  • 1610 Christen Pedersen
  • 16?? Ole Thøgersen Thrane
  • 1661 Jens Pedersen Albech el. Albek
  • 1673 Otto Jensen Farstrup
  • 1686 Hans Nielsen Hagæus
  • 1691 Jens Rasmussen Snitger (Snidker, Snediker, Snedicherus)
  • 1729 Laurits Struch Christensen Engelstoft
  • 1767 Frants Eriksen Hvass
  • 1778 Hans Frederik Jensen Bloch
  • 1824 Joachim Poulsen Bering
  • 1828 Frederik Spleth
  • 1840 Hans Peter Møller
  • 1853 Frederik Christian Mørch

Følgende beskrivelse af Sebber Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sebber Sogn omgives af Annekset Ajstrup, Farstrup Sogn og Limfjorden (Nibe Bredn. og Sebbersund). Kirken, mod S. V., ligger 2 1/4 Mil Ø. for Løgstør og 3/4 Mil S. V. for Nibe. De noget højtliggende og ujævne (Sebber Trehøje, 187 F., 59 M., med trig. Station), mod N. Ø. helt lave Jorder ere skarpsandede og sandmuldede. Til Sognet høre nogle ubeboede Holme i Limfjorden, Klosterholm, 38 Td. Ld., og Startøtterne, omtr. 30 Td. Ld.

Fladeindholdet 1896: 2199 Td. Ld., hvoraf 631 besaaede (deraf med Rug 208, Byg 130, Havre 204, Grøntf. 3, Kartofler 75, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 14, Skov 28, Moser 87, Kær og Fælleder 202, Heder 98, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 712 Stkr. Hornkv. (deraf 284 Koer), 1046 Faar og 239 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 3 Fæstegd. med 8 og 111 Huse med 9 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 707 (1801: 721, 1840: 833, 1860: 782, 1880: 749), boede i 161 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 305 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 113 af Industri, 26 af Handel, 41 af Skibsfart, 79 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv.

I Sognet Sebberkloster Kirke, ved Hovedgaarden Sebberkloster, og Byerne: Barmer (1252: Barnæmyræ) med Præstegd. og Andelsmejeri; Valsted med Landingssted; Sebbersund med Kro og Bro over Sebbersund til Bislev S., Hornum Hrd. (se S. 459). Sebber Skole med Forskole, mellem de tre Byer. Hovedgaarden Sebberkloster har 20 Td. Hrtk., omtr. 575 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 35 Skov (i Ajstrup S.), 30 Plantage, 100 Hede, 50 Mose, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle, 4 1/2 Td. Hrtk. Fæstegods og Sebber Sogns Konge- og Kirketiende. Valstedgaard har 12 3/8 Td. Hrtk., omtr. 190 Td. Ld., hvoraf 95 Kær og Eng, 5 Gaardspl. og Have, Resten Ager; to Huse. Munkgaarde. Vandsted, Gd., Svinestedgd., Munkholm, Gd.

Sebber S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 359. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sebberkloster.

Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Af den oprindelige, i romansk Tid opførte Klosterkirke staar nu kun den østl. Del af Skibet tilbage, bygget af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer (nu tilmurede) og Norddøren ere bevarede. Kirken har intet Kor, men tresidet Afslutning i Forlængelse af Skibet. I gotisk eller tidlig Renæssancetid blev den vestl. Del af Skibet nedreven, Sidemurene forlængedes af Mursten i Munkeskifte, de ydre Vægge i Skibets nederste Del omsattes, til Dels med Mursten, og Syddøren forhøjedes. Vistnok samtidig opførtes Taarnet, af Kvadre og Mursten i Munkeskifte. Taarnrummet havde ind til Skibet en senere tilmuret Spidsbue. Vaabenhuset er opf. i Renæssancetiden, af Mursten, med Kamgavle. Anselig udskaaren Altertavle (Nadveren) fra 1750. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol og et Pulpitur i Skibets Vestende ere fra 18. Aarh. I Skibets Loft en Malmlysekrone og to fuldriggede Skibe. Epitafium over Jørgen Gleerup til Sebberkloster, † 1727, og Else Hansdatter, † 1731, Ligsten over Jørgen Brockenhuus, † 1634, [over Karen Albretsdatter, J. Gleerups første Hustru, over Oluf Brockenhuus til Sebbergaard, † 1608, og Hustru Else Steen, † 1616. I Kirkens Østende en udhugget Sten med 3 Menneskefigurer, Løvværk og Indskrift, efter Sigende fra St. Nicolai Kirke (se ndfr.).

Sebberkloster eller Sebbergaard var i Middelalderen et Kloster, som hørte under Viborg Bispestol, men hvis Stiftelsestid er ukendt (første Gang nævnt 1268). Det husede Nonner, vistnok af Benediktinerordenen, og styredes af en Priorisse og en oftest adelig Prior, der beskikkedes af Viborgbispen. Af dets Jordegods omtales bl. a. nogle Gaarde og Byggesteder i Ejdrup og Blære Sogne. 1520 paatænkte Bisp Jørgen Friis at overflytte Nonnerne i Vor Frue Kloster i Aalb. hertil. I hans Tid havde Klosteret sin værste Trængselstid; 1528 forlenede han det paa Livstid til sin Halvbroder, Viborgkantoren Niels Friis, men denne forsømte Klosteret i den Grad, at Nonnerne maatte klage til Kongen (de fik ikke deres retmæssige aarl. Provent; Bygningerne forfaldt, saa „at de ikke kunde ligge tørt paa deres Sovehus for Regn“); en i den Anledn. nedsat kgl. Kommission fradømte ham derfor ogsaa 1529 Forleningen, som han rigtignok snart efter synes at have faaet igen. Ved Reformationen blev Klosteret inddraget under Kronen og 1537 givet Chr. Friis i Forlening, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Nonner; 1561 forlenede Fr. II det til sin Moders Hofmesterinde Fru Anna Glob, Jørgen Urnes Enke, og 1581 mageskiftede han det til Oluf Brockenhuus, † 1608. Det ejedes saa af hans Søn Joh. B., † 1619, dennes Fætter Jørgen B., † 1634, dennes Sønner Sivert, Frands, Joh. og Ove, hvilken sidste dog 1670 tilskødede sin Broder Joh. sin Part i S. (7 og 68 Td. Hrtk.). Johans Sønner Peder, Jørgen og Casp. Chrf. B. skrev sig saa til S.; sidstn. fik 1677 Skøde paa sit Sødskendebarn Sophie Amalie B.’s Part i S., men 1697 solgte han Gaarden (26, 3 og 96 Td Hrtk.) for 14,148 Rd. til Borger i Aalborg Anders Madsen Klæstrup, † 1707, hvis Arvinger 1708 solgte den til den tidligere Forpagter af Gaarden, Jørgen Gleerup, † 1727, hvorefter Sønnen Bagge Jørgensen G., † 1750, overtog S. (26, 23 og 300 Td. Hrtk.) ved Moderens Død 1731; hans Enke Henrikke Margr. Holst solgte 1781 S. (26, 23 og 220 Td. Hrtk.) til Svigersønnen Prokurator P. Lund, † 1791, for 24,000 Rd. Hans Enke Marie Gleerup ægtede 1793 Huslæreren C. P. Swindt (skilt fra ham 1797). Efter Marie Gleerups Død 1805 købtes S. 1806 af Baron Juel og Justitsraad Møller, som ved Auktion 1810 solgte den for 95,200 Rd. til Amtsforvalter H. Svanholm, som overlod den 1835 til sine Brodersønner Andr. og P. Svanholm; den sidste, † 1882, blev Eneejer 1838; nu ejes den af dennes Søn J. Chr. S. — Af Klosterbygningerne er der nu intet andet tilbage end en Del af Kirken. Den nuv. Hovedbygning, lidt S. V. for Kirken, 3 Fløje i 1 Stokv., er antagelig fra 18. Aarh., oprindl. af Bindingsværk, de to nu af Grundmur. Ladebygningerne ere opf. efter en Brand 1833. (Se Saml. til j. Hist. VII S. 67 flg., og C. Svanholm, Notitser om S. og dets Ejere, Aalborg 1885).

Ved Sebberkloster ligger en fordum hellig Kilde, St. Pouls Kilde.

Paa St. Nicolai Bjærg, en høj Banke, der ligger lige V. for Vejen fra Sebbersund, og som skal have været en Ø i gamle Dage, har der staaet en Kirke. Grunden opgravedes 1880 i Anl. af Sebbersundbroens Bygning. Kirken har haft et 44 F. langt og 26 F. bredt Skib og et 20 F. langt og 19 F. bredt Kor. Levninger af Kalk betegne endnu Stedet.

Ved Sebber er fredlyst en Gravhøj, den sydligste af „Trehøjene“.


Eksterne Link