Sahl Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. jun 2020, 21:22 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sahl Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ginding Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sahl Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 17 feb. 1819 med Ejsing Sogn

  • 1516 Mads Christensen
  • 1547 Jens Madsen
  • 15?? Enevold Kjeldsen
  • 1628 Bertel Lauritsen
  • 1636 Christen Jensen Welling
  • 1661 Christen Pedersen Nørkjær
  • 1678 Laurits Thygesen
  • 1700 Johan Hansen Borchsenius
  • 1726 Johan Hansen Budtz
  • 1731 Svend Christensen Wedel el. Naur
  • 1755 Christian Peder Eriksen Frisenberg
  • 1800 Palle Lassenius Borup
  • 1834 Ole Wiedemann
  • 1844 Henrik Rudolph Buchhave
  • 1866 David Ludvig Carl August Warming

Følgende beskrivelse af Sahl Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sal Sogn omgives af Annekset Ejsing, Estvad, Sevel og Ryde Sogne samt Hjerm Hrd. (Hanbjærg S.). Kirken, mod Ø., ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Holstebro og henved 2 Mil S. V. for Skive. De noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede; mod Ø. og N. findes Hede, hvori Skaansø, 5 Td. Ld., ligger paa Grænsen af Ejsing Sogn; ved Østgrænsen ligger Skallesø (se S. 535), hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Skive og Løgstør og Langaa-Viborg-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 6459 Td. Ld., hvoraf 2407 besaaede (deraf med Rug 539, Byg 276, Havre 916, Boghvede 32, Spergel 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 207, Grøntf. 19, Kartofler 164, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 1713, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1380, Have 30, Hegn 34, Skov 26, Moser 136, Kær og Fælleder 142, Heder m. m. 412, Veje og Byggegrunde 177 Td. Kreaturhold 1898: 436 Heste, 1714 Stkr. Hornkv. (deraf 858 Køer), 2047 Faar, 1059 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 305 Td.; 93 Selvejergde. med 260, 156 Huse med 44 Td. Hrtk. og 49 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1830 (1801: 536, 1840: 819, 1860: 949, 1890: 1513), boede i 313 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 112 levede af immat. Virksomh., 1021 af Jordbrug, 11 af Fiskeri, 202 af Industri, 49 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sal (gml. Form: Salæ, Sale, Saal) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 41,140 Kr., Rentef. 4 1/2 pCt., Reservef. 4143 Kr., Antal af Konti 158), Mølle og Købmandshdl.; Svenstrup med Fattiggaard (opf. 1883, Plads for 25 Lemmer); Bjært (Sønder- og Nørre B.), ved Landevejen, med Skole; Vinderup Stationsby — 1/2 1901: 61 Huse og 505 Indb. — med Menighedshus (opf. 1894), Lægebolig, Landbohjem, Afholdshjem, Klædefabrik, Farveri, Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., mange Haandværkere og handlende, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Hasselholt, ved Landevejen, med Skole og Teglværk; Aale med Mølle. Sevelsted, 3 Gde.; Vinderup Hovgaard (8 1/2 Td. H.); Stokholm, Huse; Aaleskov, Gde. og Huse; Trængsel, Gd.; Damsgd.; Bulig, Gd.; Agerbæk, Gde.; Agerbækskov, Gd.; Godrum, Gd.; Obedsø, Gd.; Buskov, Gd.; Noldgd.; Skovlund (1467: Skofflending), 2 Gde. (en paa 8 Td. H.); Vindelev, Gd.; m. m.

Sal S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 188. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Den anselige Kirke, der har været indviet til St. Michael, og som har været Herredets Fjerdings- og Hovedkirke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib (52 X 31 F.) og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv. og profileret Granitgesims, ere fra romansk Tid (c. 1200) af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Den halvrunde Korbue og begge Døre, med Tympana, ere bevarede (den nordl. tilmur.); Syddøren har to, Nordd. 1 Granitsøjle paa hver Side. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Ved hver Side af Korbuen er en Niche, men den sydl. er gennembrudt med Opgang til Prædikestolen. Apsis er skilt fra Koret ved en senere opf. Mur. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten; nu har det et lavt, firsidet Spir, men ifl. D. Atl. skal det have været 70 Al. højt (paa Vestsiden: 1784). Mærkelig, rigt udstyret Altertavle, med forgyldte, drevne Kobberplader, fra romansk Tid, vistnok samtidig med Kirken (beskr. i Saml. t. j. Hist. V S. 169 flg. og 264). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter. Prædikestol og Stolestader i senere Renæssancestil (Chr. IV’s Tid). Ved Fonten en middelalderlig Ligsten med to Kors; i Koret en gammel Skriftestol; i Skibet et gotisk Krucifiks og et Pulpitur. I Vaabenhuset et Vievandskar med et Mandehoved. Series pastorum.

Svenstrup har været en Hovedgaard, der ejedes af Herman Knudsen, hvis Broder Væbneren Chr. Luggi 1378 pantsatte den til Ribe Bispestol; 1388 skænkede Biskop Jens Mikkelsen den til Ribe Domkapitel. Ved de nuv. Svenstrup Hovgaarde ligger et Voldsted, „Svenstrup Vold“ (1638 kaldet „Hovgaard Vold“), en 15 F. høj, rund lille Højning i sid Eng; paa Højningens kun c. 30 F. vide Top er der fundet Murstensstumper. — Vinderup Hovgaard har været en Hovedgaard, der nævnes allerede 1274, da en Fru Lucia skødede den til Marsken Hr. Johs. Kalf, hvis Datter Fru Inger, Hr. Albert Albertsen Ebersteins, ejede den 1349, da han gav Gods til St. Mikkels Kirke i Sal; 1422 nævnes Henrik Friis af Wyndropp, Væbner; derpaa ejedes den af Eske Friis og hans Datter Fru Mette, Oluf Nielsens. Senere var den en Bondegaard, som ved Midten af 17. Aarh. oprettedes til Ladegaard for Rydhave af Malte Sehested, efter hvis Enkes, Margr. Reedtz’ Død 1693 den ved Arv tilfaldt hendes Svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg; Høgs Enke skødede sin Part i V. (43 Td. H.) til Kaas, hvis Enke 1714 skødede V. (16 og 74 Td. H.) til sin Broder Major Fr. Sehested til Rydhave, og hans Enke Birg. Sophie Sehested testamenterede 1754 V. og halve Stubbergd. (i alt 348 Td. H.) til sin Søn Oberstlieutn. Jens Sehested til Rydhave, hvorefter V. laa under Rydhave Hovedgaardstakst; 1805 blev den sat til Aukt. og skiltes fra Rydhave. N. V. for Gaarden ligger i en Eng et lille Voldsted, „Vinderup Vold“: en noget afrundet, firsidet Banke, c. 100 F. stor, omgiven af en nu udjævnet Grav og en lav Vold. Pladsen er dyrket. — Hasselholt har været en Hovedgaard, som ved Aar 1400 ejedes af Fru Gunner Bosdatter Høg og 1489 af Niels Krabbe, g. m. Margr. Høg.

I Heden er der fredlyst en lille Gravhøj.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sahl_Sogn_(Ringkøbing_Amt)&oldid=9606"