Forskel mellem versioner af "Rom Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
'''Historisk info om Rom Sogn.''' Et [[sogn]] i [[Lemvig Provsti]] ([[Viborg Stift]]). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Skodborg Herred]] ([[Ringkøbing Amt (før 1970)|Ringkøbing Amt]]). I sognet ligger Rom Kirke.
+
'''Historisk info om Rom Sogn.''' Et [[sogn]] i [[Lemvig Provsti]] ([[Viborg Stift]]). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Skodborg Herred]] ([[Ringkøbing Amt]]). I sognet ligger Rom Kirke.
 
   
 
   
 
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Rom+Sogn%2C+Skodborg+Herred%2C+Ringk%F8bing+Amt&tree=NSD liste]'''
 
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Rom+Sogn%2C+Skodborg+Herred%2C+Ringk%F8bing+Amt&tree=NSD liste]'''

Versionen fra 14. aug 2014, 15:47

Historisk info om Rom Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Rom Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Rom Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rom Sogn, Anneks til Lomborg, omgives af dette, Flynder, Møborg, Gudum, Fabjærg og Nørlem Sogne, Lemvig Købstadsjorder og Heldum Sogn. Kirken, i den nordl. Del, ligger 1/2 Mil S. for Lemvig. De højtliggende, mod N. noget bakkede Jorder ere dels lerede, dels muldede med Lerunderlag, dels sandede med Sandunderlag, det sidste især i den sydl. Del, hvor der findes store Hedestrækninger („Rom Hede“), som ere indtagne under Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Paa Nordøstgrænsen løber Skjørbæk, der søger ud i Søen ved Lemvig. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing, ved Nordvesthjørnet Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 4358 Td. Ld., hvoraf 959 besaaede (deraf med Rug 180, Byg 82, Havre 418, Spergel 12, Blandsæd til Modenhed 114, Grøntf. 15, Kartofler 25, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 547, Høslæt, Brak, Eng m. m. 398, Have 7, Skov 330, ubevokset 1507, Moser 11, Kær og Fælleder 91, Heder 444, Veje og Byggegrunde 60 Td. Kreaturhold 1898: 114 Heste, 623 Stkr. Hornkv. (deraf 315 Keer), 468 Faar, 292 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 129 Td.; 27 Selvejergde. med 111, 35 Huse med 15 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 360 (1801: 186, 1840: 216, 1860: 293, 1890: 370), boede i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 272 af Jordbr., 3 af Gartneri, 42 af Industri, 2 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet: Rom Kirke (1340: Runnum, 1638: Romme; Navnet skrives endnu undertiden Romb), ved Landevejen, og Skole. Lemvig Mark, Huse; Bjerregd.; Sodborg, Gd. (10 1/2 Td. H.); Romled, Gd.; Pilgd.; Skjørbæk, Huse; Dubgde., 2 Gde. (i en Dal „Rom Dubbe“); Roesgde., 2 Gde.; Munkhave, Huse; Overby, 4 Gde. med Huse; Romby, 4 Gde. med Huse; Nørre-Ravnsbæk, Gd.; Anneksgd.; Kvistgde., 2 Gde.; Ørs, 3 Gde.

Rom S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 191. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige Kirke, der i Middelalderen var Fjerdingskirke, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med flade, perlemalede Lofter, og Apsis, med oprindl. Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid (Beg. af 13. Aarh.) af tilhugne Granitkvadre baade ind- og udvendig (Apsis er dog af raa Granit, da denne Del har været bestemt til at pudses og dækkes med Kalkmalerier, hvoraf endnu ses Rester i 7 svagt ophøjede Medailloner. som have dannet Glorier om Englehoveder) paa Dobbeltsokkel. Paa begge Sider af den store Korbue er der en Alterniche, hvoraf den sydl. er gennembrudt som Opgang til Prædikestolen. Begge Døre ere bevarede; Syddøren, hvis Overligger og nederste Karmsten ere prydede med karakteristiske Skulpturer, benyttes endnu (paa tværs af den ene Karmsten sidder desuden et Mandehoved). Flere oprindl. Vinduer ses. Apsis har 3 Lysaabninger, to cirkelrunde, den midterste oval. Bygningen er i Tidens Løb undergaaet store Forandringer (ved Kongebr. af 15/3 1643 paalægges det de andre Kirker i Stiftet at bidrage til Kirkens Reparation, da den er „meget bygfældig“); bl. a. ere Ydermurene flere Gange omsatte, men saa slet, at de ere meget brøstfældige. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet (som har været meget højere end nu) af Granit fra den nedbrudte Vestgavl og af røde Munkesten; Taarnrummet, der er Forhal og har fladt Loft, har været bestemt til at hvælves (om det er sket, kan ikke afgøres); den anselige, halvrunde Bue, der førte ind til Skibet, er nu tilmuret, med en Dør i. Apsis, der en Tid har været Begravelse (bl. a. for Præsten Jens Høst, † 1671), er nu Sakristi, ved en Bræddevæg skilt fra Koret. Den anselige, udsk. Altertavle, fra 15. Aarh. (Topstykket er senere), har i Midtpartiet Korsfæstelsen (med et senere Maleri af Christus) m. m., paa Fløjene Apostlene. Alterstagerne ere skænk. 1639 af Jak. Grubbe og Ingeborg Kruse. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra senere Renæssancetid. I Sakristiet en kat. Skriftestol. Malmlysekrone fra 1862. Klokken, uden Indskr., er meget gammel. — Paa Kirkegaarden, hvor der findes en Gravhøj, ligge 3 gamle Ligsten, hvoraf to over Købmændene Christen Bodsgaard, † 1714, og Chr. Hillerup, † 1772. I Løffler, Kirkeb. S. 96 findes en Grundplan af Kirken.

Ørs (gml. Form: Ørsse) var en Hovedgaard, der 1439 ejedes af Peder Arstsen, 1455 af Jep Pedersen; 1520 nævnes Christen Mørck, 1551 Mads Mørk i Ø.; 1608 var den en jordegen Bondegd., som Kongen da skødede til Frands Nielsen Munk, hvis Enke Fru Mette Thomesd. Orning 1637 solgte den til Jak. Grubbe til Kabbel; 1655 forpagtede Laurids Lunov Gaarden af Hr. Oluf Parsberg og Steen Bille, hvilke endnu 1661 hver ejede en Halvpart af Ø. (da i alt 30 Td. H.); den ene Del med andet Gods blev 1662 af Otte Pogwisch skødet til Korfitz Ulfeldt (1665 fik Mogens Rosenkrantz til Glimminge kgl. Skøde paa Halvparten af Ø.) og solgtes 1670 af Morten Timmermand til Henrik Ruse, hvorved den kom under Rysensteen; den anden Del blev 1662 af Steen Bille skødet til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes Enke, og hørte derefter til Kabbel. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. var Ø. delt mellem de to Gaarde. Man mener at kende den gamle Gaards Plads i en Engbund, hvor man har fundet Egepæle.

Rom var før et eget Pastorat, men ved Reskr. af 12/10 1670 bevilgedes, at det skulde være Anneks til Lomborg, da de to Præster kun daarligt kunde leve af de ringe Sogne.

Ved N.-Romby er der fredlyst 2 anselige Gravhøje, ved Mellem-Overby 1, ved Ø.-Overby 1 og i Kappelhede 1 (Fladhøj).


Link