Ribe Købstad

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 29. okt 2014, 16:30 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Følgende beskrivelse af Ribe Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ribe Købstad ligger i Ribe Herred under 55° 19′ 41,53″ n. Br. og 3° 48′ 55,27″ v. Længde for Kjøbenh. (beregnet for Domkirken, det store Taarns Midte), c. 1 Mil S. for Kongeaaen og 3/4 Mil fra Vesterhavets Kyst i en ganske lavtliggende, jævn og skovløs Egn (højeste Punkt i Byen er ved Hj. af Badstue- og Hundegade, c. 24 F., 7,5 M., ved Domkirken er der c. 18, mod S. Ø. ved Aaen c. 6, mod N. ved Aaen c. 4 F.) ved Ribe- eller Nibs Aa, der opstaar c. 1 1/2 Mil Ø. for Byen ved Foreningen af Fladsaa og Gjelsaa, og som ved Byen deler sig i 4 Arme, af hvilke den sydl. løber langs Byens Sydgrænse, medens de tre andre gennemstrømme den: den ene ved Skibbroen (Frislusen), den anden ved Midtmølle og den tredje ved Ydermølle; endelig løber lige N. for Ribe dens Biaa Tved Aa, som falder i Ribe Aa et kort Stykke V. for Byen. Ribe ligger c. 5 1/4 Mil S. S. Ø. for Varde, 3 1/4 Mil S. Ø. for Esbjærg, 6 1/4 Mil V. S. V. for Kolding og 3/4 Mil N. for Landets Sydgrænse (ad Jærnbanen henh. 5,4 Mil, 41 Km., 4,4 Mil, 33 Km., 8 Mil, 60 Km., og 0,9 Mil, 7 Km.). Dens Udstrækning fra N. til S. er c. 1400, fra S. V. til N. Ø. 1600 Al. Hovedgaderne ere: Storegade, der fra det store Torv omkring Domkirken fører mod N. over de to af Ribe Aas Arme dannede Øer, Mellemdammen og Nederdammen, til Saltgade, som udmunder i Landevejen til Varde og Kolding, og den 1875 anlagte Dagmarsgade, som ogsaa udgaar fra Torvet og mod Ø. fører ud til Stationsvejen, medens den mod S. V. fortsættes i Sønderportsgade; fra Dagmarsgade gaar bl. a. mod S. Hundegade, som mod S. fører ud til Landevejen til Sydgrænsen. Af andre Gader nævnes Grønnegade, Præstegade, hvilke fra Torvet føre mod N. V., og Gryder- med Nygade, som fra Torvet gaar mod S. V. og krydser den lange, fra N. til S. løbende Gadestrækning, som bestaar af Korsbrødre-, Graabrødre- og Sviegade. Byen er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, krumme Slipper (se under „gamle Huse“) og en Rigdom paa ældre, karakteristiske Bygninger, navnlig Bindingsværkshuse, som faa andre danske Byer, hvilke give den et meget tiltalende, gammeldags og hyggeligt Præg. Denne Følelse af Hygge forøges ved Aaløbene, som bugte sig gennem Byen, og ved det halvt landlige Præg, der hviler over den paa Grund af de mange Haver og det store Kreaturhold. Ogsaa Omegnen har noget paa sin Vis ejendommeligt med sine grønne, aldeles flade Marskenge, som ved Højvande om Efteraaret og Vinteren overskylles af Havet, der kan naa helt op til Byen. V. for Ribe danner Aaen mellem sine Bugtninger to Halvøer, „Holmene“, som navnlig i Høsttiden ere et yndet Udflugtssted for Ripenserne.

Byens Købstadgrund opgaves Jan. 1903 til c. 96 Td. Ld., Markjorderne til 3554 Td. Ld. (ved Res. af 7/6 1877 indlemmedes nogle Arealer af St. Katharinæ Landsogn i Købstaden). Der var da 44 Gader og Stræder og to Torve (Domkirkepladsen og Støckens Plads). Husenes Antal var 592, hvoraf 526 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1901, i alt 3557 Td. Ld., vare 2916 Ager og Eng (væsentlig Afgræsning 1123 og Eng 1006), 336 Kær og Fælleder, 53 Haver, 48 Skov, 101 Veje og Byggegr. osv., 103 Hede, Klit osv. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 297 Td., hvoraf 94 hørte til 43 Gaarde og 79 til 254 Huse, Resten ikke til noget særskilt Jordbrug; 28 Gaarde og 126 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge af større Bygninger Fattiggaarden, Puggaardsminde Kro og Pavillonen i Plantagen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1903 6,503,900 Kr. (Antal af Forsikringer: 645).

Om Ribe Domkirkes Landsogn og St. Katharinæ Landsogn se under Ribe Hrd.

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Domkirken, som bliver beskreven særskilt.

St. Katharinæ Kirke, paa en Plads ved Dagmarsgade og Klostergade, var oprindl. Kirke for Sortebrødreklosteret (se S. 677), hvis nordl. Fløj den udgjorde, og blev 1537 overladt Byen til Sognekirke. Den bestaar af Skib og Kor ud i eet med flad Altervæg, et lille Trappetaarn ved det nordøstl. Hjørne og Taarn mod V. Den oprindl. Del, Skib og Kor (med Trappetaarn), 33 Al. brede og tils. 73 Al. lange udv., er opf. ved Midten af 13. Aarh. som en treskibet Bygning af røde Munkesten, men største Delen af den nordl. Ydermur og en Del af den sydl. ere senere omsatte, den nordl. i 1745; saaledes findes nu en Art Munkeskifte (en Binder efter hver Løber) væsentlig kun i Øst- og Vestgavlen og i den østligste Del af Nordmuren, medens Stenene i øvrigt ligge i Krydsskifte. Korgavlen har 4 spidsbuede Vinduer, to meget høje for Midtskibet og et noget mindre for hvert af Sideskibene (det sydl. nu tilmur.). Mellem Vinduerne findes 4, vistnok oprindelige Murstivere og oven over dem Tandsnitskifter. Nordsiden, som ved flade Murpiller er inddelt i 6 Felter, har i hvert Felt eet stort Vindue; kun det østligste er spidsbuet, de andre ere 1745 blevne rundbuede. I Sydsiden findes kun 3 smaa, udv. rundbuede Vinduer længst mod Ø., idet det øvrige af Muren dækkes af Klosterets Korsgang. Over Koret sad tidligere et lille Klokkespir. Ved Byens Brand 1580 led Kirken en Del; i en Ansøgning af 1593 siges, at Kirken efter Branden endnu havde stor Mangel paa Kor, Hvælving, „Taarn“, Stole o. a. I den nærmest flg. Tid samlede Kirken sig dog lidt Formue, og 1617-18 opførtes Taarnet for c. 3170 Rd. (1619 fornyedes ogsaa Korspiret). Taarnet var dog ikke forsvarlig bygget, navnlig var Grunden for svag til at bære det, og 1651 befaledes et Syn taget over det, uden at man dog ved, om der blev foretaget noget. Derimod nedtoges 1745 Taarnets øverste Del (efter Sigende har det oprindl. været 52 Al. højt), og det bragtes under eet Tag med Midtskibet. Taarnet er c. 12 Al. bredt, af store røde Mursten i Krydsskifte. Taarnrummet, nu med fladt Loft, er Forhal; over Indgangen staar 1617 og Chr. VI’s Navnetræk (vel til Minde om Forandringen 1745).

Kirkens Indre røber paa enkelte Punkter Paavirkning fra Domkirkens Arkitektur. Som nævnt ere baade Skib og Kor treskibede. Midtskibet aabner sig ud til de noget lavere Sideskibe ved 6, paa firkantede Piller hvilende Arkader, af hvilke de 4 vestligste til begge Sider ere spidsbuede, medens de 2 mod Ø. ere rundbuede, mulig som Vidnesbyrd om, at denne Del af Kirken er opf. først. Over Arkaderne findes et Skingalleri af lign. Art som i Domkirken, bestaaende af 3 og 3 i en sænket Flade lige højt rækkende, men nu tilmurede smaa Buer med let Tilspidsning foroven og omsluttede af en højere opstigende, større Spidsbue; de smaa Buer bæres af firkantede Piller. Gulvarkadepillerne have paa den mod Sideskibene vendende Del halvpilleagtige, dobbelte Fremspring til Støtte for Hvælvinger, som dog kun ere bevarede i det sydl. Sideskib; i det nordlige maatte de nedtages 1745 paa Grund af Brøstfældighed og erstattedes med Træloft. Efter en lidet sandsynlig Angivelse har Midtskibet ogsaa haft Krydshvælvinger, som skulle være ødelagte ved Branden 1580 og kort efter afløste af Bjælkeloft; nu er der i alt Fald fladt Gibsloft. Midtskibets to østligste Fag udgøre Koret, hvis Gulv er hævet nogle Trin over Skibets. De to tilsvarende Fag mod Ø. i det nordl. Sideskib ere afskildrede til Sakristi, i det sydl. Sideskib til Varmeapparat m. m. Kirkens Indre blev restaureret 1837-38.

Den udsk. Altertavle, opsat 30/5 1650 (restaur. 1750), med Fr. III’s Navnetræk i Topstykket, har Malerier: i Midten Nadveren, til Siderne Christus i Getsemane og Christi Daab, foroven Korsfæstelsen. To malmstøbte Alterstager ere skænkede 1670 af Tolder Maturin du Pont. Til hver Side i Koret staa 7 Munkestole fra sen Middelalder, temmelig tarvelig udskaarne og med Klapsæder med Misericordier. Rigt udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1591 (restaur. 1750) med Fremstillinger af Christi Barndomshist.; paa Himlen staar ogsaa 1591. Døbefonten, af Granit med Evangelisternes Navne indhuggede paa Kummen, er den oprindelige. I Midtskibet hænge 3 Lysekroner fra 1703, 1705 og 1723, i dets Vestende er et Orgel, der c. 1649 skænkedes Kirken af Domkirken, men helt ombyggedes 1885. I det nordl. Sideskib to store Malerier; det ene, Gangen til Golgata, er malet af J. Roed og skænket c. 1850 af Pastorinde Bang, det andet, Korsfæstelsen, er fra 1694; i Sakristiet en Series pastorum. Af Mindetavler og Epitafier er der nu kun faa: i Sakristiet Mindesten over Præsten Jakob Sørensen, † 1580, Mindetavle over Raadmd. og Farver Peder Christiansen, † 1723, og et Maleri fra et Epit. over Raadmd. og Tolder Carsten Olufsen, † 1659, og Hustru, med Billeder af dem og Børn; i Koret Mindesten over forann. C. Olufsen med Hustru og to Døtre, og over Præsten Mag. Jørgen Larsen Fog, † 1710, samt Mindetavler over nævnte Fog og over Regimentskvarterm. Knud Hauchs Enke Sophie Brun, † 1703 (med deres Bill.). Af Ligsten indeholder Kirken derimod flere, nedlagte dels i Sakristiets, dels i Forhallens Gulv. I Sakristiet Ligsten over 1) Borger Chr. Jessen, † 1583, og Hustru samt Sønnebarn; 2) Borgmester Ib Jensen, † 1602, og Hustru; 3) Raadmd. Thomas Bonum, † 1606, og Hustru; 4) Borgmester Niels Poulsen, † 1606, og Hustru (hans Billede i Legemsst.); 5) Hans Jakobsen, Borger, † 1624, og Hustru (deres Bill. i Legemsst.); 6) Peder Orlov, † 1633, og to Hustruer; 7) Handelsmd. Jes Hansen Kjærgaard, † 1641, Hustru og Søn Købmd. Mads Jessen Mulvad, † 1679; 8) Raadmd. Mads Lassen Lime, † 1643, og Hustru; 9) Raadmd. Las Jensen Bonum, † 1645, og Hustru, og Handelsmd. Gregers Pedersen Terpager, † 1675, Hustru og Søn Peder Gregersen Terpager, † 1684; 10) Præsten David Lauridsen Foss, † 1659, Hustru og to Døtre; 11) Voldborg Hans Guldagers, † 1673, og hendes Datter; 12) Bager Jakob Hansen, † 16 . ., og Hustru; 13) Handelsmd. Klaus Nielsen Kierkeby, † 1692, og Hustru, og Nis Hansen Guldager, † 1660, og Hans Clausen Kierkeby, † 1659; 14) Delefoged paa Riberhus Villum Knudsen Grov, † 1692, og Hustru; 15) Handelsmd. Bertel Michelsen, † 1695, og Hustru; 16) Sophie Klemensd. Brun, † 1703 (Stenen lagt af hendes Mand, kgl. Regimentskvarterm. Knud Hauch, † 1709, og hans 2. Hustru); 17) Handelsmd. Peder Knudsen, † 1738, og Hustru; 18) Niels Møller, † 1783; 19) Maren Oulindsdatter, † 1791; 20) Farver Mikkel Pedersen Barsballe, † 1796, og Hustru; og 21) Købmd. Las Hansen Mahler og Hustru. I Forhallen Ligsten bl. a. over: 1) Borgmester Søren Jakobsen, † 1577, og Hustru samt Chr. Engelstoft, f. 1638; 2) Raadmd. Anders Sørensen, † 1598, Hustru og Datter; 3) Borgmester Kjeld Jørgensen, † 1623, og Hustru; 4) Kapt. Hans Andersen, † 1625, Handelsmd. Thomas Jensen Gamst, † 1644, og deres Hustru; 5) Kandestøber Henr. Jakobsen Pinie, † 1690, og Hustru; 6) Kirkeværge Chr. Christensen, † 1698; og 7) Raadmd. og Farver Peder Christiansen, † 1723, og Hustru. Af Kirkens to Klokker er den ældste og mindste, „St. Katharina“, støbt 1477 til St. Nicolai Kirke. (Om Kirken se Helms, Ribe Domkirke S. 78-79). — Kirkegaarden omkring Kirken blev først indrettet i Slutn. af 16. Aarh.; den blev nedlagt 1807 og omdannet til Anlæg.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en ordineret Kateket, der tillige er Førstelærer ved Borgerskolen. Kirken ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 27,321 Kr., Jorder til Værdi af 34,000 Kr., nogle Tiender samt aarl. Indtægter for solgte Jorder (idet Købesummerne for disse ere konverterede til aarl. Bygafgifter efter Kapitelstakst) og i Legater 2200 Kr.; dens Gæld var 11,079 Kr.

Et Missionshus „Brorsons Minde“, ved Skibbroen og Fiskergade, er opf. i 1900 af røde Mursten.

Byens eneste Kirkegaard, mod S. ved Aaens sydl. Arm, er fælles for begge Kirker og de to Landsogne. Den er anlagt 1807, tagen i Brug 1808 og flere Gange udvidet, sidst 1902, da den saakaldte „Lisbeth Doktors Toft“, der 1750 skænkedes af Præsident C. M. Worm († 1753) til St. Katharinæ Kirke, blev indlemmet i den. Paa Kirkegaarden, der nu er c. 5 Td. Ld., er der 1890 opf. et Ligkapel i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg).. Paa Kirkegaarden ligge begr. bl. a. Biskopperne S. Middelboe, † 1811, J. M. Hertz, † 1825, C. D. Koefoed, † 1831, Tage Chr. Müller, † 1849, J. B. Daugaard, † 1867, og C. F. Balslev, † 1895, og Stiftamtmændene H. Koefoed, † 1822, H. C. S. Finsen, † 1892, og H. C. Nielsen, † 1885, samt Apoteker F. H. Støcken, † 1868.

Raadhuset, Hj. af Stenbo- og Sønderportsgade, bestaar af to under ret Vinkel sammenstødende Fløje. Hovedfløjen med Façade ud til Stenbogade, er et middelalderligt Stenhus, der 1709 købtes af Byen for 365 Rd. og indrettedes til Raadhus. Huset nævnes første Gang 1496; egentlig bestod det dog af to Huse, hvoraf det sydligste eller Hjørnehuset har været lidt højere i nederste Etage og tillige lidt dybere end det andet. Da Kanniken Niels Torkilsen 1528 købte Bygningen, var den forfalden, og han har da rimeligvis ombygget den. Det er en gotisk Bygning i to Stokv. af røde Munkesten i uregelmæssigt Skifte, med Trappegavle, fladbuede Vinduer og to spidsbuede, smukt profilerede Døre, hvorover to Sandsten med lat. Indskrifter („Christus vincit“, „Christus regnat“). I 1892-94 blev Fløjen restaur. under Ledelse af Arkitekt, Prof. H. C. Amberg (indviet 15/4 1894), der tilbyggede den 2 Stokv. høje Sidefløj ud mod Sønderportsgade, i Stil med Hovedfløjen, af røde Mursten paa Granitsokkel, samt et firkantet Taarn med Pyramidetag i det indv. Hjørne mellem de to Fløje. I Hovedfløjen er i 1. Stokv. en rummelig Forsamlingssal (med Forhal), hvori findes Malerier bl. a. af Dronn. Sophie Magdalene og af flg. Stiftsbefalingsmænd og Stiftamtmænd: Albert Skeel, † 1639, Gregers Krabbe, † 1655, Hans Schack, † 1676, Fr. E. Speckhan, † 1697, Hans Schack, † 1711, C. C. Gabel, † 1748, Holger Skeel, † 1764, Hans Schack, † 1796, Th. Levetzow, † 1817, W. J. A. Moltke, † 1835, M. S. V. Sponneck, † 1874, og H. C. Nielsen, † 1885. I Sidefløjens 2. Stokv. findes en stilfuld Amts- og Byraadssal med tidligere Lensmænds og Raadmænds Bomærker og paa den ene Endevæg et Maleri af Ribe i Middelalderen. I øvrigt indeholder Raadhuset Rets- og Forligslokaler, Arkivrum for By, Herred og Politi m. m. og i et lille Værelse i Hovedfløjens 1. Stokv. en 1902 indrettet, lille værdifuld Raadhussamling, som indeholder et Udvalg af Byens gamle Breve og Protokoller, deribl. et Haandskrift af Riber Ret, en Raadmandsstob fra 1564, gamle Sværd, Jærnlænker, Morgenstjerner m. m. (se R. Raadhussaml., ved C. A. Jensen, Ribe 1902). Ved Siden af Raadhuset ud mod Domkirkepladsen, ligger Arresthuset, en tidligere Kommuneskolebygning, der er ombygget i gammel Stil 1890-92 af H. C. Amberg; den er i to Stokv. med Kælder, af røde Mursten paa høj Granitsokkel. Kælderen og en Del af nederste Stokv. er noget ældre end den øverste Del af Huset, opf. af Munkesten. Arresthuset indeholder bl. a. 9 enkelte og 2 dobbelte Celler til Arrestanter, 2 Baderum, Arrestforvarerbolig, Forhørslokale og Kontor. Raad- og Arresthuset ejes af Købstaden med 5/11 og af Amtet med 6/11.

Byens ældste Raadhus laa N. for Domkirkens Kirkegaard („Bøddelgade“), altsaa paa Nordsiden af den nuv. Plads; 1394 købtes til Raadhus en Bygning i Grønnegade (der skal have været Købmandsbørs), som senere udvidedes med to Naboejendomme; det var grundmurede Længer, 3 Loft høje, med Trappegavle og hvælv. Kældere; da Bygningerne paa Grund af Brøstfældighed maatte opgives 1709, bleve de nedbrudte. Det ældste Raadhus, ligeledes af Sten, stod endnu til 1736 og var i Mellemtiden blevet benyttet til Fængsel.

Katedralskolen, Puggaardsgade, er i sin nuv. Skikkelse opf. 1856 som en trefløjet, grundmuret Bygning; oprindl. var kun Hovedfløjen mod V. i to Stokv., medens Sidefløjene mod N. og S. vare i eet, men 1884-85 bleve ogsaa disse forhøjede til to Stokv. Skolen indeholder bl. a. 12 Klasseværelser, Værelser til Samlingerne, deribl. et Bibliotek paa 15-16000 Bd., en fysisk og en naturhist. Saml. og en i Klasserne anbragt Saml. af galvanoplastiske Gengivelser af antik Kunst, anskaffede for Midlerne af det 1828 stiftede Thurah-Falsterske Legat; endvidere Gymnastiksal med Baderum (i nordl. Sidefløj), og en Festsal (i sydl. Sidefløj), hvori Portrætter af Rektor, Biskop Laur. Thurah, † 1731, og Rektor Chr. Falster, † 1752. Paa Gangen