Ribe Amt

Ribe Amt

Historisk info for Ribe Amt. Blev dannet 1793 af det daværende Riberhus Amt. Området var i middelalderen del af Vardesyssel, Jellingsyssel, Almindsyssel, Barvidsyssel og Ellumsyssel.

Det meste af Ribe Herred hørte indtil 1864 under Hertugdømmet Slesvig, men blev efter krigen udvekslet med forskellige Kongerigske enklaver der stammede tilbage fra Margrete 1.s tid.

Ved Kommunalreformen (1970) blev 6 sogne i Anst Herred flyttet til Vejle Amt: Seest Sogn, Hjarup Sogn, Vamdrup Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn og Skanderup Sogn

Ribe Amt består af otte herreder:

• Anst Herred
• Gørding Herred
• Malt Herred
• Ribe Herred
• Skast Herred
• Slavs Herred
• Vester Horne Herred
• Øster Horne Herred

Følgende beskrivelse af Ribe Amt er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ribe Amt, det sydvestligste i Jylland og største i Landet næst Ringkjøbing Amt, grænser mod Ø. og N. Ø. til Vejle Amt (N.-Tyrstrup, Brusk, Jerlev, Tørrild og Nørvang Hrdr.), mod N. til Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.), mod V. til Vesterhavet og mod S. til Sønderjylland, mod hvilket Grænsen til Dels dannes af Kongeaa. Fra Blaavandshuk skyder mod S. V. Halvøen Skallingen ud, som lukker for Hjerting Bugt (inderst kaldet Ho Bugt), i hvilken ligger Øen Langligbjærge, der ligesom de to frisiske Øer Fanø og Manø (med Gammel Manø og Kathale Holme) hører til Amtet. Den østlige Del af Amtet hører til Jyllands Højdeparti, i hvilket Ulveryg, i Hovedvandskellet, hæver sig til 289 F., 91 M. Den midterste Del hører til de med Lyngheder dækkede Fladerr som falde jævnt og næsten umærkeligt af mod V., afbrudt af de S. 447 omtalte Bakkeøer; til Amtet hører saaledes den sydl. Del af „Varde-Aadum Øen“ N. for Varde Aa og hele den 15-20 □ Mil store „Hejnsvig-Hjerting Ø“ mellem Varde Aa og Kongeaa; højeste Punkt er Skovbanke, 323 F., 101,5 M. Den vestl. Del hører til den lavtliggende og næsten ganske jævne Vesterhavsflade; der findes dog enkelte fremragende Punkter, endog temmelig langt mod V., saaledes Mølhøj, 118 F., 37 M., lidt N. Ø. for Esbjærg, og Orrehøj, 102 F., 32 M., nær ved Hjerting Bugt. Jorderne ere overvejende sandede og ufrugtbare. Det er næst Ringkj. Amt Landets lavest boniterede Amt; ved Matr. gik der gnmstl. 42 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (235 Td. H. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 2,9; Slavs Hrd. er Amtets og hele Landets lavest matrikulerede Hrd.). Hedearealet er meget betydeligt, og ved Kysten ligesom paa Fanø findes store Klitstrækninger. Enkelte Egne paa Bakkeøerne og i Vesterhavsfladen have dog ret gode, lerblandede Jorder, og der findes gode Engdrag ved de talrige Aaer, af hvilke nævnes Varde Aa med dens Biaaer (deribl. Holmaa), Snedum Aa og Biaaerne til Skjern Aa (Hoven Aa) og til Kongeaa (Vejen Aa), samt Ribe Aa; mod Ø. løber kun Kolding Aa. Men ogsaa dette Amt er ligesom Ringkjøbing Amt undergaaet store Forandringer ved den sidste Tids store Kultiveringsarbejder. Alene Ager- og Engarealet er saaledes i Aarene 1861-1901 steget fra 252,000 til 348,669 Td. Ld.

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 55,09 □ Mil (3033 □ Km.). Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 1,08 □ Mil (59,5 □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandarealer (4336 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes 15/7 1901 til 545,531 Td. Ld. (c. 300,042 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 146,695 (deraf med Hvede 131, Rug 35,445, Byg 13,477 — c. 6/7 seksradet —, Havre 51,471 — noget over Halvdelen hvid Havre —, Blandsæd til Modenhed 11,370, Boghvede 6942, Bælgsæd 511, Spergel 554, Kommen 12, Frøavl 355, Grøntfoder 3445, Kartofler 8338, Sukkerroer 291, Cikorierødder 353, Gulerødder 1180, Runkelroer 636, Turnips 8269, Kaalrabi 3632, Havesager 90, andre Planter 193); der henlaa til Brak 10,042, til Høslæt 12,311, til Afgræsning 130,217; Engarealet var 49,405, Fladeindholdet af Have 2773, af bevokset Skov 28,239, Kær, Fælled og Mose 26,406, Byggegrunde, Veje osv. 8417 og af væsentlig ubenyttede Arealer (Klit, Hede, Vandareal osv.) 131,026 Td. Ld. Det er altsaa henved 1/4 af hele Arealet, der henligger som væsentlig ubenyttet, et tydeligt Bevis paa Amtets Ufrugtbarhed; naar bortses fra Ringkj. Amt, hvor det ubenyttede Areal er meget større, er der intet andet Amt, der tilnærmelsesvis har saa store uanvendte Strækninger. Den langt overvejende Del heraf er Hedestrækninger (over 11 □ Mil), men der er dog ogsaa en Del Flyvesand (c. 8000 Td. Ld.) og Stenmarker (c. 3500 Td. Ld.); ved Arealopgørelsen i 1896 var der endnu c. 142,000 Td. Ld. ubenyttet Areal, hvoraf dog c. 93,000 ansaas som tjenligt til at tages under Kultur, deraf 50,000 til Ager og 42,000 til Skov. Kornarealet udgør c. 1/5 og det hele Ager og Engareal ikke fuldt 2/3 af hele Arealet, begge lave Forholdstal smlgn. med andre Amter. Af Kornarealet er hen imod Halvdelen besaaet med Havre og en Tredjedel med Rug, medens Hvedearealet er ganske forsvindende (selv bortset fra de store Ompløjninger, som fandt Sted i Foraaret 1901 paa Grund af Hvedens Bortfrysen, var der kun paatænkt Hvededyrkning paa 424 Td. Ld.); Dyrkningen af Byg er heller ikke meget udbredt og er gaaet ikke saa lidt tilbage i de senere Aar. Blandsædsarealet er forholdsvis stort. Boghvededyrkningen har en Del Betydning, over 1/3 af hele Landets Boghvedeareal findes her, men Dyrkningen heraf er gaaet en Del ned i nyere Tid. Derimod er Rodfrugtarealerne tiltaget ganske overordentligt (fra 12,977 i 1896 til 22,698 Td. Ld. i 1901); Stigningen gælder alle enkelte Arter, men var navnlig betydelig for Kaalrabi og Turnips. Paa den anden Side var Brakarealet lille, og det er i Nedgang. Græsarealerne ere af forholdsvis stor Udstrækning, og Afgræsningsarealet er ogsaa tiltaget en Del, medens Høslætarealet er aftaget. Amtet har store Engstrækninger og staar i saa Hens. kun tilbage for Ringkj. Amt; c. 6000 Td. Ld. ere kunstige Vandingsenge. Skovarealet er stort og har været i stærk Stigning i den nyere Tid; det er overvejende Naaletræer, men der er dog ogsaa nogen Bøgeskov; af Naaletræbevoksningen er endnu den største Del under Mandshøjde. Ved Udg. af 1893 var der 148 Plantager paa c. 14,600 Td. Ld. Af Klitarealet (i alt c. 33,600 Td. Ld.) har Staten indtaget c. 13,700 Td. Ld. til Beplantning.

Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 20,022 Heste, 96,034 Stkr. Hornkvæg (deraf 54,065 Malkekøer), 80,452 Faar, 44,810 Svin, 993 Geder og 4665 Kaniner. Husdyrbestandens saml. Værdi opgjordes til 19,0 Mill. Kr. Sættes Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt naturligvis lavt — kun Ringkj. Amt har en lavere Værdi —, i Forhold til Hartkornet er Værdien lidt højere end Jyllands som Gnmst., i Forhold til Befolkningen atter lidt lavere. Kreaturholdet er saaledes ikke særlig stort i dette Amt, og Fremgangen i „Kreaturstyrken“ i Løbet af 1890’erne har heller ikke været saa stor som i de andre jydske Amter. Absolut set har af disse kun Thisted A. et mindre Antal Heste, Hornkvæg og Svin end Ribe A., som derimod endnu m. H. t. Faarehold staar over flere af Amterne. Faareavlen er dog gaaet ned i den nyere Tid, medens der var stærk Opgang i Heste- og Svineholdet. Antallet af Hornkvæg var lidt mindre i 1898 end i 1893; dette hænger sammen med Overgangen fra Studefedning — som endnu spiller nogen Rolle her — til Mejeridrift og den deraf flg. længere Omdrift. Af de bedækkende Handyr ere de allerfleste Hingste af jydsk Race (85), af Tyrene ere 304 af rødt dansk Malkekvæg, 63 af jydsk Race, 244 af Korthornsracen og 368 af andre eller blandede Racer; af Vædderne ere 1042 languldede, 865 kortuldede og 1022 af Landracen. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet det vigtigste og i betydelig Opgang; der fandtes i 1898: 286,910 Høns, 717 Kalkuner, 13,094 Ænder og 4069 Gæs. Antallet af Bistader, ogsaa i stærk Fremgang, er 14,493, det største Antal, noget Amt har at opvise.

Det hele Ager og Engs Hartk. var 1/1 1902: 13,759 Td. (heraf 5 Td. halv. Skovskyldshrtk.); deraf var Købstædernes 486 Td. Landdistrikternes (inkl. Esbjærg) Hrtk. 1/1 1895: 13,316, fordelte sig saaledes, at der fandtes 42 større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 722 Td., 3836 Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 9956 Td., 7905 Huse (under 1 Td. H.) med 2366 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 272 Td. Endvidere var der 2352 jordløse Huse. Af samtl. Gaarde vare 3851 med 10,595 Td. H. Selvejergaarde, 23 med 74 Td. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte og 4 med 9 Td. alm. Fæstegaarde. Af samtlige Huse vare 9692 med 2361 Td. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1827 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 565 med 5 Td. Hrtk., hvoraf de 525 jordløse. Ligesom i de andre jydske Amter med lav Bonitering findes der kun faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende, intet Amt har saa faa Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.; derimod er Antallet af smaa Gaarde — under 4 Td. Hrtk. — og især af de allermindste, hvoraf kun Ringkj. A. tæller flere, meget betydeligt (i alt er 3311 af de 3878 Gaarde under 4 Td. H.). M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende, og det gælder saavel Gaardbrug som Husbrug; intet andet Amt har saa lidt Fæstehrtk. som Ribe A. Antallet af jordløse Huse er ret stort.

Folketallet var 1/2 1901: 95,682 (1801: 34,546, 1840: 45,930, 1860: 57,973, 1890: 78,623). M. H. t. til Befolkningstætheden (i 1901: 1737 pr. □ Mil, 31,54 pr. □ Km.) staar Amtet vel over Ringkj. A., men i øvrigt tilbage for alle Landets andre Amter. Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at der i 1890 levede 5546 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere osv.), 44,264 hørte til Jordbrugernes Klasse, 168 til Gartnernes, 701 til Fiskernes, 14,564 til Haandværk og Industri, 4349 til de handlendes, 1559 til de søfarendes; der var 2839, som hørte til Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed“, 3731 levede af deres Midler, og 902 vare under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er Hovederhvervet og tæller over Halvdelen af Befolkningen; ogsaa Søfarten har nogen Betydning — 2 pCt. af Befolkningen lever heraf —, en større Del end i noget andet jydsk Amt, hvilket væsentlig skyldes Fanø og Esbjærg, derimod er Fiskerbefolkningen mindre end ellers i Jylland. Industri og Handel spiller en større Rolle her end i de andre vest- og midtjydske Amter, forholdsvis mange leve af deres Midler, medens faa (fhv. færre end i noget andet Amt) vare under Fattigvæsenets Forsorg.

Amtskommunens finansielie Forhold i Aaret 1/4 1901-31/3 1902. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartk. 212,390 Kr. — 16 Kr. pr. Td. H. —, lignet direkte paa Amtsraadskredsens Kommuner 60,000, Bidrag fra Købstæderne 4435, Indtægt af Aktiver 3504; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 103,822, Medicinalvæsen 86,962, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,823, Amtsskolefond 22,770, Dyrlægevæsen 6777, Regulering af Vandløb 1554, Sandflugtsvæsen 1713, Amtsraadet 5681 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1902 i Panteoblig. og Kapitaler 250,167 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af 587,555 Kr., men skyldte 629,019 Kr. bort. — Amtsfattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 2097, til Idioters Underhold 4788, i Plejeløn 906 og i Understøttelser 903 og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4 pCt. Afgiften 551, Bøder 823, i Henh. til Plakat 1845: 338, Indtægt af Aktiver 658 samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 5700 Kr. Kassen ejede 31/3 1902: 12,960 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres for 1900 flg.: de paalignede Skatter udgjorde paa Hartkornet 307,148 — gnmstl. 23 Kr. pr. Td. H. —, paa Formue og Lejlighed 338,270, Ligning paa Menigheden 1982; Indtægt af Aktiver 27,301, Afgifter efter Næringsloven 22,451; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til en Værdi af 15,735 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 156,423, Skolevæsen 326,186, Alderdomsunderst. 125,455 — s. A. modtoges i Statstilskud 57,125 —, Vejvæsen 110,834, Udgift ved Sogneraadene 8844, Sandflugtsvæsen 7933 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1900 i Kapitaler 85,332 Kr., faste Ejendomme til Værdi af 1,986,279 og skyldte 935,928 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 121,118 Kr. M. H. t. Beskatningens Højde frembyder Ribe A. ensartede Forhold med Ringkjøbing A.; ligesom dér og i Modsætning til andre Amter udgør Formue- og Lejlighedsskatten et større absolut Beløb end Hartkornspaaligningen til Sognene; derfor er ogsaa Paaligningen paa Hartk. (til Amt og Sogne) noget under Jyllands gnmstl. Paaligning, medens paa den anden Side Ligningen paa Formue og Lejlighed udregnet pr. Td. Hrtk. er betydeligt højere end i andre jydske Amter. Det samlede Skattepaalæg pr. Td. Hrtk. er højere i Ribe A. end i de andre jydske Amter, naar bortses fra Hjørring og Ringkj. A., medens pr. Td. produktivt Areal Beløbet er det laveste, noget Amt har at opvise; i Forhold til Høstværdien er Skattebeløbet noget lavere end det gnmstl. for Jylland som Helhed.

Amtet bestaar af Købstæderne: Ribe, Varde og Esbjærg og af Herrederne: Vester-Horne, Øster-Horne, Skads, Slavs, Andst, Malt, Gjørding og Ribe.

Amtets samtlige Landkommuner danne een Amtsraadskreds, der har et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer. Amtet har 53 Sognekommuner.

Amtet udgør sammen med en Del af Ringkj. Amt 11. Landstingskreds; kun Seest, Skanderup og Hjarup-Vamdrup Kommuner af Andst Hrd. høre under 10. Landstingskreds. Amtet har 4 Folketingskredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet under Ribe Stift og omfatter 4 Provstier: 1) Ø.-Horne og V.-Horne, 2) Skads, 3) Malt, Andst og Slavs og 4) Ribe Kjøbstads samt Ribe og Gjørding Hrdr.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstadsjurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: 1) Øster- og Vester Herreders, 2) Skads Herreds, 3) Gjørding-Malt Herreders, 4) Ribe Herreds, 5) Andst og Slavs Herreders, der sammen med Jerlev Hrd. i Vejle Amt udgøre een Jurisdiktion, 6) Fanø Birk, der vel ved Lov af 3/4 1900 er henlagt under samme Embedsmand som Esbjærg Købst. og Skads Hrd., men dog fremdeles udgør en egen Jurisdiktion, og 7) Varde Købstads Landjurisdiktion, som omfatter 8 Landkommuner.

Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Ribe Fysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Ribe Distr., 2) Varde Distr., 3) Esbjærg Distr., 4) Grindsted Distr. og 5) Fanø Distr. (det meste af Andst Hrd. hører dog til Kolding Distr.). M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter, i Ribe og i Varde. Amtet har for Tiden 7 Branddirektorater: 3 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Ø.- og V.-Horne Hrdr. samt Skads Hrd. og Fanø Birk, et for Ribe og en Del af Gjørding Hrd., et for Malt og en Del af Gjørding Hrd., og et for Andst og Slavs Hrdr.).

Ribe Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Varsyssel (V.- og Ø.-Horne, Skads og Malt Hrdr., med Gjørding Hrd.), Jellingsyssel (den nordl. Del af Slavs Hrd.), Almindsyssel (den sydl. Del af Slavs Hrd. samt Andst Hrd.) samt Barvidsyssel og Ellumsyssel (Frøs og til Dels Hvidding Hrdr., det nuv. Ribe Hrd.). Fra 1660 hørte det til Riberhus Amt (V.-Horne, Skads, Malt og Gjørding Hrdr.), Lundenæs Amt (Ø.-Horne Hrd.) og Koldinghus Amt (Slavs og Andst Hrdr.). Det nuv. Ribe Amt dannedes 1796 ved Res. af 4/9 1793 m. m. Indtil Fredslutningen 1864 var Amtet henved 61 □ Mil, idet det før den Tid omfattede flere Enklaver i Sønderjyll. samt den nordl. Del af Rømø, den sydl. Del af Sild, den vestl. Del af Før og Amrom. Derimod blev Amtet 1864 forøget med Hjortlund og Kalvslund Sogne samt med Obbekjær Kommune. Se i øvrigt under de enkelte Hrdr.

Litt.: C. F. J. Dalgas, R. Amt, beskr. efter Opfordr. af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1830. — A. P. Madsen, Undersøgelser i R. Amt med særligt Hensyn til Stenalderen, i Aarb. f. n. Oldk. 1891 S. 301 flg. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl. i Danm. I. Det sydvestl. Jyll., Kbh. 1899. — Fra Ribe Amt. Udg. af Hist. Samfund for R. Amt, Kbh. 1903.