Forskel mellem versioner af "Randers Sankt Mortens Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster til Randers Hospital)
(Under Sognecapellaner (hjælpepræster))
Linje 71: Linje 71:
 
*1809 Petrus Janus Kruse
 
*1809 Petrus Janus Kruse
 
*1813 Poul Johannes Berner
 
*1813 Poul Johannes Berner
*1822 Christopher Otto Andreas Andresen
+
*1822 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I63377&tree=NSD Christopher Otto Andreas Andresen]
 
*1834 Christian Frederik Schønheyder
 
*1834 Christian Frederik Schønheyder
 
*1841 Nicolai Eeg Kruse
 
*1841 Nicolai Eeg Kruse

Versionen fra 31. aug 2015, 19:18

Randers Sankt Mortens Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Støvring Herred (Randers Amt). I sognet ligger Sankt Mortens Kirke og Randers Kloster Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1532 Henning Balthasarsen
  • 1538 Niels Christensen
  • 1552 Søren Kjeldsen
  • 1570 Thøger Lassen
  • 1608 Peder Thøgersen
  • 1634 Thøger Pedersen
  • 1651 Søren Hansen Bendtzen el. Benzon
  • 1668 Hans Dinesen Mossin
  • 1711 Lyder el. Lydich Jensen Lassen
  • 1720 Claus Nicolaus Bræmer
  • 1754 Søren Pedersen Wedege
  • 1793 Mikkel Jacobsen Fosie
  • 1794 Christian Holstein Hansen Sommerfeldt
  • 1797 Christen Mortensen Møller Holst
  • 1803 Peter Estrup
  • 1819 Petrus Janus Kruse
  • 1837 Frederik Schjønning
  • 1843 Jørgen Vilhelm Jørgensen
  • 1863 Dines Pontoppidan

Over Sognecapellaner (hjælpepræster)

(dvs. fra 24/5 1698 øverste Capellaner, fra 11/8 1722 tillige Compastores til Gimming Sogn og Lem Sogn og fra 2/3 1742 første res. Capellaner) til Randers St. Mortens Kirke.

  • 15?? Peder Sørensen Helstrup
  • 1599 Thomas Nielsen
  • 1606 Niels Pedersen Wivild
  • 1618 Hans Lauritsen Fussing
  • 1625 Laurits Jensen Rafn
  • 1628 Bertel Frandsen
  • 1642 Jørgen Hansen Ringe
  • 1654 Hans Lauritsen Aarhuus
  • 1658 Christen Hansen Stroph
  • 1671 Hans Sørensen Ørsted
  • 1697 Niels Pedersen Kellermann
  • 1698 Jørgen Christensen Møller
  • 1699 Niels Pedersen Kellermann
  • 1713 Peter Christian Piper el. Pipper
  • 1716 Ernst Pedersen Samuel
  • 1726 Johan Ernst Corfitsen Mavors
  • 1734 Hans Christian Sommerfeldt
  • 1748 Søren Pedersen Wedege
  • 1754 Andreas Kønig (Kønnesen)
  • 1755 Mikkel Jacobsen Fosie
  • 1793 Christian Holstein Hansen Sommerfeldt
  • 1794 Mathias Galthen
  • 1875 Jacob Hansen

Under Sognecapellaner (hjælpepræster)

(dvs. fra 11/8 1722 tillige Compastores til Gimming og Lem, fra 2/3 1742 anden r. Capellaner, fra 1813 Enecapellaner og fra 1809 tillige Præster til Hospitalet)

  • 1698 Niels Pedersen Kellermann
  • 1699 Rasmus Mortensen Lang
  • 1716 Niels Christensen Koch (Coccius)
  • 1736 Søren Pedersen Wedege
  • 1748 Andreas Kønig (Kønnesen)
  • 1754 Mikkel Jacobsen Fosie
  • 1755 Antonius Bech
  • 1767 Christian Holstein Hansen Sommerfeldt
  • 1793 Mathias Galthen
  • 1794 Jens Hornsyld
  • 1809 Petrus Janus Kruse
  • 1813 Poul Johannes Berner
  • 1822 Christopher Otto Andreas Andresen
  • 1834 Christian Frederik Schønheyder
  • 1841 Nicolai Eeg Kruse

-

  • 1875 Jens Christian Valdemar Bergstrøm

Præster til Randers Hospital

  • 1573 Peder Nielsen (Tran?)
  • 15?? Peder Hansen
  • 16?? Andreas Ibsen
  • 1619 Peder Nielsen
  • 1627 Andreas Ibsen
  • 1630 Lauge Gundesen
  • 1658 Christen Hansen Stroph
  • 1671 Andreas Pedersen Damphius
  • 1682 Mikkel Valentinsen Merkel
  • 1684 Frederik Christensen Piper
  • 1684 Simon Hansen Mahler
  • 1689 Laurits Nicolai (Nielsen) Randrup
  • 1701 Niels Svendsen Kirketerp (Kirketoft)
  • 1731 Niels Nielsen Schiwe
  • 1733 Joseph Brinchmann
  • 1743 Frederik Johan Valentin Hansen el. Johansen Dauw
  • 1750 Mogens Lassen
  • 1756 Andreas Kønig (Kønnesen)
  • 1771 Nicolai Andresen Ullitz
  • 1792 Jens Hornsyld
  • 1794 Hannibal Brandt
  • 1798 Peter Janus Kruse

Ordinerede Catecheter (Hjælpelærer

  • 1823 Laurits Peter Winding Grüner
  • 1831 Hans Peter Ulrik Lund
  • 1835 Laurits Peter Larsen
  • 1855 Hans Anton Severin Lobedanz Diechmann


Følgende beskrivelse af Sankt Mortens Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

For historisk info om Randers se under Randers Købstad

St. Mortens Kirke nævnes allerede 1346 men af den dav. Kirke, mulig en langt mindre Granitkirke, er nu intet tilbage. Den nuv. Kirke, der staar paa den ældres Plads, er i sine oprindl. Partier opf. i gotisk Stil i sidste Halvdel af 15. og Beg. af 16. Aarh. og er bygget af store, røde Mursten (i Koret dog iblandet med gule) i Munkeskifte paa Granitsokkel, hvis Sten mulig til Dels have hørt til den ældre Kirke. Kirken, der overalt er hvælvet, bestaar af Midtskib og to lavere Sideskibe, et ligeledes lavere Kor med tresidet Afslutn. mod Ø., Taarn mod V. og en i Højde med Midtskibet opf. Tilbygning, St. Hans’ Kapel, ved den østl. Ende af Midtskibet mod S., samt et Sakristi ved Korets Nordside. Ved den østl. Ende af det nordl. Sideskib er der en muret, oprindl. Vindeltrappe, der danner Adgang til Rummet over dettes og Midtskibets Hvælvinger. Ved Korets Nordside maa der vistnok oprindl. have ligget et Sakristi; den rundbuede Dør ind til Koret ses endnu. For omtr. 130 Aar siden stod her en grundmuret, hvælvet Udbygning, der efter Reform. vistnok brugtes til Oplag for Kirkens Vin, og som har været Materialhus; i Slutn. af 18. Aarh. blev den afløst af det saakaldte „Kalkhus“, hvori ogsaa Blypladerne til Kirkens Tage støbtes. Dette nedbrødes 1850, da det nuv. Sakristi, af smaa røde Mursten, opførtes (1882 indrettet til Varmeapparat). Taarnet, over Højkirkens vestligste Hvælvingsfag, med løgformet Kuppel og gennembrudt Spir (76 Al. højt), er først opf. 1795-97 (Bygmester Chr. Mørup); dog har der i sin Tid været et Klokkehus, der synes at have staaet ved Korets Nordside (i et Dokum. fra 1496 nævnes Vor Frue Alter i Taarnet paa den nørre Side af Kirken; endnu 1625 nævnes Taarnet; af Kirkens Regnskabsbog fra 1634 — i Provinsarkivet i Vib. — ses, at Mester Hans fik 9 Mark for at have flyttet Østgavlen ind og nedtaget et lille Klokkehus).

Kirkens Størrelse er meget anselig. Dens indv. Længde er 84 Al., deraf Koret 32 1/4, Bredden 31 1/2 Al., nemlig Midtskibet 11 og hvert af Sideskibene omtr. 7 1/4 Al., medens Resten optages af de omtr. 3 Al. brede, ottekantede Piller, der bære Højkirkens Mure. Koret er 11 1/4 Al. bredt; St. Hans’ Kapel, hvis Sydgavl springer omtr. 3 1/2 Al. frem foran det sydl. Sideskib (det nordl. Sideskib fortsættes derimod i hele Midtskibets Længde), er omtr. 10 3/4 Al. i Kvadrat. Højkirkens 5 Hvælvinger (den vestl. skjules af Orgelfaçaden) hæve sig 30 Al. over Flisegulvet, ligesom St. Hans’ Kapels smukke Stjernehvælv.; Korets 3 Hvælvinger ere 19 Al., det sydl. Sideskibs 4 Hvælvinger 14 Al. og det nordl. Sideskibs 5 Hvælvinger 12 Al. høje.

At Kirken paa det nøjeste har været knyttet til Byens Helligaandshus (se S. 815), til hvilket den i øvrigt blev skænket 1489 af Kong Hans, ses endnu tydeligt paa det nordl. Sideskibs Façade i Tryklejerne for Hvælvingerne i den Omgang, der var paatænkt som Forbindelse mellem Helligaandshuset og Kirken, men som aldrig kom i Stand (godtgjort ved Udgravninger, i det mindste hvad den Fløj angaar, der skulde strække sig langs Kirken). Hele Kirkens Bygning kan desuden først forstaas, naar den tænkes sammenbygget med en saadan Omgang. Da der intet Lys kunde komme gennem det nordl. Sideskibs Ydermur, som skulde dækkes af den paatænkte Omgang, gjorde man, for at bøde derpaa, fra først af det sydl. Sideskib langt højere og gav det forholdsvis store Vinduer; de nuv. mod N. ere udhuggede langt senere, og kun deres øverste, spidsbuede Del er det oprindelige Murværk. Endnu 1609 (i „Randers Byes Wilckor og Artikler“) hedder det: „den hellige Aands Kirke, som kaldes St. Mortens Kirke“. Koret er, ifl. en Indskrift i Minuskler paa den østl. Hvælv. over Alteret, opf. 1494 af Helligaandsklosterets Prior J., ɔ: Jens Mathiesen. At Kirken saaledes for en stor Del er opf. i Kong Hans’ Tid, bestyrkes ved en anden Indskrift paa Hvælvingen i St. Hans’ Kapel, der siger, at Kongen „har grundlagt dette Sted“ (ifl. Resen skal der under Indskriften have staaet Aarst. 1522). Paa Hvælvingskapperne ses 3 Vaabener med Navnene: „Jens Nielsen til Ristrup, Væbner“, og „Oluf Jens (ɔ: Friis), Væbner, Lensmand til Kalø“ — det 3. Navn, Otte „Philposzen“ (Bøistrup) til Tvedegd., er borte; se Kirkeh. Saml. 4 R. VI S. 13 —, vistnok Adelsmænd, der have været behjælpelige ved Kirkens Opførelse; Dekorationen blev genfunden 1869-70 og atter opfrisket. Kapellet er vistnok det sidst tilbyggede Parti; i alt Fald er der Tegn paa, at det ikke har hørt med til den oprindl. Plan. Paa Reformationstiden er Kirken gaaet over til Byen. I 1529 blev den anvist de ældre Menigheder til Vor Frue og St. Laurentii Kirker til Sognekirke, og 1542 tilsagde Chr. III Borgmester, Raad og Menighed at maatte beholde til evig Tid „den Helligaandskirke og Koret i Randers“ til Sognekirke for Byen.

Kirken havde oprindl. 3 Hovedindgange, i V., S. og N. Den første, der 1700 kaldes „Ligporten“ og da kun benyttedes ved Ligs Indførelse i Kirken, har en 1700 forfærdiget Port med interressant Billedskærerarbejde. Den anden, i 2. Hvælvingsfag fra V., blev tilmuret 1827 (den med godt Billedskærerarbejde dækkede Dør, fra 1688, skænket af H. J. Coep og Hustru, findes nu i Randers Museum); den tredje førte fra den paatænkte Omgang til det nordl. Sideskib (tilmuret 1869). Alle Vinduer have en karakteristisk Hulliste (som i Korsarmene paa Aarhus Domkirke, i Taarnet i Assens Kirke, i Aalsø Kirke og i Vaabenhuset i Glenstrup). Højkirken og Sideskibene have en Gesims med flade Buer, der bæres af Konsoller. Koret har en langt simplere Gesims, hvilket sammen med andre Kendetegn synes at tyde paa, at man oprindl. har tænkt paa at gøre Koret højere, end det er. Gavlene prydes af Kamme. Murene støttes af Stræbepiller undtagen det nordl. Sideskibs, hvor Omgangen skulde være. I det Indre aabne sig ind til Sideskibene store Spidsbuer, der ere højest paa Sydsiden, hvor der over Buerne ses slanke, spidsbuede Blindinger, der altid have været lukkede, medens de langt lavere, tilsvarende mod N. oprindl. have været aabne ind til Sideskibets Rum over Hvælvingerne. Foran disse Aabninger synes der i Renæssancetiden til Dels at have været anbragt Pulpiturer, som senere ere fjernede. Oven over Aabningerne findes en Række lavere Vinduer under Højkirkens Hvælvinger. Den Spidsbue, ,der fører ind til Kirkens smukkeste Parti, St. Hans’ Kapel, er langt højere end Buerne til Sideskibene. Den brede Spidsbue ind til Koret ligesom Gavlmuren over denne og Høj kirkens Hvælvinger ere fra 1634, idet disse sidste styrtede ned 14/11 1632 og genopførtes af Bygmester Jørgen Schøffel fra Kbh. (i ovenn. Regnskab fra 1634 omtales disse Arbejder); til Minde om Restaurationen er over Korbuen malet Chr. IV’s og Dronn. Anna Cathrines Vaabener med R. F. P. (Valgsproget) og Aarst. 1634 (under neden disse Vaabn. lod P. v. Spreckelsen 1687 male sit Vaaben, da han havde ladet Kirken kalke). Paa Korets Sydside laa i sin Tid Eske Brocks (senere det Scheelske) Kapel, der vistnok opførtes 1627, men snart efter nedbrødes for at give Plads for et større, der opførtes foran det midterste af Korets 3 Vinduer efter 1640 af J. Schøffel af gotlandske Sten i Renæssancestil; det havde Spir; udvendig var det prydet med Apostlene i to Rækker og en sort poleret Sten med Gravskrift i forgyldte Bogstaver; det var hvælvet og havde en underjordisk Gravhvælving. I Kapellet var der et Epitafium over Eske Brock, † 1625, og Hustru Christence Viffert, † 1624, med deres udhuggede Billeder. Af andre, der have hvilet i Kapellet, nævnes Tyge Brahe til Tostrup, † 1640, med Hustru, og Oberst Frands Brockenhuus til Overgd., † 1660, med Hustru. Kapellet blev nedbrudt 1801-2, og Kisterne nedsænkedes i Jorden. En lille Stentavle paa Korets Sydmur, opsat 1807, minder om Kapellet. Af større Restaurationer ved Kirken nævnes, foruden den i 1634, en i 1699, da de fleste af Tegltagene erstattedes med Blytage, en i 1826-28, da bl. a. Korets Tagrejsning sænkedes, Gulvene omlagdes og et nyt Læsekammer indrettedes i det nordl. Sideskibs Østende, en i 1856, der angik Taarnet, og en i 1862, da Vinduerne istandsattes. Endelig var der 1869-70 en indv. Reparation (kostede 16,000 Rd.), hvorved bl. a. en Forhal i Midtskibets Vestende indrettedes, og Hvælvinger og Murværk bleve eftersete og dekorerede (Arkitekt: F. Uldall); 1882 indlagdes Varmeapparat; 1887-88 restaureredes Kirken udv. (undt. Taarnet og Sakristiet), da der opførtes et Spir paa Trappetaarnet, og Kamgavlene, der vare forsvundne, genopførtes (Bygningsinspektør Walther med Bistand af Uldall); 1897 indlagdes Gas. Nu forestaar en Istandsættelse af Taarnet.

Den anselige Altertavle, med Billedskærerarbejde og i Midtfeltet et Maleri (Christus i Getsemane), er opsat 24/8 1765, skænket af Grosserer Niels Brock († 1802), Indfatningen forfærdiget af Svogeren Agent Simonsen. Den katolske, pragtfulde Altertavle, der var anbragt i 1500 af Prior Jens Mathiesen (ifl. en forlængst forsvunden lat. Indskrift paa Kormuren), solgtes 1765 og flyttedes til Hald Kirke, Nørhald Hrd. (s. d.). I øvrigt udmærker Kirkens Inventarium sig ved rigt og godt Billedskærerarbejde i Barokstil. Saaledes nævnes: Prædikestolen, skænket 1686 af Købmand Søren Simonsen i Frederikshald, stafferet 1723 af Handelsmand Mikkel Justesen Randers, Korgitteret, med massive Messingbalustrer, skænket 1685 af Borgmester Niels Jacobsens Datter Maren (ombygget, til Dels ødelagt og gjort lavere 1826-28), Pulpituret under Orgelet, opsat 1693 af Peter v. Spreckelsen til Dronningborg, staff. af Jobst v. Overbeck i Hamburg, og „Funtelukkelsen“ , en Skranke i St. Hans’ Kapel (oprindl. i nordl. Sideskibs Vestende), nu Læsekammer, skænket 1695 af Handelsmand Christen Nielsen Randers og Hustru. Orgelet, forfærdiget 1751 af ovenn. Agent Simonsen (ombygget 1869-70 af Demant, Aarhus), har Façade i Rokokostil. Døbefonten er fra 1826 af malet Fyrretræ; kun den øverste Plade, af graa norsk Marmor er Levning af den gml. Font fra 1695. Det smukke Sølvdøbefad, fra 1695 (omgjort 1771), er skænket af ovenn. Christen Nielsen og Hustru. Af Epitafier hænge i Koret: 1) over Borgmester Niels Jacobsen, † 1624, og Hustru, opsat 1653 (Portrætterne ere malede paa Mahogni 1870 af H. Siegumfeldt, til Dels efter det tidligere Billede paa Marmor), 2) over Borgmester Peder Lasson, † 1618, og Hustru, 3) over Konsumptionsforv. Thom. Michelsen Bering, † 1734, og Hustru, og 4) over Sognepræst, forhenv. Rektor, Mag. Peter Estrup, † 1818 (af Marmor, med et Relief af Freund); i nordl. Sideskib: 5) over Borger Bendt Hansen, † 1622, og to Hustruer (med Portrætter af dem og deres Børn), 6) over Farver og Kirkeværge Niels Mortensen, † 1746, og Hustru, og 7) over Dr. jur. Chr. Schønning, † 1673, Nicolai Ægidiesøn, † 1696, og deres Hustru Cathrina Thomasdatter, † 1694; i det sydl. Sideskib: 8) over Borgmester Mikkel Thygesen Hviid, † 1672, og Hustru, † 1680, opsat 1668 (med Portrætter), 9) over Jens Poulsen til Søbygd., † 1687, med Hustru Maren Madsdatter, † 1723, og Borgmester Niels Mogensen, † 1666, med Hustru Karen Madsdatter, † 1710, opsat 1715, og 10) over Sophie Magd. Folsach, † 1794, g. m. Oberst Conr. Bokkelman, og Frk. E. C. Bokkelman v. Albertin (deres Kister staa i en Gravhvælving under det sydl. Sideskib). Af mindre Mindetavler nævnes en over Amtsforv. Jul. H. Keyl, † 1718, og Hustru (Kisterne staa under Trappen fra nordl. Sideskib til Forstuen), en, der beretter, at Raadm. Niels Jacobsen og Hustru i 1613 stiftede en Lørdag Aftensangprædiken, en om, at Raadm. Laur. Jacobsen 1605 gav en Lysekrone, og en fra 1627 over Hans Cremmersøn og Hustru. Af de mange Ligsten, der laa i Gulvene indtil Restaur. 1826-28, da Begravelserne ryddedes og Kisterne udførtes paa Kirkegaarden, ere nogle levnede, bl. a. over Slotspræst Niels Adamsen, † 1587 , med Hustru, over Raadm. Peder Pedersen, † 15.., med Hustru, over Raadm. Mogens Mogensen Schow, † 1647, med to Hustruer, over Borgmester Peder Anchersen, † 1655, med to Hustruer, over Provst Hans Dinesen Mossin, † 1711, med hans 1. Hustru, over den ovenn. Kirkeværge Niels Mortensen, med Hustru, og over Kirkeværge Mads Pedersen Essenbæk, † 16.., med Hustru. Ved Fornyelsen af Altergulvet og Anbringelsen af en ny Alterskranke 1897 fandtes to Ligsten, nu i Kormuren, over Provst Mag. Thøger Lassen, † 1608, med Hustru og Søn, Præst Peder Thøgersen, † 1634, med Hustru, og over Raadm. og Tolder Mogens Nielsen, † 1648, med Hustru og Datter (i Provinsarkivet i Vib. findes et Par Planer, antagelig fra 1. Halvdel af 18. Aarh., som give Oplysn. om alle de ældre Begravelser). I Læsekamret findes to Tavler over Præsterne ved Kirken siden Reform. og de residerende Kapellaner fra Slotskirkens Nedlæggelse 1698. Kirken har 8 Malmlysekroner, hvoraf den ældste fra 1605, omstøbt 1641, da den ødelagdes ved Hvælvingernes Nedstyrtning 1632, og flere af Messing. Af Kirkens Klokker er den ældste fra 1637. En Runesten, der tidligere stod ved Kirkens Østende, er nu i Randers Museum (se L. Wimmer, Danske Runemindesm. II S. 245). En Kalk fra 1490 er nu i Gjerrild Kirke, Nørre Hrd., ved Grenaa (s. d.). (Litt.: Foruden de under Byens Hist. nævnte Værker se F. Uldall, St. M. Kirke i R., i Saml. til j. Hist. II S. 323 flg. og i Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 191 flg., samt Artikler i Randers Amts Avis Dec. 1894 og Jan. 1895). — Kirkegaarden omkring Kirken nedlagdes 1812; Pladsen planeredes og udlagdes til Torv.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende Kapellaner, hvoraf den første er Præst ved Hospitalet, den anden i Vorup Landsogn. Kirken ejede ved Udg. af 1900 30,000 Kr. i Kapitaler, en Ager i Vestervang (aarl. Leje 60 Kr.), en aarl. Arvefæsteafgift paa 10 Td. Byg af 2 Agre i Øster- og Nyvang, Vorup Sogns halve Kongetiende (omtr. 200 Kr.) og et Legat paa 76 Kr.; dens Gæld var 65,816 Kr.



Eksterne Link