Forskel mellem versioner af "Randers Købstad"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Sognepræster til Graabrødre el. Frue Kirke (Slotssognet))
 
Linje 1.128: Linje 1.128:
 
*1632 Jens Olsen Pind
 
*1632 Jens Olsen Pind
 
*1634 Christen Olufsen Pind
 
*1634 Christen Olufsen Pind
*1642 Jørgen Hansen Ringe
+
*1642 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I295037&tree=NSD Jørgen Hansen Ringe]
 
*1670 Peder Jespersen
 
*1670 Peder Jespersen
 
*1670 Villads Rasmussen
 
*1670 Villads Rasmussen

Nuværende version fra 31. okt 2015, 21:27

Følgende beskrivelse af Randers Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Randers Købstad ligger i Støvring Hrd. under 56° 27′ 36,49″ n. Br. og 2° 32′ 39,77″ v. L. for Kbh. (beregn. for St. Mortens Kirketaarns Spids). Byen ligger smukt ved Gudenaas nordl. Bred og ved dens Udmunding i Randers Fjord (se S. 812), dels paa et lavt Terræn ved Aaen, der her danner en Del Holme, dels paa en jævn Skraaning af det N. for Byen lejrede Bakkedrag Flintebjærg (191 F., 60 M., Hvilhøj er 202 F., 65 M.), omgiven dels af Enge mod V. og Ø. langs Aaen og Fjorden, dels af en Krans af Skovplantninger paa Skraaningen af Bakkedraget. Det højeste Punkt i Byen er paa Vejen ved dens Nordgrænse, 120,8 F., 38 M.; ved St. Mortens Kirke er der 18,8 F., 5,9 M. Afstanden fra Aarhus er omtr. 4 1/2, fra Viborg 5, fra Hobro 3 1/4 Mil (ad Jærnbanen henh. 7,83 Mil, 59 Km., 7,04 Mil, 53 Km., 4,12 Mil, 31 Km.) og fra Mariager 2 3/4 Mil. Byens største Udstrækning er fra V. til Ø. omtr. 2800 Al., fra N. til S. 2600 Al. Naar undtages Hovedgaderne, ere Gaderne i Byens gamle Del for største Delen snævre og krumme; mange Gader i de nye Kvarterer mod Ø. og især mod N. V. (Slyngborgkvarteret) ere stejle. Husene ere for det meste anselige, i flere Stokv., ikke alene i de nyere Dele, men ogsaa i den gamle By, hvor de ældre Bygninger mere og mere vige Pladsen for nymodens høje Huse. Dog er der endnu bevaret en Del gamle Bindingsværkshuse og Købmandsgaarde. Hovedgaderne ere: Søndergade, der begynder ved Havnepladsen og fortsættes i Storegade og Middelgade, hvorefter den forgrener sig mod N. V. i Kirkestræde og Vestergade, som fører ud forbi Jærnbanegaarden og udmunder i Landevejen til Viborg, og mod N. i Torvegade, der gaar til Raadhustorvet, fortsættes i Nørregade og under Navn af Adelgade fører ud til Landevejene til Hobro og Mariager; fra Storegade udgaar mod N. Brødregade, der støder til den mod Ø. gaaende Slotsgade, fortsat i Østergade, som udmunder i Landevejen til Udbyhøj. Fra Havnepladsen fører mod S. over Aaen Sønderbro, delt i to Dele ved en af Holmene i Aaen: den indre, forhen en Vindebro, den ydre („Christian IX’s Bro“), en 1865 anlagt Hængebro; herfra fortsættes Vejen gennem Strømmen (Vorup og Kristrup S.), en Slags Forstad til Randers, ud til Landevejen til Aarhus.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 196 Td. Ld., Markjorderne 2402 Td. Ld. Byen havde Marts 1901 82 Gader og Stræder og 5 Torve. Husenes Antal var i Marts 1901 1201, hvoraf 809 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 2598 Td. Ld.; deraf vare besaaede 888, Afgræsn. 520, Høslæt, Eng, Brak 620, Fælleder 156, Have 126, Skov 45, Veje og Byggegr. 234 Td. Hartk. var 1/1 1895 274 Td. (deraf 8 inddragne under Købstadsgrunden); heraf hørte 195 under 76 Gaarde og 71 under 372 Huse; 23 Gaarde og 79 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Markjorderne bestaa af 3 Hoveddele: 1) Ejendomsvangene (Østervang, Vestervang, Vester-Nyvang, Udenvang, Vesterkjær, m. m.); 2) Voldum Mark, ɔ: Jorder, der før laa til de nu forsvundne Byer Vallev, Stistrup og Hygind, hvilke Jorder, efter at have hørt til Frue Kirke og Kloster og senere til Mariager Kloster, 1554 bortarvefæstedes til Randers, som købte dem 1740; og 3) den gamle Fædrift, som til 2. Halvdel af 18. Aarh. alene benyttedes til Græsning. Paa Markjorderne, som ifl. Reskr. af 18/11 1847 for en stor Del ere udskiftede til Byens Grundejere, ligge et stort Antal Huse, nogle mindre Gaarde og en større Gaard Langevang (omtr. 18 Td. H.) samt Epidemihuset, Randers Damprebslaaeri, en Klædefabrik m. m.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/3 1901 22,463,566 Kr. (Antal af Forsikringer 1201).

Til Randers St. Mortens Sogn hører St. Mortens østre Landdistrikt, der har Fattigvæsen fælles med Købstaden; se om dette Støvring Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:



En anden Sognekirke, St. Peders Kirke, opføres 1901 mod N. i Byen ved Markedspladsen og Mariagervejen, for Byens nordl. Kvarterer. Det bliver en Korskirke i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel med et over Midten opf. Taarn med Spir, efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt.

St. Pauls Kirke, Hj. af St. Blichersgade og Hobrovejen, er opf. af Metodisterne 1898 (indv. 11/12) med Taarn og Spir (Arkit.: Jensen, Odense).

Katolsk Kirke, Ladegaardsgade, er opf. 1877-79 (indviet 31/3 1879) af røde Sten med Taarn og Spir (Arkit.: Sophus Petersen). Med Kirken er forbunden en Præstebolig og en Skole., Den katolske Menighed i Randers dannedes 1867.

Katolsk-apostolisk Kirke, Søren Møllersgade, er opf. 1894.

Missionshuset „Saron“, St. Blichersgade, af røde Mursten, er opf. 1890 af Indre Mission (Arkit.: Jensen Wærum). Et Missionshus paa Missionsvej, opf. 1872, er nu nedlagt.

Et Menighedshus, Hj. af Lille Voldgade og Søren Møllersgade, er opf. 1895-96 af røde Mursten med glasserede Sten i gotisk Stil, for 43,000 Kr. (Arkit.: Jensen Wærum).

Synagogen, Nordregrave, er opf. 1858 efter Tegn. af Bygningsinspektør C. G. F. Thielemann. Jøderne, der 1803 fik Tilladelse til at holde Gudstjeneste i Randers, havde tidligere Synagoge i en dertil 1808 indrettet Bindingsværksbygning i Snaregade (se Randers Amtsavis Apr. og Maj 1895).

Kirkegaarden („Dødsminde“) ligger mod Ø. uden for Bygrænsen mellem Udbyhøjvej og Skovbakken. Dens ældste vestl. Del, 5,2 Td. Ld., indviedes 2/9 1811; 1860 og 1885 udvidedes den mod Ø. med henh. 4 1/5 og 6 1/4 Td. Ld. Et Ligkapel, paa den næstældste Del, i Rundbuestil med to Korsarme, er opf. for omtr. 20,000 Kr. 1876 (indv. 25/2 1877) efter Tegn. af Arkit. F. Uldall. En lille Del af Kirkegaarden er overladt den kat. Menighed. Et Areal paa 10 Td. Ld. i Østervang N. Ø. for Kirkegaarden er indkøbt 1900 til dens Udvidelse; her paatænkes ogsaa opført et Kapel. Af mere bekendte Mænd, der ere begr. paa Kirkegaarden, nævnes: Etatsr. D. Kirketerp, † 1792, Apoteker C. Faith, † 1818, Borgm. J. F. Carøe, † 1819, Borgm. S. A. Stadfeldt, † 1840, Plantør V. Schaldemose, † 1848, Justitsr., Herredsf. A. L. Reiersen, † 1850, Oberst C. F. S. Faber, † 1859, Borgm. L. C. Neckelmann, † 1865, Etatsr., Herredsf. H. Kampmann, † 1878, Legatstifteren Søren Møller, † 1880, Etatsr., Borgm. Chr. Fischer, † 1885, Ritmester H. Gether, † 1891, Prof., Rektor H. K. Whitte, † 1894, Læge H. N. Bay, † 1900. — Den mosaiske Kirkegaard, 3500 □ Al., mellem Kirkegaarden og Indgangen til Skovbakken, er indviet 1807.

Raadhuset, paa Torvet, i to Stokv. er opf. 1778 (hvor det tidligere, grundmurede, 1656 opf. Raadhus stod), 1796 forsynet med et Spir paa det høje Tag, restaureret udvendig 1865 og indv. 1898-99. Det ejes af Købstaden. Det indeholder Lokaler for Byraadet, Skifteretten, Kæmnerkontor og Kommunebogholderkontor samt Politistation. I Raadhuset hænge Oliemalerier af ovenn. Borgmestre J. F. Carøe og Chr. Fischer og af Legatstifteren Grosserer Niels Brock, † 1802, og Hustru Lene Bredal, † 1786, Sognepræst Chr. F. C. Reiersen, † 1890, og Legatstifteren Søren Møller; tillige et 1884 udf. vandfarvet Billede af Helligaandshuset før dets Restauration. (Om „Skipper Klements Sværd“, der før hang paa Raadhuset, men nu er i Museet, se Saml. til j. Hist. V S. 340 flg.). — I det omtr. 1831 N. for Raadhuset tilbyggede (senere ombyggede) tidligere Arresthus er der indrettet Vagtstue for Dragonregimentets Vagtmandskab, militære Arrester og Forhørslokaler. — Foran Raadhuset paa Torvet staar en Broncestatue af Niels Ebbesen, modell. af Billedhugger Edv. Ring, paa Granitfodstykke efter Tegn. af Etatsr. V. Dahlerup, afsløret 2/11 1882.

Ting- og Arresthuset, paa St. Laurentii Bakke, hvor før St. Laurentii Kirke stod, er opf. 1861-62 (taget i Brug 13/11 1862) for 92,300 Kr. efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl, i to Stokv. med Kælder i blandet gotisk Murstensstil. Det er fælles for Byen, for Nørhald, Støvring og Galten og for Rougsø, Sønderhald og Ø.-Lisbjærg Herreder, tillige afbenyttet af Amtsraad og Forligskommission. Det ejes af Byen med 1/3 og af Amtskommunen med 2/3. Det indeholder bl. a. 32 Enkeltceller og 4 Fællesarrester, 3 Retslokaler samt Amtsraadssal og Arkiv.

Den lærde Skole, Vestergade, er en af røde Mursten 1857 opført Bygning i to Stokv. med Kælder, efter Tegn. af Bygningsinspektør Thielemann; den er bygget for 47,000 Rd. af Randers Kommune, der har Ejendomsret til den. Paa Gavlfaçaden, der vender ud til Gaden, staar paa en Marmorplade Opførelsesaaret og: „Samler Eder Skatte, som Rust og Møl ej fortære“. I Forbindelse med Bygningen opførtes 1888—90 en Gymnastik- og Festsal (Arkit: Bygningsinspekt. Walther). Selve Bygningen indeholder, foruden Rektorbolig, 15 Klasseværelser (4 Realklasser) og i vestl. Sidefløj et Værelse med naturhist. Samling og Bibliotek (9000 Bd.). Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 10 Adjunkter Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Der var 1/3 1901 198 Elever, hvoraf 84 i Forberedelsesskolen. — Skolen er oprettet af Chr. III og havde sit første Lokale i en grundmuret Bygning i 1 Stokv. Ø. for St. Mortens Kirke, indtil den 1783 forlagdes til Helligaandshuset (se S. 799). (Se H. M. Flemmer, Hist. Efterretn. om R. lærde Skole, Randers 1833—34; F. E. Hundrup, Lærerst. ved R. lærde Skole, Randers 1872).

Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler: Den Bay-Kirketerpske-Borgerskole, opkaldt efter Stifterne af to mindre Skoler, Etatsr. D. Kirketerp, der 1778 oprettede en Skole paa Brødregade, og Købmand J. N. Bay, der 1776 oprettede en lign. paa Kirkegade; 1821 fik de Lokaler i Friskolens Gaard, Hj. af Store Voldgd. og Kirkegd.; 1844 sloges de to Skoler sammen. Dens nuv. Bygning, i to Stokv. med Kælder, Vestergade, er opf. 1846-47 og indeholder, foruden Klasseværelser, Bolig for Overlæreren. Den havde ved Udg. af 1900 355 Elever (209 Drenge og 146 Piger) i 11 Klasser, samt 1 Overlærer, 5 faste Lærere og 2 Lærerinder, 2 Timelærere og 1 Timelærerinde. Bygningen, der er forældet, skal nu afløses af en ny, der opføres i Søren Møllersgade (Arkit.: Jensen Wærum). Den Brock-Bredalske Kommuneskole (før kaldet „Friskole“), oprettet 1817 og opkaldt efter Grosserer N. Brock og Hustru Lene Bredal paa Grund af de store Legater (13,100 Rd. C.), som de have skænket til Almueskolevæsenet. Skolen har to Bygninger: Drengeskolen, Nørrestræde, af røde Mursten i 3 Stokv., opf. 1867-68 (Arkit.: H. A. Paludan) med 14 Klasseværelser og Bolig for Overlærer og Pedel, og Pigeskolen, Markedsgade, af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder, opf. 1884-85 (Arkit.: Olivarius), med 16 Klasseværelser og Bolig for en Pedel; Skolen havde ved Udg. af 1900 811 Drenge og 856 Piger, fordelte i 51 Klasser, samt 1 Overlærer, 10 faste Lærere, 2 Timelærere, 16 faste Lærerinder og 3 Timelærerinder. — Teknisk Skole er opr. 1852 af Haandværkerforeningen med Lokale i Helligaandshuset og overgik til et særligt Selskab 1891, da den nuv. Bygning opførtes ved Frederikspladsen, af røde Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkit.: Jensen Wærum). Undervisningen foregaar i en Aftenskole, for alle Industriens Arbejdere, og en Dagskole, der meddeler vordende Haandværksmestre, Fabrikanter, Dekoratører og Arkitekter teknisk Uddannelse; omtr. 600 Elever, hvoraf 10 pCt. i Dagskolen; i Aftenskolen er der 22, i Dagskolen 15 Lærere. — Af Privatskoler er der 20, hvoraf 3 med Dimissionsret, nemlig Randers private Realskole, Nørregade, opr. 1869, Bygningen indrettet 1874, 125 Elever; Frk. Nisteds Realskole for Piger, St. Blichersgade, og Frk. la Cours Realskole for Piger, opr. 1876, Tøjhushavevej, Bygningen opf. 1893-94, 150 Elever; af de øvrige maa to kaldes private Borgerskoler, Resten nærmest Pogeskoler. En Handelsskole, opr. 1876, har Lokale i R. private Realskole.

Randers Museum, stiftet 1893, Fischersgade, en 1891-93 opf. Bygning af røde Mursten i 2 Stokv. (det øverste har kun Ovenlys) med Kælder (Arkit.: P. Paulsen). Det indeholder en hist. Samling (st. 1872), i Stuen, omfattende Oldsager, Minder fra Byen osv., og en Kunstsamling, 1. Sal, med danske Malerier, Gibsafstøbninger og Raderinger; hver Afdeling har en selvstændig Bestyrelse. Bygningen er assureret for 52,800, den historiske Samling for 35,000 og Kunstsamlingen for 46,250 Kr.

Helligaandshuset, ved Nytorv N. N. Ø. for Kirken, er et anseligt, middelalderligt Stenhus (49 Al. langt, 17 Al. bredt og 23 Al. højt til Tagrygningen), der alm., men ikke uimodsagt, er opfattet som en Rest af Randers Helligaandskloster (se S. 815). Huset er opf. i 15. Aarh. af røde Munkesten, væsentlig i Munkeskifte paa et Fundament af Kampesten; det er i to Stokv. med Kælder under den sydl. Ende og med Kamgavle mod N. og S., men ikke af een Støbning, idet den nordlige Del er lidt yngre (i Nordgavlen, sidst tilbygget, ligge Stenene til Dels i Blokskifte). Vestsiden er Husets smukkeste og i arkitektonisk Hens. interessanteste Parti; Vinduer og Døre ere fladbuede (den nordligste Dør dog rundbuet) , og de omfattes i 1. Stokv. af spidsbuede Blindinger, i hvis Buer der er anvendt sortglasserede Sten; en stor Del af Murfladen er prydet af en Mønstermuring, som ogsaa ses paa Sydgavlen, medens den paa Østsiden lige er paabegyndt og paa Nordgavlen helt mangler. Østsiden havde oprindl. kun (smaa fladbuede) Vinduer i 2. Stokv. Begge Stokv. og Kælder have fladt Bjælkeloft. Til Husets sydvestl. Hjørne har fordum stødt en Mur med en rundbuet Port.

Huset har i nyere Tid længe været i Privateje; 1783 indrettedes det til Latinskole (se S. 797); efter 1858 benyttedes det af Haandværkerforeningen og Tekn. Skole samt fra 1877 af den hist. Samling. Da den første fik sin egen Bygning 1876 (se S. 797), foreslog et Byraadsudvalg at nedbryde Bygningen og udlægge Tomten til Torveplads; men Planen strandede, og tekn. Skole forblev i Bygningen indtil 1891, da den flyttede til sin egen Bygning. Byraadet tænkte nu atter paa at nedrive Huset; men efter langvarige Forhandlinger og en heftig Polemik bestemtes det endelig 1893, at det skulde bevares. Restaurationen, hvortil Staten bevilgede 46,258 Kr. (ved privat Indsaml. indkom 26,712 Kr. til Byens Skadesløsholdelse for Torveplads) foretoges 1894-97 af Bygningsinspektør H. Kampmann og gik væsentlig ud paa at føre Bygningen tilbage til dens oprindl. Skikkelse. Den var nemlig efterhaanden, især ved Omdannelsen til Latinskole, undergaaet store Forandringer; bl. a. vare de oprindl. Dør- og Vinduesaabninger udmurede og nye brudte og Gavlkammene vare huggede bort og det Indre omkalfatret og afdelt ved nye Skillerum. Bygningen var dog ikke mere medtaget end, at alle de oprindl. Dør- og Vinduesaabningers Form og Profiler kunde fremdrages. Gavlkammene opsattes; i 1. Stokv. udbrødes af praktiske Hensyn mod Ø. nogle nye Vinduer. I det Indre omordnedes Skillerummene, og de gamle Vinduesnicher med murede Bænke og smaa Fordybninger samt Rester af malede Dekorationer fremdroges: i Stueetagen et terningformet Vægmønster fra Bygningens ældste Dage og paa 1. Sal et Vægmønster med Planteslyngninger og Vaabenskjolde fra 16. Aarh. I den vestl. Ydermur opdagedes i 2. Stokv. et Par „Hemmeligheder“, smaa firkantede Rum med muret Sæde dækket af Egetræ, hvorfra føre murede Rør, som udmunde i Sokkelen under to Granitkvadre, der oprindl. have siddet i en romansk Kirke som Vinduesoverliggere. I Sokkelen indsattes tilhugne Granitkvadre. Udvendig paa Vestmurens sydl. Ende ud for 2. Stokv. opsattes en Svale (af Egetræ fra en nu nedreven Bindingsværksbygning i Byen), da flere Omstændigheder (en oprindl. Udgangsdør her, nogle Bjælkehuller over Stuevinduerne m. m.) kunde tyde paa, at der oprindl. havde været noget lign. Bygningen ejes nu af Kommunen; den benyttes nu bl. a. til Folkebibliotek, omtr. 12,800 Bd. (i Rummet med det terningeformede Vægmønster), i Stueetagen, og til Byens Arkiv, paa 1. Sal, hvor der tillige findes en stor Forsamlingssal. (Litt.: Om Anvendelsen af det forrige Helligaandshus i R., Kbh. 1880. P. H Jacobsen, Nogle hist. Notitser om Helligaandshusets Køb og Indretn. til Latinsk., i Randers Amtsavis 5/4 1893. Henry Petersen, i Ill. Tid. 19/2 1893. H. Kampmann, i „Arkitekten“ 12/2 og 26/2 1897. Se i øvrigt Litt. S. 815).

Hospitalet, Vestergade, er oprettet af Chr. III ved Fundats af 25/3 1558, som foruden Tiender og Jordegods (deribl. noget af det, som ved Helligaandshusets Ophævelse 1541 var skænket til Aarhus Hospital) skænkede det den saakaldte Provstegaard, som i den kat. Tid var Bolig for det Medlem af Aarhus Domkapitel, der var Provst for Ommersyssel. Hospitalets Fundats blev givet af Fr. II 22/4 1573. Stiftelsen optog oprindl. ogsaa sindssyge; men ved den fuldstændige Ombygning 1866-68 bleve disse overførte til Aarhus og senere til Viborg paa Hospitalets Bekostning. Ifl. den nye Fundats af 5/10 1868 er Hospitalet bestemt til Understøttelse for værdige trængende, der ere forsørgelsesberettigede i en Kommune i Jyll., men trængende af Aarhus Stift have Fortrinsret under lige Vilkaar. Stiftelsen optager 100 faste Lemmer (hvoraf omtr. 1/3 Mænd), som foruden Husly faa Lys, Vask, Brændsel, Medicin og Lægehjælp samt ugentlig 3,50 Kr., der kunne forhøjes til 4 Kr. Ifl. Res. af 26/10 1892 ere Understøttelserne uden for Stiftelsen fastsatte til 50,000 Kr. aarl., fordelte i 200 Portioner à 50, 200 Portioner à 100 og 100 Port. à 200 Kr. aarlig. Stiftelsens Kapital var 31/3 1900 1,403,230 Kr. Foruden nogle Jordlodder og Enge af Hrtk. 5 3/4 Td. ejer den Konge-Korntienden af 49 Sogne, Provstekornsafgiften af 60 Kirker, Konge-Kvægtienden af nogle Sogne, m. m.; den saml. Kornindtægt udgør aarl. omtr. 938 Td. Rug, 2007 Td. Byg og 2604 Td. Havre. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Borgmesterens, Sognepræstens og Byfogdens Inspektion af en Forstander. Den 1. resid. Kapellan ved St. Mortens Kirke er Præst ved Hospitalet. — I Stedet for den gml. Provstegaard opførtes 1866-68 paa samme Sted en ny Bygning for 71,000 Rd. efter Tegn. af Bygningsinsp. Walther, 3 Fløje af røde Mursten for største Delen i 1 Stokv., der foruden Bolig til c. 100 Lemmer og til Økonomen indeholder Kirke i Hovedfløjen ud mod Gaden (smukt dekoreret med Bjælkeloft og Pulpitur langs Sidemurene), Ligkapel, Sygestue m. m.; 1899-1900 opførtes for omtr. 87,000 Kr. paa den Hospitalet tilhørende Naboejendom en Tilbygning (Arkit.: H. F. Estrup), af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder, væsentlig beregnet for ældre og svagelige Lemmer, da den afgiver større Bekvemmeligheder end den gamle; den indeholder ogsaa Forstanderbolig. — Da Vognfabrikken „Scandia“ blev flyttet, blev dennes Grund, der helt omsluttedes af Hospitalets Ejendom, købt 1897 af dette for 75,000 Kr. Det har egen Kirkegaard tæt V. for Hospitalet.

Sygehuset, ved Hobrovejen, opf. 1869-70 af Kommunen, som ejer det, for omtr. 50,000 Rd. Det bestaar af en anselig Hovedbygning af røde Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkit: H. A. Paludan); den er senere undergaaet flere Forandringer og Udvidelser, senest 1895-96, da der for omtr. 27,000 Kr. opførtes en Tilbygning mod V. i Forbindelse med Hovedfløjen, med Plads til 18 Senge (Arkit.: Jensen Wærum). Sygehuset har to Afdelinger, en civil (Plads til 78 Patienter) og en militær (30 Patienter), hver med sin Administration, men med fælles Økonomi. I Sidefløjen er offtl. Dampbadeanstalt., i en særlig Bygning offtl. Desinfektionsanstalt. Bygningerne ere brandforsikrede for 167,220 Kr. — Epidemihuset, N. for Byen ved Hadsundvejen, er opført 1886, ejes af Byen med 1/4 og Amtet med 3/4 og har 12 Senge; 1892 tilføjedes et Karantænehus for søværts ankomne, 8 Senge, 1895 en Afdeling for Difteritispatienter, 26 Senge, og 1901 en for Skarlagens og Mæslingpat., 24 Senge (Arkt.: Olivarius).

Fattigforsørgelses- og Tvangsarbejdsanstalten, Vestergade ved Vesterport, er grundlagt 1807, udvidet 1816 og 24, ombygget 1867 og 74 (for henh. 16,700 og 13,000 Rd.) og endelig 1888-89 dels ombygget, dels udvidet. Den udgør et anseligt Bygningskompleks af røde Mursten i to Stokv., en Del med Kælder, og bestaar af en egentlig Fattiganstalt med en Sygeafdeling paa 30 Senge og en Arbejds- og Tvangsarbejdsanstalt for Mænd med Plads til 30 Forsørgelses- og Arbejdslemmer og 9 Tvangsarbejdsfanger. Foruden Bolig for Inspektøren, Overopsynsmanden, 2 Underopsynsmænd, Husholderske og Diakonisse indeholder Anstalten en Bedesal og Arbejds- og Spindestuer. Der er Plads til i alt 150 Lemmer; i 1899 var Gennemsnitsbelægningen 114. Bygningerne ere brandforsikrede for 102,975 Kr. Fattiggaarden har haft sin egen, ved Anstalten beliggende Kirkegaard (indviet 31/12 1820), som blev nedlagt 1858.

Alderdomsasylet, Søren Møllersgade, en af Kommunen for omtr. 63,000 Kr., 1895-96 opf. Bygning i 2 Stokv. med Kælder af røde Mursten (Arkit.: Jensen Wærum). Foruden Lejlighed til Økonoma, Betjening og Lokaler til Økonomien har det Plads til 50 Beboere (gamle, svagelige Personer, der nyde Alderdomsunderst.), som foruden fuldstændigt Underhold faa et mindre ugentl. Pengebeløb. Det har stadig været fuldt belagt; hver Person har gnmstl. kostet omtr. 58 Øre pr. Dag.

Et St. Josephs Hospital, til hvilket et Areal uden Vederlag af Kommunen er overdraget St. Josephssøstrene, skal opføres 1902 paa Hj. af Hadsundvejen og Fabers Allé (Arkit.: Jensen Wærum).

Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Markedsgade, af røde Mursten i to Stokv. (Arkitekt: P. Hansen), er opf. 1868 for 16,000 Rd. af Haandværkerforeningen ved frivillige Tilskud og andre Bidrag; den har 12 Friboliger for trængende Haandværkere og deres Enker og yder desuden Pengeunderst. til enkelte uden for Stiftelsen. Den ejer omtr. 115,000 Kr., deri indbefattet nogle Legater, og har sin egen Bestyrelse. — Randers Børneasyl, Lille Voldgade, opf. 1847 i 1 Stokv. med Kælder, er opr. 1840 til Minde om Stænderinstitutionens Indførelse (senere udvidet); det har Plads for omtr. 200 Børn og har sin egen Bestyrelse. — Chr. IX’s og Dronning Louises Jubilæumsasyl for Smaabørn, Missionsvej, er opr. til Minde om Regeringsjubilæet og taget i Brug 26/5 1892; det har Plads for omtr. 80 Børn og har sin egen Bestyrelse.

Byen har to Jærnbanestationer: Hovedbanegaarden, mod S. V. i Byen ved Vesterport, fælles for den østjydske Længdebane og Grenaabanen, tagen i Brug 3/9 1862 (flere Gange udvidet, en ny Banegd. paatænkes), og Hadsundbanegaarden, ved Fischersgade, tagen i Brug 10/10 1883. Desuden maa nævnes den for Byen vigtige Strømmen Station, aabnet 1876. Lige V. for Sønderbro er der af Staten 1898-1900 opført en Jærnbro for Grenaabanen; den har kostet 375,000 Kr., er 380 F. lang og hviler paa murede Piller, en i Midten og to for Enderne.

Gasværket, mod S. V. i Byen ved Stationsvej, er anlagt 1853 af det engelsk-danske Gaskompagni, som ejer det, og er senere blevet betydeligt udvidet. Produktionen i 1900 var omtr. 54 Mill. engl. Kbfd. — Vandværket blev anlagt 1873-74 for omtr. 150,000 Kr. N. V. for Byen ved Kilderne ved Ovstmølle (Møllen købtes for 75,000 Rd., men solgtes atter med Hovedbygning, „Frøvadsholm“ og det meste af Arealet) med en Maskinbygning, en Vandbeholder til omtr. 3000 Td. Vand, m. m.; 1881 anlagdes omtr. 12 F. højere og noget nærmere Byen en ny Beholder til 6500 Td. Vand, og 1897 bleve baade Bygninger og Maskinkraft udvidede og forøgede til det dobbelte. Hele Vandværkets Anlægssum angives til 485,500 Kr. Det genmstl. Forbrug pr. Døgn er omtr. 20,000 Td. (6000 ved dets Anlæg). Posthuset har Lokale i en Bygning i Hovmeden, Telegraf- og Telefonstationen har Lokale ved Havnen (den skal 1902 flyttes til et lejet Lokale i Storegade Nr. 8), hvor en ny Bygn. opføres (Arkit: Skovgaard).

Toldkammerbygningen, Hj. af Havne- og Karolinegade, af røde Mursten i to Stokv. med Taarnbygning paa Midten og Terrasse foran Façaden, efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther, er opf. 1879-80 af Staten. Den gamle Toldkammerbygning, ved Havnen, opf. 1834, benyttes nu til Havnekontor, Børslokale og af det forenede Dampskibsselskab.

Som Garnison for 5. Dragonregiment har Byen flere militære Etablissementer. Det gamle Ridehus, ved Sandgade, blev opf. 1857 af Staten, væsentlig af Tømmer og Brædder med Tegltag; 1892 blev det ombygget (Arkit.: Jensen Wærum) og fik grundmurede Sider og Gavle samt Skifertag. Det nye Ridehus, N. for Markedsgade, er opf. 1887 for 55,000 Kr. af Kommunen (Arkit.: Jensen Wærum). Rekrutkasernen, ved Ladegaardsgade, er opf. efter en Brand 1880-81 af Kommunen for 200,000 Kr. (Arkit.: Jensen Wærum). Møllegadens Kaserne er opf. 1877 af Kommunen, der ogsaa ejer den saakaldte „Fabrikstald“, en ældre Bygning, omdannet til Kaserne for en Eskadron. Om Vagtstuen se S. 796, Sygehuset S. 800; Sygestalden og Beslagsmedien ligge i Markedsgade. Eksercerpladsen, i Ny-Østervang, er 58 Td. Ld.

Nørrejyllands Tøjhus, et stort Bygningskompleks Ø. for Byen ved Udbyhøjvej lige over for Kirkegaarden, bestaar af en Bygning i to Stokv. med en Hovedfløj og to Sidefløje, desuden en Kasernebygning, flere mindre Bygninger, et Vagthus og i nogen Afstand et Krudttaarn. Hovedbygningen opførtes 1801-2, enkelte af de mindre Bygninger 1805; Opførelsen kostede 34,000 Rd. C., hvoraf 20,000 Rd. vare udredede ved patriotiske Bidrag (over Indgangen staar bl. a. en Medaillon af Kronprins Frederik og: „Den bedste Regering helliget af den reneste Patriotisme“). Fra Bygningen blev der 1802 (se S. 804) anlagt en Vej gennem „Dronningens Have“ og fra Enden af denne gravet en Kanal ud til Fjorden, for at Kanoner og Ammunition kunde tilføres Tøjhuset. Kanalen benyttedes endnu 1851, men er senere tilgroet og opfyldt. Tøjhuset, der ejes af Staten, blev senere i nogle Aar benyttet som Lejrlasaret.

Af andre Bygninger mærkes: Amtmandsboligen, for Enden af Østergade, opf. 1828 (tidligere „Christineberg“), Embedsboliger for Sognepræsten ved St. Mortens Kirke, Brødregade, opf. 1856, for 2. resid. Kapellan ved St. Mortens Kirke og Sognepræst for Vorup, Møllegade, opf. 1882, for Borgmesteren, St. Blichersgade, opf. 1891 (Arkit.: Olivarius), og for Herredsfogden over Rougsø m. fl. Herreder, ved Tøjhushavevej, opf. 1862; Amtstuen har Lokale i en Gaard paa Vestergade. Kornpakhuset, ved Havnen, er opført 1899-1900 for 200,000 Kr. af røde Mursten i 4 Stokv. med Kælder (efter Tegn. af Ingeniør Schouboe), Vejerboden, smstds., er opf. 1883; begge ejes af Havnen. Et offtl. Slagtehus med Kødkontrolstation, et anseligt Bygningskompleks, er opf. af Kommunen 1898-99 for 215,000 Kr. ved Markedspladsen (Arkitekt: Justitsr. H. Meyer og Olivarius). Frimurerlogen „St. Martin“ har en 1881 opf. Bygning, Hj. af St. Blichers- og Søren Møllersgade (Arkit.: Achen og Uldall), indviet 16/3 1882. Odd-Fellow Logen „Absalon“, opr. 19/5 1885, har fra 1893 Bygning paa Tøjhushavevej (tidligere Restaurationen „Rosenlund“). Nordisk Good-Templar Loge, opr. 1892, har Lokale paa Niels Ebbesensgade; desuden er der flere mindre Good-Templar Loger. Frelsens Hær har en Bygning i Provstegade. Haandværkerforeningens Bygning, Vestergade, er en 1875-76 opf. Bygning i to Stokv. (Arkit.: Paludan), senere udvidet (den har et omtr. 3000 Bd. stort Bibliotek). Arbejdernes Forsamlingsbygning „Jylland“, Vestergrave, er opf. 1899 (Arkitekt: Skovgaard). Klubben Harmonien, Østergade, har en Bygning med Teater (rummer omtr. 500 Tilskuere). I Vestergade er der et Højskolehjem, i Markedsgade et Soldaterhjem. — En væsentlig Del i den store Udvidelse, Byen har faaet i den sidste Snes Aar, skyldes det saakaldte Slyngborgkonsortium, der efter den ovenn. Søren Møllers Død 1880 købte Gaarden Slyngborg med omtr. 24 Td. Ld. og derpaa har anlagt det nye Slyngborgkvarter.

Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes: Bombebøssen, opr. 24/5 1824; Købmændenes Hjælpeforening, opr. 1860; Randers ældre Købmænds Liglav, opr. omtr. 1692 (N. H. Bay, R. ældre Kjøbmænds Liglaugs Hist., Randers 1893), fra 1849 tillige et Understøttelsesselskab for trængende Enker og Børn; Randers Skipperlav, opr. 13/3 1780, et Understøttelsesselskab; Randers Syge- og Begravelseskasse, opr. 1862; Bager-Liglavet, opr. 1735 (se R. C. Andersen, R. Bager-Liglaug, Randers 1885); Haandværkernes Sygekasse, opr. 1853; Jærnbanehaandværkernes Sygekasse, opr. 1861; Ligsocietetet „Den gode Hensigt for alle skikkelige Folk“, opr. 1/10 1801; Skomagernes Begravelsesforening, opr. 1780; Skrædernes Begravelsesforening, opr. 1796; Underofficerernes Ligkasse for Børn; Underofficerernes Enkekasses Understøttelsesforening, opr. 29/10 1868; det mosaiske Sygeplejeselskab, opr. 15/4 1819; Randers Arbejderes Bygge- og Alderdojnsunderstøttelses-Forening, opr. 31/1 1874; Randers Arbejderes Sygekasse (2500 Medl.), opr. 1872; Haandværkernes Rejse- og Sygeforening med Svendehjem, opr. 5/9 1883; Randers Afholdsforening, opr. 26/4 1879; Understøttelsesforeningen, opr. 29/10 1868; Konfirmationsudstyrsselskabet, opr. 1/11 1887; Foreningen til fattige Børns Bespisning, opr. 1885; St. Stefansforeningen (Foreningen for Menighedspleje ved Diakonisser), opr. 5/10 1881; Husholdningsselskabet for Randers Amt (samt Hornbæk og Taanum Sogne i Viborg Amt), opr. 29/1 1810; Haandværkerforeningen, opr. 1848 (se K. Langdal Kristensen, Randers Haandværkerforening 1848-98, Randers 1898); Haandværkersangforeningen, opr. 1852; Borgerforeningen af 28. Maj, opr. 1841; Randers Arbejderforening (2300 Medl.), opr. 10/3 1867, med Bageri og Dampbadeanstalt (Nordregrave); Handelsforeningen, opr. 1824; Kristelig Forening for unge Mænd, opr., 1884; Randers borgerlige Skydeselskab, opr. 21/10 1852; Randers Skyttekreds, opr. 1868; de danske Vaabenbrødres Afdeling i Randers og Omegn, opr. 1866; Foreningen Brage, opr. 30/11 1865 ved Sammensmeltning af Randers Musikforening og Foreningen af 12/12 1857; Kunstforeningen, opr. 3/6 1851; Klubben Harmonien, opr. 1/1 1805 (dramatisk Forening); Klubben Marielund, opr. 1845; m. m.

Af Pengeinstituter nævnes: Sparekassen for R. og Omegn, i Store Voldgade (Bygning opf. 1878-79; Arkitekt: Olivarius), Randers Diskonto- og Laanebank, Kirkegade, Handelsbanken i R. (Filial af Kbh.’s Handelsbank), Raadhustorvet, Landbosparekassen for R. Omegn, Store Voldgade. Om disse se nærmere S. 812.

Byen er overalt mod Ø., N. og V. omgiven af smukke Anlæg, tils. omtr. 46 Td. Ld., der meget bidrage til at forskønne Byen og skærme den mod Nordenvinde. De ejes af Kommunen. Ø. for Byen mellem Tøjhuset og Gudenaa ligger Tøjhushaven, oprindl. kaldet Dronningens Have eller Marielund, omtr. 6 Td. Ld., væsentlig anlagt 1802-5 ved Generallieutn. Moltkes, Kmhr., Amtmand P. S. Fønss’ og Justitsr. L. Holbergs Bestræbelser, senere fortsat af Plantør V. F. Schaldemose. I Haven staa to fredlyste Granitsøjler, der siges at hidrøre fra Essenbæk Kloster, hvorfra de efter Klosterets Nedlæggelse førtes til Stenalt af Fru Anna Krabbe (paa Søjlerne staa AFK og Aarst. 1589), samt en Mindestøtte for Jyllands Forsvar i Krigen med England, med en Portrætmedaillon af Generallieutn. A. L. Moltke († 1810), oprindl. rejst paa en Høj ved Krudttaarnet, flyttet til sin nuv. Plads og fornyet 1852. Ved Aar 1820 paabegyndtes Beplantningen af Fabers Anlæg, omtr. 1 Td. Ld., V. for Tøjhushaven og S. for den nu nedlagte lille Ridebane; det skyldes dav. Lieutn., senere Oberst C. F. S. Faber, der i flere Henseender har gjort sig fortjent af Byens Forskønnelse; han har saaledes plantet „Fabers Allé“, N. for Byen. Beplantningen af Skovbakken, omtr. 20 Td. Ld., paa Skraaningen af Flintebjærg N. for Kirkegaarden, paabegyndtes 1829 (senere udvidet mod V. til Hadsundvejen) af Kmhr., Amtmand W. Lorentz, udført af ovenn. Schaldemose. I Anlægget, der strækker sig over et ret kuperet Bakkeparti, og hvorfra der er vide Udsigter over Randers og Gudenaadalen, findes to af Kommunen ejede Pavilloner, Skydepavillonen, opf. 1854 af det borgl. Skydeselskab (Arkit.: P. Hansen), der senere solgte den til Kommunen, og Tepavillonen, opf. 1892-93 (Arkit.: Olivarius); desuden en Broncebuste af Fr. VII paa et Granitfodstykke, skænket 1862 af Galvanoplastiker Møller, Kbh., samt en 9 Al. høj Mindestøtte af Granit (Sokkel, Piedestal og Obelisk), rejst 1896 til Minde om de Mænd, der have gjort sig fortjente af Lystanlæggene; paa Støtten staa Navnene: Lorentz, Schaldemose, Faber og Gether (se nedf.). Allerede 1818 paabegyndtes Beplantningen af Bakken uden for Vesterport ved Fattiggd., Vesterplantage eller Vesteraltan, omtr. 9 Td. Ld., væsentlig ogsaa af Schaldemose, senere fortsat af Faber og Toldkasserer, Ritmester H. L. Gether, hvilke to Mænd ogsaa iværksatte Plantningerne N. for Byen, omtr. 10 Td. Ld., der forbinde Skovbakken med Vesteraltan. Endelig har Kommunen 1896 for 36,600 Kr. købt Fladbro Kro (Grensten og Hornbæk Sogne, s. d.) med et Areal paa omtr. 94 Td. Ld., af hvilke omtr. 70 nu ere beplantede („Fladbro Skov“). Kommunen har ogsaa 1900 købt det 2 Td. store Engareal mellem Tøjhushaven og Hadsundbanen (Se F. Uldall, Lystanlæggene ved R., i „Museum“ 1896, 1 Hbd. S. 280 flg. og 371 flg.).

I et lille Anlæg for Enden af Østergade er der 5/6 1891 afsløret et Mindesmærke for St. St. Blicher, en rød Granitsokkel med Buste, modell. af Stein.

Gamle Huse

Næst Ribe, Aalborg og Aarhus turde R. være den jydske By, i hvilken de fleste gamle Bygninger ere bevarede. Af middelalderlige Stenhuse findes, foruden det omtalte „Helligaandshus“, endnu eet: Raadhustorvet Nr. 7. Det er 3 Stokv. med Kælder (fladt Bjælkeloft), opf. i 15. Aarh. af røde Munkesten, nu delvis overpudset. Mod S. har det en smuk, blindingsprydet Kamgavl, mod N. har det oprindl. strakt sig længere, vistnok mindst til Torvestræde (noget af denne Del nedbrødes omtr. 1826); Rester af spids- og fladbuede Vinduer spores. Gaardsiden skjules af en formentlig i Slutn. af 18. Aarh. paasat Bindingsværkstilbygning. Det er sagt, at Huset mulig er den i Folkeviserne omtalte „Paaskesønnernes Gaard“, opf. af Brødr. Niels, Peder og Anders Paaske; i hvert Fald er det urigtigt, som før antaget, at det er en Rest af Vor Frue Kloster (se N. H. Bay, Smaa Medd. om R., i Randers Amtsavis 20/6 1894). En interessant Levning fra den senere Middelalder, mulig dog fra Renæssancen, er en Kælder, med 2 1/2 Fag spidsbuede Krydshvælv., under en Del af det nye Hus paa Hj. af Torvegade og Raadhusstr. (se Randers Amtsavis 26/3 1895).

Af Bindingsværksbygn. ældre end 1650 ere bevarede: De to Søsterhuse paa Brødregade Nr. 24 og 26, maaske oprindl. een Gaard. De ere fra omtr. 1600 (paa en nu forsvunden Bjælke skal have staaet: 1592) i 2 Stokv., tils. 15 Fag lange, delvis med en med Tøndehvælvinger dækket Kælder; Nr. 24 har 1898 faaet en Kvistgavl. Husenes Façade er i øvrigt ret velbevaret; Stolper og Skraastivere paa 2. Stokv. bære smukke Palmet-Ornamenter, paa Mellemstykkerne er der næsten overalt udskaaret Englehoveder og -vinger, og Overgangsfoden har ved Nr. 26 en Rankedekoration. Mulig fra 1640 er Raadhustorvet Nr. 1, to Stokv. med Kælder, med Façade ogsaa ud mod Hovmeden og Lille Skidenstr.; Overgangsfødder, Mellemstykker og Knægte have paa 1. Stokv. simple Udskæringer og Profileringer, Fyldetømret staar delvis i Andreaskorsform. Af en prægtig Bindingsværksbygning i Kirkegade, 2 Stokv., efter Sigende opf. 1626, nedbrudt 1853, staar endnu en Sidefløj ud mod St. Kirkestræde, Nr. 2, to Stokv. paa højt Kampestensfundament; særlig smukt er Portpartiet med en udsk. Porthammer, hvorpaa Indskr. og Bomærker, der vise, at Bygherren har været Raadm. og Tolder Mogens Nielsen, † 1648. Under den nyopf. Hovedfløj i Kirkegade findes endnu de gamle Kældre, dels med Tøndehvælvinger, dels med fladt Bjælkeloft. Interessantere er dog „Niels Ebbesens Gaard“, Storegade Nr. 13 (se ogsaa Bill. S. 786), 3 Stokv., 13 Fag lang, med let profilerede Knægte under de let profilerede Bjælkehoveder paa alle Stokv.; ved en Oppudsning 1895 er Udmuringen mellem Tømmerskelettet delvis malet som Mønstermurværk og Fundamentet som en høj Sokkel af raa Kamp; 2. Stokv. har overalt, 1. Stokv. delvis smaa, lave Vinduesaabninger; 3. Stokv. er endnu som oprindl. Kornlofter. Gaardsiden viser kun to Stokv. Ifl. en paa Portovertræet anbragt Indskr. er Huset opf. 1643 af Raadm. Jens Jensen. Et senere noget ombygget Bindingsværkshus i Brødregade Nr. 19, to Stokv., har lat. Indskr. og Aarst. 1584 paa Porthammeren. — Af Bindingsværkshuse fra Slutn. af 17. og fra 18. Aarh. nævnes flg.: Brødregade Nr. 25, ifl. Indskr. paa Portovertræet opf. 166- af Købmand Chr. Nielsen; Kirkegade Nr. 9 (Farvergaard indtil omtr. 1885) fra 1725, med tarveligt Snitværk paa Portpartiet; Storegade Nr. 11, med Indskrift og Aarst. 1741 over Porten, men vistnok opf. noget tidligere; Søndergade Nr. 3, fra 1763, bygget af C. H. Lund; Torvestræde Nr. 3, opf. 1772 af J. C. Møller; Torvestr., Sidebygn. til Nørregade Nr. 1, fra 1760; samt de to Huse Vestergrave Nr. 46 og 48 (se Vignetten S. 781), af hvilke det første vistnok er fra 1735 (paa et Stykke Egetræ i en Sidefløj staar: Anders Jensøn Ancker, Elisab. Ottisdatter og Aarst. 1735), det andet fra 1749. Alle disse Huse ere i to Stokv.; en Ejendommelighed ved dem er, at Façaderne næsten altid, selv ved de yngste Huse, ere knægtbyggede, men Knægtene kunne være ganske smaa. Et Bindingsværkshus i 1 Stokv., „Lille Rosengaard“, ved Vestergrave, er opf. 1741 af Søren Andersen Mammen.

Blandt de i nyeste Tid forsvundne Bindingsværkshuse nævnes: Løveapotekets gamle Bygning, Torvegade Nr. 12, nedbrudt 1893. Den var opf. af Borgm. Niels Jacobsen 1622 (mulig dog alt paabegyndt i Slutn. af 16. Aarh. af Borgm. Søren Hofmann) i 2 Stokv. med senere paasatte Svaler langs hele Gaardsiden; et Portovertræ med udsk. Løvefigurer, en Engel og Bomærkeskjold samt Aarst. 1622, er nu med nogle Knægte og andet Træværk fra dette Hus benyttet ved en Karnap i den nyopførte Gaards Sidebygning. Fremdeles „Apostelgaarden“, Kirkegade Nr. 7, brændt omtr. 1860; den var ifl. Indskr. paa Portbjælken opf. 1667 af Borgm. Mads Hansen Benzon og havde Navn af de udsk. Egetræsfigurer (Christus med Apostlene og Evangelisterne) paa Bjælkehovederne mellem 1. og 2. Stokv. (nu næsten alle i R. Museum; en Tegn. af Huset i Trap, Danm., 1. Udg.). En Bindingsværksbygning Storegade Nr. 8, vistnok fra 17. Aarh., blev nedbrudt 1901 (se R. Amtsavis 23/5 1901). Fra andre nedbrudte eller stærkt moderniserede Bindingsværkshuse ere Overtræer med Indskrift bevarede. Saaledes sidder i Søndergade Nr. 1 en Dørhammer fra 1623, i Storegade Nr. 9 en Bjælke med Navnene J. R. Bay og C. E. Knabe og Aarst. 1757; i R. Museum findes et Portovertræ fra Nørregade Nr. 2 med Aarst. 1744, samt et Stykke Træ fra Østergade Nr. 2, med paa den ene Side det Spreckelsenske Vaaben og Aarst. 1690, paa den anden en Indskr. og Aarst. 1782 (oprindl. vistnok fra Dronningborg Slot). I Dansk Folkemus. findes et Portovertræ med Navnet Borgm. P. Anchersen og Aarst. 1618, fra det moderniserede Hus Torveg. Nr. 6. I privat Eje er et Portovertræ med Aarst. 1642, paa Storegd. Nr. 10. I Hornbæk opbevares en Døroverligger med Aarst. 1592, fra Østergrave. (Se J. Rohde, i Saml. til j. Hist. VIII S. 193 flg. — Gamle Bygn. i R., en Saml. Fotografier med Tekst, i R. Museum, Nationalmuseet o. a. St. — Tegn. af æ. n. Arkit. 1 S. 2. R., Pl. 8, 12 og 15).

Indbyggerantallet var Febr. 1901 20,050 (1801: 4562, 1840: 6633, 1860: 9725, 1880: 13,457, 1890: 16,617). — Erhverv 1890: 1833 levede af immateriel Virksomhed, 6363 af Haandværk og Industri, 3228 af Handel, 447 af Jordbrug, 171 af Gartneri, 219 af Søfart, 39 af Fiskeri, 3364 af forsk. Daglejervirksomh., 636 af deres Midler, 299 nøde Almisse, og 18 vare i Fængsel. — Ved Siden af Haandværk og Industri, der have taget et betydeligt Opsving i de senere Aar, maa nævnes Handel og Søfart som Byens Hovederhverv. Større Skibe kunne gaa op til Byens Havn, og Randers er den eneste Købstad i. Landet, der ligger ved et Vandløb, op ad hvilket der er nogen Trafik af Betydning, idet der paa Gudenaa indtil Silkeborg er Sejlads med fladbundede Baade, „Kaage“, der især føre Brænde, Tørv og Mursten [1]. Denne Trafik er dog betydeligt aftagen i de senere Aar paa Grund af Jærnbaneanlæggene. Færdslen paa Nørreaa, der næsten helt var ophørt, er nu atter tiltagen. Fiskeriet er nu ikke videre stort; det tidligere betydelige Laksefiskeri, der dreves fra Frisenvold Laksegaard ved Gudenaa, omtr. 1 Mil S. V. for Randers (Ørum Sogn, Galten Hrd., s. d.), er nu ophørt, idet den Laksegaarden tidligere tilkommende Eneret til Laksefiskeri er bortfalden ved Lov af 7/4 1900, der i det hele ordner Fiskeriforholdene i Gudenaa og Randers Fjord. Om Fiskeriet i Fjorden se T. Leth, Oplysn. om Fiskerirettighederne i R. Fjord, Kbh. 1884.

[1] Fra Beg. af 19. Aarh. er der af Staten blevet gjort en Del for at sejlbargøre Gudenaa op til Silkeborg. Efter at Randers Havnekommission 1800 og 1802 havde oprenset Strækningen fra Randers til Bjerring Mølle, traadte Staten til og satte ved Laan den dav. Ejer af Silkeborg, Overkrigskommissær Ingerslev, i Stand til 1808-9 at anlægge Silkeborg Kanal, hvorved Aaen udgravedes paa en Strækning af 4 Mil til en Dybde af mindst 3 F., saa at den kunde besejles med Pramme, med en Trækvej langs Aaen. Men da Kanalen var utilfredsstillende, navnlig i dens øvre Del mellem Tange og Silkeborg, hvor den har temmelig stærkt Fald og mange Krumninger, genoptoges Arbejdet 1851-55, idet Løbet mellem Tange og Svostrup reguleredes under Vandbygningsinspektør C. Carlsens Ledelse (Omkostninger: 50,000 Rd.), og 1859 fuldendtes Arbejdet op til Silkeborg, med en Trækvej langs hele Strækningen (67,500 Rd.). Se Carlsen, Beretn. om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbejder, Kbh. 1861. Forholdene ved Sejladsen ordnedes ved Lov af 30/1 1861 og kom da under Statens Kontrol. Nørreaa blev 1862-63 under Ledelse af R. Havnekommission opmudret og reguleret op til Vibæk ved Viborg; men Arbejdet er ikke senere vedligeholdt.


Af fremmede Varer fortoldedes i Randers 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 87,775 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 118,606 Pd., uldne Manufakturv. 63,426 Pd., Vin 153,936 Pd., andre Spirituosa à 8° 2649 Vrtlr., Glas og Glasvarer 76,976 Pd., Humle 46,144 Pd., Stentøj, Fajance osv. 43,965 Pd., Kaffe 211,309 Pd., Olier 2,064,383 Pd., Risengryn og Rismel 720,066 Pd., Stensalt 335,375 Pd., andet Salt 1,012,263 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 6,250,652 Pd., Tobaksblade og Stilke 93,359 Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 6708 Pd., Stenkul 62,752,218 Pd., Metaller og Metalvarer 8,459,507 Pd., samt Tømmer og Træ 6680 Clstr. og 17,756 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 5825 Td. Byg, 6012 Td. Havre, 761,509 Pd. Flæsk, 133,566 Pd. Kød, 18,682 Td. Smør, 5320 Pd. Uld, 54,917 Pd. Huder og Skind og 282,760 Snese Æg. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a.: 10,378 Td. Havre, 11,074 Pd. Foderstoffer, 15,546 Pd. Flæsk, 171,403 Pd. Kød, 6350 Stkr. Hornkv. og Kalve, 12,585 Stkr. Faar og Lam, 141,168 Pd. Uld, 31,412 Pd. Krads- og Kalkuld, 808,222 Pd. Huder og Skind, 17,650 Snese Æg.

Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 24 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 2432 Tons, deribl. 3 Skibe paa mellem 200 og 400 T. hvert og 2 paa over 400 T.; 6 vare Dampskibe paa tils. 2145 Tons og med 505 H. Kraft. Fra Udlandet indkom 406 og udgik 365 Skibe med henh. 45,455 og 5648 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 278 og udgik 323 (henh. 123 og 127 Dampsk.) med henh. 23,941 og 13,584 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 667,289 Kr., og Krigsskatten af Vareindførselen 21,355 Kr., i alt 668,644 Kr. (44,365 mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 268,445 Kr. (21,418 Kr. mere end i 1898); det produc. Udbytte var 3,148,059 Potter, hvoraf 1710 udførtes til Udlandet og 151,055 til indenlandske Steder uden for Jylland.

I Randers holdes aarl. flg. Markeder: 2 Dage i Jan., 3 Dage i Feb. og 3 Dage i Marts med Heste, 1 Dag i Maj med Kreaturer, 2 Dage i Juni med Uld, 2 Dage i Juli med Heste, 2 Dage i Sept. med Heste, Kvæg og Faar, 1 Dag i Sept. med Kvæg, Faar og Heste, 1 Dag i Okt. med Kvæg, Faar og Uld, 1 Dag i Nov. med Kvæg og Faar og 1 Dag i Dec. med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og Lørdag.

Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Fabrikken „Scandia“ for Tilvirkning af Jærnbane- og Sporvognsmateriel, m. m. (den købte 1896 Ejendommen Marienlyst Ø. for Tøjhushaven, se S. 800), et Aktieselskab, opr. 1876, Aktiekapit. 950,000 Kr.; i 1900 beskæftigedes gnmstl. 376 Mand, og der afleveredes 308 Godsvogne, 37 Truckpersonvogne, 18 Personvogne, 2 Bagage-, 4 Pak-, 2 Post- og 2 Afkølingsvogne, 1 Kongevogn med Bagagevogn samt 4 Sneplove. Buchtrups Maskinfabrik, særlig Landbrugsmaskiner; Aktieselsk., oprettet 1897, Kapital 140,000 Kr.; omtr. 70 Arbejdere, aarl. Prod. for omtr. 140,000 Kr. Smiths Jærnstøberi og Maskinfabrik, med Majolikabrænderi; Aktieselsk., opr. 1882, Kapit. 20,000 Kr.; omtrent 55 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 70,000 Kr. Randers ny Jærnstøberi. K. Sørensens Jærnstøberi og Maskinfabrik, særlig Landbrugsmaskiner; omtr. 20 Arbejd. Jærnstøberiet og Maskinfabrikken „Strømmen“ (i Strømmen); Aktieselsk., opr. 1875, Kapit. 168,000 Kr.; omtr., 100 Arbejd., aarl. Prod. for omtr. 220,000 Kr. Maskinfabrikken „Pasteur“, med Kobbersmedie og Blikkenslageri, særlig Mejerimaskiner; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 150,000 Kr.; omtr. 50 Arbejd. Randers Dørgrebsfabrik og Metalstøberi, den største i sin Slags i Landet; omtr. 20 Arbejd. Henriksens Vægtfabrik, omtr. 10 Arbejd. Randers Trævarefabrikker; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 250,000 Kr.; beskæftiger 38 mdl. og 3 kv. Arbejd. og forbruger aarl. omtr. 100,000 Kbfd. haardt Træ. Juuls Dampsnedkeri, Save- og Høvleværk (10 Arbejd.). Randers Dampsnedkeri og Listefabrik. Brødr. Steenbergs Damp-Saveværk (15 Arbejd.). Justesens Stolefabrik; omtr. 65 mdl. og 45 kv. Arbejd., Prod. for omtr. 250,000 Kr. Junckers Klædefabrik, 110 Arbejd., aarl. Forbrug: omtr. 300,000 Pd. Raamateriale. Randers Linnedvarefabrikker, Aktieselsk., opr. 1897, Kapit. 75,000 Kr., omtr. 24 mdl. og 22 kv. Arbejd., aarl. Prod. for omtr. 250,000 Kr. Randers Rebslaaeri; Aktieselsk., oprettet 1898, Kapit. 200,000 Kr.; omtr. 40-50 Arbejdere, aarl. Prod.: 8-900,000 Pd. Randers Handskefabrik, omtr. 130 mdl. og kv. Arbejd., aarl. Prod. for c. 300,000 Kr. Handskemageriet er en gammel, berømt Industri i R. („saa bekendt som Randers Handsker“) og var allerede almindelig der i 17. Aarh.; 1684 oprettedes Handskemagerlavet i R., og 1685 havde det 16 Mestre; det blomstrede især i 1. Halvdel af 18. Aarh., da det havde indtil 28 Mestre. Randers Handsker, der for øvrigt ogsaa forfærdigedes i Horsens og vare stærkt søgte i Udlandet, syedes af Lammeskind og garvedes med Pilebark, hvad der gav dem den ejendommelige behagelige Lugt. I 2. Halvdel af 18. Aarh. tog imidlertid Industrien af. Et nyt Opsving fik den, da Franskmanden Ch. L. F. Mattat († 1852) indkaldtes til R. og 1811 anlagde den ovfr. nævnte Fabrik, der nu er den eneste større, der er tilbage i Byen. Dampgarderobefarveri og kemisk Tøjrensningsanstalt (12-14 Arbejd.). Desuden 4 Farverier. Bryggeriet „Thor“; Aktieselsk., opr. 1898 ved Sammenslutn. af „Thor“ og „Randers Bryghus“, Kapit. 600,000 Kr.; 33 mdl. og 12 kv. Arbejd.; det solgte 1900 omtr. 13,450 Td. overgæret og 10,120 Td. underg. Øl. Aktiebryggeriet Hejmdal, opr. 1894, Kapit. 170,000 Kr.; 12 Arbejd. Bryggeriet „Strømmen“ (6 Arbejd.). Randers Spritfabrikker, der høre ind under „De danske Spritfabrikker“; 52 Arbejd, og 7 Funktionærer, aarl. Omsætn. omtr. 1 Mill. Kr. Randers Dampbrænderi; Aktieselsk., opr. 1887, Kapit. 220,000 Kr., aarl. Prod. omtr. 360,000 Pd. Gær, 1,540,000 Potter Sprit og Brændevin og 1,560,000 Pd. sød Mælk. Randers Svineslagteri, et Interessentskab, 20 Arbejd., aarl. Omsætning omtr. 2 Mill. Kr. Randers Andels-Svineslagteri (i Strømmen), 20 à 30 Arbejd. To Tobaksfabrikker (Thostrups og Terchilsens), hvoraf den ene beskæftiger 10 mdl. og 4 kv. Arbejd, samt 40 Børn, den anden omtr. 40 Arbejd. Bagernes Rugbrødsfabrik; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 30,000 Kr., hvormed er forbunden en Dampbadeanstalt, paa Nordregrave. Tændstikfabrikken „Merkur“, anlagt 1854, omdannet til Aktieselsk. 1884, nu kaldet „De nord. Tændstikfabrikker“, Aktiekap. 68,000 Kr.; 70 Arbejd., hvoraf 35 Børn; aarl. Prod. for omtr. 150,000 Kr. Randers Korkvarefabrik; 16 mdl. og 6 kv. Arbejd., aarl. Prod. omtr. 18 Mill. Propper. Glødenætsfabrikken „Phønix“; Aktieselsk., opr. 1899, Kapit. 25,000 Kr. Heerfordts Sæbefabrikker og Lysestøberi. Sabroes Bitterfabrik (sælger 14-15,000 Flasker aarl.). En Rørvævsfabrik. To større og to mindre Mineralvandsfabrikker. Randers Dampvadskeri. Buemans keramiske Fabrik. Randers Cementvarefabrik. Teglværket „Lille Bjellerup“; 40 à 50 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 4 1/2 Mill. Mursten foruden Tagsten og Drænrør. Et Kalkbrænderi (i Strømmen), aarl. Omsætn. omtr. 7000 Td. Kalk. Randers Margarinefabrik; Aktieselsk. opr. 1892, Kapit. 100,000 Kr.; 14 mdl. og 5 kv. Arbejd., aarl. Prod. omtr. 1 1/2 Mill. Pd. Et større og et mindre Garveri (sidste i Strømmen). Et Baadebyggeri, m. m. Desuden 5 Bogtrykkerier.

I Randers udgives 4 Aviser: „R. Amtsavis“ (grl. 1810), „R. Dagblad“, „R. Venstreblad“ og „R. Arbejderblad“ („Hobro“, „Grenaa“ og „Æbeltoft Dagblade“ samt „Hadsten Folketidende“ trykkes ogsaa i Randers).

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 991 Heste, 1377 Stkr. Hornkvæg (deraf 1185 Køer), 546 Faar, 527 Svin og 43 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, der tillige er By- og Raadstueskriver, Byens Bestyrelse af et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd, som Kæmneren, Kommunebogholderen, Stadsingeniøren, Havneingeniøren, Bygnings- og Brandinspektøren, Fattig-, Sygehus- og Slagtehusinspektøren. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skolevæs., f) for de tekniske Anliggender, g) for Markvæs., h) for Plantager og Lystanlæg, i) for de offtl. Bygninger, k) for Sygehusets Bestyrelse, l) for Tilsyn med Plejebørn, m) for det offtl. Slagtehus og Kødkontrollen, n) for Byens Udvidelse, Bebyggelse og Regulering. Desuden mærkes Bestyrelsen for „De fattiges Kasse“, Bygnings-, Indkvarterings-, Kirke-, Skole-, Lignings-, Brand- og Sundhedskommissionen.

Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 285,891 (deraf Grundsk. 5784, Hussk. 17,549, Formue- og Lejlighedssk. 260,997, Bidr. fra Landdistr. 1561), Afgifter efter Næringsloven m. fl. 29,305, Indtægt af Aktiver 115,052 (deraf af Vandforsyning 63,133), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 22,132, Skolekontingent 9681, Indt. af Slagtehuset 15,650 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 5362, til Amt 945, til Amtsskolefond 5146, Byens Bestyrelse 25,281, Fattigvæsen 59,568, Alderdomsunderst. 43,640, Skolevæs. 64,772, Rets- og Politivæs. 28,135, Medicinalvæs. 34,179, Gader og Veje 45,817, Belysn. 8989, offtl. Renlighed 18,470, Vandforsyning 53,074, Brandvæs. 4207, Indkvarteringsvæs. 7503, Lystanlæg 6597, Højtidsoffer m. m. 4281, Udgift ved Slagtehus 8213, ved den offtl. Badning 2085 Kr. Kommunen ejede 31/12 1899 i Kapitaler og Obligationer 267,431, i Ejendomme med Udbytte 1,204,441 og i Ejendomme uden Udbytte 748,582 Kr. og skyldte bort 1,346,200 Kr. Under Byraadet var ved Udg. af 1900 Legater til et Beløb af 806,293 Kr.; N. Brocks og Hustrus Legater (under egen Bestyrelse) udgøre 308,600 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,2 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 5,110,550 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 3,804,100 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Andel i Ting- og Arresthuset (fælles for By og Amt), de to Borgerskoler (i Vestergade og Søren Møllersgade), de to Kommuneskoler, Helligaandshuset, Fattiggaarden, Sygehuset, Epidemihuset (fælles for By og Amt), Alderdomsasylet, Vandværket, det offtl. Slagtehus, Sprøjtehuset, det nye Ridehus, Kasernerne i Møllegade og Fabrikstræde, Rekrutkasernen, Sygestalden og Beslagsmedien, Gartnerhuset Marielund, de to Pavilloner paa Skovbakken, Fladbro Kro, to Ejendomme i Rosengade og en ved Hobrovej. Desuden af Jorder: et Jordstykke ved Stemannsgade, et do. i Nørrestræde, et do. uden for Østerport, et do. ved Ridehusvej, Ridebanen, Eksercerpladsen, Renovationspladsen i Vestervang, 5 Arealer i Udenvang, 1 i Nyvang og 1 samt Lergravene i Lergravfaldene, Plantagerne, de til Borgmester- og Byfogedembedet tidligere henlagte Jorder, m. m.

Byens Politi bestaar af 1 Politiassistent, 6 Politibetjente, 1 Overpatrouillebetj., 13 Patrouillebetj. og et Politikorps paa 20 Mand. — Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Vicebrandinspektør, 4 Assistenter, 2 Brandmestre, 50 Brandmænd, 1 Tambur og 1 Bud.

I Sparekassen for R. By og Omegn (opr. 26/11 1829) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 9,451,266 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 835,950 Kr., Antal af Konti 11,360. — I R. Diskonto- og Laanebank (opr. 30/8 1854) var Aktiekapit. 500,000 Kr.; 30/6 1900 var Folio- og Indiaanskontoen 3,907,587, Vekselkontoen 2,035,791 Kr. — I Landbosparekassen for R. Omegn (opr. 11/4 1866) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 1,213,961 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 45,605 Kr., Antal af Konti 1971. — I Kjøbenhavns Handelsbanks Afdeling i R. (opr. 1/9 1876) var 31/3 1899 Spar. Tilgodeh. 3,677,723 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Antal af Konti 3948. En Kreditbank er opr. 23/2 1891.

Havneforhold. Sejladsen op til Havnen, der ligger omtr. 4 Mil fra Fjordens Munding, er i Løbet af 19. Aarh. meget lettet ved betydelige Reguleringer og Opmudringer af Fjordløbet, saa at nu Skibe af 15 F. Dybgaaende kunne gaa op til Byen. Selve Fjordløbet deles i en østl., større Del, den egentlige Randers Fjord, der gaar fra N. til S., og en vestl., mindre Del, der begynder ved Uggelhuse og gaar fra Ø. til V. ind til Byen; den sidste Del regnes ofte som hørende til Gudenaa. Sejlløbet, der efterhaanden vil blive uddybet til 16 F., er 100-180 F. bredt. Havnen, som er udvidet betydeligt i 19. Aarh., saaledes 1830, 1868, 1881 og 89 samt 1897-98, er nu 15 F. dyb og 124,000 □ Al. stor; Havnepladsen er 64,700 □ Al., Bolværkernes Længde 2800 F.; Tørvebryggen, V. for Sønderbro, er Änlægsplads for Kaagene, der gaa paa Gudenaa. Ved Indløbet til Randers Fjord paa dens Nordside ejer Randers Havn en Forhavn, Udbyhøj Vinterhavn, hvis Dybde er 13 F., og som er 14,000 □ Al. stor. Randers Havn ejer en isbrydende Bugserdamper. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af 5 Medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for Byraadet. Ved Havnen er ansat en Havneingeniør, en Havnefoged og en Pakhusforvalter. Ved Udg. af 1900 var Havnens Aktiver 934,665, Passiver 854,716 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 77,000 Kr. Paa Elkjær Bakke ved Indsejlingen til Fjorden er Udbyhøj Fyr, et Vinkelfyr med hvidt, rødt og grønt Lys, der vises fra en hvid Bygning; Flammens Højde o. Havet 100 F., Lysvidden 3 à 4 Mil. Ved Udbyhøj er der Lodsstation med 1 Lodsoldermand og 3 Lodser, der lodse ind til Byen samt til Frederikshavn, Lille- og Store Bælt; i Randers er der en Lods, der lodser til Udbyhøj.

I gejstlig Hens. danner Randers eet Sogn med Landdistr. Der paatænkes oprettet et nyt Sogn, St. Peders (se S. 794). Randers hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted ligesom for 3. Kreds, og Randers Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her), og har en egen Stadslæge (Distriktslægen for R. Lægedistr. bor her) og 3 Apoteker: Løveapoteket (opr. 1634), Svaneapoteket (1831) og Kroneapoteket (1898). Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 427. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 304-11, 313-28 og 371-427.

Ved Randers Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer, 1 Toldkontrollør og 9 Toldassistenter, hvoraf 1 er Strandkontrollør ved Udbyhøj, ved Postvæsenet 1 Postmester, 1 Postkontrollør, 5 Ekspedienter og 4 Assistenter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer, 1 Overtelegrafist og 11 Telegrafister. Randers har Statstelefon og staar i Forbindelse med de jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.

Randers er efterhaanden bleven et ret vigtigt Jærnbaneknudepunkt, idet den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes mod S. 3/9 1862 og mod N. 18/9 1869 (se i øvrigt under Fredericia), og Udgangspunkt for Randers-Grenaa Banen og Randers-Hadsund Banen. Randers-Grenaa Banen (8,50 Mil, 64 Km.), bygget ifl. Lov af 23/5 1873, aabnedes 25/8 1876 som Privatbane; ifl. Lov af 4/5 1875 byggedes Aarhus-Ryomgaard Banen (5,18 Mil, 39 Km.), der aabnedes 1/12 1877 og dreves sammen med R.-Grenaa Banen som den „østjydske Bane“. Da den imidlertid ikke svarede Regning, og der var Tale om at sælge den ved Tvangsauktion, gik den ifl. Lov af 18/2 1881 over til at blive Statsbane. Randers-Hadsund Banen (5,31 Mil, 40,7 Km.), bygget som Privatbane ifl. Lov af 25/5 1881, aabnedes 10/10 1883. Paa Statsbanerne solgtes i Driftsaaret 1899-1900 142,266 Billetter; af Gods ankom 66,616 og afgik 59,032 Tons. Paa Randers-Hadsund Banen ankom 28,096 og afgik 31,367 Personer; der ankom 2,734,906 og afgik 14,810 Kgr. Gods.

Randers staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Newcastle.

Historie.

Navnet forekommer, saa vidt vides, første Gang i 2. Halvdel af 11. Aarh. Dets oprindelige Form er vistnok det islandske Randarós; i Vald. Jrdb. staves det „Randrøs“ og „Rondrus“; andre Former ere „Rand“ eller „Rander“; Saxo kalder Byen paa Latin Randrusium. Den sandsynligste Afledning af Navnet er vistnok „Byen ved Mundingen af Aaen Rand“, hvad enten dette nu er det gml. Navn paa Gudenaa eller maaske Nørreaa. Aar 1086 nævnes Byen som Samlingsplads for Oprørerne mod Knud den hellige; før den endelige Kamp mellem Vald. og Svend Grathe 1157 bliver den nævnt som Mødested for Valdemars Mænd; nogle Aar senere havde Kong Vald. et Møde her med den norske Høvding Erling Skakke. Under Borgerkrigen mellem Erik Plovpenning og Abel skal den være bleven afbrændt 1247 af Abel; i alt Fald vides, at den brændte 1244. Mest historisk bekendt i Middelalderen er R. dog ved Niels Ebbesens Drab paa Grev Gert Natten til Lørdag 1/4 1340 hvorefter han med sine Folk undkom over Randers Bro (bygget mellem 1086 og 1157), hvis Planker i Forvejen vare løsnede. Ogsaa under Vald. Atterdag omtales Byen, da Jyderne rejste sig til Oprør paa Grund af de store Byrder, han paalagde dem. Et Slot, som Kongen lod bygge her, uvist hvor (se dog Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 509), og til hvilket Materialet ifl. Sagnet skal være taget af 11 nedbrudte Landsbykirker, blev indtaget 1357 af den jydske Adel, og 1359 belejrede Kongen den maaske kort forinden befæstede By, „rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om“, men de belejrede, fortælles der, gjorde Udfald og opbrændte Fjendens Lejr. Af Høvedsmænd paa det gamle Randershus nævnes Peder Laurensen (Panter) 1357, Eske Croch 1364 (antages at have været Broder til Niels Ebbesen) og Fikke Moltke 1365.

Hvornaar Byen er bleven Købstad, vides ikke. De første omtalte Privilegier for R. ere givne af Erik Menved i Viborg 8/8 1302; herved fik Indb. i R. („villa forensis“) Toldfrihed for de Varer, de solgte i Riget, uden alene paa Skanør Marked; tillige stadfæstede Kongen 22/4 1311 de Rettigheder, som Indb. i R. (her kaldet „civitas“) havde faaet under Kong Vald. (formodentlig Vald. Sejr), nemlig Jurisdiktion i Sager som Drab, voldeligt Overfald, Ran, voldsomt Husbrud og lign., som forøves inden Byens Grænseskel („Wibols pali“, ɔ: Skelpæle), et Privilegium, der 1321 udvidedes til, at Byen i alle Sager skulde have sin egen Ret, med yderligere Bestemmelser om Udenbysmænd. Senere ere Privilegierne bekræftede bl. a. 1356 af Vald. Atterdag, 1391 af Dron. Margrethe, 1436 af Erik af Pommern, 1441 af Chrf. af Bayern, 1483 af Kong Hans, 1514 af Chr. II og 1527 af Fr. I, ligesom ogsaa af Kongerne i den nyere Tid, saaledes 28/5 1566.

R. har i Middelalderen været en ret anselig Handelsby, hvis Omsætning dog vistnok for en stor Del har været i Hænderne paa Lübeckerne, om hvis Herredømme der her, saavel som i andre danske Byer, er flere Minder; saaledes har der midt i Byen mellem Brødregade og Middelgade været en blind Gyde „Peberslip“, og Trangstræde, 1465: Travnstr., 1491: Traffuenstr., vidner maaske ogsaa om lybsk Oprindelse (se Randers Amtsavis 10/5 1894), ligesom mange Personnavne af tysk Afstamning stamme fra den Tid. Ogsaa Fiskeriet i Aaen, der dengang har været langt betydeligere end nu, og anden Næring, som Ølbrygning, har været af Vigtighed for dens Opkomst. Flere af Kongerne i Middelalderen søgte ogsaa at fremme Handelen. Saaledes gav Chrf. af Bayern 1445 Bevill. paa et efter hans Foranstaltning med Pæle indstukket Sejlløb i Fjorden, saa at Borgerne kunde have fri Gennemfart saavel som Pramgang oven i Fjorden, og ved Brev af 1457 fastsattes det, at ingen i Fjorden maatte købslaa, før de kom op til Randers Broer, under Skibs og Gods’ Fortabelse. Byen Ørsted, Rougsø Hrd. (s. d.), er altsaa allerede da ophørt at drive Handel, eller er i hvert Fald derefter berøvet Retten dertil. At R. har været en ret anset Stad, kan ogsaa ses af, at den, om end periodisk, har været Møntsted, saaledes under Erik Ejegod, i Perioden 1147-57 og under Erik af Pommern, og at den har haft 3 Klostre og flere Sognekirker og Gilder.

Ældst var Vor Frue Kloster, for Nonner af Benediktinerordenen; det forekommer første Gang i 2. Tredjedel af 12. Aarh., da der nævnes en Nonne Thorgun; men i øvrigt kendes meget lidt til dets Hist.; 1263 og 1268 betænktes det i Testamenter. I Spidsen for Kl. stod vistnok en Priorisse samt en Prior, hvis Indsættelse et Bytingsvidne af 1424 siger tilkom Kongen. Klosteret blev ophævet længe før Reformationen. Alt i Beg. af 15. Aarh. var det i Tilbagegang, Bygningerne i Forfald og Nonnerne faa; paa Erik af Pommerns Anmodning overdrog derfor Aarhusbispen Ulrik i 1428 Klosteret (undt. Kirken, Vor Frue K., der blev Sognekirke i R.) til Kartheusermunke, som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup Kloster skulde indrette sig en Ordensstiftelse i Tjæreby, Gimming Sogn, Støvring Hrd.; fra 1431 haves en Supplik fra Kong Erik med pavl. Resol. om de to Klostres Omdannelse til Kartheuserbo. Noget Kartheuserkloster blev dog aldrig grundlagt; derimod vare de to Klostre 1445 i Birgittinernes Eje; 4/1 1446 udstedte Paven en Bulle om deres Overgang til Birgittinerne og 1451 paany en Bulle om, at Glenstrup og Vor Frue Kl. i R. maatte henlægges til Mariager Kloster; dermed vare de to Klostre ophævede for stedse (se Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.). Snart efter ere vistnok Vor Frue Klosters Bygninger nedbrudte; de laa ved Raadhustorvet. Kirken blev som nævnt Sognekirke; 7/6 1529 fik Borgerne efter Anmodning kgl. Tilladelse til at nedbryde den; 1537 var den vistnok forsvunden. — Et Graabrødrekloster blev stiftet 1236. I Testam. vides det af og til at være blevet betænkt, bl. a. 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514; desuden fik det efterhaanden noget Jordegods, saaledes 1443 en Eng ved Essenbæk Klosters Hestehave og 1455 en Jord i Randers St. Peders Sogn. Aar 1467 forpligtede Guardianen sig til „i den nye Kirke paa den nørre Side ved Koret“ at opføre et Kapel, hvor der skulde holdes 3 ugtl. Messer og en aarl. Begængelse for Anders Jacobsen Björn til Stenalt og Hustru; 1472 stiftede Otte Nielsen Rosenkrantz og Hustru (begge begr. i Klosterkirken) et andet Kapel, og 1497 optoges Medlemmerne af St. Barbara Gildet i Ordenens Broderskab. Af Klosterets Guardianer vides et Par at have været Provincialministre. 1503 blev Konventet bragt til Observans. Klosteret ophævedes 1530 og skænkedes af Kongen med alt Tilbehør til Rigshofmester Mogens Gøye, der dog endnu s. Aar overlod Kirken til Borgerne og den lutherske Præst Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes Død 1544 kom Klosteret tilbage til Kronen og omdannedes til Dronningborg Slot (se ndfr.). — Yngst var Helligaandsklosteret. Oprindelig var det kun en borgerlig Hospitalsstiftelse som de smaa Helliggesthuse, der fandtes i adskillige Købstæder. Det nævnes første Gang 1417, men er vistnok en Del ældre (en Peder Nielsen Galde, nævnt 1400 som „Forstander i Randers“, har mulig hørt hjemme her). Til Hospitalet var der som sædvanlig knyttet et lille Helligaandskapei. Skønt Stiftelsen flere Gange støttedes med Afladsbreve og af Omegnens Adel med Gaver af Jordegods, vedblev den sikkert at være ringe, indtil den senest 1489 omdannedes til et Hospitalskloster med Helligaandsklosteret i Rom som Moderstiftelse. Saa kom især under dets to første Priorer, Jens Mathiesen og Laurids Nielsen, dets Glansperiode. Kong Hans skænkede Klosteret St. Mortens Kirke i R. mod, at der her skulde holdes en ugtl. Messe for hans og hans Slægtninges Sjæle, og fra nu af blev St. Mortens Kirke Klosterets egentlige Kirke, om den end ved Siden af synes vedblivende at have været Sognekirke; ved denne Anledn. undergik den en hel Ombygning (se S. 790). Blandt de Gaver, Klosteret modtog omkring 1500, nævnes flg.: 1496 skænkede Sognepræsten i Gimming det en Fiskegaard m. m. ved Randers Bro, og s. Aar fik det af Axel Lagesen Brock til Clausholm nogle Gaarde i Hammelev og Laen samt en Fiskegaard; 1500 gav Jens Nielsen (Munk) til Restrup det noget Gods i Lyngaa, 1510 Tyge Jensen Seefeld af Dalsgd. en Gaard i Troelstrup, Rinds Hrd., og 1515 Aarhuskanniken Jens Eriksen en Gaard i Voldby, Gjern Hrd. I og ved Randers fik det desuden flere Abildgaarde, Haver og Jorder, „Priorgaarden“ m. m.; 1250 omtales, at det havde 3 Kalkovne ved Mariager Fjord. Reformationsrøret og andet gjorde dog Ende paa denne Stortid, og den sidste halve Snes Aar af Klostrets Bestaaen var en fortsat Nedgang. Da Chr. II 1522 forlangte en stor Skatteydelse af Gejstligheden, erklærede Klosteret, at det havde en Gæld paa 3000 Mark; 1527 maatte det sælge flere Ejendomme, deribl. det ovenn. Helligaandskapel, der efter Reformen ved 1489 vist var blevet overflødigt. Fr. I lod 1530 foretage de første Skridt til dets Ophævelse som Kloster, og 1532 var det som alm. Fattig- og Sygehus underlagt verdsl. Øvrighed, idet Forstanderen da forpligtedes til at gøre Mogens Gøye og Borgmester og Raad i R. Regnskab vedr. Lemmernes Underhold. Endelig ophævedes det helt 1541, og dets Gods overdroges Aarhus Hospital, hvortil ogsaa Lemmerne førtes; men som nævnt S. 799 blev noget af Godset atter frataget Aarhushospitalet, da det nye Hospital i Randers stiftedes 1558. Helligaandsklosteret har ligget noget N. for St. Mortens Kirke. Hvornaar Bygningerne ere nedrevne, vides ikke, mulig ved 1550; det S. 798 omtalte „Helligaandshus“ menes dog at være en Rest, men herom er der i de seneste Aar rejst Tvivl. St. Mortens Kirke staar derimod endnu som Sognekirke. (Se Artikler af J. O. Andersen, N. H. Bay, C. Neergaard og G. Stemann, i Kirkehist. Saml. 4. R. I S. 74 og 764, 4. R. II S. 180, 4. R. V S. 68, 355 og 481, og 4. R. VI S. 1, 294 og 809). At der, som før antaget, ogsaa skulde have været et 4. Kloster, for Dominikanermunke, er en Misforstaaelse; den „Sortebroder Aron fra Randers“, som med andre Dominikanere 1246 sendtes til Lifland, opholdt sig kun i R. som Terminsbroder (fra Sortebrodreklostret i Viborg?)

— Desuden hørte til R. i Middelalderen en St. Jørgens Gaard for spedalske (se under Vorup S., Galten Hrd.).

Sognepræster til Graabrødre el. Frue Kirke (Slotssognet)

  • 1529 Mads Ovesen Lange
  • 1537 Balthasar . . .
  • 1559 Niels Adamsen
  • 1587 Jacob Jensen
  • 1612 Bondo Nielsen
  • 1623 Ole Olsen (Olavius el. Wordingborg)
  • 1661 Hans Olsen (Olavius)

Sognecapellaner

  • 1624 Ove Christensen Nimtoft
  • 1632 Jens Olsen Pind
  • 1634 Christen Olufsen Pind
  • 1642 Jørgen Hansen Ringe
  • 1670 Peder Jespersen
  • 1670 Villads Rasmussen
  • 1673 Mikkel Madsen (Wilsbye)
  • 1688 Gunde Nielsen Rostrup
  • 1695 Jørgen Christensen Møller


Foruden St. Mortens Kirke, Vor Frue Kirke og Graabrødrekirken (se ndfr.) havde Randers i Middelalderen endnu 3 Kirker. Paa Raadhustorvets Nordside laa St. Peders Kirke, opf. i den tidligere Middelalder af Kamp og Mursten, med to eller tre Skibe og et vistnok senere tilbygget Taarn (den nævnes 1455); af den sidste kat. Aarhusbisp Ove Bille blev den overladt Borgerne i R., stadf. af Chr. III 1535; den er vistnok snart efter bleven nedbrudt; men Taarnet, som Byen brugte som Klokketaarn, og som 1687 fik et nyt Spir, stod indtil 1795 (en Granitdøbefont som før stod paa Holmsgd. ved R., var maaske herfra). Af Kirken staar dog endnu et Murparti. Mellem Middelgade og Brødregades sydl. Del laa St. Clemens Kirke (nævnt 1403); 1532 fik Henning Baltersen Præsentats paa Kirken, men 24/10 1540 tillod Kongen Borgerne i R. „at nedbryde den og Kirkegaarden og dermed bygge og holde de andre to Sognekirker ved Magt“; Taarnet skulde dog blive staaende. Ved Byens Brand 1671 ødelagdes Spiret, hvorefter Taarnet forfaldt og nedbrødes mellem 1724 og 1736. Taarngaden har Navn efter dette Taarn. I Ejendommen Matr. Nr. 300 paa Middelgade staar som Rest af Kirken et større Parti af røde Munkesten i Munkeskifte med Granitkvadre forneden. Paa St. Laurentii Bakke (se S. 796) laa St. Laurentii Kirke (nævnt 1483); samtidig med St. Peders Kirke overlod Ove Bille den til Borgerne, kgl. stadf. 1535; men 7/6 1529 havde Kongen dog alt givet sin Tilladelse til, at den maatte nedbrydes og Sognefolket søge Helligaandskirken; kort efter er den sikkert forsvunden. Omtr. 1650 lod Borgmester Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opføre et Kapel (nedblæst 1718, men genopf.), hvori han stiftede en Lørdagsprædiken, som varede til 1730, hvorefter Bygningen brugtes til at holde Ligprædiken i, indtil den solgtes 1771. Om et St. Hans Kapel se under Vorup Sogn, Galten Hrd. — Af Gilder omtales foruden det ovenn. St. Barbara Gilde, der havde Medlemmer af begge Køn, et St. Knuds Gilde, et Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe holdtes i Graabrødre Klosterkirke, et St. Katharinæ Gilde (det „store Præstegilde“), Frue Præstegilde de compassione (det „lille Præstegilde“; dettes Skraa fra 1484 er trykt i C. Nyrop, Danm. Gilde- og Lavsskr. I S. 430). Ved Siden af disse gejstlige Gilder var der et mere verdsligt, Guds Legems Lav eller Købsvendenes Lav, hvis Broderskab for det meste bestod af Kræmmere og Købmænd og deres Hustruer, og af hvis Gildeskraa fra 1417 (se Nyrop, I S. 560) der er bevaret et Brudstykke.

At Byen har været befæstet i Middelalderen, er vel som ovfr. berørt sikkert; men i øvrigt vides intet om denne Befæstnings Beliggenhed (den har bestaaet af en „inderste“ og „yderste“ Grav, Porte og Broer og maaske Ringmur; se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 77 og 493 og VI S. 32 og 330) eller, om det ovenn. af Vald. Atterdag byggede Slot har dannet et Led i den. Derimod ved man, at Byen fik en af Chr. III anlagt Befæstning i 1. Halvdel af 16. Aarh. Den har bestaaet i en Grav, der i en Halvkreds strakte sig om Byens nordl. Del fra Vesterport over Nørreport til Østerport, og inden for Graven var der atter dels en Vold (mod V.), dels en Mur (mod Ø.). Der var ingen Befæstning mod Sydsiden, hvor Sønderport (Sønderbroport, der dengang laa en Del vestligere end den nuv.) førte ud af Byen; her dannede Aaen tilstrækkeligt Værn. Se Resens Kort fra 1677 (gengivet i Trap, Danm. 1. Udg., og Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 205). Befæstningen blev ikke længe holdt vedlige; allerede 1587 omtales Muren som forfalden, i Krigene i 17. Aarh., da R. var besat af Fjenden (se nedfr.), ses den ikke at have haft nogen Betydning, og 1687 siges Byen endog udtrykkelig ikke at være nogen Fæstning, om end Gravene endnu vare til. Af de sidste ses endnu Spor (navnlig i Haverne til Nr. 6 og 8 i Nygade), hvorimod der intet er tilbage af de gamle Porte. Om Vesterport, der stod paa Vestergade omtr. ud for det nuv. Hospital, fortælles, at den 1695 paany blev opsat af Tømmer. Om Nørreport, der stod paa Nørregade mellem Provste- og Fabrikstræde, ved man, at den havde Taarn med Hvælvinger samt Vindebro mod N. og fast Bro mod S. ind til Byen, og at den vistnok benyttedes til Fangetaarn („Randers Nørrebaand“); i alt Fald var under Taarnet en Daarekiste; ved Udgravninger 1873 (se Uldall, Jyll. Posten 23/10 1873 og Tegn. i Nationalmus.) er der fundet Rester af den. Porten solgtes til Nedbrydelse 21/2 1795. Østerport, som stod paa Frederikspladsen omtr. ud for Enden af Slotsgade, siges i Slutn. af 17. Aarh. at være yderlig forfalden; ved Udgravninger i 1900 (se Uldall, i Randers Amtsavis i Juni og Juli 1900, Opmaalinger og Fotografier i Nationalmus. og Randers Mus.) fandtes der Rester af den; i Brolægningen er der lagt et Par Granitsten med Bogst. Ø. og P. for at betegne Stedet. (Se Artikl. af G. Stemann, i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 203, 293 og 508).

I Beg. af den nyere Tid fik Randers ogsaa sit kgl. Slot, nemlig det omdannede Graabrødrekloster (se S. 814), der fra 1544 kaldtes „Randersgaard“ eller „Vor Gaard i R.“, men fra omtr. 1550 Dronningborg. Klosterkirken blev Slotskirke, foruden at den vedblev at være Bykirke. Chr. III opholdt sig oftere paa Slottet, saaledes Vinteren 1551-52, da han her udstedte den Dronningborgske Reces, og Efteraar 1558; i øvrigt boede Lensmændene over Dronningborg Len her. Slottet var 1559-71 som Livgeding tillagt Dronn. Dorothea, efter hvis Død det atter kom til Kronen; Foraar 1573 holdt Fr. II Hus her; senere gæstedes det sjældnere af Kongerne. Blandt Lensmændene nævnes Eske Brock († 1625), i hvis Dagbøger baade Byen og Slottet ofte omtales. I Krigen 1644-45 huserede de svenske slemt her, som det bl. a. ses af en Synsforretn. fra 28/11 1645 (se „Orion“ Kvartalsskrift II S. 254 flg. og Randers Amtsavis 28/3 1894), og i Krigen 1657-60 har Slottet sikkert ogsaa lidt Skade. Efter 1660 solgtes det med Gods og Kirker til Peter v. Spreckelsen fra Hamburg (adlet 1682), efter hvis barnløse Død 1706 det gik over til Søstersønnen Jobst v. Overbeck, † 1710, hvorpaa det som arveløst Gods faldt til Kongen, som lagde det ind under Ryttergodset, men ved Auktion 22/10 1721 solgte det med alt Tilliggende til Peder Thomassen Bering. Slottets Bygninger bleve nu nedrevne (ved Plak. af 13/10 1721 anbefalede Kongen, at Slottet skulde nedbrydes tillige med Staldgaarden og al den Grund, som samme staar paa med tilh. Gaardsplads samt Frugt- og Lysthave); Materialet er til Dels anvendt til de to nye Fløje paa Clausholm. Slotskirken var alt nedlagt 1698 og Menigheden henvist til St. Mortens Kirke. Efter Berings Død blev Godset solgt ved Aukt. 1740, da Justitsr. H. Folsach købte det meste. Ryttergodset — Hovedgaardstakst 135, Bøndergods, Skov- og Møllesk. 2230 og Tiender 45 Td. Hrtk. — solgtes ved Aukt. 1765, da de fleste af Beboerne købte deres Gaarde. En Del af Hovedgaardstaksten og Godset købtes af Etatsr. D. Kirketerp, som opbyggede en Gaard „Dronningborg“ noget N. for Randers. Slotsgrunden, som var unddraget Købstadens Jurisdiktion, indlemmedes først i Byen ved Reskr. af 13/10 1819. Den nu saakaldte „Slotsgaard“ er en Saml. Bygninger, der vistnok før tjente til Staldgaard m. m. — Ved Omdannelsen fra Kloster til Slot er der foretaget flere Byggeforetagender, om hvilke man hører Tale navnlig i Beg. af 1550’erne. Kronens Bønder i Middelsom og Sønderlyng Hrd. fik 1551 Ordre til med Heste og Vogne og 2 Arbejdere hver at arbejde i 2 Dage paa egen Kost ved Slottet; 1552 ses, at Kongen i Bohus Len har forskrevet Tømmer til Slottet, og s. Aar befalede han Vorup Kirke nedbrudt og Materialerne anvendte til Bygningen; 1552 og flg. Aar arbejdedes der paa en Grøft til Slotsmøllen, som Kongen lod opføre, og for at faa yderligere Materiale fik Lensmanden 1553 Lov til at nedlægge Kirkerne i Bjærgby (Støvring Hrd.), Erslev (Galten) og V.-Alling og Skjørring (Sønderhald); kun de to første bleve dog nedbrudte. Desuden benyttedes Materiale fra det omtr. 1550 afbrudte Tordrup Slot (Galten Hrd.; se ogsaa Glenstrup S.). Om Slottet haves Oplysninger, dels fra Synsforretn., bl. a. fra 1626, 29, 45, 46, 47, 48, 50 og 62, dels fra ovenn. Kort hos Resen. Som en fhv. Klosterbygning bestod det af 4 Fløje. Hovedfløjen, den sydl., var „af Grund opmuret og 3 Loft høj“; i vestre Ende var Kongens Sal, i øvrigt indeholdt Fløjen Dronningens Sal, Fruerstue, to Borgestuer, Slotsfogdens Kammer, Smørkælder, Saltkælder m. m.; paa Fløjens Nordside var et eller to smaa Trappetaarne; paa Sydsiden var der en mindre Udbygning, ogsaa i 3 Stokv., bl. a. med Skriverstue. Vestfløjen var delvis nedbrudt 1646 („synes at have været 19 Fag Hus, muret af Grund, 4 Loft høj, og har tilforn været kaldt Kongens Kancelli“); det er vistnok en Rest af Fløjens Østmur, der hos Resen mod V. lukker for Borgegaarden. I Østfløjen (1647: „hvor Lensmanden plejer at holde Hus“) var der mod S. en Over- og en Neder Fruerstue og derunder to hvælv. Kældere; i øvrigt var der Køkken, Bryggers m. m. samt i Nordenden en Stald (1646: før et stort Bryggers); Lofterne brugtes en Tid til Korn. Nordfløjen var Slotskirken, der bestod af Skib og Kor, med Hvælvinger, og et Taarn paa Nordsiden; under Kirken var en hvælv. Kælder. Fra Østfløjen førte en Bro over den gamle Bygrav. Slotsmøllen (nedlagt ved kgl. Konf. af 9/3 1649) laa Ø. for Slottet, og hvor den nuv. Slotsgaard (paa dennes Port stod endnu 1839: Chr. IV 1631) er, laa Staldgaarden og Smedien. Til Slottet hørte flere Haver, en Ladegaard Bjellerup (se St. Mortens Landdistr.) m. m. Der er nu intet tilbage af Slottet; det har ligget mellem Frederikspladsen, Slotsgade, Brødregade og Burschesgade, saa at Sydfløjen laa parallelt med Burschesgade, Slotskirken langs Slotsgade.

Ved Beg. af den nyere Tid tog R. ivrig Del i Reformationsrøret. Som den nye Læres første Forkyndere i R. nævnes Henning Baltersen († 1552), Niels Christensen, vistnok før Munk i R. Graabrødrekloster, der blev den første evangeliske Præst ved St. Mortens Kirke († 1566), og Mattis Lang († 1557), der blev Præst ved Graabrødre Kirke (se S. 814) og virkede her, indtil han 1537 blev Bisp i Aarhus (se Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 727 flg., 2. R. V. S. 790 flg. og 4. R. IV S. 188 og 205 flg.). Povl Helgesens Skrift: „En kort og kristl. Undervisning paa det hemmelige Stykke i Messen, som kaldes Kanon, med et føje Brev til Borgemestre og Raad i R.“, der giver gode Oplysninger om Reformationen i Byen, lod øvrigheden nagle til Kagen. I Grevens Fejde stod Byen paa Chr. III’s Side. Efter Slaget ved Svenstrup flygtede de slagne Adelsmænd til R. (der ifl. Ordre af 20/10 1534 skulde befæstes), og Skipper Klement fulgte snart efter og slog Lejr N. for Byen paa Flintebjærg, men Adelsmændene sammen med Borgerne forsvarede sig saa tappert, at han ikke kunde indtage den, og da Vendelboerne „sloge sig fulde i Randers Burøl“, lede de Nederlag. Aaret efter gav Chr. III Byen et Beskærmelsesbrev mod Vendelboerne, der havde truet med at hævne dette Nederlag, og berømmede Borgerne for deres Kongetroskab. Chr. III holdt Herredag her 1537, Fr. II ligeledes 17/5 1573.

I øvrigt har vistnok denne Periode i Beg. af 16. Aarh. været mindre gunstig for Byen, hvortil en Brand før 1527 og en 1530, der lagde R. i Aske paa de grundmurede Kirker og Klostre nær, have bidraget. Ogsaa den følgende Tid har vel haft sine Ulykker. Saaledes bortrev Pesten 1602 mange Mennesker, og 17. Aarh.’s Krige lod den heller ikke uberørt; 1627 blev den indtaget af de kejserlige, som det synes uden Modstand (Befæstningen var vel da alt i Forfald, som ovfr. omtalt); 1644 besatte den svenske General Helm. Wrangel Flintebjærg; han havde sit Hovedkvarter i R. og lod Fæstningsværkerne udbedre (maaske den Skanse, der findes hos Resen S. for Byen — hvor nu Skansemøllen er — stammer fra den Tid); ogsaa i Krigen 1657-60 var den besat af Fjenden. Men alligevel har 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh. været en Stortid for Byen, da den under Landets alm. Fremvækst tog et stort Opsving, især ved Handel og Søfart. Driftige Købmænd skabte store Formuer og bragte Glans over deres By. („Det liden Kiil, fordi mange Rentenerer boede der, og der var mange rede Penge“). Alt i Slutn. af Middelalderen havde Brødr. Niels, Peder og Anders Paaske „forbygged alle Borge“, ɔ: bygget Huse større end Borge; i den nyere Tid nævnes bl. a. Peder Anchersen († 1655), tillige Raadm. og Borgmester, der „lod bygge og til Søen udrede herfra Stranden 30 Skibberumme“, Niels Jacobsen (se under Kirken S. 793), Niels Mogensen († 1666), tillige Borgm., Brødr. Mads Poulsen og Thomas Poulsen († 1669), Michel Thygesen Hviid († 1672), tillige Borgm., Mads Hansen Bentzen († 1673), Familien Bay osv. Dr. Chr. Skjønning skrev i sit Klagevers ved Th. Poulsens Begravelse: „Du fede Laksestad, berømte Rigdomskiste, — Du som af Borgerslajgt i danske Land fremviste — Det allerbedste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid, — Din Hofmann, Bentzen og din Lasson fordum Tid“. Af Verset ses, at Fiskeriet, særlig af Laks, endnu dengang havde stor Betydning for Byen. Af andre bekendte Varer fra R. nævnes foruden de S. 810 omtalte Handsker ogsaa Bryggeri af Burøl, hvis Ry vistnok holdt sig til langt op i 18. Aarh.; allerede i den S. 816 omtalte Gildeskraa fra 1417 spiller det en stor Rolle; at det har været stærkt og meget søgt, kan man tænke sig af det Ordsprog, der endnu brugtes op i 18. Aarh.: „Wer von R. kommt unbesoffen und ungeschlagen, der mag vom grossen Glück sagen“.

Efter Midten af 17. Aarh. kom der en alvorlig Nedgangsperiode. Krigen 1657-60 gjorde sit; dertil kom, at mange af Byens rige Familier efter 1660 købte Godser og drog deres Formuer fra Byen; men mest har en voldsom Brand 1671 skadet Byen (1672 havde den 2036 Indb.). Som Vidnesbyrd om dens Tilbagegang kan nævnes, at den i Forordn. af 28/1 1682 ikke var blandt de Byer, hvem det var tilladt at drive Handel med Udlandet, en Bestemmelse, der dog alt blev modificeret ved Reskr. af 16/8 1687 og ophævet 6/3 1689. Denne Nedgang varede til langt op i 18. Aarh., da der atter i de sidste Aartier kom nogen Fremgang, særlig paa Grund af gunstigere Handelsforhold under den nordamerikanske Frihedskrig og flg. Aar. Af de driftige Købmænd paa den Tid maa særlig nævnes den S. 797 omtalte D. Kirketerp, der var den første til at bringe en Handel med Udlandet i Stand; Sejladsen paa Fjorden blev forbedret, og han byggede større Skibe, der for paa Frankrig, Spanien og Vestindien. Der kom atter Velstand til Byen, og dens Folkemængde (1769: 2718) tog stærkt til. Vel satte Krigen 1807-14 (i 1808 havde R. en Tid Indkvartering af 2 spanske Rytterregimenter, kort efter blev den Depot for engelske Krigsfanger) og de følgende trange Aar den noget tilbage, men den genvandt det snart, og efter Midten af 19. Aarh. er den vokset meget betydeligt ved forbedrede Havneforhold og de mange Jærnbaneanlæg; de mange Nybygninger og Institutioner, der ere omtalte ovfr., vidne noksom herom.

Af bekendte Mænd, der ere fødte i R., nævnes: Etatsr., Landsdommer og hist. Forfatter Casp. Peter Rothe (1724-84), hans Broder Etatsr. og Forfatter Tyge Jesper R. (1730-95), den S. 797 omtalte Handelsmand og Legatstifter Niels Brock (1731-1802), Historikeren, Etatsr. H. F. J. Estrup (1794-1846), Historikeren Biskop J. B. Daugaard (1796-1867), Gehejmer. J. P. Trap, Grundlæggeren af dette Værk (1810-85), Indenrigsminister og hist. Forfatter Math. H. Rosenørn (f. 1814), Violoncellisten C. L. Kellermann (1815-56).

Litt.: L. N. Randrop, Randers March, det er R. Stads Drifters Beskr., Dyders Berømmelse, itzige Ringheds Beklagelse, med Forønskning til Forbedring; Manuskr. fra 1698, udg. af J. M. Wintmøller, Sorø 1769, paany udg., Randers 1895 (se Saml. til. j. Hist. 3. R. I S. 295 flg.). — M. Galthen, Forsøg paa en Beskr. over Kiøbstaden R., Aarhus 1802. — S. A. Stadfeldt, Chorogr. og oeconom. Beskr. over R. Kiøbsted, Kbh. 1804. — J. F. Carøe, Efterretn. om R. og sammes nærmeste Omegn (fra Aug. 1813, med et Tillæg i Marts 1816), i Efterretn. for indenlandsk Kunstflid II S. 534 flg. — L. C. Neckelmann, Kortf. Uds. over R. Kjøbstad i Aaret 1830, Randers 1830; s. Forf., R. Kjøbstæds hist.-topogr. Beskr.; den alm. Dels 1. Hæfte (indtil 1448) og den specielle Dels 1. Hæfte (det sidste vedr. Fiskeriet i R. Fjord), Randers 1833. — R. Kjøbstads Vejviser, 1900. — Desuden henvises til de specielle Artikler, der ere nævnte i Teksten.