Se kildekoden til Randers Amt

'''Randers Amt''' oprettedes i 1793. Amtet bestod af købstæderne Randers, Hobro, Mariager, Grenå og Ebeltoft, og nedennævnte [[herred]]er.
Randers Amt blev nedlagt ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]], og området var frem til kommunalreformen ved årsskiftet 2006/2007 en del af [[Århus Amt]] (bortset fra Hobro og nogle omkringliggende sogne, der gik til Nordjyllands Amt). Ved kommunalreformen (2007) blev området en del af [[Region Midtjylland]].


== Herreder i Randers Amt ==
* [[Djurs Nørre Herred]]
* [[Djurs Sønder Herred]] 
* [[Galten Herred]] 
* [[Gjerlev Herred]]
* [[Mols Herred]]
* [[Nørhald Herred]]
* [[Onsild Herred]]
* [[Rougsø Herred]] 
* [[Støvring Herred]] 
* [[Sønderhald Herred]]
* [[Øster Lisbjerg Herred]] 

== Følgende beskrivelse af Randers Amt er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==

'''Randers Amt''', omtr. midt paa Jyllands
Østkyst, begrænses mod N. af Aalborg Amt
(Hindsted Hrd.), fra hvilket det for største
Delen skilles ved Mariager Fjord, mod V.
af Viborg Amt (Rinds, Nørlyng, Sønderlyng, Middelsom og Hovlbjærg Hrdr.),
fra hvilket det for en stor Del skilles ved Skals Aa og noget af Gudenaa,
mod S. V. af Aarhus Amt (Sabro, V.-Lisbjærg og Hasle Hrdr.) og mod Ø.
af Kattegat. M. H. t. Overfladen kan Amtet væsentlig deles i 3 Afsnit:
1) Partiet mellem Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord; det er i den
vestl. Del temmelig højtliggende og stærkt bakket (Hohøj, 352 F., 110,5 M.)
og sænker sig mod Ø. til det lave Kystland; af de smaa Vandløb, der
løbe til alle Sider, er Kastbjærg Aa (til Mariager Fjord) det største.
2) Fortsættelsen af Midtjyllands Højdeparti mellem Randers Fjord og Aarhus
Bugt, et til dels stærkt bakket Terræn, højest mod V. og S. V. (Lysned,
417 F., 131 M.) med stærkt indskaarne Aadale mellem Bakkerne; det største
Vandløb er Alling Aa (til Randers Fjord). 3) Djursland, den mellem Randers 
Fjord og Aarhus Bugt udskydende Halvø, i hvis forgrenede Sydkyst
Æbeltoft- og Begtrup Vig, skilte ved Helgenæs, og Kalø Vig skære sig ind;
Djursland har kun ringe Højder, imellem hvilke store Lavninger —
størst er den, hvori den udtørrede Sø Kolindsund ligger, og hvori Gren
Aa flyder —, naar undtages ved Nordkysten (Høgebjærg, 236 F., 74 M.)
og især mod S. omkring Kalø Vig (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102 M.) og paa
Mols (Agri Bavnehøj, 438 F., 137 M., og Ellemandsbjærg, 314 F,, 98,5 M.).
Øen Anholt hører til Amtet. Hvad Jordbundsforholdene angaar, er der hyppig
Afveksling mellem frugtbare og magre Strøg, ofte med ret bratte Overgange.
I det hele har den vestl. Del bedre Jorder end den østl.; af de magre
Sandjorder og Heder findes de fleste langs Mariager Fjord og Kattegat;
en Del af Jorderne ere kalkholdige. Ved Matr. gik der gnmstl. 17 Td.
Ld. paa 1 Td. Hrtk. (588 Td. H. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 11,5);
i gnmstl. Frugtbarhed er det det bedste af de jydske Amter. For øvrigt
menes, at Amtet (ligesom Maribo Amt) boniteredes vel højt.

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 44,06 □ Mil (2426
□ Km.); af de jydske Amter er kun Thisted og Vejle mindre. Af det
samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,79 □ Mil (43,5 □ Km.). Det
opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandareal (1900 Td. Ld.) ikke er
medregnet, opgjordes 16/7 1896 til 437,891 Td. Ld. (omtr. 240,840 Hekt.).
Heraf var besaaet Fladeindhold 161,090 (deraf med Hvede 2460,
Rug 36,703, Byg 30,200 — aldeles overvejende 2-radet —, Havre 63,385 —
mest hvid Havre — Blandsæd til Modenhed 7349, Boghvede 1032, Bælgsæd
320, Spergel 492, Frøavl 1127, Kartofler 5336, Gulerødder 320, Foderroer
9637, Grøntfoder 2603, Havesager m. m. 126); der henlaa til Brak 34,379,
til Høslæt 17,923 og Afgræsning 103,340; Engarealet var 32,972,
Fladeindholdet af Have var 3009, af Skov 26,267 bevoksede og 1377
ubevoksede Arealer, Tørvemoser 7877, Kær og Fælleder 14,185, Hegn 321,
Byggegrunde, Veje osv. 8733 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var
der Heder med 19,188, Flyvesand og Klit 4283, Stenmarker og
Forstrande 1977 og af Vandareal uden for Søplanen 970 Td. Ld. Kornarealet
udgør her, som i de to andre østjydske Amter, forh. set en langt større
Del — om end noget mindre end i disse — af det saml. Areal end i de
andre jydske Amter, og Brakarealet er derfor ogsaa forholdsv. større i
Østjylland. Havren indtager det største Areal; men saavel denne som Rugen
udgør inden for Kornarealet en mindre Andel her og i de andre østjydske
Amter end i Jyllands øvrige Amter; til Gengæld er saa Dyrkningen af
Hvede og navnlig af Byg langt mere udbredt i disse; efter Aarhus har
Randers Amt det største Areal udlagt til Byg i Jylland. Kartoffelavlen er
vel mere udbredt her end i Vejle og Aarhus Amter, men staar langt
tilbage for det øvrige Jyll., hvorimod Arealet til Foderroer forh. set er en
Del større i Østjyll. Boghvedearealet er ret betydeligt; dog spiller navnlig 
Frøavl en stor Rolle i dette Amt, og der anvendes hertil et større Areal
end i noget andet af Landets Amter. Agermarkens Græsarealer indtage et
meget betydeligt Areal, og Engarealet er ogsaa forh. set ret stort og
navnlig langt større end i Aarhus og Vejle Amter. Skovarealet er meget
betydeligt som i Østjylland overhovedet, medens paa den anden Side Moser,
Kær og Fælleder forefindes i langt mindre Udstrækning end ellers i Jyll.
De væsentlig ubenyttede Arealer ere naturligvis ogsaa mindre, og dette
Amt har det mindste Hedeareal af Jyllands Amter, men dog henimod 2
□ Mil. Flyvesandsarealet er forholdsvis større.

'''Af Husdyr fandtes''' 15/7 1898: 30,583 Heste, 109,862 Stkr. Hornkvæg
(deraf 64,730 Malkekøer), 98,942 Faar, 52,852 Svin, 2849 Geder og
2843 Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 29,3 Mill. Kr., den
største Værdi inden for de jydske Amter efter Aarhus Amt. Sættes
Værdien i Forhold til Folketallet, staar det øverst, i Forhold til Arealet staar
kun Aarhus Amt højere; derimod staar Amtet langt nede i Rækken, naar
man bruger Hartkornet som Maalestok — kun Thisted og Vejle Amter
staa da med lavere Tal. Den store Værdi af Husdyrbestanden skyldes
navnlig det store Antal Heste — flere end i noget andet Amt i Landet —,
hvor navnlig de yngste Aldersklasser ere talrigt til Stede, hvilket tyder paa
stærkt Tillæg som Salgsvare, men ogsaa Hornkvæget er meget talrigt; her
har vel foruden Aarhus ogsaa Aalborg, Hjørring og Ringkjøbing Amter
flere, men Værdien er dog langt større i Randers A. end i disse tre.
Svineholdet er ikke særlig stort (kun mindre i Ribe og Thisted Amt.), medens
Faareholdet er langt større end i de andre østjydske Amter. Svineholdet
har været i stærk Opgang i den senere Tid; Fremgangen for Hestene var
ogsaa betydelig, men for Faarene er der stærk Tilbagegang. Af
bedækkende Handyr høre de fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen
er Hønseholdet ret udbredt og i stærk Stigning; der fandtes i 1898: 408,512
Høns, 2545 Kalkuner, 29,876 Ænder og 6400 Gæs. Antallet af Bistader
var 5872.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var 1/1
1900: 24,865 (halv. Skovsk. 83); deraf var Købstædernes 497.
Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig 1/1 1895 saaledes, at der fandtes 139 større
Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 3571 Td., 4821
Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 18,741 Td., 8561 Huse (under 1 Td. H.)
med 1886 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 170 Td.
Endvidere var der 2506 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare
4714 med 21,250 Td. H. Selvejergaarde, 103 med 496 Td. H.
Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 9 med 44 Td. H.
Arvefæstegaarde uden denne Ret og 134 med 522 Td. H. alm. Fæstegaarde
paa Livstid. Af samtlige Huse vare 9443 med 1744 Td. H. Selvejer- og
Arvefæstehuse, hvoraf 1465 jordløse; af Fæste- og Lejehuse
fandtes 1624 med 142 Td. H., deraf 1041 jordløse. Det samlede Antal
Gaardbrug er ret betydeligt, og de findes navnlig i Klasserne med det større
Hartkornstilliggende; deler man saaledes Gaardene i to Klasser paa over og
under 4 Td. H., er dette det jydske Amt, der har flest Gaarde paa over 4
Td. H., medens paa den anden Side de smaa Gaarde udgøre et langt mindre
Antal end i de andre Amter (bortset fra Thisted A.), hvilket selvfølgelig
hænger sammen med den høje Bonitering. Bevægelsen fortsætter sig for
saa vidt nedad, som det ogsaa er det Amt, der absolut set har det
mindste Antal Huse paa 1/4 til 1 Td. H.; af de smaa Huse med Jord (indtil
1/4 Td.) har Amtet derimod mange og staar kun tilbage for Aarhus A.
Antallet af jordløse Huse er ogsaa stort. M. H. t. Besiddelsesmaaden er
Selveje det almindeligste; af Arvefæstegaarde er der ikke mange, dog har
kun Viborg A. flere; alm. Fæstegaarde er der lidt flere af, kun Aalborg
A. har flere. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje overvejende; af Husene
med Jord er saaledes kun c. 600 i Fæste og Leje, omtr. som i Aalborg
A.; af de jordløse Huse er derimod 4/10 undergivet Fæste- og Lejeforhold.

'''Folketallet''' var 1/2 1901: 118,679 (1801: 49,858, 1840: 66,187,
1860: 85,763, 1890: 110,444), hvoraf Købstæderne 28,854 og
Landdistrikterne 89,825. M. H. t. til Befolkningstætheden staar det tilbage for de
to andre østjydske Amter, men over alle Jyllands andre Amter. Paa 1 □
Mil kom der i 1901 : 2693 Mennesker (48,91 paa 1 □ Km.). Inddeler man
Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke
alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig,
at i 1890 levede 6410 af immateriel Virksomhed (Embeds- og
Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 53,025 hørte til Jordbrugernes
Klasse, 546 til Gartnernes, 1342 til Fiskernes, 24,056 til Haandværk og
Industri, 6963 til de handlendes, 415 til de søfarendes; der var 11,727,
som hørte til Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig „forskellig
Daglejervirksomhed“, 3736 levede af deres Midler, og 2224 vare under Fattigvæsenet.
Landbruget er selvfølgelig Hovederhvervet, men tæller dog en forh. mindre
Del af Befolkningen end i Nord- og Vestjylland; til Gengæld leve flere af
Haandværk og Handel, men dog færre end i Vejle og Aarhus Amter;
dette skyldes Østjyllands store Byer. Fiskeri spiller nogen Rolle som
Erhverv, Søfarten en meget lille.

'''Amtskommunens finansielle Forhold''' i Aaret 1/4 1899-31/3 1900.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 280,270 —
11,50 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 2049, Indtægt af Aktiver 8597,
Tilskud fra andre Komm. til Fællesanliggender 6973; af Udgiftsposterne
vare de væsentligste: Vejvæsen 91,069, Medicinalvæsen 77,117, Justits-,
Politi- og Fattigvæsen 74,440, Amtsskolefond 26,804, Dyrlægevæsen 5013,
Regulering af Vandløb 7896, Amtsraadet 4742, Bidrag til Sogne til
Personers Ophold paa Abnormanst., Kysthospitalet og Prof. Finsens Lysinstitut 
6095 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1900 i Panteoblig. og Kapitaler
354,802, og faste Ejendomme til Værdi af 317,000 Kr., men skyldte
361,168 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes
Oplæring 2353, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold 6100, andre
Sygeudgifter 1274 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4 pCt. Afgiften
1070, Bøder 729, i Henh. til Plak. 1845 878, Indtægt af Aktiver 2579
samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 6000 Kr. Amtsfattigkassen ejede
31/3 1900: 56,584 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til
samlet Beløb af 13,691 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle
Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For
Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter
udgjorde i 1899: paa Hartkornet 499,461 (gnmstl. c. 19 1/2 Kr. pr. Td. H.),
paa Formue og Lejlighed 238,008, Ligning paa Menigheden 1270;
Indtægt af Aktiver 21,516, Afgifter efter Næringsloven 31,805; desuden
udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 43,306
Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 224,299, Skolevæsen
275,610, Alderdomsunderst. 191,619 — s. A. modtoges 94,090 i
Statstilskud —, Vejvæsen 86,823, Udgift ved Sogneraadene 11,449, Bidrag til
Jærnbaneanlæg 38,550. Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler
483,667 Kr., i faste Ejendomme 3,025,563 og skyldte 1,582,966 Kr. bort.
Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 128,662
Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar Amtets Paaligning paa
Hartkornet (til Amt og Sogne) lidt under Jyllands som Gnmst. — kun Aarhus
Kreds og Ringkjøbing Amt have lavere Beløb —, ligesom Formue- og
Lejlighedsskatten udregnet pr. Td. H. er langt lavere end Landsdelens Gnmst.
og overhovedet den laveste i noget jydsk Amt. Det saml. Skattepaalæg
bliver derfor ogsaa i Forhold til Hrtk. det laveste af de jydske Amter,
men i Forhold til det produktive Areal er det højt og overgaas kun af
Aarhus Kreds og Thisted Amt; ogsaa i Forhold til Høstværdien ere
Skatterne højere end i noget andet af Amterne i Jylland.

Amtet bestaar af Købstæderne: Randers, Hobro, Mariager, Grenaa og
Æbeltoft og Herrederne: Onsild, Gjerlev, Nørhald, Støvring, Galten,
Rougsø, Sønderhald, Nørre, Sønder, Mols og Øster-Lisbjærg.

Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 74 Sognekommuner.

Amtet udgør sammen med gamle Aarhus Amt og en Del af Viborg
Amt 9. Landstingskreds, og har 6 Folketingskredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet under Aarhus Stift og omfatter
4 Provstier: 1) Nørhald, Gjerlev og Onsild, 2) Støvring og Galten, 3)
Rougsø, Sønderhald og Nørre og 4) Ø.-Lisbjærg, Mols og Sønder Herreder.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 5
Købstadsjurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: 1) Gjerlev og Onsild 
Herreders, 2) Nørhald, Støvring og Galten Herreders, 3) Rougsø, Sønderhald
og Øster-Lisbjærg Herreders, 4) Nørre- og en Del af Sønder Herreds og
5) Mols og en Del af Sønder Herreds.

Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Aarhus
Stiftsfysikat; der er 8 Lægedistrikter: 1) Randers, 2) Hobro, 3)
Mariager, 4) Grenaa, 5) Æbeltoft, 6) Hornslet, 7) Ørsted og 8) Anholt. M.
H. t. Oppebørselen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter:
Randers og Æbeltoft. Amtet har for Tiden 9 Branddirektorater: 5
for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Onsild Hrd., et for
Støvring, Nørhald, Gjerlev, Galten, Rougsø og Sønderhald Hrd., et for
Nørre- og en Del af Sønder Hrd. og et for Mols og en Del af Sønder
Hrd.); Ø.-Lisbjærg Hrd. hører til Aarhus Branddirektorat.

Randers Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Ommersyssel (Onsild, Gjerlev,
Støvring og Nørhald Hrd.) og Aabosyssel (Galten, Sønderhald — med Rougsø, som
først opstod senere —, Nørre, Sønder, Mols og Ø.-Lisbjærg Hrd.). Fra 1660 hørte
det til Dronningborg Amt (de vestl. Herreder) og Kalø Amt (de østl.), indtil
Randers Amt oprettedes ved Res. af 4/9 1793; se i øvrigt under de enkelte Herreder.

Litt.: J. C. Hald, R. Amt, beskr. efter Opfordr. af Landhusholdningsselsk., Kbh.
1827. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl. i Danm., I. det sydøstl. Jyll.,
Kbh. 1895. 


[[Kategori:Amter i Danmark]]