Forskel mellem versioner af "Rønne Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med '''''''Under oprettelse'''''' == Præster tilknyttet sognet == Kategori:Sogne i Bornholms Amt')
 
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
''''''Under oprettelse''''''
+
'''Historisk info om Rønne Sogn''' er et [[sogn]] i [[Bornholms Provsti]] ([[Københavns Stift]]). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Vester Herred]] ([[Bornholms Amt]]). I Rønne Sogn ligger Sankt Nicolai Kirke.
  
 +
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=R%F8nne+Sogn%2C+Bornholm+Vester+Herred%2C+Bornholms+Amt&tree=NSD liste]'''
  
  
 
== Præster tilknyttet sognet ==
 
== Præster tilknyttet sognet ==
  
 +
Fra 1606 fælles med [[Knudsker Sogn]]
  
 +
*1516 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286969&tree=NSD Niels . . .]
 +
*1545 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286968&tree=NSD Jens . . .]
 +
*1551 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286967&tree=NSD Peder Christensen]
 +
*1581 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286966&tree=NSD Peder Pedersen (Petrejus) Gjønge]
 +
*1606 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286794&tree=NSD Peder Pedersen Orthing (Gjønge)]
 +
*1612 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I122735&tree=NSD Lars Olufsen Borringholm]
 +
*1653 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I116808&tree=NSD Jens Lauritsen (Lassen?) Malmøe]
 +
*1681 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I52757&tree=NSD Christen Mikkelsen Schottving]
 +
*1692 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44036&tree=NSD Henrik Lauritsen Hjorth]
 +
*1717 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I56774&tree=NSD Hans Poulsen Ancher]
 +
*1740 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44058&tree=NSD Peder Rasmussen]
 +
*1741 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I49732&tree=NSD Jens Jensen Buchhave]
 +
*1751 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I170232&tree=NSD Jens Jørgensen Tanck]
 +
*1758 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44225&tree=NSD Claus Jørgensen Steenbech]
 +
*1765 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286869&tree=NSD Ulrik Christian Edvardsen Røring]
 +
*1777 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I221920&tree=NSD Hans Pontoppidan]
 +
*1785 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I122756&tree=NSD Christian Transe]
 +
*1808 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I126934&tree=NSD Johan Jensen]
 +
*1825 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286764&tree=NSD Lorents Andreas Hjorth]
 +
*1829 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I115205&tree=NSD Søren Rosbjerg Ortved]
 +
*1834 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I40978&tree=NSD Frederik Laurentius Steenberg]
 +
*1847 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286935&tree=NSD Carl Henrik With]
 +
*1857 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286919&tree=NSD Carl August Meyn]
 +
*1871 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I141336&tree=NSD Frederik Vilhelm Christensen]
  
 +
== Sognecapellaner i Rønne og Knudsker. ==
 +
(fra 2/3 1742 residerende)
 +
 +
*1602 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287036&tree=NSD Niels Olsen Middelfart]
 +
*160? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I109351&tree=NSD Niels Andersen Juul]
 +
*1616 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287035&tree=NSD David Tilemann]
 +
*1621 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287034&tree=NSD Jens Mikkelsen]
 +
*1621 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I116791&tree=NSD Jens Olsen Møenbo]
 +
*1625 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286675&tree=NSD Hans Hansen Varde]
 +
*1627 [http://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I110097&tree=NSD Jens Hansen Sode]
 +
*1640 [http://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I91431&tree=NSD Hagen Sonesen Rønnebye]
 +
*1645 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287031&tree=NSD Rasmus Pedersen Ravn]
 +
*16?? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I110103&tree=NSD Mads Mikkelsen Borringholm]
 +
*16?? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287030&tree=NSD Jens Knudsen]
 +
*1666 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I103088&tree=NSD Claus Predbjørnsen Langsted]
 +
*1669 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I52757&tree=NSD Christen Mikkelsen Schottwing]
 +
*1680 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I95269&tree=NSD Anders Jensen Aalborg]
 +
*1684 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I43223&tree=NSD Hans Hansen Guldberg]
 +
*1692 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I36407&tree=NSD Søren Hansen Schade]
 +
*1693 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44037&tree=NSD Niels Frederik Lauritsen Hjort]
 +
*1706 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I140465&tree=NSD Christian Schreil]
 +
*1724 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44058&tree=NSD Peder Rasmussen]
 +
*1727 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I55337&tree=NSD Josias Lehmann]
 +
*1741 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I55164&tree=NSD Laurits Christian Sixtussen Aspach]
 +
*1755 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44060&tree=NSD Marcus Ludvig Pedersen Hjort]
 +
*1766 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I54260&tree=NSD Mads Alexandersen Kofod]
 +
*1786 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I118073&tree=NSD Johan Christian Melbye]
 +
*1792 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I58837&tree=NSD Hans Christian Mahler]
 +
*1872 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286970&tree=NSD Hans Vilhelm Teisen]
 +
*1877 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I43148&tree=NSD Carl Ludvig Theodor Hasle]
 +
 +
 +
== Ordinerede Catecheter i Rønne ==
 +
 +
*1825 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I192143&tree=NSD Søren Georg Garde]
 +
*1834 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I88745&tree=NSD Anton Christopher Bertelsen]
 +
*1839 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287078&tree=NSD Axel Bagge Friis Hansen]
 +
*1849 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I40988&tree=NSD Ove Steenberg]
 +
*1855 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287066&tree=NSD Peter Klein]
 +
*1863 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I141336&tree=NSD Frederik Vilhelm Christensen]
 +
 +
 +
== Følgende beskrivelse af Rønne Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
 +
 +
'''Rønne Købstad''', Bornholms
 +
største og vigtigste By, ligger i
 +
Vester Herred under 55° 5’
 +
56" n. Br. og under 2° V
 +
19" ø. L. for Kbh. (beregnet
 +
for Kirkens vestlige ende) paa
 +
Øens vestligste Pynt ved en
 +
lille Vig. Byen ligger paa et
 +
i det hele fladt Terræn,
 +
der hæver sig noget ind
 +
mod Landet; ved Kirken
 +
er der noget over 39
 +
F., 12 M., ved Byens
 +
østl. Indkørsel 64 F.,
 +
20 M. Afstanden fra
 +
Kjøbenhavn er omtr.20.
 +
fra Hasle 1 1/4 fra
 +
Allinge-Sandvig 2 3/4, fra
 +
Svaneke 3 3/4, fra Neksø
 +
3 3/4 og fra Aakirkeby
 +
2 Mil. Byen er meget stor i Omfang i Forhold til sit Indbyggertal, idet
 +
næsten hver Familie bebor sit eget Hus; dens største Udstrækning fra N.
 +
tilS. er omtr. 2000 Al.; fra V. til 0. er dens Bredde meget forskellig, paa
 +
Midten fra Havnen omtr. 1200, mod N. og S. kun 400 Al. Den er meget
 +
uregelmæssig bygget med en Mængde smaa, snævre og krumme Gader.
 +
Hovedgaderne ere den fra V. til 0. løbende Østergade, der munder ud i
 +
Landevejen til Neksø, som gaar over Aakirkeby, Storegade, der gaar fra Kirken
 +
mod N. omtr. parallel med Stranden, Store Torvegade og Nørregade, der gaa
 +
fra N. til S. og udmunde i Byens største Plads Store Torv, og Søndergade,
 +
der fra Lille Torv gaar mod S. og udmunder i den søndre Landevej til
 +
Neksø; Store Torvegade fører mod N. ud til Landevejen til Hasle. Torvene
 +
og Hovedgaderne ere godt brolagte. De fleste Huse have kun eet Stokværk,
 +
mange ere af Bindingsværk; til de allerfleste Huse høre Haver, hvoraf flere
 +
ere store med gamle Træer. Uden om Byen, især mod 0., ses endnu Spor
 +
af de Volde og Grave, der anlagdes 1688—89 til Byens Befæstning, som
 +
dog aldrig blev fuldendt. Et Led af denne Befæstning er det gamle Kastel
 +
(se S. 21), som ligger noget S. for Byen inden for den Pynt, der mod S.
 +
begrænser den lille Vig.
 +
 +
Rønne Købstadsgrund udgjorde ved Udgangen af 1897 1,857,557
 +
Al. (omtr. 132 Td. Ld.), Markjorderne 22,515,340 Al. (omtr.
 +
1609 Td. Ld.). Byen havde ved Udg. af 1897 117 Gader og Stræder
 +
og 5 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890
 +
1692 (Okt. 1897 var der i alt 1963, deraf paa Byens Grund 1606). Hele
 +
det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende
 +
Markjorder var 1896 1735 Td. Ld.; deraf vare besaaede 565, Græsning,
 +
Høslæt, Brak og Eng 299, Kær og Fælleder 4, Have 47, Skov 485,
 +
Heder 162, Stenmarker 13, Byggegrunde og Veje 157, Vandareal 2 Td.
 +
Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var 1j1 1895 104,8 Td.
 +
bornh. (72 Td. alm.); der var 30 Gaarde med ialt 60 Td. Hrtk., hvoraf
 +
14,e dreves fra 9 Ejendomme i Byen, samt 417 Huse med ialt 43,7 Td. Hrtk.
 +
 +
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var Okt. 1897 7,883,100
 +
Kr. (Antal af Forsikringer 1963).
 +
 +
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes
 +
følgende:
 +
 +
'''Kirken''' beliggende mod V. i Byen højt over Stranden,
 +
var fordum indviet til St. Nicolaus og bestaar af Skib og Kor med tresidet
 +
Afslutning, Taarn mod V. og Tilbygning mod N. Den oprindelige Del,
 +
Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp, med nogle Munkesten til
 +
Indfatninger af Vinduer og Døre vist i 1. Halvdel af 15. Aarh.; paa Skibets
 +
Nordvæg er der en oprindelig, spidsbuet Dør, paa Sydvæggen ses Rester
 +
af en lignende, der er tilmuret. Taarnets Underdel, der er af Kamp, er istandsat
 +
1699, hvilket Aarstal staar over Døren; den øvre Del, af Bindingsværk
 +
med et slankt, spaandækket Spir, er efter de der staaende Aarstal fornyet
 +
1741 og 1798. (If. Ravns Chr. Boringiaca fra 1671 blev Spiret første
 +
Gang opsat 1600). Over Korafslutningen er der en lille Tagrytter.
 +
Tilbygningen, der er indviet 1 797, er af Sandsten og tjener nu som Skib, medens
 +
det egentlige Skib er Korsarm. Kirken har Træloft, til Dels af buet Form.
 +
Ny Altertavle fra 1882 af C. Kofoed (Kopi af C. Blochs: „Kommer til mig
 +
alle I" osv.). Paa Oblatæsken staar „Magnus Gyllenstjerne" og et Vaaben.
 +
Prædikestolen er oven over Alteret; dens Armlæner hvile paa Alterets Gesims.
 +
Døbefonten, af gullig Kalksten, er vistnok den oprindelige. Af Klokkerne
 +
ere de to fra Middelalderen, den ene uden Aarstal, den anden fra 1433
 +
< „Primklokken", fra 1 7 50, der før bares omkring i Byen af Skolens
 +
„Primaner" for at kalde Folk til Kirke, er fra 1878 i Nationalmuseet).
 +
 +
'''Den gamle Kirkegaard''' omkring Kirken er nedlagt (sidste Begravelse 1828)
 +
og til Dels beplantet. Til Kirken høre to Kirkegaarde uden for Byen,
 +
søndre Kirkegaard, der er anlagt 1813 (flere Gange udvidet), og paa
 +
hvilken der 1889 er opført-et Ligkapel efter Tegn. af Arkitekt Math.
 +
Bidstrup, og østre Kirkegaard, anlagt 1839 (skal nu nedlægges). Paa
 +
søndre Kirkegaard ligge begravne bl. a. Sandflugtkommissær Peder Dam
 +
Jespersen, † 1835, der har anlagt den største Del af Sandflugtskoven mellem
 +
Rønne og Hasle, og Kommandant paa Christiansø, Generalkrigskommissær
 +
Kohl, † 1820 (Monument), og paa østre Kirkegaard Kommandant P. M.
 +
Hoffmann, † 1842, og Amtmandinde Krabbe f. Elmqvist, † 1845.
 +
 +
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende
 +
Kapellan, der begge tillige ere Præster for Annekset Knudsker. Kirken
 +
ejede Vi 1897 i Kapitaler 2702 og i Bankaktier 406 Kr. samt i Jorder
 +
33/g Td. Ld. og skyldte 8765 Kr.
 +
 +
'''Raad-, Ting- og Arresthuset''', paa Store Torv, er opført for Rønne
 +
Købstad og Vester Herred 1834 af Grundmur i to Stokværk efter Tegn.
 +
af Major Petersen. Bygningen indeholder i 2. Stokværk bl. a. Retslokaler,
 +
en Mødesal for Rønne Byraad og Bornholms Amtsraad, Tingstue og
 +
Kommissionsstue; i Stuen findes Arrestforvarerens Bolig og 6 Arrester, der ere
 +
bestemte til 14 Arrestanter, men efter Nutidens Fordringer er der kun
 +
Plads til 5. (Det gml. Raadhus, ombygget 1729, laa paa Hjørnet af
 +
Storegade og Raadhusstræde lige over for den lærde Skole).
 +
 +
'''Den lærde Skole''', paa Storegade, indtil 1892 højere Realskole (se
 +
S. 25), er et temmelig stort Bygningskompleks med Bibliotek og
 +
Rektorbolig; Bygningerne ere flere Gange udvidede, senest 1890—91 efter nuv.
 +
Rektor Koefoeds Plan og efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup, hvorved bl.
 +
a. Gymnastiksalen ud til Storegade ombyggedes og en ny Fløj kom til
 +
(Grundkøb og Bygningers Opførelse kostede omtr. 30,000 Kr.). Ved Skolen
 +
er ansat en Rektor, en Overlærer og 8 Adjunkter; ved Udg. af 1897 var der
 +
134 Elever (deribl. 5 kvindelige i de to øverste Klasser); der er 8 Klasser.
 +
 +
'''Borger- og Kommuneskolen''', beliggende ved Store Torv, Torvegade
 +
og Ellekongestræde, bestaar af flere Bygninger, af hvilke en er det 1881
 +
nedlagte Hospital, en anden er opført 1889—90 i to Stokværk efter Tegn.
 +
af M. Bidstrup, som ligeledes har opført Gymnastikhuset 1891. Skolen
 +
har 26 Klasser med Førstelærer og Inspektør og 20 Lærere og Lærerinder,
 +
hvoraf 3 ere Timelærere; ved Udg. af 1897 var der 976 Elever, deraf
 +
185 i Pogeskolen, der har 6 Klasser. -— Desuden har Byen en teknisk
 +
Skole, i St. Mortensgade; den er opført i Renæssancestil efter Tegn. af M.
 +
Bidstrup og har kostet 62,500 Kr.; ved Udg. af 1897 havde den 203 Elever.
 +
Endvidere en Navigationsskole, i Raadhusstræde, aabnet 1883, 6
 +
Pogeskoler og 7 Privatskoler (deribl. Frk. Raaby es med Dimissionsret).
 +
 +
'''Rønne Hospital''' nævnes förste Gang 1616, da det visiteredes af Superintendant Poul
 +
Mortensen Ostrup og gav da Ly til 10 fattige. Det kom siden i Forfald og blev genoprettet 1639
 +
af Lensmand Holger Rosenkrantz til Glimminge († 1647) for 8—10 fattige og blev, efter at det
 +
var blevet nedrevet paa Grund af Brøstfældighed, genoprettet 1729 af Handelsmand H. Mortensen
 +
Bohn († 1773) og Hustru. Aar 1881 ophævedes det og substitueredes med en Legatkapital, nu
 +
omtr. 22,000 Kr., hvis Renter tillige med Forpagtningsafgiften af de Legatet tilhørende Jorder
 +
uddeles i livsvarige Portioner paa 100 Kr. til trængende uden for Fattigvæsenet (se Personalh.
 +
Tidsskr. 3. R. VI Bd.. S. 277 fl.).
 +
 +
 +
'''Fattiggaarden''', paa Markjorderne S. Ö. for Byen, opført 1871, har
 +
Plads for 43 Lemmer (deraf 18 Kvinder). — '''Bornholms Amtssygehus''',
 +
ved Siden af Fattiggaarden, er opført 1890—92 efter Tegn. af Arkitekt
 +
Th. Arboe. Det har kostet omtr. 100,000 Kr. og bestaar, foruden af
 +
Udbygninger, af to Bygninger, hvoraf den ene har 22 Senge for Patienter
 +
med alm. Sygdomme, Operationsstue m. m., og den anden har 16 Senge
 +
for Patienter med smitsomme Sygdomme. — Tvangsarbejdsanstalten for
 +
Bornholm, er opført 1896—97 som Tilbygning til Fattiggaarden efter Tegn.
 +
af Snedkermester J. Dam i Rønne; den har Plads for 6 mandlige Lemmer.
 +
 +
Toldkammerbygningen, paa Havnepladsen, er opført af røde Mursten
 +
og Granit 1896—97 efter Tegn. af Bygningsinspektør, Prof. V. Petersen.
 +
 +
'''Bornholms Museum''', stiftet 1893, aabnedes 1894 i det 1892
 +
nedlagte, Kommunen tilhørende Sygehus i St. Mortensgade. Det indeholder en
 +
Oldsagssaml., en kulturhist. Saml. fra Middelalder og nyere Tid samt en
 +
mineralog. og keramisk Saml., alt vedr. Bornholm; desuden en etnogr. Saml.
 +
 +
'''Rønne Børneasyl''' (120 PL), i Damgade, er oprettet 1843 af
 +
Amtmandinde Krabbe (se S. 18) og Provstinde Steenberg. Det ejer omtr.
 +
6000 Kr. Ved Asylet er der 1893 rejst et Granitminde for Stifterinderne.
 +
 +
Hovedvagtsbygningen, beliggende paa en Plads i Søndergade, er
 +
opført 1743 af Sten fra Hammershus Slot.
 +
 +
Gasværket, mod N. i Byen ved Stranden, er anlagt 1896—97 med
 +
en Bekostning af 249,394 Kr. efter Plan af Ingeniør English. Samtidig har
 +
man paabegyndt Boringer i Nyker og Vestermarie Sogne til Undersøgelse
 +
af Betingelserne for Anlægget af et Vandværk for Byen.
 +
 +
Desuden mærkes: Posthuset, paa Østergade, Telegrafstationen, paa
 +
Store Torv, Telefonstationen, paa Lille Torv, Politistationen, paa
 +
Østergade, Amtmandsboligen, paa Storegade, Kommandantboligen,
 +
smstds., Borger vagten og Redningsstationen, paa Havnepladsen,
 +
Bornholms Spare- og Laanekasses Bygning, paa Store Torv (opf. 1894—95 efter Tegn. af M.
 +
Bidstrup), Filial af Kbh.’s
 +
Handelsbank, i
 +
Pistolstræde , en paa
 +
Havnepladsen 1891 opført
 +
Varmebadeanstalt og
 +
to Søbadeanstalter.
 +
N. og S. for Havnen.
 +
 +
'''Af Missionshuse og
 +
Forsamlingshuse''' har
 +
Rønne, ligesom hele
 +
Bornholm, usædvanlig
 +
mange: i Skolestræde
 +
ligger ApostoliskKapel,
 +
opført 1880 først som
 +
Baptistkapel efter Tegn.
 +
af M. Bidstrup, i St.
 +
Mortensgade Luthersk
 +
Missionshus, opført
 +
1881, i Nørregade Indre
 +
Missionshus „Emaus",
 +
opf. 1884 efter Tegn. af
 +
Skoleinspektør A. Hjorth,
 +
paa Lille Torv et
 +
Baptistkapel, opf. .1888 efter
 +
Tegn. af M. Bidstrup, paa
 +
St. Knudsvej et Evangel.-luthersk Missionshus, opf. 1892 efter Tegn.
 +
af Snedkermester J. Dam, og i Bagergade Ynglingehjemmet, opf. 1896.
 +
I St. Mortensgd. ligger Østre Forsamlingshus, opf. 1883 efter Tegn.
 +
af M. Bidstrup, i Borgergade Forsamlingshuset „Dannebrog" (med
 +
Restauration), opført 1887. — I Teaterstræde ligger et 1823 opført Teater
 +
(omtr. 600 Pladser).
 +
 +
Rønne har ingen Monumenter. Ud for den lærde Skoles Port ligger der
 +
paa Storegade i Stenbroen to flade Sten, hvoraf den største, oprindelig
 +
3 Al. lang, nu i to Stykker, bærer Aarstallet 1658; de betegne det Sted,
 +
hvor Oberst Printzensköld blev skudt; den mindre Sten, siger Sagnet, blev
 +
lagt til Minde om hans trofaste Hund (Stenene vare en Tid lang
 +
fjernede fra Stedet og anbragte i et nærliggende Havegærde).
 +
 +
Noget S. for Byen og søndre Kirkegaard ligge paa den saakaldte Galge-
 +
løkke Exercerpladsen og nær derved Bornholms Arsenal, hvori findes
 +
en smukt ordnet Vaabensamling, samt det runde Kastel, der er opført 1689
 +
som et Led af den da paatænkte Befæstning (se S. 17). Det er omtr. 29
 +
Al. i Gennemsnit, har et spidst Tag af Tømmer med røde Teglsten, og dets
 +
Kampestensmure ere 51/2 Al. tykke; midt i Bygningen er der en Pille, som
 +
bærer Bjælkeloftet; oppe under Taget er Kanonglugger og paa Midten af
 +
Muren Skydehuller; under Bygningen en lille Kasemat; Indgangen er nu
 +
ved Jorden, men har tidligere været 8 Al. over den. Kastellet benyttes nu
 +
til Munderingsdepot og lign.
 +
 +
Rundt om Byen føre flere Spaserev eje i Forbindelse med mindre
 +
Anlæg; saaledes fører en Spaserevej mod S. ud over Galgeløkke til Byens
 +
søndre Plantage („Stampen"), og en anden gaar Øst om Byen. Mod N.
 +
fører en Spaserevej til Sandflugtskoven (se Knudsker Sogn), anlagt af Byens
 +
Forskønnelseskomité; gennem Sandflugtskoven fører Kongestien (anl. 1851
 +
paa Fred. VII’s Bekostning).
 +
 +
I Rønne Skovplantning S. for Byen ligger en fredlyst Røse med en
 +
svær, 6 F. høj Bautasten, „Ørnestenen".
 +
 +
'''Indbyggernes Antal''' var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 8281
 +
(Dec. 1897: 8908); 1801 havde Byen 2436, 1840: 4055, 1860: 5435,
 +
1880: 6471 Indb.
 +
 +
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper,
 +
omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 492 levede af immateriel
 +
Virksomhed, 3928 af Industri, 1042 af Handel og Omsætning, 690 af Søfart,
 +
322 af Fiskeri, 248 af Jordbrug, 45 af Gartneri, medens 816 fordeltes
 +
paa andre Erhverv, 585 levede af deres Midler, 108 nøde Almisse, og 5
 +
hensade i Fængsel. — Byen og dens Næringsveje ere i de sidste Aartier i
 +
ret god Opkomst; særlig lægger man Mærke til det store Antal, der
 +
beskæftiger sig med Industri og Handel; navnlig Stenhuggeriet, den keramiske
 +
Industri og Jærnindustrien tager til; ogsaa Søfart og Fiskeri ere vigtige.
 +
 +
'''Af fremmede Varer, der fortoldedes''' 1896, vare de vigtigste:
 +
Bomulds- og Linnedgarn 1190 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt
 +
7325 Pd., uldne Manufaktur varer 3181 Pd., Vin 6892 Pd., andre Spirituosa
 +
å 8° 437 Vrtlr., Glas og Glasvarer 1393 Pd., Humle 2161 Pd., Kaffe 5144
 +
Pd., Olier 11,651 Pd., Salt 359,183 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 19,108 Pd.,
 +
Tobaksblade og Stilke 12,524 Pd., Stenkul 267 Cls.tr., 35,478 Td. og
 +
16,055,543 Pd., Kokes og Cinders 407,742 Pd., toldpligtige Metaller og
 +
Metalvarer af alle Slags 1,095,006 Pd. samt Tømmer og Træ 1037 Clstr.
 +
og 48,245 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en
 +
Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes
 +
til Udlandet bl. a. 14,350 Td. Byg, 1305 Td. Kartofler, 425 Stkr. Hornkvæg,
 +
13,943 Pd. røget Laks, 11,035 Kbfd. Kampesten, 203,670 Cntr. slemmet
 +
Kaolin. 1 1,387 Td. raat Ler og 2,597,100 Stkr. Mursten. Til indenlandske
 +
Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 4928 Td. Byg, 2,466,306 Pd. Flæsk,
 +
157,478 Pd. Kød, 3279 Td. Smør, 187,7 78 Pd. Huder og Skind, 328,731
 +
Pd. forarbejdede Metaller, 216,885 Pd. fersk og 3279 Pd. røget Laks,
 +
16,922 01 fersk, ’38 Td. saltet og 226,896 Pd. røget Sild, 13,487 Kbfd.
 +
tilhugne Kampesten, 60,434 Cntr. slemmet Kaolin, 10.356 Td. raat Ler,
 +
882,350 Stkr. Mursten, 4934 Td. Grus, 85,403 Snese Æg, Fajance-,
 +
Terrakotta og Pottemagerarbejde til en Værdi af 91,888 Kr. og 8 Stkr. Ure (!).
 +
 +
Ved Udgangen af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 89
 +
Fartøjer og maalte Baade med en saml. Størrelse af 5736 Tons, deraf 6
 +
Dampskibe paa 673 T. og 350 Hestes Kraft. I udenrigsk Fart klareredes
 +
1896 for Indgaaende 341 Skibe med 16,649 Tons Gods, for Udgaaende
 +
398 Skibe med 13,585 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 726 og udgik
 +
562 Skibe (af hvilke 361 og 356 vare Dampskibe) med henholdsvis 9100
 +
og 11,100 T. Gods.
 +
 +
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af
 +
Godtgørelser, 50,958 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 1322 Kr., i alt
 +
52,280 Kr. (10,324 Kr. mere end i 1895).
 +
Brændevinsbrændingsaf-giften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 18,793 Kr. (3162 Kr.
 +
meie end i 1895). Det producerede Udbytte var 274,620 Potter, hvoraf
 +
4078 udførtes til Udlandet og 171,267 til indenlandske Steder uden for Øen.
 +
 +
I Rønne afholdes intet Marked. Det er Torvedag Onsdag og Lørdag.
 +
 +
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2
 +
Hvidtølsbrygge-rier, det ene anlagt 1862, det andet stiftet 18 7 5 af et Aktieselskab
 +
(Aktiekapital 90,000 Kr.), en Mineralvandsfabrik, et Brændevinsbrænderi, et
 +
Fælles-mejeri, et Andelsmejeri, 5 Møller, hvoraf 2 Dampmøller (en er Aktieselskab,
 +
opr. 1896, Aktiekapit. 80,000 Kr.), et Andelssvineslagteri (opf. 1890—91,
 +
udvidet 1897 til det dobbelte, saa at det er beregnet til at slagte 24,000 Svin,
 +
i Forbindelse med et Kreaturslagteri og et Tarmrenseri), en Klædefabrik (anl.
 +
1872), to større Bygningsforretninger, et Skibs- og Baadebyggeri, to
 +
Jærn-støberier og Maskinfabrikker (tilsammen over 120 Arbejdere), begge under
 +
eet Aktieselskab (opr. 1880, Aktiekapital 112,000 Kr.; 1895 paabegyndte
 +
Jærnstøberiet Bygning af Jærnskibe), 3 Stenhuggerier (tils. omtr. 180 Arb.),
 +
der ere sammensluttede til „De forenede Granitbrud og Stenhuggerier ved
 +
Rønne" (Aktieselsk., stiftet 1896, Aktiekapital 200,000 Kr.; dets
 +
kunst-mæssig tilhugne Skulptursten vinde vid Afsætning, bl. a. til Kbh’s nye
 +
Raadhus), 7 Fajancefabrikker (med tils. 70—80 Arb.), af hvilke det af
 +
H. Sonne Wolffsen 1835 anlagte „Søholm" arbejder med Majolika, 3
 +
Terrakottafabrikker (30 Arb.), 3 Pottemagerier, 3 Teglværker, hvoraf det ene
 +
er et Aktieselskab, opr. 1890 som „Bornholmsk Lervarefabrik" med
 +
Aktiekapital 60,000 Kr., fra 1891 kaldet „Danish Firebricks Company limited", en
 +
Cementfabrik, et Garveri, et Lakserøgeri og Etabl. for Saltning og hermetisk
 +
Tilberedning af Sild, flere Silderøgerier, et Stentrykkeri, 4 Bogtrykkerier, m. m.
 +
 +
I Rønne udgives 3 Aviser: „Bornholms Avis og Amtstidende"
 +
(Aktieselskab, opr. 1890, Aktiekapital 22,500 Kr.), „Bornholms Dagblad" og
 +
„Bornholms Tidende" (Aktieselsk., Kapital 15,000 Kr.).
 +
 +
Kreatur holdet var 15/7 1893 i Byen og paa Markjorderne: 273 Heste,
 +
324 Stkr. Hornkv. (deraf 271 Køer), 106 Faar, 189 Svin og 4 Geder.
 +
 +
'''Byens Øvrighed''' bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
 +
Byskriver. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af
 +
15 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for
 +
Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for
 +
Alderdomsunder-støttelse, d) for Fattig væsenet, e) for Skolevæsenet, f) for Brolægnings- og
 +
Vejvæsenet, g) for Skovvæsenet, h) for Gasværket og Belysningsvæsenet,
 +
i) for Legaterne, k) for Tilsynet med Plejebørn, 1) for Natrenovationsvæsenet.
 +
Desuden er der en Bygningskommission, en Sundhedskommission og en
 +
Brandkommission.
 +
 +
Med Hensyn til de '''finansielle Forhold''' nævnes af Indtægterne i
 +
1896: Skatter 91,492 (deraf Grundskat 3112, Husskat 6943, Formue- og
 +
Lejlighedsskat 81,437), Afgifter efter Næringsloven m. m. 6768, Tilskud fra
 +
Ståt til Alderdomsunderstøttelse 6598, Indtægt af Aktiver 1933, Betaling for
 +
Kødkontrol 2266 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 1471, Bidr. til Amt
 +
15,357, Bidr. til Amtsskolefond 20, Byens Bestyrelse 4482, Fattigvæsen
 +
16,076, Alderdomsunderstøttelse 12,900, Skolevæsen 23,609, Rets- og
 +
Politivæsen 3185, Medicinalvæsen 825, Gader og Veje 6811, Renlighed 3345,
 +
Gadebelysning 3044, Brandvæsen 1809 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896 i
 +
Kapitaler 68,870, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 306,022 og i
 +
Ejendomme, som ikke give Udbytte, 157,423 Kr. Kommunens Gæld var
 +
295,070 Kr. For Aaret 1898 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue
 +
og Lejlighed 53/5 pCt. Den anslaaede Indtægt er 2,300,100 Kr., deraf
 +
er skattepligtig Indtægt 1,508,600 Kr.
 +
 +
Kommunens faste Ejendomme ere: Borgerskolen med tilhørende
 +
Gymnastikhus, det gamle Fattighus (Rønne Arbejdshus), Fattiggaarden med et
 +
Jordtilliggende af omtr. 30 Td. Ld., Sygehuset (nu nedlagt, for Tiden
 +
benyttet af Bornholms Museum), Gasværket og den søndre Udmark, omtr.
 +
530 Td. Ld., for største Delen beplantet med Skov (Rønne Plantage). Paa
 +
dette Areal er der opført nogle mindre Bygninger til Beboelse for
 +
Skovfogden m. fl.
 +
 +
Byens Politikorps, den saakaldte „Ordensafdeling", bestaar af 30
 +
Mand, og der er ansat ved det en Kommandør og to Underassistenter; Korpset
 +
er forpligtet til ved Ildebrandstilfælde og andre overord. Lejligheder under
 +
Politimesterens Befaling at bidrage til Ordenens Overholdelse. Ved
 +
Brandkorpset er ansat en Brandinspektør, 12 Assistenter og et passende Antal
 +
Underassistenter; til Korpset udskrives aarl. af Byens Folk 20 å 50 Mand.
 +
 +
I Bornholms Spare- og Laanekasse i Rønne og dens Filial i
 +
Allinge (opr. 24/2 1 8 42) var 31/s 1896 Sparernes saml. Tilgodehav. 6,544,326
 +
Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 461,075 Kr., Antal af Konti
 +
7980. — I Kjøbenhavns Handelsbanks Filial i Rønne (opr. 15/, 1875)
 +
var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 1,247,247 Kr., Rentefoden
 +
33/5 pCt., Antal af Konti 1029. — I Bornholms Øresparekasse i
 +
Rønne (opr. 12/2 1883) var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 11,706
 +
Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 2500 Kr., Antal af Konti 669.
 +
 +
'''Havnen''' er den største paa Bornholm og yder, som den nu er, udmærket
 +
Tilhold for Skibe, der maa søge Havn i Isvintre, da den er isfri, længe efter
 +
at de fleste andre Havne i Østersøen ere lukkede; den har derfor meget stor
 +
Betydning for Byen. Havnen ligger mellem to Stenrev, Søndre Rev, der
 +
skyder sig omtr. 1500 Al. ud mod V. fra Kastelspynten, og Nordre Rev,
 +
der ligeledes gaar ud fra Byen i vestl. Retning, omtr. 9—1200 AL; omtrent
 +
midt i Farvandet mellem Revene ligger Stengrunden Trindelen med 11 F.
 +
paa det laveste; den indsnævrer betydeligt Indløbet; Trindelen danner to
 +
Indløb, Hovedløbet gaar mellem Trindelen og Søndre Rev; Farvandet inden
 +
for Trindelen mellem de to Rev kaldes „Rønne Red". Havnen har oprindelig
 +
været lille; Skibene lagde til ved en Skibsbro, der beskyttedes ved en
 +
Dæmning, som i en Bue gik ud fra Land ; 1762 skal der have været 10 F.
 +
Vand i Indløbet og ved Bolværkerne, men 1810 var den største Dybde kun
 +
9, ellers 6 F. I Beg. af 19. Aarh. planlagde man en Udvidelse og
 +
Forbedring af Havnen; men Arbejdet standsedes ved Krigen 1807—14; vei
 +
optoges det igen, og der fandt Udvidelser Sted flere Gange, saaledes 1825 og
 +
1847 — 48, men det var først de store Arbejder 1854—59 og 1874 — 76,
 +
der skabte den nuv. Havn. I 1854—59 anlagdes der en Dæmning, saaledes
 +
at der opstod en Yderhavn, og 1874—76 blev Inderhavnen udvidet —
 +
efter Ingeniør Windfeld-Hansens Plan og under Ledelse af Ingeniør
 +
Zahrtmann — med en Bekostning af omtr. 250,000 Kr., saa at den blev omtr.
 +
I1/2 Td. Ld. større og fik i Inderhavnen en Dybde af indtil 16, i Yderhavnen
 +
af indtil 18 F. Endelig er der med Tilskud fra Staten paa Søndre Rev
 +
bygget en 1896 fuldført, omtr. 500 Al. lang Bølgebryder med en
 +
Bekostning af 300,000 Kr. Den lille Inderhavn (11—12 F. dyb) er 5900, den
 +
store Inderhavn (12—16 F.) 30,050 og Yderhavnen (15—21 F.) 37,925
 +
□ AL; Havnepladsens Størrelse er 80,500 Q AL, Bolværkernes Længde
 +
(Anlægsplads) 1525 AL Desuden er der to Baadehavne, udvidede ved
 +
Stats-laan 1884 af henholdsvis 24,500 og 18,000 Kr., nemlig Søndre
 +
Baade-havn, tæt S. 0. for Havnen, med to Bassiner og 5—6 F. Vand, og Nørre
 +
-Kaas Baadehavn, mod N., med en 8 F, dyb Inderhavn og en 5—7 F.
 +
dyb Yderhavn. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, der bestaar af
 +
Borgmesteren som Formand og 5 af Byraadets Medlemmer samt en Mand uden
 +
for Byraadet. Baadehavnene have egne Bestyrelser, bestaaende af 3 Fiskere
 +
for hver, men sortere under Havneudvalget. Havnen ejer ingen rentebærende
 +
Kapitaler ud over, hvad der af Kassebeholdningen indsættes i Banken eller
 +
Sparekassen; dens Gæld var ved Udg. af 1897 88,588 Kr.; Indtægter af
 +
Havne- og Bropenge var i 1897 61,167 Kr. — Paa Havnebakken staar et
 +
ottekantet 58 F. højt, 1880 opført Jærntaarn med et rødt, fast Fyr;
 +
Flammens Højde 76 F., Lysvidde 3 Mil; paa Yderhavnens vestl. Moles Hoved er
 +
der et 28 F. højt Trætaarn, ligeledes med rødt, fast Fyr (Flammens Højde
 +
28 F., Lysvidde 2 Mil); paa Bølgebryderens vestl. Ende er der et fast, hvidt
 +
Fyr (FL Højde 25 F., Lysvidde 1 Mil); endelig er der to grønne
 +
Ledefyr. — Ved Havnen er der 4 Lodser, der baade ere Havne- og Sølodser.
 +
 +
I Rønne findes Bornholms Søassuranceforening, oprettet 1856,
 +
der overtager Forsikring af bornholmske Skibe og disses Ladninger mod
 +
Søskade; Grundfonden er 200,000 Kr.; de i 1897 tegnede Forsikringer
 +
beløb sig til 789,550 Kr. med en Præmieindtægt af 38,761 Kr.
 +
 +
I gej sti i g Henseende er, som ovenfor anført, Knudsker Sogn (fra 1606)
 +
annekteret til Rønne.
 +
 +
Rønne hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1.
 +
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Bornholms Amts tuedistrikt
 +
(Amtsforvalteren bor her) og Rønne eller Bornholms sydvestlige
 +
Lægedistrikt (Distriktslægen, der tillige er Landfysikus, bor her) og
 +
har et Apotek. Den hører til 6. Udskrivningskreds’ 1. Lægd og er
 +
Sessionssted for Lægderne 1—6.
 +
 +
Rønne er desuden Bolig for Amtmanden og for Chefen for Bornholms
 +
Væbning, der tillige er Kommandant og Udskrivningschef.
 +
 +
Ved Rønne Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør og 3
 +
Assistenter; Toldinspektøren for Bornholm bor her. Ved Postvæsenet er
 +
ansat en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer
 +
og 4 Telegrafister. Den undersøiske Telegraftraad (fra Møen) gaar i Land
 +
N. for Rønne. Ved det private Bornholms Telefonselskab, der har
 +
Hovedstation i Rønne (opr. 1888—89), staar Rønne i Telefonforbindelse
 +
med alle Byerne paa Bornholm.
 +
 +
Rønne staar i daglig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn; i de 4
 +
Vintermaaneder udføres dog kun 6 ugtl. Ture (Aktieselskabet
 +
„Dampskibsselskabet af 1866"; Aktiekapital 320,000 Kr.). — Ved kgl. Resol. af 8/5.
 +
1897 er der givet Bevilling paa Anlægget af en Jærnbane• fra Rønne
 +
over Aakirkeby til Neksø med Sidespor til Almindingen. Banen er
 +
projekteret at blive omtr. 5,5 Mil lang og skal koste 1,064,000 Kr.
 +
 +
'''Historie'''. Rønne (gml. Form Rothnæ, Rotnæby, Rotne, Rodne, Rødne) er en meget
 +
gammel By og var i Middelalderen en ret anselig Handelsplads; alt 1277 kaldtes
 +
Vester Herred efter Byen Rotne Herred. Men man har ingen historiske Efterretninger
 +
om den fra Middelalderen (1490 udstedte Ærkebisp Jens Brostrup Brev til Indb. i
 +
Rotne, som klagede over Ægterne til Hammershus; de skulde fremtidig kun køre
 +
„efter gammel Sædvane"), og fra den nyere Tid ere de meget sparsomme. Naar den
 +
er bleven Købstad, vides ikke; i Slutn. af 15. Aarh. nævnes den som saadan. Aar 1502,
 +
29. Maj, udfærdigedes af Kardinalerne i Rom 100 Dages Aflad for de bodfærdige,
 +
som besøgte Byens Kirke og gav noget til dens Bygning og Prydelse. Byen fik
 +
4/12 1562 kgl. Tilladelse til at føre et Vaaben med 3 hvide Torsk i blaat Felt (se
 +
S. 17), da Byen „hidtil ikke har haft noget Vaaben, men har brugt et Segl, hvori
 +
der staar 3 Fisk". Efter at den S. 17 omtalte Plan om at befæste Byen var opgiven,
 +
blev der atter 1744 taget fat paa en Befæstning, men den blev heller ikke til noget;
 +
da Havnen udvidedes 1761, anlagdes der N. og S. for den to Batterier til dens
 +
Beskyttelse. Byen har flere Gange lidt af Ildebrande, saaledes 1666 og 23/6 1 7 60, da
 +
27 Gaarde brændte, ligesom af Pesten; 1618 døde 291, 1654 304 Mennesker.
 +
 +
Rønne Latinskole gaar tilbage til 16. Aarh. (1578 fik Lensmanden paa
 +
Bornholm Befaling til at vaage over, at Skolemesteren i Rønne aarl. fik 1 Skilling af hver
 +
af øens Indbyggere til Hjælp til hans Underholdning). Den har dog tidligere været
 +
meget lille og hørte til de Skoler, der ikke havde Dimissionsret; if. Forordn, af 12/12
 +
1806 indskrænkedes den til „Middelskole", o: Disciplene skulde have den
 +
Undervisning, der gaves i de fuldstændige Skolers nederste Klasser; 8/5 1818 ophævedes
 +
atter denne Bestemmelse, og Skolen fik Dimissionsret; 14/4 1852 omdannedes den
 +
til en højere Realskole, som dog vedblivende var Statsskole, hvori der gaves
 +
Undervisning i Latin og Græsk, saa at Disciplene derfra kunde gaa over til de lærde
 +
Skolers Afgangsklasser; senere dannede Lærerne et privat Artiumskursus (med
 +
Tilskud fra Ståt, Amt og Kommune), der styredes og betragtedes som en Del af Skolen
 +
(de første Studenter dimitteredes 1885). Ved Lov af 12/5 1892 blev Skolen atter lærd
 +
Skole med Dimissionsret. Af Eleverne ere 1/3 Gratister (se Hundrup, om
 +
Lærerstanden, i Roskilde Skolepogram 1866).
 +
 +
I Rønne var der 1816—20 et Skolelærerseminarium, medens Laur. Andr.
 +
Hjorth var Sognepræst her og selv var Bestyrer af det.
 +
 +
I Rønne ere fødte bl. a. den fra Begivenhederne i 1658 bekendte Jens Pedersen
 +
Kofoed 1628, den russiske General Herman Jensen Bohn 1672, Legatstifterinden
 +
Etatsraadinde Marie Kofoed 1760, Legatstifteren, Etatsraad H. C. Jacobsen 1767, Prof.
 +
P. L. Panum 1821, Dr. jur., Gehejmeetatsr. A. II. F. C. Goos 1835, Prof., Dr. med.
 +
Jul. Petersen 1840 og Maleren Kr. Zahrtmann 1843.
 +
 +
 +
== Link ==
 +
* [http://sogn.dk/roenne/ Sogneportalen]
 +
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på Facebook]
 +
* [http://www.danishfamilysearch.dk/ Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.]
 +
* [http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_arkivbrug_for_slagtsforskere Statens Arkiver - Slægtsforsknings info]
 +
* [http://www.danskearkiver.dk/ Find dit lokalarkiv]
 +
* [http://www.ssf.dk/ Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger]
 +
 +
 +
[[Kategori:Sogne i Danmark]]
 
[[Kategori:Sogne i Bornholms Amt]]
 
[[Kategori:Sogne i Bornholms Amt]]

Nuværende version fra 25. nov 2015, 15:10

Historisk info om Rønne Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Herred (Bornholms Amt). I Rønne Sogn ligger Sankt Nicolai Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fra 1606 fælles med Knudsker Sogn

Sognecapellaner i Rønne og Knudsker.

(fra 2/3 1742 residerende)


Ordinerede Catecheter i Rønne


Følgende beskrivelse af Rønne Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rønne Købstad, Bornholms største og vigtigste By, ligger i Vester Herred under 55° 5’ 56" n. Br. og under 2° V 19" ø. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestlige ende) paa Øens vestligste Pynt ved en lille Vig. Byen ligger paa et i det hele fladt Terræn, der hæver sig noget ind mod Landet; ved Kirken er der noget over 39 F., 12 M., ved Byens østl. Indkørsel 64 F., 20 M. Afstanden fra Kjøbenhavn er omtr.20. fra Hasle 1 1/4 fra Allinge-Sandvig 2 3/4, fra Svaneke 3 3/4, fra Neksø 3 3/4 og fra Aakirkeby 2 Mil. Byen er meget stor i Omfang i Forhold til sit Indbyggertal, idet næsten hver Familie bebor sit eget Hus; dens største Udstrækning fra N. tilS. er omtr. 2000 Al.; fra V. til 0. er dens Bredde meget forskellig, paa Midten fra Havnen omtr. 1200, mod N. og S. kun 400 Al. Den er meget uregelmæssig bygget med en Mængde smaa, snævre og krumme Gader. Hovedgaderne ere den fra V. til 0. løbende Østergade, der munder ud i Landevejen til Neksø, som gaar over Aakirkeby, Storegade, der gaar fra Kirken mod N. omtr. parallel med Stranden, Store Torvegade og Nørregade, der gaa fra N. til S. og udmunde i Byens største Plads Store Torv, og Søndergade, der fra Lille Torv gaar mod S. og udmunder i den søndre Landevej til Neksø; Store Torvegade fører mod N. ud til Landevejen til Hasle. Torvene og Hovedgaderne ere godt brolagte. De fleste Huse have kun eet Stokværk, mange ere af Bindingsværk; til de allerfleste Huse høre Haver, hvoraf flere ere store med gamle Træer. Uden om Byen, især mod 0., ses endnu Spor af de Volde og Grave, der anlagdes 1688—89 til Byens Befæstning, som dog aldrig blev fuldendt. Et Led af denne Befæstning er det gamle Kastel (se S. 21), som ligger noget S. for Byen inden for den Pynt, der mod S. begrænser den lille Vig.

Rønne Købstadsgrund udgjorde ved Udgangen af 1897 1,857,557 Al. (omtr. 132 Td. Ld.), Markjorderne 22,515,340 Al. (omtr. 1609 Td. Ld.). Byen havde ved Udg. af 1897 117 Gader og Stræder og 5 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 1692 (Okt. 1897 var der i alt 1963, deraf paa Byens Grund 1606). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1896 1735 Td. Ld.; deraf vare besaaede 565, Græsning, Høslæt, Brak og Eng 299, Kær og Fælleder 4, Have 47, Skov 485, Heder 162, Stenmarker 13, Byggegrunde og Veje 157, Vandareal 2 Td. Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var 1j1 1895 104,8 Td. bornh. (72 Td. alm.); der var 30 Gaarde med ialt 60 Td. Hrtk., hvoraf 14,e dreves fra 9 Ejendomme i Byen, samt 417 Huse med ialt 43,7 Td. Hrtk.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var Okt. 1897 7,883,100 Kr. (Antal af Forsikringer 1963).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:

Kirken beliggende mod V. i Byen højt over Stranden, var fordum indviet til St. Nicolaus og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutning, Taarn mod V. og Tilbygning mod N. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp, med nogle Munkesten til Indfatninger af Vinduer og Døre vist i 1. Halvdel af 15. Aarh.; paa Skibets Nordvæg er der en oprindelig, spidsbuet Dør, paa Sydvæggen ses Rester af en lignende, der er tilmuret. Taarnets Underdel, der er af Kamp, er istandsat 1699, hvilket Aarstal staar over Døren; den øvre Del, af Bindingsværk med et slankt, spaandækket Spir, er efter de der staaende Aarstal fornyet 1741 og 1798. (If. Ravns Chr. Boringiaca fra 1671 blev Spiret første Gang opsat 1600). Over Korafslutningen er der en lille Tagrytter. Tilbygningen, der er indviet 1 797, er af Sandsten og tjener nu som Skib, medens det egentlige Skib er Korsarm. Kirken har Træloft, til Dels af buet Form. Ny Altertavle fra 1882 af C. Kofoed (Kopi af C. Blochs: „Kommer til mig alle I" osv.). Paa Oblatæsken staar „Magnus Gyllenstjerne" og et Vaaben. Prædikestolen er oven over Alteret; dens Armlæner hvile paa Alterets Gesims. Døbefonten, af gullig Kalksten, er vistnok den oprindelige. Af Klokkerne ere de to fra Middelalderen, den ene uden Aarstal, den anden fra 1433 < „Primklokken", fra 1 7 50, der før bares omkring i Byen af Skolens „Primaner" for at kalde Folk til Kirke, er fra 1878 i Nationalmuseet).

Den gamle Kirkegaard omkring Kirken er nedlagt (sidste Begravelse 1828) og til Dels beplantet. Til Kirken høre to Kirkegaarde uden for Byen, søndre Kirkegaard, der er anlagt 1813 (flere Gange udvidet), og paa hvilken der 1889 er opført-et Ligkapel efter Tegn. af Arkitekt Math. Bidstrup, og østre Kirkegaard, anlagt 1839 (skal nu nedlægges). Paa søndre Kirkegaard ligge begravne bl. a. Sandflugtkommissær Peder Dam Jespersen, † 1835, der har anlagt den største Del af Sandflugtskoven mellem Rønne og Hasle, og Kommandant paa Christiansø, Generalkrigskommissær Kohl, † 1820 (Monument), og paa østre Kirkegaard Kommandant P. M. Hoffmann, † 1842, og Amtmandinde Krabbe f. Elmqvist, † 1845.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende Kapellan, der begge tillige ere Præster for Annekset Knudsker. Kirken ejede Vi 1897 i Kapitaler 2702 og i Bankaktier 406 Kr. samt i Jorder 33/g Td. Ld. og skyldte 8765 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Store Torv, er opført for Rønne Købstad og Vester Herred 1834 af Grundmur i to Stokværk efter Tegn. af Major Petersen. Bygningen indeholder i 2. Stokværk bl. a. Retslokaler, en Mødesal for Rønne Byraad og Bornholms Amtsraad, Tingstue og Kommissionsstue; i Stuen findes Arrestforvarerens Bolig og 6 Arrester, der ere bestemte til 14 Arrestanter, men efter Nutidens Fordringer er der kun Plads til 5. (Det gml. Raadhus, ombygget 1729, laa paa Hjørnet af Storegade og Raadhusstræde lige over for den lærde Skole).

Den lærde Skole, paa Storegade, indtil 1892 højere Realskole (se S. 25), er et temmelig stort Bygningskompleks med Bibliotek og Rektorbolig; Bygningerne ere flere Gange udvidede, senest 1890—91 efter nuv. Rektor Koefoeds Plan og efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup, hvorved bl. a. Gymnastiksalen ud til Storegade ombyggedes og en ny Fløj kom til (Grundkøb og Bygningers Opførelse kostede omtr. 30,000 Kr.). Ved Skolen er ansat en Rektor, en Overlærer og 8 Adjunkter; ved Udg. af 1897 var der 134 Elever (deribl. 5 kvindelige i de to øverste Klasser); der er 8 Klasser.

Borger- og Kommuneskolen, beliggende ved Store Torv, Torvegade og Ellekongestræde, bestaar af flere Bygninger, af hvilke en er det 1881 nedlagte Hospital, en anden er opført 1889—90 i to Stokværk efter Tegn. af M. Bidstrup, som ligeledes har opført Gymnastikhuset 1891. Skolen har 26 Klasser med Førstelærer og Inspektør og 20 Lærere og Lærerinder, hvoraf 3 ere Timelærere; ved Udg. af 1897 var der 976 Elever, deraf 185 i Pogeskolen, der har 6 Klasser. -— Desuden har Byen en teknisk Skole, i St. Mortensgade; den er opført i Renæssancestil efter Tegn. af M. Bidstrup og har kostet 62,500 Kr.; ved Udg. af 1897 havde den 203 Elever. Endvidere en Navigationsskole, i Raadhusstræde, aabnet 1883, 6 Pogeskoler og 7 Privatskoler (deribl. Frk. Raaby es med Dimissionsret).

Rønne Hospital nævnes förste Gang 1616, da det visiteredes af Superintendant Poul Mortensen Ostrup og gav da Ly til 10 fattige. Det kom siden i Forfald og blev genoprettet 1639 af Lensmand Holger Rosenkrantz til Glimminge († 1647) for 8—10 fattige og blev, efter at det var blevet nedrevet paa Grund af Brøstfældighed, genoprettet 1729 af Handelsmand H. Mortensen Bohn († 1773) og Hustru. Aar 1881 ophævedes det og substitueredes med en Legatkapital, nu omtr. 22,000 Kr., hvis Renter tillige med Forpagtningsafgiften af de Legatet tilhørende Jorder uddeles i livsvarige Portioner paa 100 Kr. til trængende uden for Fattigvæsenet (se Personalh. Tidsskr. 3. R. VI Bd.. S. 277 fl.).


Fattiggaarden, paa Markjorderne S. Ö. for Byen, opført 1871, har Plads for 43 Lemmer (deraf 18 Kvinder). — Bornholms Amtssygehus, ved Siden af Fattiggaarden, er opført 1890—92 efter Tegn. af Arkitekt Th. Arboe. Det har kostet omtr. 100,000 Kr. og bestaar, foruden af Udbygninger, af to Bygninger, hvoraf den ene har 22 Senge for Patienter med alm. Sygdomme, Operationsstue m. m., og den anden har 16 Senge for Patienter med smitsomme Sygdomme. — Tvangsarbejdsanstalten for Bornholm, er opført 1896—97 som Tilbygning til Fattiggaarden efter Tegn. af Snedkermester J. Dam i Rønne; den har Plads for 6 mandlige Lemmer.

Toldkammerbygningen, paa Havnepladsen, er opført af røde Mursten og Granit 1896—97 efter Tegn. af Bygningsinspektør, Prof. V. Petersen.

Bornholms Museum, stiftet 1893, aabnedes 1894 i det 1892 nedlagte, Kommunen tilhørende Sygehus i St. Mortensgade. Det indeholder en Oldsagssaml., en kulturhist. Saml. fra Middelalder og nyere Tid samt en mineralog. og keramisk Saml., alt vedr. Bornholm; desuden en etnogr. Saml.

Rønne Børneasyl (120 PL), i Damgade, er oprettet 1843 af Amtmandinde Krabbe (se S. 18) og Provstinde Steenberg. Det ejer omtr. 6000 Kr. Ved Asylet er der 1893 rejst et Granitminde for Stifterinderne.

Hovedvagtsbygningen, beliggende paa en Plads i Søndergade, er opført 1743 af Sten fra Hammershus Slot.

Gasværket, mod N. i Byen ved Stranden, er anlagt 1896—97 med en Bekostning af 249,394 Kr. efter Plan af Ingeniør English. Samtidig har man paabegyndt Boringer i Nyker og Vestermarie Sogne til Undersøgelse af Betingelserne for Anlægget af et Vandværk for Byen.

Desuden mærkes: Posthuset, paa Østergade, Telegrafstationen, paa Store Torv, Telefonstationen, paa Lille Torv, Politistationen, paa Østergade, Amtmandsboligen, paa Storegade, Kommandantboligen, smstds., Borger vagten og Redningsstationen, paa Havnepladsen, Bornholms Spare- og Laanekasses Bygning, paa Store Torv (opf. 1894—95 efter Tegn. af M. Bidstrup), Filial af Kbh.’s Handelsbank, i Pistolstræde , en paa Havnepladsen 1891 opført Varmebadeanstalt og to Søbadeanstalter. N. og S. for Havnen.

Af Missionshuse og Forsamlingshuse har Rønne, ligesom hele Bornholm, usædvanlig mange: i Skolestræde ligger ApostoliskKapel, opført 1880 først som Baptistkapel efter Tegn. af M. Bidstrup, i St. Mortensgade Luthersk Missionshus, opført 1881, i Nørregade Indre Missionshus „Emaus", opf. 1884 efter Tegn. af Skoleinspektør A. Hjorth, paa Lille Torv et Baptistkapel, opf. .1888 efter Tegn. af M. Bidstrup, paa St. Knudsvej et Evangel.-luthersk Missionshus, opf. 1892 efter Tegn. af Snedkermester J. Dam, og i Bagergade Ynglingehjemmet, opf. 1896. I St. Mortensgd. ligger Østre Forsamlingshus, opf. 1883 efter Tegn. af M. Bidstrup, i Borgergade Forsamlingshuset „Dannebrog" (med Restauration), opført 1887. — I Teaterstræde ligger et 1823 opført Teater (omtr. 600 Pladser).

Rønne har ingen Monumenter. Ud for den lærde Skoles Port ligger der paa Storegade i Stenbroen to flade Sten, hvoraf den største, oprindelig 3 Al. lang, nu i to Stykker, bærer Aarstallet 1658; de betegne det Sted, hvor Oberst Printzensköld blev skudt; den mindre Sten, siger Sagnet, blev lagt til Minde om hans trofaste Hund (Stenene vare en Tid lang fjernede fra Stedet og anbragte i et nærliggende Havegærde).

Noget S. for Byen og søndre Kirkegaard ligge paa den saakaldte Galge- løkke Exercerpladsen og nær derved Bornholms Arsenal, hvori findes en smukt ordnet Vaabensamling, samt det runde Kastel, der er opført 1689 som et Led af den da paatænkte Befæstning (se S. 17). Det er omtr. 29 Al. i Gennemsnit, har et spidst Tag af Tømmer med røde Teglsten, og dets Kampestensmure ere 51/2 Al. tykke; midt i Bygningen er der en Pille, som bærer Bjælkeloftet; oppe under Taget er Kanonglugger og paa Midten af Muren Skydehuller; under Bygningen en lille Kasemat; Indgangen er nu ved Jorden, men har tidligere været 8 Al. over den. Kastellet benyttes nu til Munderingsdepot og lign.

Rundt om Byen føre flere Spaserev eje i Forbindelse med mindre Anlæg; saaledes fører en Spaserevej mod S. ud over Galgeløkke til Byens søndre Plantage („Stampen"), og en anden gaar Øst om Byen. Mod N. fører en Spaserevej til Sandflugtskoven (se Knudsker Sogn), anlagt af Byens Forskønnelseskomité; gennem Sandflugtskoven fører Kongestien (anl. 1851 paa Fred. VII’s Bekostning).

I Rønne Skovplantning S. for Byen ligger en fredlyst Røse med en svær, 6 F. høj Bautasten, „Ørnestenen".

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 8281 (Dec. 1897: 8908); 1801 havde Byen 2436, 1840: 4055, 1860: 5435, 1880: 6471 Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 492 levede af immateriel Virksomhed, 3928 af Industri, 1042 af Handel og Omsætning, 690 af Søfart, 322 af Fiskeri, 248 af Jordbrug, 45 af Gartneri, medens 816 fordeltes paa andre Erhverv, 585 levede af deres Midler, 108 nøde Almisse, og 5 hensade i Fængsel. — Byen og dens Næringsveje ere i de sidste Aartier i ret god Opkomst; særlig lægger man Mærke til det store Antal, der beskæftiger sig med Industri og Handel; navnlig Stenhuggeriet, den keramiske Industri og Jærnindustrien tager til; ogsaa Søfart og Fiskeri ere vigtige.

Af fremmede Varer, der fortoldedes 1896, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 1190 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt 7325 Pd., uldne Manufaktur varer 3181 Pd., Vin 6892 Pd., andre Spirituosa å 8° 437 Vrtlr., Glas og Glasvarer 1393 Pd., Humle 2161 Pd., Kaffe 5144 Pd., Olier 11,651 Pd., Salt 359,183 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 19,108 Pd., Tobaksblade og Stilke 12,524 Pd., Stenkul 267 Cls.tr., 35,478 Td. og 16,055,543 Pd., Kokes og Cinders 407,742 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 1,095,006 Pd. samt Tømmer og Træ 1037 Clstr. og 48,245 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 14,350 Td. Byg, 1305 Td. Kartofler, 425 Stkr. Hornkvæg, 13,943 Pd. røget Laks, 11,035 Kbfd. Kampesten, 203,670 Cntr. slemmet Kaolin. 1 1,387 Td. raat Ler og 2,597,100 Stkr. Mursten. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 4928 Td. Byg, 2,466,306 Pd. Flæsk, 157,478 Pd. Kød, 3279 Td. Smør, 187,7 78 Pd. Huder og Skind, 328,731 Pd. forarbejdede Metaller, 216,885 Pd. fersk og 3279 Pd. røget Laks, 16,922 01 fersk, ’38 Td. saltet og 226,896 Pd. røget Sild, 13,487 Kbfd. tilhugne Kampesten, 60,434 Cntr. slemmet Kaolin, 10.356 Td. raat Ler, 882,350 Stkr. Mursten, 4934 Td. Grus, 85,403 Snese Æg, Fajance-, Terrakotta og Pottemagerarbejde til en Værdi af 91,888 Kr. og 8 Stkr. Ure (!).

Ved Udgangen af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 89 Fartøjer og maalte Baade med en saml. Størrelse af 5736 Tons, deraf 6 Dampskibe paa 673 T. og 350 Hestes Kraft. I udenrigsk Fart klareredes 1896 for Indgaaende 341 Skibe med 16,649 Tons Gods, for Udgaaende 398 Skibe med 13,585 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 726 og udgik 562 Skibe (af hvilke 361 og 356 vare Dampskibe) med henholdsvis 9100 og 11,100 T. Gods.

De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af Godtgørelser, 50,958 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 1322 Kr., i alt 52,280 Kr. (10,324 Kr. mere end i 1895). Brændevinsbrændingsaf-giften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 18,793 Kr. (3162 Kr. meie end i 1895). Det producerede Udbytte var 274,620 Potter, hvoraf 4078 udførtes til Udlandet og 171,267 til indenlandske Steder uden for Øen.

I Rønne afholdes intet Marked. Det er Torvedag Onsdag og Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Hvidtølsbrygge-rier, det ene anlagt 1862, det andet stiftet 18 7 5 af et Aktieselskab (Aktiekapital 90,000 Kr.), en Mineralvandsfabrik, et Brændevinsbrænderi, et Fælles-mejeri, et Andelsmejeri, 5 Møller, hvoraf 2 Dampmøller (en er Aktieselskab, opr. 1896, Aktiekapit. 80,000 Kr.), et Andelssvineslagteri (opf. 1890—91, udvidet 1897 til det dobbelte, saa at det er beregnet til at slagte 24,000 Svin, i Forbindelse med et Kreaturslagteri og et Tarmrenseri), en Klædefabrik (anl. 1872), to større Bygningsforretninger, et Skibs- og Baadebyggeri, to Jærn-støberier og Maskinfabrikker (tilsammen over 120 Arbejdere), begge under eet Aktieselskab (opr. 1880, Aktiekapital 112,000 Kr.; 1895 paabegyndte Jærnstøberiet Bygning af Jærnskibe), 3 Stenhuggerier (tils. omtr. 180 Arb.), der ere sammensluttede til „De forenede Granitbrud og Stenhuggerier ved Rønne" (Aktieselsk., stiftet 1896, Aktiekapital 200,000 Kr.; dets kunst-mæssig tilhugne Skulptursten vinde vid Afsætning, bl. a. til Kbh’s nye Raadhus), 7 Fajancefabrikker (med tils. 70—80 Arb.), af hvilke det af H. Sonne Wolffsen 1835 anlagte „Søholm" arbejder med Majolika, 3 Terrakottafabrikker (30 Arb.), 3 Pottemagerier, 3 Teglværker, hvoraf det ene er et Aktieselskab, opr. 1890 som „Bornholmsk Lervarefabrik" med Aktiekapital 60,000 Kr., fra 1891 kaldet „Danish Firebricks Company limited", en Cementfabrik, et Garveri, et Lakserøgeri og Etabl. for Saltning og hermetisk Tilberedning af Sild, flere Silderøgerier, et Stentrykkeri, 4 Bogtrykkerier, m. m.

I Rønne udgives 3 Aviser: „Bornholms Avis og Amtstidende" (Aktieselskab, opr. 1890, Aktiekapital 22,500 Kr.), „Bornholms Dagblad" og „Bornholms Tidende" (Aktieselsk., Kapital 15,000 Kr.).

Kreatur holdet var 15/7 1893 i Byen og paa Markjorderne: 273 Heste, 324 Stkr. Hornkv. (deraf 271 Køer), 106 Faar, 189 Svin og 4 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 15 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Alderdomsunder-støttelse, d) for Fattig væsenet, e) for Skolevæsenet, f) for Brolægnings- og Vejvæsenet, g) for Skovvæsenet, h) for Gasværket og Belysningsvæsenet, i) for Legaterne, k) for Tilsynet med Plejebørn, 1) for Natrenovationsvæsenet. Desuden er der en Bygningskommission, en Sundhedskommission og en Brandkommission.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1896: Skatter 91,492 (deraf Grundskat 3112, Husskat 6943, Formue- og Lejlighedsskat 81,437), Afgifter efter Næringsloven m. m. 6768, Tilskud fra Ståt til Alderdomsunderstøttelse 6598, Indtægt af Aktiver 1933, Betaling for Kødkontrol 2266 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 1471, Bidr. til Amt 15,357, Bidr. til Amtsskolefond 20, Byens Bestyrelse 4482, Fattigvæsen 16,076, Alderdomsunderstøttelse 12,900, Skolevæsen 23,609, Rets- og Politivæsen 3185, Medicinalvæsen 825, Gader og Veje 6811, Renlighed 3345, Gadebelysning 3044, Brandvæsen 1809 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896 i Kapitaler 68,870, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 306,022 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 157,423 Kr. Kommunens Gæld var 295,070 Kr. For Aaret 1898 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 53/5 pCt. Den anslaaede Indtægt er 2,300,100 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 1,508,600 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Borgerskolen med tilhørende Gymnastikhus, det gamle Fattighus (Rønne Arbejdshus), Fattiggaarden med et Jordtilliggende af omtr. 30 Td. Ld., Sygehuset (nu nedlagt, for Tiden benyttet af Bornholms Museum), Gasværket og den søndre Udmark, omtr. 530 Td. Ld., for største Delen beplantet med Skov (Rønne Plantage). Paa dette Areal er der opført nogle mindre Bygninger til Beboelse for Skovfogden m. fl.

Byens Politikorps, den saakaldte „Ordensafdeling", bestaar af 30 Mand, og der er ansat ved det en Kommandør og to Underassistenter; Korpset er forpligtet til ved Ildebrandstilfælde og andre overord. Lejligheder under Politimesterens Befaling at bidrage til Ordenens Overholdelse. Ved Brandkorpset er ansat en Brandinspektør, 12 Assistenter og et passende Antal Underassistenter; til Korpset udskrives aarl. af Byens Folk 20 å 50 Mand.

I Bornholms Spare- og Laanekasse i Rønne og dens Filial i Allinge (opr. 24/2 1 8 42) var 31/s 1896 Sparernes saml. Tilgodehav. 6,544,326 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 461,075 Kr., Antal af Konti 7980. — I Kjøbenhavns Handelsbanks Filial i Rønne (opr. 15/, 1875) var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 1,247,247 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Antal af Konti 1029. — I Bornholms Øresparekasse i Rønne (opr. 12/2 1883) var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 11,706 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 2500 Kr., Antal af Konti 669.

Havnen er den største paa Bornholm og yder, som den nu er, udmærket Tilhold for Skibe, der maa søge Havn i Isvintre, da den er isfri, længe efter at de fleste andre Havne i Østersøen ere lukkede; den har derfor meget stor Betydning for Byen. Havnen ligger mellem to Stenrev, Søndre Rev, der skyder sig omtr. 1500 Al. ud mod V. fra Kastelspynten, og Nordre Rev, der ligeledes gaar ud fra Byen i vestl. Retning, omtr. 9—1200 AL; omtrent midt i Farvandet mellem Revene ligger Stengrunden Trindelen med 11 F. paa det laveste; den indsnævrer betydeligt Indløbet; Trindelen danner to Indløb, Hovedløbet gaar mellem Trindelen og Søndre Rev; Farvandet inden for Trindelen mellem de to Rev kaldes „Rønne Red". Havnen har oprindelig været lille; Skibene lagde til ved en Skibsbro, der beskyttedes ved en Dæmning, som i en Bue gik ud fra Land ; 1762 skal der have været 10 F. Vand i Indløbet og ved Bolværkerne, men 1810 var den største Dybde kun 9, ellers 6 F. I Beg. af 19. Aarh. planlagde man en Udvidelse og Forbedring af Havnen; men Arbejdet standsedes ved Krigen 1807—14; vei optoges det igen, og der fandt Udvidelser Sted flere Gange, saaledes 1825 og 1847 — 48, men det var først de store Arbejder 1854—59 og 1874 — 76, der skabte den nuv. Havn. I 1854—59 anlagdes der en Dæmning, saaledes at der opstod en Yderhavn, og 1874—76 blev Inderhavnen udvidet — efter Ingeniør Windfeld-Hansens Plan og under Ledelse af Ingeniør Zahrtmann — med en Bekostning af omtr. 250,000 Kr., saa at den blev omtr. I1/2 Td. Ld. større og fik i Inderhavnen en Dybde af indtil 16, i Yderhavnen af indtil 18 F. Endelig er der med Tilskud fra Staten paa Søndre Rev bygget en 1896 fuldført, omtr. 500 Al. lang Bølgebryder med en Bekostning af 300,000 Kr. Den lille Inderhavn (11—12 F. dyb) er 5900, den store Inderhavn (12—16 F.) 30,050 og Yderhavnen (15—21 F.) 37,925 □ AL; Havnepladsens Størrelse er 80,500 Q AL, Bolværkernes Længde (Anlægsplads) 1525 AL Desuden er der to Baadehavne, udvidede ved Stats-laan 1884 af henholdsvis 24,500 og 18,000 Kr., nemlig Søndre Baade-havn, tæt S. 0. for Havnen, med to Bassiner og 5—6 F. Vand, og Nørre -Kaas Baadehavn, mod N., med en 8 F, dyb Inderhavn og en 5—7 F. dyb Yderhavn. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 5 af Byraadets Medlemmer samt en Mand uden for Byraadet. Baadehavnene have egne Bestyrelser, bestaaende af 3 Fiskere for hver, men sortere under Havneudvalget. Havnen ejer ingen rentebærende Kapitaler ud over, hvad der af Kassebeholdningen indsættes i Banken eller Sparekassen; dens Gæld var ved Udg. af 1897 88,588 Kr.; Indtægter af Havne- og Bropenge var i 1897 61,167 Kr. — Paa Havnebakken staar et ottekantet 58 F. højt, 1880 opført Jærntaarn med et rødt, fast Fyr; Flammens Højde 76 F., Lysvidde 3 Mil; paa Yderhavnens vestl. Moles Hoved er der et 28 F. højt Trætaarn, ligeledes med rødt, fast Fyr (Flammens Højde 28 F., Lysvidde 2 Mil); paa Bølgebryderens vestl. Ende er der et fast, hvidt Fyr (FL Højde 25 F., Lysvidde 1 Mil); endelig er der to grønne Ledefyr. — Ved Havnen er der 4 Lodser, der baade ere Havne- og Sølodser.

I Rønne findes Bornholms Søassuranceforening, oprettet 1856, der overtager Forsikring af bornholmske Skibe og disses Ladninger mod Søskade; Grundfonden er 200,000 Kr.; de i 1897 tegnede Forsikringer beløb sig til 789,550 Kr. med en Præmieindtægt af 38,761 Kr.

I gej sti i g Henseende er, som ovenfor anført, Knudsker Sogn (fra 1606) annekteret til Rønne.

Rønne hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Bornholms Amts tuedistrikt (Amtsforvalteren bor her) og Rønne eller Bornholms sydvestlige Lægedistrikt (Distriktslægen, der tillige er Landfysikus, bor her) og har et Apotek. Den hører til 6. Udskrivningskreds’ 1. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 1—6.

Rønne er desuden Bolig for Amtmanden og for Chefen for Bornholms Væbning, der tillige er Kommandant og Udskrivningschef.

Ved Rønne Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør og 3 Assistenter; Toldinspektøren for Bornholm bor her. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer og 4 Telegrafister. Den undersøiske Telegraftraad (fra Møen) gaar i Land N. for Rønne. Ved det private Bornholms Telefonselskab, der har Hovedstation i Rønne (opr. 1888—89), staar Rønne i Telefonforbindelse med alle Byerne paa Bornholm.

Rønne staar i daglig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn; i de 4 Vintermaaneder udføres dog kun 6 ugtl. Ture (Aktieselskabet „Dampskibsselskabet af 1866"; Aktiekapital 320,000 Kr.). — Ved kgl. Resol. af 8/5. 1897 er der givet Bevilling paa Anlægget af en Jærnbane• fra Rønne over Aakirkeby til Neksø med Sidespor til Almindingen. Banen er projekteret at blive omtr. 5,5 Mil lang og skal koste 1,064,000 Kr.

Historie. Rønne (gml. Form Rothnæ, Rotnæby, Rotne, Rodne, Rødne) er en meget gammel By og var i Middelalderen en ret anselig Handelsplads; alt 1277 kaldtes Vester Herred efter Byen Rotne Herred. Men man har ingen historiske Efterretninger om den fra Middelalderen (1490 udstedte Ærkebisp Jens Brostrup Brev til Indb. i Rotne, som klagede over Ægterne til Hammershus; de skulde fremtidig kun køre „efter gammel Sædvane"), og fra den nyere Tid ere de meget sparsomme. Naar den er bleven Købstad, vides ikke; i Slutn. af 15. Aarh. nævnes den som saadan. Aar 1502, 29. Maj, udfærdigedes af Kardinalerne i Rom 100 Dages Aflad for de bodfærdige, som besøgte Byens Kirke og gav noget til dens Bygning og Prydelse. Byen fik 4/12 1562 kgl. Tilladelse til at føre et Vaaben med 3 hvide Torsk i blaat Felt (se S. 17), da Byen „hidtil ikke har haft noget Vaaben, men har brugt et Segl, hvori der staar 3 Fisk". Efter at den S. 17 omtalte Plan om at befæste Byen var opgiven, blev der atter 1744 taget fat paa en Befæstning, men den blev heller ikke til noget; da Havnen udvidedes 1761, anlagdes der N. og S. for den to Batterier til dens Beskyttelse. Byen har flere Gange lidt af Ildebrande, saaledes 1666 og 23/6 1 7 60, da 27 Gaarde brændte, ligesom af Pesten; 1618 døde 291, 1654 304 Mennesker.

Rønne Latinskole gaar tilbage til 16. Aarh. (1578 fik Lensmanden paa Bornholm Befaling til at vaage over, at Skolemesteren i Rønne aarl. fik 1 Skilling af hver af øens Indbyggere til Hjælp til hans Underholdning). Den har dog tidligere været meget lille og hørte til de Skoler, der ikke havde Dimissionsret; if. Forordn, af 12/12 1806 indskrænkedes den til „Middelskole", o: Disciplene skulde have den Undervisning, der gaves i de fuldstændige Skolers nederste Klasser; 8/5 1818 ophævedes atter denne Bestemmelse, og Skolen fik Dimissionsret; 14/4 1852 omdannedes den til en højere Realskole, som dog vedblivende var Statsskole, hvori der gaves Undervisning i Latin og Græsk, saa at Disciplene derfra kunde gaa over til de lærde Skolers Afgangsklasser; senere dannede Lærerne et privat Artiumskursus (med Tilskud fra Ståt, Amt og Kommune), der styredes og betragtedes som en Del af Skolen (de første Studenter dimitteredes 1885). Ved Lov af 12/5 1892 blev Skolen atter lærd Skole med Dimissionsret. Af Eleverne ere 1/3 Gratister (se Hundrup, om Lærerstanden, i Roskilde Skolepogram 1866).

I Rønne var der 1816—20 et Skolelærerseminarium, medens Laur. Andr. Hjorth var Sognepræst her og selv var Bestyrer af det.

I Rønne ere fødte bl. a. den fra Begivenhederne i 1658 bekendte Jens Pedersen Kofoed 1628, den russiske General Herman Jensen Bohn 1672, Legatstifterinden Etatsraadinde Marie Kofoed 1760, Legatstifteren, Etatsraad H. C. Jacobsen 1767, Prof. P. L. Panum 1821, Dr. jur., Gehejmeetatsr. A. II. F. C. Goos 1835, Prof., Dr. med. Jul. Petersen 1840 og Maleren Kr. Zahrtmann 1843.


Link