Råsted Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Råsted Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Råsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ulfborg Sogn

  • 15?? Knud Lauritsen
  • 15?? Peder Andersen
  • 15?? Kjeld Pedersen
  • 1594 Niels Pedersen
  • 1620 Kjeld Nielsen
  • 1646 Laurits Christensen Bording el. Riber
  • 1675 Christen Lauritsen Bording
  • 1682 Johan el. Hans Andersen Dam
  • 1689 Hans Hansen Kahr el. Roagger
  • 1707 Bjørn Christensen Drachart
  • 1742 Hans Lauritsen Lassen
  • 1757 Jacob Rasmussen Schou
  • 1768 Jens Carl Jacobsen Schou
  • 1800 Claus Bertelsen
  • 1808 Ernst Philip Heinrich Stegmann
  • 1824 Erhard Christian Assens
  • 1837 Ove Thomas Nicolai Krarup
  • 1852 Laurits Kastbjerg Bergenhammer
  • 1855 Jacob Frederik Ingerslev
  • 1863 Laurits Trap Gjerløff
  • 1877 Thøger Sørensen

Følgende beskrivelse af Råsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Raasted Sogn, Anneks til Ulvborg, omgives af dette, Vind og Idum Sogne samt Hjerm Hrd. (Bur og Vem S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil V. S. V. for Holstebro og henved 3 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne, i øvrigt bakkede Jorder ere sandede, nogle Steder med Lerunderlag, med store Hedestrækninger (hvori flere Indsande: Snerpsande, Hælsig Sande), hvoraf dog større Dele nu ere beplantede. Af Plantager nævnes Raasted Pl., 186 Td. Ld., anlagt 1883, og Stenumgaards Pl., 213 Td. Ld., anl. 1891. Gennem Sognet løber fra S. til N. V. Storaas Biaa Lilleaa; ligeledes gennemskæres det af Landevejen fra Holstebro til Ringkjøbing.

Fladeindholdet 1896: 6384 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 67, Havre 251, Boghvede 5, Spergel 137, Blands. til Modenh. 33, Frøavl 4, Kartofler 72, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1727, Høslæt, Brak, Eng m. m. 475, Have 6, Skov 251, ubevokset 84, Moser 34, Kær og Fælleder 109, Heder 2547, Flyvesand 154, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 95 Heste, 556 Stkr. Hornkvæg (deraf 274 Køer), 676 Faar, 255 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 113 Td.; 29 Selvejergde. med 109, 13 Huse med 3 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 263 (1801: 192, 1840: 246, 1860: 280, 1890: 275), boede i 52 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 228 af Jordbr., 14 af Industri, 11 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet: Raasted Kirke (1340: Roosteth) og 2 Skoler. Hovedgaarden Stenumgaard har 17 1/2 Td. H., c. 1100 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 93 Eng, Resten Hede. Lille- og Gammel-Stenum, Gde.; Knudsig, 2 Gde.; Øgelstrup, Gd. (c. 400 Td. Ld.); Hvoldal (Huldal) og Hvolby, Gde.; Femhøje, 2 Gde.; Mosegd.; Gammelmølle, Vandmølle; Snerp, Gd.; Gml. Raasted, 2 Gde.; Nymølle, Gd. (før Vandmølle); Arnsbjærg, Gd.; Blæsbjærg, 2 Gde.; Gaarsdal, Gd.; Ormstrup, Gde. og Huse; m. m.

Raasted S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 23. Lægd, Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og Syddøren (udvidet) ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. Korgavlen er helt ombygget. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu skilt fra Skibet ved en Mur) har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle, med et Maleri (den korsfæstede), og Prædikestol ere i Barokstil. Det gamle Granitalterbord er bevaret. Alterstagerne ere 1603 skænkede af Conr. Huusmann (med hans Navn og Vaaben). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter.

Stenumgaard tilhørte 1537 og 1545 Jakob Vognsen, 1569-85 Sønnen Jens V., 1601 hans Søn Mikkel V., hvis Døtre Margr. og Anne Vognsdatter 1635 solgte den til Fru Ide Lange, Jens Juels. Med hendes Datter Susanne J. kom S. til Erik Qvitzow, der 1652 solgte den til Fru Elsebe Juel til Brusgd. Hun solgte den 1670 til Christen Linde, fra hvem den gik over til Sønnen Frands L., der 1757 transporterede den til Chr. D. Friedenreich, som 1771 overdrog den til sin Søn Christen Linde F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 den (21, 31 og 220 Td. H.) blev solgt for 31,200 Rd. til Niels Wad til Øgelstrup, † 1797, der frasolgte en Del af Godset; Sønnen Chr. W. solgte den 1822-23 til Niels Jensen Vejrup, † 1849; Sønnen Christen Hansen Nielsen († 1883) skødede den 1879 til Sønnen Niels Christensen, som 1889 solgte den til den nuv. Ejer, G. Kirk. — Hovedbygningen, 1 Fløj, er opf. 1810.

Øgelstrup er en gammel Hovedgaard, der ved Midten af 14. Aarh. ejedes af Palle Juel, som med sine Søskende ejede meget Gods i Raasted og Idum Sogne, derpaa af Sønnen Jens J., dennes Søn Iver J., † 1468, som 1421 nævnes til Ø., og hans Søn Palle J. til Udstrup, hvorefter den længe hørte under Udstrup, endnu 1661 (23 Td. H.), da bortfæstet til en Bonde; 1666 ejedes den af Thom. Andersen Wendtzel, derpaa af Christen Linde, hvorefter den længe laa under Stenumgd. Christen Wad (maaske Fæster) døde 1754 paa Ø.; senere ejedes den af Sønnen Niels W., † 1797. Laur. Wad solgte den 1824 til O. A. la Cour, der 1827 solgte den til Svogeren Lars Jepsen. Nuv. Ejer er Kr. Lauritsen.


Link