Pedersker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2015, 15:09 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Pedersker Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønder Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Sankt Peders Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet


Følgende beskrivelse af Pedersker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Pedersker Sogn omgives af Østersøen, Poulsker, Bodilsker og Aaker Sogne; mod N. ligger ved Øster Hrd.’s Sydgrænse et Enklave (Andel i Udmarksjord.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. l 1/2 Mil S. V. for Neksø og 3/4 Mil S. Ø. for Aakirkeby. Overfladen, der hører til Sandstens- og Skifer- og Cementstensformationen, er temmelig jævn og ikke rig paa Skov; ved Stranden ligge Flyvesandsstrækninger, „Sømarken" eller „Bakkerne", der nu paa enkelte Steder ere beplantede. Paa Østgrænsen berører Rispebjærg (se Poulsker) Sognet; gennem den østl. Del løber Øens største Vandløb, Øle Aa. Gennem Sognet gaar den sydl. Landevej fra Rønne til Neksø; den nordl. Del vil blive gennemskaaren af Jærnbanen med Holdeplads ved Andelsmejeriet.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 5379 Td. Ld., hvoraf 2024 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 425, Byg 345, Havre 403, Boghvede 4, Bælgsæd 45, Blandsæd til Modenh. 341, Grøntf. 136, Kartofler 99, andre Rodfr. 165, andre Handelspl. 41), medens der henlaa til Afgræsn. 833, Høslæt, Brak, Eng m. m. 471, Have 44, Skov 736, Moser og Kær 89, Heder, Stenmarker osv. 1034, Byggegr. og Veje 126, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1893: 340 Heste, 1353 Stkr. Hornkv. (deraf 872 Køer), 1066 Faar og 565 Svin. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 403,4 Td. (278 Td. alm.). Der var 53 Selvejergaarde med 320,8, 18 Arvefæstegd. med 41, 105 Huse med 31,0 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1034, (1801: 739, 1840: 875, 1860: 980, 1880: 1124), boede i 223 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 9 levede af immat. Virksomh., 711 af Jordbr., 79 af Fiskeri, 139 af Industri, 20 af Handel, 25 af andre Erhv. og 38 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet St. Peders Kirke, ved Landevejen; i Nærheden Præstegaarden og Skolen; desuden Nordre og Søndre Forskole, et Andelsmejeri („Pedersker"), hvor der bliver Jærnbaneholdeplads, og en Cementfabrik samt flere Møller. Fiskerlejet Bakkerne ved Ølehammer Odde. Eskesgaard (Eskildsgaard, Proprietærgd.) har 17V8 Td. Hrtk. (12 Td. alm.), 330 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 75 Skov, 44 Strandmark og Klitter, 16 til et Fæstehus paa Livstid, Resten Ager. Af andre større Gaarde nævnes: Lille Myregaard, Munke-gaard og Loftsgd. Saml. af Gaarde: Kjellingby. Desuden Vester- og Øster Sømarkshuse.

Pedersker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Sønder Herreds Jurisdiktion (Neksø), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens syd-vestl. Lægedistr. (Rønne), 4. Landstingskr. og Bornholms Amts 2. Folke-tingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 24. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Peders Kirke er i sine oprindelige Dele opført af tilhuggen Cementsten i smukt Skifte og bestaar af Skib, Kor med Korrunding, senere tilbygget Taarn, af utilhuggen Kamp, mod V. og et nyt Vaabenhus, af Mursten, mod S. (paa Gavlen staar: 1864). Taarnet og Koret ere byggede skævt paa Kirken, idet det første drejer mod N., det andet mod S. Skibet og Koret have fladt Bjælkeloft, Korrundingen Haivkuppel. Der er Spor af et oprindeligt Vindue paa Nord- og Sydsiden af Skibet og af 3 lign. i Korrundingen. Paa hver Side af Korbuen er en Alterniche. Taarnet har tre Afdelinger med Bjælkelofter; i Sydmuren er der med Adgang udefra en Trappe op til 2. Stokværk; Østmuren er opført paa den oprindelige Kirkegavl, og hele den plumpe Bygningsform viser, at Taarnet er opført meget senere end Kirken, maaske endog efter Reformationen; om det fra først har været indrettet som nu, kan ikke afgøres. Kirken er 1880 bleven restaureret under-Ledelse af Arkitekt M. Bidstrup. Altertavlen (den kananæiske Kvinde) er malet 1876 af C. Chr. Andersen; Prædikestolen er formentlig fra Fr. IV’s Tid; Kalkstensdøbefont som den i Bodilsker. I Kirken en Series pastorum. Det saakaldte „Bondeveddes Bæger" (se ndfr.), der indtil den nyeste Tid fandtes i Præstegaarden, men forsvandt under Kirkens Restauration 1880, var vistnok en Kalk fra den senere katolske Tid (polygon Form med smaa Helgenfigurer i Relief). Paa Kirkegaarden en Ligsten med Indskrift: „1587 H. H. Prest til Perskirke", formentlig den første Præst her efter Reform., Hans Hendriksen, † 1587 (se dog Thurah, Beskr. S. 97). (Om Kirkebygn. se Brunius, Konstanteckn., S. 240, og H. J. Holm, B.’s ældgl. Kirkeb., S. 12).

Nær Sognets østgrænse og nær ved Cementfabrikken ligger paa Rispebjærg et gammelt Voldsted, Ringeborg, hvis Borgplads er omtr. 150 F. lang og 150 F. bred; mod V. falder den af med en 50 F. høj Skrænt til Øle Aa, der her gør en Krumning, mod S. spores tydeligt en indtil 10 F. høj, i en Halvcirkel gaaende Vold og uden for den en Grav; der er ikke fundet Spor af Bygninger paa Borgpladsen.

Ved den smukke skovbevoksede Dal, hvorigennem Øle Aa flyder, og nær Aaens Udløb ligger Slusegaard, hvor der, fra Fiskerlejet Bakkerne, drives Laksefiskeri og Lakseudklækning (med Statsunderstøttede). Sandflugten 1548 ødelagde 5 Gaarde i Sognet.

Til flere af Gravhøjene i Sognet knytter der sig Sagn om underjordiske og Trolde. Mest bekendt er Sagnet om Bondevedde (eller Bonavedde, se bl. a. Skougaard, Beskr. over B., S. 280 fl.), der fordrev en Trold fra Aalhøj ved Tornegaard (tidligere kaldet „Bondeveddes Gaard") til Faalhøj. Det var ogsaa samme Mand, der af Trolden fik et Bæger med en Drik, som han hældte ud over sin Hests Ryg, og som afsved dens Haar; Bægeret skænkede han til Kirken (se under denne). Faalhøj er nu fredlyst ligesom ogsaa 10 andre smukke Høje; en af dem er omsat med store Randsten. Paa Kirkemarken staa 3 Bautasten. — Paa Gaarden Billegravs Mark er der undersøgt en Høj („Kong Billes Høj"), hvori fandtes flere Grave fra Broncealderen.


Link